Danske forskere fra Århus Universitetshospital, Rigshospitalet og Syddansk Universitet deltager sammen med lægemiddelindustrien og forskere fra anerkendte universiteter i England og Tyskland i et EuroPain-konsortium, der i de næste fem år skal forske i bedre behandling af kroniske smerter.
Forskningen financieres dels af EU-programmet “Innovation Medicines Initiative”, dels af den europæiske lægemiddelindustri (EFPIA).
Hver femte voksne lider af kroniske smerter. Smerte er en væsentlig grund til langvarigt sygdomsfravær og førtidspension og er en stor økonomisk byrde for både den enkelte og sundhedssystemet. På trods af dem omfattende forskning fra medicinalindustrien og den akademiske verden er der behov for mere effektive behandlinger med færre bivirkninger.
Formålet er at øge forståelsen af de mekanismer, der ligger til grund for kroniske smerter med henblik på at udvikle nye smertestillende midler og bedre biomarkører for smerter, og i sidste ende give mennesker, som lider af kroniske smerter, et bedre liv.
– Projektet er vigtigt, fordi det netop binder grundforskning og klinisk forskning sammen, så ny viden hurtigt kan blive tilgængelig for patienterne, siger professor Troels Staehelin Jensen fra Århus Universitetshospital, der mener, at EuroPain-projektet er en unik mulighed for dansk smerteforskning til at finde gennembrud for ny smertebehandling og for at samarbejde mellem de danske universitetshospitaler.
I de fem år EuroPain-projektet varer, vil der blive gennemført en lang række prækliniske og kliniske undersøgelser i et samarbejde mellem alle parterne i EuroPain-netværket. Resultaterne bliver gjort offentlige under og efter projektets afslutning for at sikre, at den indsamlede viden finder bred anvendelse til udvikling af bedre behandlinger til patieneter, der lider af kroniske smerter.
Fakta
EuroPain-onsortiet omfatter forskere fra følgende universiteter:
King’s College London (videnskabelig koordinator), University College London, Imperial College London, the University of Oxford, the Christian-Albrechts-Univercity of Kiel, the Medical Faculty Mannheim/Heidelberg, the Technische Universität München, the Goethe University of Frankfurt, the BG University Hospital Bergsmannsheil/Ruhr University Bochum, Århus Universitetshospital, Rigshospitalet, Syddansk Universitet, the SME Neuroscience Technologies fra Barcelona samt forskere fra Europas førende medicinalfirmaer indenfor smertestillende medicinm bl.a. AstraZeneca, Boehringer-Ingelheim, Eli Lilly, Esteve, Pfizer, Sanofi-Avantis og UCB Pharma.
Om the Innovative Medicines Initiative
IMI er et unikt offenligt7privat forskningssamarbejde mellem lægemiddelindustrien repræsenteret af den europæiske farmaceutiske lægemiddelindustri (EFPIA) og EU repræsenteret af EU-Kommisionen.