I dag udgives albummet MusiCure 7. Horizons – komponeret og produceret af Niels Eje

Videnskabelig dokumentation af MusiCure’s positive virkning

Udgangspunktet for skabelsen af MusiCure er forskningsprojektet Musica Humana, som siden 1998 har gennemført videnskabelige studier af musikkens virkning på en række patientgrupper på sygehuse i Danmark, Norge, Sverige og USA. Musikken har herigennem opnået videnskabelig dokumentation for sin positive effekt på flere tusinde patienter.

MusiCure er specielt komponeret "genre–løs" musik, skabt med henblik på at virke afstressende og oplevelses–skabende, og denne musik søger bevidst at ophæve associationer til nogen af de traditionelle etablerede musikgenrer eller stilarter, for herved at henvende sig direkte til alle, uanset individuel musiksmag, lyttevaner og præferencer indenfor musik i øvrigt.

Den nye udgivelse "HORIZONS" MusiCure nr. 7

Musikken på "HORIZONS" handler om overblik og oplevelse af brede vidtstrakte horisonter.
Som lytter svæver man over store landskaber og ser verden i fugleperspektiv og denne fornemmelse af overblik og ro virker stress–dæmpende og beroligende.
Integreret i musikken er komponistens egne optagelser af lyde fra naturen et element som er gennemgående for hele MusiCure serien og som medvirker til at gøre HORIZONS og de øvrige seks CDer til et unikt redskab i indsatsen mod stress.

MusiCure har modtaget hæderspris i USA

Den nye udgivelse i CD serien MusiCure "HORIZONS" kommer umiddelbart efter uddelingen af årets "Blair Sadler Awards" i USA, hvor førsteprisen 2007 gik til den dansk producerede CD serie MusiCure og komponisten Niels Eje. Prisen er international og uddeles for kreativ nytænkning indenfor integrering af kunst i sundhedssystemet.
Den nye udgivelse "HORIZONS" er den syvende i MusiCure CD serien, der nu anvendes bredt som middel mod bl.a. stress på sygehuse, institutioner, virksomheder og blandt tusindvis af private brugere, som har købt MusiCure CDerne på apoteket.

Introduktion af MusiCure på Londons største apotek

Den internationale interesse for den forskningsdokumenterede musik har været stigende siden 2003 hvor den første udgivelse blev lanceret. Først kom de norske apoteker med deres præsentation af MusiCure i 2005, og nu introduceres CD serien på det største apotek i London: John Bell & Croyden, i hjertet af den britiske hovedstad. Det er planen at den engelske apotekskæde Lloyds Pharmacies i efteråret vil lancere MusiCure som et permanent tilbud på alle kædens apoteker i hele England.
 

Læs mere her

Sundhedssektoren – en sektor i opbrud

Konference om fremtidens sundhedssektor tegner til at blive et tilløbsstykke. En måned før afholdelsen er op mod 100 deltagere tilmeldt, med repræsentanter fra samtlige regioner (foreløbig deltagerliste på www.samu.dk)

Markedsvilkårene har holdt sit indtog i det danske sundhedsvæsen!
– Kan man drive det danske sundhedsvæsen på markedsvilkår
– Kan man drive et effektivt sundhedsvæsen uden

Sundhedsvæsenet står overfor en række udfordringer som følge af øget konkurrence i form af bl.a. private forsikringsordninger, nye og dyre behandlingsformer, frit sygehusvalg og effektiviseringer. Samtidig indebærer strukturreformen, at regionernes politiske råderum begrænses.

D. 30. august på Axelborg sætter en række af landets fremmeste eksperter på sundhedsområdet fokus på bl.a.:

Liberaliseringen og de private forsikringsordninger. Sker der en udsultning af det offentlige sundhedssystem til ugunst for de kronisk syge

Regionernes politiske råderum, og behovet for nye styringsinstrumenter efter strukturreformen,

Er de aktuelle reformer udtryk for en usædvanlig kombination af øget
central styring og øget liberalisering af sektoren

Forbud mod eksklusivaftaler betyder det aftalesystemets endeligt

Temadagens målgruppe er beslutningstagere i den danske sundhedssektor i bred forstand – embedsmænd, politikere, interesseorganisationer, institutions–, sygehus– og virksomhedsledere.

Oplægsholdere: Orla Hav, regionsrådsformand i Nordjylland, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Stig Ellkier–Pedersen, direktør i Tryg, Per Graversen, Direktør i Tandlægeforeningen, Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet, Finn Ziegler, Chefkonsulent, cand. polit., Vinni Breuning, adm. direktør, privathospitalet Hamlet, Niels Højberg, adm. direktør, Region Syddanmark.
Fuldt program og tilmeldingsformular: www.samu.dk

På temadagen vil der endvidere blive taget initiativ til oprettelsen af et sundhedspolitisk netværk på tværs af de forskellige institutioner i den danske sundhedssektor.

Temadagen arrangeres i et samarbejde mellem Samuelsen og netavisen Altinget.dk.
 

Læs mere her

Privat lægevagt har dundrende succes

Patienter af alle slags kimer det private vagtlægefirma, Privatlægen, ned som aldrig før bl.a. efter kritiske artikler om den offentlige lægevagt. Fælles for patienterne er deres ulyst til at vente i mange timer på hjælpen og en voksende skepsis over for det offentlige sundhedssystem

Nogen har telefonnummeret kodet ind i mobilen. Andre har det siddende på køleskabet. Og atter andre går på nettet – og finder lynhurtigt privatlaegen.dk .

Siden to unge og initiativrige læger i 2006 etablerede det private vagtlægefirma, Privatlægen, i København, omegnskommunerne og Nordsjælland er det kun gået én vej fremad. Stik imod manges forudsigelser viste det sig nemlig, at stadig flere danskere gerne betaler 1.400 kr. af egen lomme for at få besøg af Privatlægen uden timelang venten som i det offentlige sundhedssystem.

Antallet af patienter er vokset støt, måned efter måned og gør det stadig. I dag har Privatlægen 10 læger tilknyttet.

De seneste måneders store og kritiske mediefokus på den offentlige lægevagt har også medført en voldsom stigning i antallet af henvendelser fra patienter i løbet af sommeren. Læge Tue Christoffersen, der er én af de to initiativtagere til Privatlægen, er ikke i tvivl om, at patient-boomet bl.a. skyldes mediernes omtale af den offentlige lægevagt.

Vi har i juni og juli haft 60-70 pct. flere patienter end normalt i sommermånederne, og flere patienter har direkte henvist til artikler om vagtlæger som årsag til, at de opsøgte os. Men derudover oplever vi også, at folk vender tilbage. De finder ud af, at det er rigtigt, hvad vi siger nemlig at vi kommer hjem til dem uden forhandling og at vi har god tid til at være grundige og det vil mange altså gerne betale for. Og hurtighed og god tid er vores vigtigste servicemål, for det er netop nogle af de ydelser, som det offentlige ikke har ressourcerne til, siger Tue Christoffersen.

Han afviser, at Privatlægen er med til at udhule og ødelægge det offentlige sundhedssystem.
Vi er et supplement til det offentlige og er derfor netop ikke afløsere for folks egen læge. Man kan sige at vi betragter os selv som en fremskudt skadestue, afslutter læge Tue Christoffersen.

Læs mere her

140 millioner til forskning i bedre behandling af kroniske smerter

Danske forskere fra Århus Universitetshospital, Rigshospitalet og Syddansk Universitet deltager sammen med lægemiddelindustrien og forskere fra anerkendte universiteter i England og Tyskland i et EuroPain-konsortium, der i de næste fem år skal forske i bedre behandling af kroniske smerter.

Forskningen financieres dels af EU-programmet “Innovation Medicines Initiative”, dels af den europæiske lægemiddelindustri (EFPIA).

Hver femte voksne lider af kroniske smerter. Smerte er en væsentlig grund til langvarigt sygdomsfravær og førtidspension og er en stor økonomisk byrde for både den enkelte og sundhedssystemet. På trods af dem omfattende forskning fra medicinalindustrien og den akademiske verden er der behov for mere effektive behandlinger med færre bivirkninger.

Formålet er at øge forståelsen af de mekanismer, der ligger til grund for kroniske smerter med henblik på at udvikle nye smertestillende midler og bedre biomarkører for smerter, og i sidste ende give mennesker, som lider af kroniske smerter, et bedre liv.

– Projektet er vigtigt, fordi det netop binder grundforskning og klinisk forskning sammen, så ny viden hurtigt kan blive tilgængelig for patienterne, siger professor Troels Staehelin Jensen fra Århus Universitetshospital, der mener, at EuroPain-projektet er en unik mulighed for dansk smerteforskning til at finde gennembrud for ny smertebehandling og for at samarbejde mellem de danske universitetshospitaler.

I de fem år EuroPain-projektet varer, vil der blive gennemført en lang række prækliniske og kliniske undersøgelser i et samarbejde mellem alle parterne i EuroPain-netværket. Resultaterne bliver gjort offentlige under og efter projektets afslutning for at sikre, at den indsamlede viden finder bred anvendelse til udvikling af bedre behandlinger til patieneter, der lider af kroniske smerter.

Fakta
EuroPain-onsortiet omfatter forskere fra følgende universiteter:
King’s College London (videnskabelig koordinator), University College London, Imperial College London, the University of Oxford, the Christian-Albrechts-Univercity of Kiel, the Medical Faculty Mannheim/Heidelberg, the Technische Universität München, the Goethe University of Frankfurt, the BG University Hospital Bergsmannsheil/Ruhr University Bochum, Århus Universitetshospital, Rigshospitalet, Syddansk Universitet, the SME Neuroscience Technologies fra Barcelona samt forskere fra Europas førende medicinalfirmaer indenfor smertestillende medicinm bl.a. AstraZeneca, Boehringer-Ingelheim, Eli Lilly, Esteve, Pfizer, Sanofi-Avantis og UCB Pharma.

Om the Innovative Medicines Initiative
IMI er et unikt offenligt7privat forskningssamarbejde mellem lægemiddelindustrien repræsenteret af den europæiske farmaceutiske lægemiddelindustri (EFPIA) og EU repræsenteret af EU-Kommisionen.

Læs mere her

Hurtig behandling øger chancen for at overleve blodproppen

Jo hurtigere patienter med akut blodprop i hjertet bliver behandlet, jo mindre er dødeligheden

Siden en stor dansk undersøgelse i 2002 viste, at patienter med akut blodprop i hjertet har bedst af at komme til hurtig ballonbehandling på et hjertecenter, har Danmark fulgt anbefalingerne og indført telemedicinsk diagnostik i ambulancerne og rustet hjertecentrene til at kunne give ballonbehandling indenfor 30 minutter efter patientens ankomst.

Ingen tidligere undersøgelser har imidlertid fokuseret på sammenhængen mellem forsinkelser i sundhedssystemet og resultatet for patienter med akut blodprop i hjertet, som gennemgår ballonbehandling.

Tid er vigtig
Men nu viser en undersøgelse fra Århus Universitetshospital, Skejby, at jo længere tid, der går fra at patienten kontakter sundhedsvæsenet til påbegyndelse af ballonbehandling, jo større er risikoen for, at patienten dør. Undersøgelsen er netop offentliggjort i den amerikanske lægeforenings tidsskrift, JAMA, der er det mest udbredte medicinske tidsskrift i verden.

Forskerne har interesseret sig for betydningen af den tid, der går fra, at patienten kontakter 112, og til ballonbehandlingen af blodproppen starter på et hjertecenter.

Klar tendens
Forskerne har med data fra forskellige registre undersøgt, hvordan det er gået 6.209 blodprop-patienter, som i perioden januar 2002 til december 2008 er blevet akut ballonbehandlet på et af hjertecentrene i Aalborg, Skejby eller Odense. På opgørelsestidspunktet var patienterne fulgt mediant 3,4 år efter blodproppen.

Forskerne fandt, at i gruppen, hvor ballonbehandlingen startede indenfor én time var 15,4 procent af patienterne døde. Blev behandlingen startet indenfor 1-2 timer, var 23,3 procent døde. Mens 28,1 procent af de patienter, der fik startet ballonbehandlingen indenfor 2-3 timer, døde. Og gik der 3-6 timer, var 30,8 procent af patienterne døde.

Tendensen var den samme, uanset om forskerne korrigerede for andre faktorer, der kan have betydning for dødeligheden.

Direkte til hjertecentret
Forskerne konkluderer, at det er vigtigt at fokusere på den tid, der går, fra at patienten kontakter sundhedsvæsenet, til behandlingen iværksættes, fordi det har betydning for patientens overlevelse. Sundhedsvæsenet har mulighed for at reducere forsinkelser, både når patienten overføres fra et lokalt sygehus eller hvis patienten i ambulancen visiteres direkte til ballonbehandling. Reelt er forsinkelsen i sundhedsvæsenet den eneste risikofaktor som man kan modificere i den akutte fase.

Øget fokus på at reducere disse forsinkelser og i endnu højere grad visitere patienterne direkte til hjertecentre kan være nøglen til at forbedre overlevelsen yderligere for patienter med akut blodprop i hjertet.

Fakta
Resultaterne publiceres i: System Delay and Mortality Among Tatients With STEMI Treated With Primary Percutaneous Coronary Intervention, Terkelsen CJ et al. JAMA. 2010; 304 [7] :763-771.

Flere informationer:
1. reservelæge, ph.d Christian Juhl Terkelsen tlf. 89 49 55 66 bed om kode 61 21 – eller mobil 24 28 85 71

Læs mere her

Klager skal gøre os klogere

Fra årsskiftet får danske patienter et nyt patientklagesystem. Patientklagenævnet bliver nedlagt og af asken opstår Patientombuddet. Formålet med det nye klagesystem er at gøre sundhedsvæsenet klogere af patienternes klager og at patienterne kun skal klage ét sted.

“Klage over fejlagtig behandling med laser i forbindelse med svær acne .
Sådan lyder en af de klager, som Patientklagenævnet modtog i 2009.
I sagen havde en sygeplejerske behandlet en ung mand med laser. Men behandlingen medførte mén, og sygeplejersken og den praktiserende læge, sygeplejersken var ansat hos, fik kritik for, at lægen ikke havde været inddraget i behandlingen fra begyndelsen.

Hvert år lander omkring 4.000 klager over fejlbehandling og fejl i sundhedssystemet i Patientklagenævnets postkasse og indbakke. Dertil kommer et ukendt antal klager, som bliver rettet til det enkelte hospital, sundhedsinstitution, region eller kommune, og som bliver løst her. Men fra første januar 2011 får klagerne et nyt klagesystem.

Hovedformålet med ændringerne er, at patienterne kun skal have ét sted, de kan sende deres klage til, frem for de forskellige klageinstanser, der er i dag.

Samtidig skal hospitalerne, regionerne, de praktiserende læger, kommunerne og alle de andre aktører i sundhedsvæsenet bedre kunne lære af klagerne.

Når alle klagerne samles ét sted, kan de nemlig bedre systematiseres og registreres, og på den måde kan erfaringerne blive samlet op.

Læs hele artiklen på side 12 og 13 i Magasinet MIDT.

Læs mere her

Skagen Gigt- og Rygcenter bliver første modtager af Patienternes Pris

Dermed er den allerførste modtager af Sundhedsbrugerrådets Patienternes Pris fundet. Det skete i selskab med 36 andre kandidater fra hele regionen, men pilen pegede på Skagen.
Og fredag kl. 10 bliver prisen så overrakt i Skagen af Henning Olsen, formand for Sundhedsbrugerrådet og regionsrådsformand Ulla Astman.

Otte forskellige personer har indstillet modtageren med mange forskellige begrundelser. Sundhedsbrugerrådet har imidlertid især lagt vægt på, at alle otte pegede på den samme ting: At man bliver behandlet som et helt menneske og ikke som en sygdom.

3 ugers ophold for en bedre livskvalitet

Centret tilbyder 3 ugers genoptrænings- og rehabiliteringsophold for gigt- og rygpatienter i hele landet. Skagen Gigt- og Rygcenter er placeret i skønne omgivelser ved Skagens gamle sygehus tæt på byen, havnen og naturen.

I Skagen har man ikke patienter men træningsgæster, og de skal være færdigudredte og færdigbehandlet inden opholdet.

Formålet med et 3 ugers ophold er, at træningsgæsten kommer til at fungere bedre i hverdagen og kan leve bedre med f.eks. smerterne. Den enkelte skal få flere muligheder for f.eks. mere fysisk aktivitet og bevægelighed.

Mange gigt- og rygpatienter er nemlig blevet inaktive og begrænsede i deres udfoldelsesmuligheder på grund af smerter og angst for at belaste kroppen for meget. Under opholdet oplever de, at intensiv og korrekt træning giver kroppen helt nye muligheder.

Så mange tilfredse mennesker

– Det har været en fantastisk oplevelse at læse de mange indstillinger. En oplevelse, jeg godt kunne tænke mig mange andre også fik mulighed for, siger Henning Olsen, formand for Sundhedsbrugerrådet.

– Igennem de mange indstillinger fik vi virkelig en fornemmelse af, hvor mange glade og tilfredse mennesker, det nordjyske sundhedssystem afføder. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der er mange flere, men vi skal lige have startet Prisen. I de kommende år bliver den mere kendt, og det kan vi helt sikkert mærke på antallet af indstillinger. Men i Sundhedsbrugerrådet er vi nu imponeret over, at der allerede første gang kom 94 indstillinger.

Tak til de, der har indstillet

Henning Olsen synes, at de mange, der har indstillet afdelinger til at modtage prisen, fortjener en tak. Uden dem var det slet ikke muligt at uddele en pris.

Yderligere informationer
Læs mere om Patienterne Pris og de indstillede til Prisen
Læs mere om Sundhedsbrugerrådet

Læs mere her

Udrednings- og behandlingsret til psykiatriske patienter fra 2014

Med aftalen om regionernes økonomi for 2014 tager regeringen afgørende skridt mod at ligestille fysisk og psykisk sygdom. Fra september 2014 indføres en udredningsret til psykiatriske patienter på to måneder, og fra 2015 er fristen én måned som i resten af sygehusvæsenet.

Med aftalen indføres en udrednings- og behandlingsret for psykiatriske patienter. Fra september 2014 skal alle psykiatriske patienter være udredt inden for to måneder eller have en plan for det videre udredningsforløb. Fra september 2015 er fristen én måned. Den differentierede behandlingsret udbredes til psykiatrien fra september 2014.

“Uanset om man lider af en svær depression eller har ondt i ryggen, så skal man have ens rettigheder i sundhedsvæsenet. Det er en hjørnesten i arbejdet med at ligestille psykiatrien med det øvrige sundhedssystem, at vi nu indfører en udrednings- og behandlingsret for psykiatriske patienter i takt med, at vi opbygger den nødvendige kapacitet. Det er store fremskridt, og jeg er glad i dag”, siger sundhedsminister Astrid Krag.

I 2014 bliver niveauet for investeringer i nye og bedre sygehuse historisk højt. Samlet er der lagt op til et anlægsniveau på 7,1 mia. kr. Investeringerne skal bidrage til at sikre en effektiv og moderne sygehusbehandling i de kommende år.

“Vi investerer et historisk højt beløb i en ny sygehusstruktur og udbedring af psykiatrien i de her år. Det er rigtig godt for danskerne, som har udsigt til et stærkere sundhedsvæsen og så bidrager det jo til at holde hånden under danske arbejdspladser i en krisetid”, siger sundhedsministeren.

Aftalen understøtter også regeringens målsætning om bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet. Der prioriteres 250 mio. kr. til at understøtte samarbejdet om de patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af kommuner, sygehuse og almen praksis, herunder særligt personer med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter.

Herudover indeholder aftalen betydelige skridt i retning af en bedre incitamentsstruktur i sundhedsvæsenet. Det betyder bl.a., at aktivitetspresset på sygehusene dæmpes for at understøtte fokus på kvalitet og sammenhængende løsninger. Der gennemføres også en synlighedsreform. Synlighed om resultater sikrer et målrettet fokus på, hvad der virker, og skal give grundlag for, at bedste praksis kan udbredes til gavn for patienterne i hele landet.

Endelig indeholder aftalen en række initiativer, der skal forbedre ligheden i sundhed, herunder en styrket lungeindsats og en styrket kræftindsats med fokus på bedre forebyggelse, behandling, opfølgning og rehabilitering.

Læs mere her

Ærgrelse over lægers opsigelse af aftale i Holstebro

De praktiserende læger har opsagt samarbejdet om akutklinikken i Holstebro. Det ærgrer regionsrådsmedlem og formand for udvalget om primær sundhed, Aleksander Aagaard (V), at lægerne vælger at forlade et visionært udviklingsprojekt.

I to år har de praktiserende læger i lægevagten fungeret som lægefagligt back-up for akutklinikken i Holstebro. Ordningen er med til at tegne linjerne for, hvordan de praktiserende læger og hospitalerne kan samarbejde i et nyt akutsystem.

Ordningen har fungeret sideløbende med, at parterne forhandlede om de præcise vilkår for et samarbejde i hele regionen.

Aleksander Aagaard erkender, at forhandlingerne, der har stået på i to et halvt år, ikke har været nemme. Alligevel ærgrer det ham, at lægerne har opsagt aftalen.

Han tolker lægernes beslutning som en politisk handling. Blandt andet i forlængelse af de landsdækkende overenskomstforhandlinger mellem De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og regionerne. Forhandlinger, der brød sammen 19. november.

Går ud over sammenhængen

Aleksander Aagaard
– Det er brandærgerligt, at lægerne ønsker at forlade samarbejdet i Holstebro. Ordningen er jo netop et brohoved for, hvordan de forskellige sektorer kan arbejde sammen og bidrage med hver deres spidskompetencer i fremtidens akutsystem, siger Aleksander Aagaard.

Han understreger, at Region Midtjylland er klar til at fortsætte samarbejdet i Holstebro.

– Det er ikke os, der har valgt at opsige denne aftale. Vi ville gerne fortsætte den, siger han.

Patienter uberørte
Lægernes beslutning får ikke betydning for patienterne på akutklinikken.

– Hospitalsenheden Vest sørger for, at der er lægefaglig back-up, så patienterne får den behandling, de har brug for, lover Aleksander Aagaard.

Men han ser en fare for, at lægernes opsigelse af aftalen fører til spild af lægefaglige ressourcer. Og så er det samtidig en sten på vejen mod et stærkere samarbejde til glæde for patienterne og det sammenhængende sundhedssystem.

Fakta

Region Midtjylland og de praktiserende læger i regionen indledte forhandlinger om lægefaglig back-up på aktuklinikkerne i foråret 2008.

1. januar 2009 indledte lægerne og regionen et samarbejde, der indebar, at vagtlægerne tog sig af den lægefaglige back-up på akutklinikken i Holstebro

24. november 2010 har de praktiserende læger i Region Midtjylland meddelt, at vagtlægerne fra 1. januar 2011 ikke længere vil varetage den lægefaglige back-up på akutklinikken i Holstebro

Flere oplysninger
Aleksander Aagaard (V), medlem af Regionsrådet for Region Midtjylland og formand for det Rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde 8652 2899 / 2945 2441 / sander@rr.rm.dk

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer : http://www.regionmidtjylland.dk/politik/politikerne

Læs mere her

Endeligt tilsagn fra regeringen til udbygning af Regionshospitalet Viborg

Region Midtjylland og Regionshospitalet Viborg har i dag modtaget det endelige tilsagn, der betyder, at regeringen yder finansiel støtte til en udbygning og renovering af Regionshospitalet Viborg for i alt 1,164 mia.

Regionshospitalet Viborg vil dermed blive det første hospital i regionen med en fuldt udbygget akutmodtagelse, hvor speciallæger modtager alle akutte patienter.

Allerede i januar 2009 gav regeringen Region Midtjylland et forhåndstilsagn om 1,164 mia. kroner. Siden er der lavet et omfattende planlægningsarbejde, der tager udgangspunkt i det fremtidige patientgrundlag (ca. 230.000 indbyggere) og lever op til alle kravene til et fremtidens akuthospital. I november anbefalede regeringens rådgivende udvalg, Erik Juhl-udvalget, at regeringen gav endeligt tilsagn til byggeplanerne, hvilket er sket den 22. december 2010 med en formel underskrift fra sundhedsministeren.

– Brevet med underskriften er en dejlig julegave – både til Region Midtjylland og til Regionshospitalet Viborg. En meget stor del af pengene skal gå til at bygge en stor, moderne akutmodtagelse, som vil være med til at cementere Regionshospitalet Viborgs status som fuldt udbygget akuthospital. Det glæder mig, at regeringen har udvist forståelse for, at vi har behov for at forbedre vores hospitaler, så vi kan leve op til vores mission om at skabe et sundhedssystem i verdensklasse, siger direktør i Region Midtjylland Ole Thomsen.

Færdigt 2018
Regeringen har lagt vægt på, at ud- og ombygningen af Regionshospitalet Viborg vil udgøre en forbedring for patientbehandlingen. Der er bl.a. tænkt i nye muligheder for arbejdstilrettelæggelse, logistik og ikke mindst patientforløb.

Udvidelsen af Regionshospitalet Viborg, som regeringen har prioriteret, omfatter nybygning af 29.100 m2, ombygning af eksisterende bygninger (bl.a. højhuset) og opførelsen af et nyt p-hus. Fra det nye parkeringshus vil patienterne få direkte adgang til behandlingsbygningen og den nye hovedindgang.

– I en glidende overgang vil hospitalet blive moderniseret og udbygget – og stå helt færdigt i 2018. Sengestuerne bliver fx anderledes med færre senge, større fleksibilitet og patientsikkerhed. Samtidig er vi så privilegerede, at vi får en ny og moderne bygningsmasse, der kan være rammen om alle de lægefaglige specialer i Viborg. Det vil komme alle patienterne til gode, siger hospitalsdirektør Jens Anton Dalgaard.

Akuthospital
Regionshospitalet Viborg er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og skal tage imod alle de akutte patienter fra Viborg, Skive og Silkeborg kommuner. Derfor fylder et nyt, stort akuthus med fælles akutmodtagelse naturligvis meget i projektet.

– Den nye tilbygning med bl.a. nyt akuthus vil sikre optimale faciliteter til akutbehandling. Vi har allerede indført, at forskellige specialister samarbejder, når den akutte patient skal udredes. Men akuthuset vil give os langt bedre fysiske rammer, så vi kan gøre det endnu bedre, forklarer cheflæge Christian Møller-Nielsen.

Foruden akuthus og p-hus er der bl.a. planlagt en udbygning af operationsfaciliteter, billeddiagnostik, et auditorium og ny hovedindgang. Samtidig skal paraplegifunktionen (for genoptræning af rygmarvsskadede) ved Søndersø udvides, da Viborg er udpeget som det vestdanske behandlingssted for den type patienter.

Tidsplanen for nybyggeriet og ombygningen i Viborg strækker sig frem til 2018. Første spadestik til både parkeringshus og akuthus forventes at blive taget i 2011.

Med det endelige tilsagn kan regeringen gradvist frigive penge til byggeriet. Byggeriet finansieres af både regionen og staten. Staten giver godt 60 procent fra kvalitetsfonden, mens der skal ydes en medfinansiering fra Region Midtjylland på knap 40 procent.

Fakta:
Se hele byggeansøgningen:
http://www.regionshospitalet-viborg.dk/om+hospitalet/byggeprojekt+2010-2018

Mere om regeringens investering i sygehusbyggeri:
http://www.regioner.dk/Sundhed/Sygehusbyggeri.aspx

Brevet fra sundhedsministeren.

Yderligere oplysninger:
Direktør, Region Midtjylland, Ole Thomsen: 2146 9807

Hospitalsdirektør Jens Anton Dalgaard: 7844 1002 / 2172 6969
Cheflæge Christian Møller-Nielsen: 7844 1003 / 2098 5601

AC-fuldmægtig, projektafdelingen, Jeppe Juul Hansen: 5149 1174
Leder, projektafdelingen, Fritz Skytte: 7844 1501

Illustrationer: Arkitema Architects

Læs mere her