Dansk Firmaidrætsforbunds SundhedsCertificering® etablerer følgegruppe med sundhedseksperter

Dansk Firmaidrætsforbund præsenterede i februar 2007 et nyt banebrydende produkt: SundhedsCertificering® af de danske arbejdspladser.

SundhedsCertificering® målretter og strukturerer sundhedsarbejdet på den enkelte virksomhed. Den unikke arbejdsmetode skaber sunde rammer for medarbejderne på områderne Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress (KRAMS).

En SundhedsCertificering® er ikke kun et "kvalitetsstempel" af sundhedsarbejdet. Certificeringen inkluderer også et særligt rådgivningsforløb med udgangspunkt i virksomhedens behov og erfaringer. En Sundhedskonsulent guider den enkelte virksomhed sikkert igennem forløbet fra start til slut.

Konceptet har siden opstarten i februar 2007 mødt stor opbakning og interesse fra både private og offentlige virksomheder. Bl.a. er Assens Kommunes ældreområde med i alt 850 medarbejdere i gang med at blive SundhedsCertificeret.

– Med SundhedsCertificering® sætter vi spot på vort ældreområde, som en attraktiv og vigtig arbejdsplads. Målet med projektet er først og fremmest, at medarbejderne oplever, at vi som virksomhed anerkender den indsats, de yder i hverdagen. Vi vil vise, hvor højt vi prioriterer, at de har det godt på arbejdet – til glæde for både dem selv, kolleger og borgere, siger formand for social– og seniorudvalget i Assens Kommune, Lene Due.

Dansk Firmaidrætsforbund har på nuværende tidspunkt igangsat 34 SundhedsCertificeringer® på private og offentlige virksomheder landet over. Et arbejde, der bliver nøje overvåget af en ekstern gruppe af forskere, fagfolk mv., der via en følgegruppe, superviserer og kvalitetssikrer SundhedsCertificering®. Formålet med følgegruppen er bl.a. at sikre:

– Sundhedsfaglig kvalitet og relevans
– Kvalitet og standardisering i DFIFs arbejde med SundhedsCertificering®
– Relevante og brugbare certificeringskrav

Følgegruppens medlemmer er:

– Professor Bengt Saltin, Center for Muskelforskning på Københavns Universitet
– Professor Gisela Sjøgaard, Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø:
– Læge Leif Skive, Motion Media APS
– Lektor Kaya Roessler, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
– Just Justesen, akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen
– Politisk konsulent Krista E. Blaabjerg, Kristelig Fagbevægelse

– I Dansk Firmaidrætsforbund er vi meget stolte og beærede over følgegruppens objektive, kritiske stillingtagen og engagement i konceptet det er med til at understrege og forstærke kvaliteten i SundhedsCertificering®, udtaler formand for Dansk Firmaidrætsforbund Peder Bisgaard.

Læs mere om SundhedsCertificering® på www.sund.dfif.dk

Billedtekst: Indenrigs– og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og Kulturminister Brian Mikkelsen er ivrige fortalere for Motion på arbejdspladsen
 

Læs mere her

Sundhedssektoren – en sektor i opbrud

Konference om fremtidens sundhedssektor tegner til at blive et tilløbsstykke. En måned før afholdelsen er op mod 100 deltagere tilmeldt, med repræsentanter fra samtlige regioner (foreløbig deltagerliste på www.samu.dk)

Markedsvilkårene har holdt sit indtog i det danske sundhedsvæsen!
– Kan man drive det danske sundhedsvæsen på markedsvilkår
– Kan man drive et effektivt sundhedsvæsen uden

Sundhedsvæsenet står overfor en række udfordringer som følge af øget konkurrence i form af bl.a. private forsikringsordninger, nye og dyre behandlingsformer, frit sygehusvalg og effektiviseringer. Samtidig indebærer strukturreformen, at regionernes politiske råderum begrænses.

D. 30. august på Axelborg sætter en række af landets fremmeste eksperter på sundhedsområdet fokus på bl.a.:

Liberaliseringen og de private forsikringsordninger. Sker der en udsultning af det offentlige sundhedssystem til ugunst for de kronisk syge

Regionernes politiske råderum, og behovet for nye styringsinstrumenter efter strukturreformen,

Er de aktuelle reformer udtryk for en usædvanlig kombination af øget
central styring og øget liberalisering af sektoren

Forbud mod eksklusivaftaler betyder det aftalesystemets endeligt

Temadagens målgruppe er beslutningstagere i den danske sundhedssektor i bred forstand – embedsmænd, politikere, interesseorganisationer, institutions–, sygehus– og virksomhedsledere.

Oplægsholdere: Orla Hav, regionsrådsformand i Nordjylland, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Stig Ellkier–Pedersen, direktør i Tryg, Per Graversen, Direktør i Tandlægeforeningen, Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet, Finn Ziegler, Chefkonsulent, cand. polit., Vinni Breuning, adm. direktør, privathospitalet Hamlet, Niels Højberg, adm. direktør, Region Syddanmark.
Fuldt program og tilmeldingsformular: www.samu.dk

På temadagen vil der endvidere blive taget initiativ til oprettelsen af et sundhedspolitisk netværk på tværs af de forskellige institutioner i den danske sundhedssektor.

Temadagen arrangeres i et samarbejde mellem Samuelsen og netavisen Altinget.dk.
 

Læs mere her

Roskilde Firma- og Familieidræt skal have fat i kvinderne og de unge

Foreningsundersøgelsen "Den rummelige firmaidræt", foretaget i Kolding og Roskilde, viser at udviklingspotentialet for firmaidræt og motion på arbejdspladsen er stort

Der er dobbelt så mange, der gerne vil dyrke idræt og motion indenfor firma­idrætten, end der gør det i dag, og der er endnu flere, der vil dyrke motion på selve arbejdspladsen.

Det er hovedkonklusionen på en undersøgelse af interessen for og deltagelsen i idræt og motion indenfor firmaidrætten og på arbejdspladsen, som i februar 2005 blev gennemført på arbejdspladser i Kolding og Roskilde. I alt 915 ansatte har deltaget i under­søgelsen, der er udført af lektor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet.

Undersøgelsen viser, at halvdelen af de idrætsaktive (43 % af de ansatte) gerne vil dyrke en eller anden form for idræt eller motion i firmaidrætten eller på arbejdspladsen.

40 % af de adspurgte svarer, at arbejdspladsen støtter deltagelsen i idræts– og motionsaktiviteter. Ligeså interessant er det imidlertid, at mange påpeger et behov for at få bedre muligheder for at dyrke motion i arbejdstiden. 38 % vil gerne have mulighed for at benytte mindre pauser i arbejdstiden til motion, 36 % vil gerne dyrke "ikke omklædt" motion i arbejdstiden og hele 49 % anfører, at de gerne vil have et motionsvenligt kontor.

Formand for Roskilde Firma– og Familieidræt, Claus Schou, udtaler:

"Roskilde Firma– og Familieidræt har deltaget i undersøgelsen, fordi vi gerne vil vide, hvordan andre opfatter os. Ønsket har været at kunne pege mere målrettet på potentielle målgrupper, samt hvilke aktiviteter de ønsker at dyrke. Undersøgelsen har henvendt sig til både medlemmer og ikke–medlemmer".

Det store udviklingspotentiale for Roskilde Firma– og Familieidræt, findes hos kvinderne, de unge, og personer med en længerevarende uddannelse. Det er især kvinderne, de unge/midaldrende og ansatte med en længere skoleuddannelse, der gerne vil gå til styrketræning/spinning og gymnastik/aerobic.

Undersøgelsen viser endvidere, at personer med skiftende arbejdstidspunkter, i højere grad end andre ansatte, dyrker motion på arbejdspladsen. Folk med skiftende arbejdstider foretrækker også i højere grad at gå til motionsformer, der kan dyrkes fleksibelt og på selvvalgte tidspunkter f.eks. udendørs motion, styrketræning, spinning, svømning m.m.

"Med rapporten i hånden vil vi nu lægge en strategi og udarbejde en handleplan i forhold til hvilke af de potentielle målgrupper og aktiviteter, vi vil og kan fokusere på. I denne proces overvejer vi at invitere personer fra de arbejdspladser, der har deltaget i undersøgelsen", udtaler Claus Schou og fortsætter:

"Et spændende område at se nærmere på, er ønsket om, at kunne dyrke motion på arbejdspladsen, gerne i arbejdstiden eller frokostpausen. Det kan jo være, at der er firmaer, som har tomme lokaler, der kan anvendes til at lave motionsaktiviteter for deres ansatte i nærområdet. En ting er sikkert rapporten får ikke lov at ligge på hylden og samle støv vi er fremme i skoene!"
 

Læs mere her

Firmaidrætten skal have fat i kvinderne og de unge

Foreningsundersøgelsen "Den rummelige firmaidræt", foretaget i Kolding og Roskilde, viser at udviklingspotentialet for firmaidræt og motion på arbejdspladsen er stort

Der er dobbelt så mange, der gerne vil dyrke idræt og motion indenfor firma­idrætten, end der gør det i dag, og der er endnu flere, der vil dyrke motion på selve arbejdspladsen.

Det er hovedkonklusionen på en undersøgelse af interessen for og deltagelsen i idræt og motion indenfor firmaidrætten og på arbejdspladsen, som i februar 2005 blev gennemført på arbejdspladser i Kolding og Roskilde. I alt 915 ansatte har deltaget i under­søgelsen, der er udført af lektor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet.

Undersøgelsen viser, at halvdelen af de idrætsaktive (43 % af de ansatte) gerne vil dyrke en eller anden form for idræt eller motion i firmaidrætten eller på arbejdspladsen.

40 % af de adspurgte svarer, at arbejdspladsen støtter deltagelsen i idræts– og motionsaktiviteter. Ligeså interessant er det imidlertid, at mange påpeger et behov for at få bedre muligheder for at dyrke motion i arbejdstiden. 38 % vil gerne have mulighed for at benytte mindre pauser i arbejdstiden til motion, 36 % vil gerne dyrke "ikke omklædt" motion i arbejdstiden og hele 49 % anfører, at de gerne vil have et motionsvenligt kontor.

Forbundsformand Peder Bisgaard udtaler:

"Tallene understreger, at vi med dels vore traditionelle firmaidrætstilbud og dels Motion på Arbejdspladsen har nogle efterspurgte produkter. Samtidig viser tallene også, at vi stadig har en udfordring i at få Motion på Arbejdspladsen implementeret på mange arbejdspladser. Virksomhedslederne skal have en forståelse for, at det faktisk forholder sig sådan, at Motion på Arbejdspladsen giver mindre sygefravær og mere tilfredse medarbejdere".

Det store udviklingspotentiale for Dansk Firmaidrætsforbund og de ca. 90 tilknyttede firmaidrætsforeninger landet over, findes hos kvinderne, de unge, og personer med en længerevarende uddannelse. Det er især kvinderne, de unge/midaldrende og ansatte med en længere skoleuddannelse, der gerne vil gå til styrketræning/spinning og gymnastik/aerobic. Disse målgrupper viser dog også en pæn interesse for nogle traditionelle idrætter, eksempelvis fodbold.

Undersøgelsen viser endvidere, at personer med skiftende arbejdstidspunkter, i højere grad end andre ansatte, dyrker motion på arbejdspladsen. Folk med skiftende arbejdstider foretrækker også i højere grad at gå til motionsformer, der kan dyrkes fleksibelt og på selvvalgte tidspunkter f.eks. udendørs motion, styrketræning, spinning, svømning m.m.

"Det er interessant, at undersøgelsen viser et stort potentiale for at hverve nye medlemmer blandt andet i relation til kvinderne og de unge. Med den lange række af motionstilbud, som Dansk Firmaidrætsforbund har udviklet gennem de seneste år, står vi godt rustet til at tage denne udfordring op også når det gælder fleksible motionstilbud", pointerer Peder Bisgaard.
 

Læs mere her

Ny omfattende bog om RETSMEDICIN

FADL’s Forlag fejrer torsdag d. 2. september udgivelsen af bogen ‘RETSMEDICIN nordisk lærebog’ med en reception på forlaget, Blegdamsvej 30, 2200 Kbh. N, ml. kl. 14–17.

Bogen er skrevet af førende retsmedicinere fra hele Norden og er redigeret af professor i retsmedicin, Jørgen Lange Thomsen, Syddansk Universitet, der også er kendt for bogen ‘En retsmediciner fortæller’.

Bogen indeholder masser af faktuelt stof af interesse for politi, advokater og læger som led i kriminalitetsbekæmpelse. For eksempel beskrives de nyeste metoder til identifikation, påvisning af fader– og familieskab, bevisførelse ved hjælp af dna m.m. Professionelle inden for forskellige fag kan således blive bekendt med de muligheder og faldgruber, som moderne retsmedicin indeholder.

Herudover omfatter bogen blandt andet: – Alle områder inden for biologisk retsmedicin – Omfattende beskrivelser af klinisk retsmedicin – Nyeste viden på de samfundsmedicinske områder – Etiske problemstillinger i forhold til fx offentlighed og pårørende – Dokumentation af tortur – Lovgivning i de nordiske lande – Illustrationer i farver

Bogen vil indgå som pensum for medicinstuderende i de nordiske lande.

1. udgave 2004, 503 sider, indbundet, illustreret. Pris: 575,– inkl. moms
ISBN: 87–7749–323–0

 

Læs mere her

Genmab og Ace Biosciencec i alliance om antistoflæge -midddelprodukter til behandling af infektionssygdomme

Sammendrag: Genmab og det privatejede danske Ace BioSciences har indgået en alliance om udvikling af nye antistoflægemiddelprodukter til behandling af infektionssygdomme. Virksomhederne deles om udviklingsomkostninger og om fortjenester, der genereres ved udlicensering eller salg af potentielle produkter.

København, Danmark, 13. maj 2002
Genmab A/S (CSE: GEN og Neuer Markt: GE9D) og den privatejede virksomhed ACE BioSciences, som har hovedsæde i Danmark, meddelte i dag, at de har indgået et samarbejde om udvikling af nye antistoflægemiddelprodukter til behandling af infektionssygdomme. Ifølge aftalen skal ACE BioSciences levere nye forretningsmæssigt lovende sygdoms–targets, og Genmab skal anvende sin antistofteknologi til at udvikle og fremstille nye fuldt humane antistofprodukter.

Alliancen dækker fire sygdoms–targets inden for området infektionssygdomme. Dette markerer et nyt forretningsområde for Genmab, der indtil nu har fokuseret på udvikling af antistoffer til lægemiddelbehandling af inflammatoriske sygdomme og cancer. Samarbejdet forener ACE BioSciences ekspertise i at finde frem til nye infektionssygdoms–targets med Genmabs alsidige antistofudviklingskapacitet og omfattende vifte af prækliniske værktøjer til generering og karakterisering af fuldt humane antistoffer. Under samarbejdet vil man yderligere kombinere Genmabs antistofteknologi med ACE BioSciences Protein Interaction teknologi til validering af de udviklede antistoffer. Genmab og ACE BioSciences skal samarbejde om forskning, udvikling og markedsføring af de nye antistofprodukter, og virksomhederne deles ligeligt om udviklingsomkostninger og om fortjenester, der genereres ved udlicensering eller salg af potentielle produkter.

"Vi er meget glade for at indgå denne alliance med ACE BioSciences, som vil sætte os i stand til at udvikle fuldt humane antistofprodukter til behandling af patienter med infektionssygdomme", sagde Lisa N. Drakeman, Ph.D., Genmabs administrerende direktør. "Dette samarbejde betyder, at vi fortsat kan føje nye produkter til vores i forvejen tætpakkede produktpipeline, og det understreger Genmabs ambition om at blive en førende virksomhed inden for antistoflægemidler".

"ACE BioSciences har etableret en virkningsfuld integreret biologisk og analytisk kemiplatform til identifikation og validering af targets i stor målestok ved infektionssygdomme, og samarbejdet med Genmab sætter os i stand til at begynde udviklingen af lægemidler indenfor disse targets," sagde Ejvind Mortz, Ph.D., ACE BioSciences Chief Executive Officer. "Vi er meget glade for dette samarbejde med Genmab, fordi deres ekspertise og resultater indenfor udviklingen af antistoflægemidler sætter ACE BioSciences i stand til hurtigere at udvikle behandlingsmetoder mod infektionssygdomme."

Om Genmab
Genmab A/S er en biotekvirksomhed, der udvikler og fremstiller fuldt humane antistoffer til behandling af livstruende og invaliderende sygdomme. Genmab har flere produkter under udvikling til behandling af cancer, leddegigt og andre betændelsestilstande og har til hensigt at sammensætte en bred portefølje af nye lægemiddelprodukter, der er udsprunget af forskning i det humane genom. På nuværende tidspunkt er Genmabs forretningsmæssige muligheder baseret på forskning, der udføres af førende internationale virksomheder, inklusive Roche, Immunex Corporation, Oxford GlycoSciences Ltd., Medarex, Inc., deCODE Genetics, Scancell, Ltd., Sequenom, Inc., Eos Biotechnology Inc., Glaucus Proteomics B.V., Bionomics og Paradigm Therapeutics samt i virksomhedens egne laboratorier. En bred alliance giver Genmab adgang til Medarex Inc.’s vifte af navnebeskyttede teknologier, inklusive UltiMAb –platformen til hurtig udvikling og fremstilling af fuldt humane antistoffer til praktisk talt ethvert sygdoms–target. Genmab har hovedsæde i Danmark og afdelinger i Utrecht, Holland og Princeton, New Jersey i USA.

Om ACE BioSciences
ACE BioSciences fokuserer på infektionssygdomme og baserer sig på en bred bioteknologiplatform som integrerer biologi og analytisk kemi. Protein Interaction teknologien sætter ACE BioSciences i stand til at identificere nye proteintargets indenfor en bred vifte af infektionsbakterier og svampe. Vi samarbejder med bioteknologi– og pharmaindustien for at forbedre vores teknologiplatform og anvende vores validerede targets til udvikling af nye lægemidler. ACE BioSciences har til dato indgået samarbejde med Micromass (UK), LION bioscience (DE), Gyros (SE), Statens Serum Institute (DK) og Syddansk Universitet, Odense. ACE BioSciences har base i Odense, Danmark. Du kan få yderligere oplysninger om ACE BioSciences på acebiosciences.com.

Bortset fra de historiske oplysninger er de emner, der behandles i denne pressemeddelelse, langsigtede udtalelser, der er forbundet med visse risici og en vis usikkerhed, som kan bevirke, at de faktiske resultater kan være væsentligt anderledes end de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udtalelser, for eksempel uforudsete udsving i valutakurser og renter, forsinkede eller mislykkede udviklingsprojekter.

Udtalelser, der ikke er historiske fakta, inklusive udtalelser, der indledes med, efterfølges af eller indeholder ordene "tror", "regner med", "har planer om at", "forventer" "skønner" eller lignende udtalelser, er langsigtede udtalelser. Genmab er ikke forpligtet til at opdatere udtalelser angående fremtiden efter udsendelsen af denne meddelelse og har heller ikke forpligtelse til at bekræfte sådanne udtalelser i forbindelse med faktiske resultater, medmindre loven kræver det.
 

Læs mere her

Sundhedsstyrelsen nøler med ortopædkirurgien

Sundhedsstyrelsen nye specialeplan indeholder ikke fordelingen af det ortopædkirurgiske speciale. Selvom privathospitalerne har den største ekspertise på området, har kritikken fra de offentlige sygehuse fået Sundhedsstyrelsen til at afvente.

Den længe ventede specialeplan for fordelingen af, hvem der får lov til at udføre specialiserede behandlinger, er nu blevet offentliggjort – med undtagelse af det ortopædkirurgiske område, hvor de private står stærkt og er kendt for at have den største ekspertise og erfaring.

Årsagen er øjensynligt, at de offentlige sygehuse har kritiseret specialefordelingen mellem offentlige og private aktører.

Det er dybt problematisk, at Sundhedsstyrelsen ligger under for kritik fra offentlige sygehuse. Hele specialeplanen er baseret på, at øvelse gør mester . Derfor er det også helt naturligt, at de private aktører, som er førende på landsplan inden for ortopædien, får en central placering i specialeplanen på det område. Det er netop det, hele specialeplanen går ud på, siger Nis Alstrup, formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK.

Sundhedsstyrelsen ryster på hånden
Også Dansk Erhverv kritiserer udskydelsen af specialeplanen for det ortopædiske kirurgiske område.

Hvis vi skal sikre et velfungerende offentlig-privat samarbejde, nytter det ikke noget, at Sundhedsstyrelsen ryster på hånden blot, fordi de offentlige sygehuse er kritiske. Vi skal i stedet blive bedre til at skabe en effektiv arbejdsdeling mellem de offentlige og private. Kun på den måde kan vi sikre, at vi udnytter de knappe ressourcer, der er i fremtiden, og ikke mindst sikre, at vi får mest sundhed for pengene, siger direktør Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv.

Den bedste mand i klassen må vinde
Andre førende sundhedseksperter har ligeledes været på banen og udtalt, at tiden ikke længere er til, at det offentlige bliver favoriseret, bare fordi det er offentligt.

Jeg kan kun støtte op om de udtalelser, Jes Søgaard, direktør for Dansk Institut for Sundhedsvæsen, og Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet fremkom med i fredags til Ritzau om, at den bedste mand i klassen må vinde, uanset om der er tale om private eller offentlige aktører. Det må være fagligheden, der sejre i specialeplanen, understreger Nis Alstrup.

Privathospitaler lever op til samme krav som offentlige hospitaler
Med sundhedsstyrelsens specialplan er privathospitalerne og de offentlige sygehus blevet vurderet på lige fod ud fra samme faglige kriterier.

Fordelingen er baseret på en omfattende ansøgningsrunde, hvor privathospitalerne skal leve op til præcis de samme krav som de offentlige sygehuse, når det handler om at få lov til at udføre specialiserede behandlinger til offentlige patienter.

Læs mere her

140 millioner til forskning i bedre behandling af kroniske smerter

Danske forskere fra Århus Universitetshospital, Rigshospitalet og Syddansk Universitet deltager sammen med lægemiddelindustrien og forskere fra anerkendte universiteter i England og Tyskland i et EuroPain-konsortium, der i de næste fem år skal forske i bedre behandling af kroniske smerter.

Forskningen financieres dels af EU-programmet “Innovation Medicines Initiative”, dels af den europæiske lægemiddelindustri (EFPIA).

Hver femte voksne lider af kroniske smerter. Smerte er en væsentlig grund til langvarigt sygdomsfravær og førtidspension og er en stor økonomisk byrde for både den enkelte og sundhedssystemet. På trods af dem omfattende forskning fra medicinalindustrien og den akademiske verden er der behov for mere effektive behandlinger med færre bivirkninger.

Formålet er at øge forståelsen af de mekanismer, der ligger til grund for kroniske smerter med henblik på at udvikle nye smertestillende midler og bedre biomarkører for smerter, og i sidste ende give mennesker, som lider af kroniske smerter, et bedre liv.

– Projektet er vigtigt, fordi det netop binder grundforskning og klinisk forskning sammen, så ny viden hurtigt kan blive tilgængelig for patienterne, siger professor Troels Staehelin Jensen fra Århus Universitetshospital, der mener, at EuroPain-projektet er en unik mulighed for dansk smerteforskning til at finde gennembrud for ny smertebehandling og for at samarbejde mellem de danske universitetshospitaler.

I de fem år EuroPain-projektet varer, vil der blive gennemført en lang række prækliniske og kliniske undersøgelser i et samarbejde mellem alle parterne i EuroPain-netværket. Resultaterne bliver gjort offentlige under og efter projektets afslutning for at sikre, at den indsamlede viden finder bred anvendelse til udvikling af bedre behandlinger til patieneter, der lider af kroniske smerter.

Fakta
EuroPain-onsortiet omfatter forskere fra følgende universiteter:
King’s College London (videnskabelig koordinator), University College London, Imperial College London, the University of Oxford, the Christian-Albrechts-Univercity of Kiel, the Medical Faculty Mannheim/Heidelberg, the Technische Universität München, the Goethe University of Frankfurt, the BG University Hospital Bergsmannsheil/Ruhr University Bochum, Århus Universitetshospital, Rigshospitalet, Syddansk Universitet, the SME Neuroscience Technologies fra Barcelona samt forskere fra Europas førende medicinalfirmaer indenfor smertestillende medicinm bl.a. AstraZeneca, Boehringer-Ingelheim, Eli Lilly, Esteve, Pfizer, Sanofi-Avantis og UCB Pharma.

Om the Innovative Medicines Initiative
IMI er et unikt offenligt7privat forskningssamarbejde mellem lægemiddelindustrien repræsenteret af den europæiske farmaceutiske lægemiddelindustri (EFPIA) og EU repræsenteret af EU-Kommisionen.

Læs mere her

Region Hovedstadens Blodbank får Den Gyldne Skalpel

Region Hovedstadens Blodbank fik den 10. september 2013 Dagens Medicins pris Den Gyldne Skalpel for nytænkning og engagement. Udviklingen af Blodbanken har bl.a. betydet, at flere i dag overlever akut livstruende blødning, og at patientbehandlingen med blod og blodprodukter er skræddersyet og mere sikker på alle regionens hospitaler.

En kulturændring i Blodbanken har skabt øget fokus på patientforløbene.

Den Gyldne Skalpel bliver givet for nytænkning og engagement, der har udviklet kvaliteten til gavn for patienter og sundhedspersonale. Region Hovedstadens Blodbank har over de seneste år været igennem en udvikling, hvor ny forskning er blevet omsat til behandling. Samtidig har en kulturændring i Blodbanken øget fokus på patientforløbene og øget samarbejde på tværs af alle regionens afdelinger og klinikker.

– Patienterne på Region Hovedstadens hospitaler har fået øget kvaliteten og sikkerheden, fordi Blodbanken har udviklet organisationen, skabt en kulturændring og været gode til at bruge den nyeste forskning i patientbehandlingen, siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

De resultater vi håbede på
Klinikchef Morten Bagge Hansen, der er Blodbankens øverste leder, er glad for anerkendelsen:

– Prisen er en anerkendelse af, at vores udvikling har givet de resultater, som vi håbede på, siger han.

Blodbankens forskning og behandlingskonceptet – The Copenhagen Concept – er internationalt anerkendt og bruges bl.a. i USA. Det er også implementeret i Region Hovedstaden.

Resultatet er en langt mere sikker og effektiv patientbehandling med blod og blodprodukter til patienterne i Region Hovedstaden. Overlevelsen på Rigshospitalets TraumeCenter for patienter med akut og livstruende blødning er i dag verdens bedste, hvilket er affødt af Blodbankens behandlingskoncept.

Desuden er blodforbruget blevet mere effektivt og sikkert på alle regionens hospitalsafdelinger. I dag har lægerne og sygeplejerskerne tæt på patienterne f.eks. mulighed for at få direkte telefonrådgivning fra Blodbanken, så patienterne kan få en skræddersyet behandling.

100 flere overlever hvert år
– Vi har vel som de første i verden systematiseret behandlingen af svært blødende patienter. Det handler i høj grad om patientsikkerhed, fortæller Pär Johansson, der er overlæge i Blodbanken, og som sammen med et hold forskere står bag The Copenhagen Concept.

Udenlandske traumecentre, som man kan sammenligne Rigshospitalets Traumecenter med, har 30-40 procents dødelighed på grund af voldsom blødning.

– Vi er nede på mindre end 15 procent, og det svarer til, at 100 massivt blødende patienter på Rigshospitalet hvert år redder livet, siger Pär Johansson.

Blodbankens eksperter underviser på en række hospitalsafdelinger. Det har f.eks. betydet, at Hillerød Hospitals Ortopædkirurgiske Afdeling i dag har halveret brugen af blod på bare ét år.

I Region Hovedstaden er det samlede blodforbrug reduceret, så det i dag er på niveau med andre hovedstadsregioner i Europa.

Udviklingen er sket ved en kulturændring blandt Blodbankens medarbejdere. Før var selvopfattelsen, at man var producent af blod og blodprodukter. I dag har Blodbankens medarbejdere et bredere fokus på hele patientforløb. Det er sket ved en ny organisering, målrettede effektiviseringer og hurtig anvendelse af forskning.

Fakta om Den Gyldne Skalpel
Den Gyldne Skalpel er Dagens Medicin pris. Prisen hædrer et initiativ, der demonstrerer nytænkning og engagement i sundhedssektoren og viser en vej til højere kvalitet i samarbejde og behandling, til gavn for patienter og sundhedspersonale. Samarbejde er et centralt kriterium, men også evnen til at reducere fejl, sikre kvalitet, forebygge, indføre nye teknikker, undervise, forske, udvikle ledelsesredskaber, håndhæve etiske standarder, synliggøre svage grupper, rationalisere og udnytte økonomiske redskaber vil være væsentlige parametre i bedømmelsen af årets bedste initiativ.

Modtageren af Den Gyldne Skalpel udpeges af en komité bestående af:
Paul Bartels, cheflæge, Det Nationale Indikatorprojekt
Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet
Jens Kr. Gøtrik, tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen og Medicoindustriforeningen
Peter Qvortrup Geisling, læge og journalist, Danmarks Radio
Beth Lilja, ledende overlæge, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Vibeke Krøll, chefsygeplejerske, Skejby
Kristian Lund, chefredaktør, Dagens Medicin (indtil 26/8 2013)

Læs mere her

Få en stærk ryg med pilates

Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have. Det BØR det ikke være. Vores krop er lavet til at bevæge sig. Pilates giver dig en stærk ryg og en sund kropsholdning.

Alle, der er trætte af at have ondt i ryggen, kan bruge pilates til at styrke ryggen. Der er ikke nogen rigtig eller forkert alder at begynde til pilates. Jeg har haft deltagere i aldersgruppen 18-87 år. Så alle der har ondt i ryggen, kan få glæde af pilates. Det er faktisk bare med at gå i gang, hvis du er træt af at have ondt i ryggen. Det gælder både for unge og gamle. Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet har seks ud af ti unge ondt i ryggen.

Pilates en gang om ugen er nok for de fleste

Ondt i ryggen er en folkesygdom og ikke kun et problem for ældre mennesker, som har arbejdet mange år siddende. Rygproblemer ses blandt alle aldersgrupper i samfundet. Derfor er det også vigtigt, at flere begynder at tænke på at styrke deres ryg fremfor bare at fylde sig med panodiler. Det er ikke vejen frem. Piller er kun en nødløsning, som du kan bruge til smerter nu og her. Træner du pilates bare en gang om uge, vil du mærke en markant forbedring.

Gå til en certificeret pilates instruktør

Det er dog vigtigt, at du bruger en certificeret pilates instruktør, hvis du har lyst til at prøve kræfter med pilates. Ellers risikerer du, at du kommer til at skade din ryg, hvis du laver øvelserne forkert. Når pilates øvelserne laves rigtigt, bliver din ryg styrket, og du vil få langt mere energi i din hverdag.

For at kunne kalde sig certificeret pilates-instruktør, skal underviseren ha gennemført en pilates-uddannelse, og bestået den certificerende prøve. Derfor er du sikker på, du får kvalificeret undervisning, og det bedste udbytte, når du vælger at søge til en certificeret pilates-instruktør.

Pilates-uddannelsen.dk vil ha styr på rygproblemerne

Det er også grunden til, at Bente Tromborg tilbyder pilates uddannelser, så vi kan få styr på alle de rygproblemer. Der er simpelthen ikke grund til, at ondt i ryggen er en folkesygdom. Hendes håb er derfor, at hun kan hjælpe endnu flere med at blive pilates instruktører gennem min pilates uddannelse.
Uanset hvad din baggrund er, så skal du bare huske på, at du ikke behøver at have ondt i ryggen. Hvis du har rygsmerter eller gerne vil hjælpe folk af med deres rygsmerter, så er pilates vejen frem.

Charlotte går til pilates en gang om ugen:
– Glæder mig til Pilates i morgen. Kan virkelig mærke hvordan min ryg bliver stærk og smidig.

Lene går til pilates en gang om ugen:
– Min lænd elsker pilates. Den er allerede blevet meget mere smidig. Og glæder sig til det igen er torsdag.

Læs mere her