by Webmaster -

Foreninger sætter fokus på hjernerystelser

pillerforeningen, Håndbold Spiller Foreningen, Danske Elitesportsudøveres Forening og Center for Hjerneskade lancerer fælles oplysningskampagne om hjernerystelser. Flere sportsudøvere har oplevet de voldsomme konsekvenser, som en hjernerystelse kan medføre. Derfor skal ”Brug hovedet – pas på skallen”, som kampagnen hedder, uddanne udøverne i først og fremmest at opdage eventuelle hjernerystelser, men også i at behandle dem korrekt. Det sker i samarbejde med Center for Hjerneskade.

Mere information om hjernerystelser er påkrævet
At der nu kommer et øget fokus på hjernerystelser indenfor eliteidræt er ifølge spillerrådgiver Kresten Blæsild vigtigt, da der er set flere slemme tilfælde af hjernerystelser de senere år.

– Jeg ser det som altafgørende, at elitesportsudøvere bliver mere bevidste om symptomerne af en hjernerystelse og alvoren i at tage dem seriøst. Vi hører om alt for mange, der ikke kender symptomerne, og dermed fortsætter med at spille. Det går ikke, for en hjernerystelse kræver tid og ro.

Den nu tidligere håndboldspiller Malene Dalgaard er en af de flere elitesportsudøvere, der har stoppet sin aktive karriere på grund af tre hjernerystelser, og som i dag har store konsekvenser for hendes liv.

– Udover karrierestoppet har skaden haft store gener for mig i min hverdag. Mit studie har for eksempel været sat på standby, indtil jeg for nyligt startede igen, det er dog kun på kvart tid. Og så har jeg heller ikke kunnet se fjernsyn i mange måneder.

Det er derfor, ifølge Malene Dalgaard, et vigtigt fokus, der nu bliver rettet mod hjernerystelser, da det ifølge hende er et overset område.

– Jeg synes, det er meget vigtigt med et større fokus på hjernerystelser, for en hjernerystelse er på mange måder anderledes end traditionelle skader, da en hjernerystelse kan have konsekvenser langt ud over det sportslige. Og dit hoved skal du jo bruge resten af dit liv, så hjernerystelser er altså ikke for sjov.

Vigtigt fokus ifølge Center for Hjerneskade
Center for Hjerneskades rolle i oplysningskampagnen er at rådgive om symptomer i forbindelse med hjernerystelser såvel som behandlingsråd, hvis en hjernerystelse skulle indtræffe.

Henriette Henriksen, der er fysioterapeut hos Center for Hjerneskade, hilser de tre foreningers initiativ velkommen, da hun mener, at hjernerystelser er et overset område i elitesport.

– Det er afgørende, at der kommer større fokus på hjernerystelser i sport. Det er en alvorlig skade, der kan få voldsomme konsekvenser, som rækker langt ud over det sportslige aspekt. Det er en type skade, der ikke kan ses med det blotte øje, som af samme årsag ofte negligeres. Derfor er det essentielt, at udøvere og trænere på alle niveauer bliver uddannet – både til at være opmærksomme på symptomerne hos sig selv, men også hos holdkammeraterne. De skal bruge hovedet. Der er også et liv efter sporten.

Kontakt
Derfor vil der det kommende stykke tid blive sat fokus på at gøre elitesportsudøvere bevidste om, hvad de skal være opmærksomme på i tilfælde af en hjernerystelse såvel som vigtigheden i at tage sådan en skade alvorligt. Gode råd fra Center for Hjerneskade, artikler om tidligere elitesportsudøvere, der har stoppet karrieren på grund af hjernerystelser, og billeder på Facebook og Twitter skal være med til at øge bevidstheden om hjernerystelsers symptomer og bivirkninger hos elitesportsudøvere.

Læs mere her

by Webmaster -

Ny viden hjælper gigtpatienter til et bedre liv

Stadig flere danskere rammes af gigt. Slidgigt er den mest udbredte gigtsygdom i Danmark ifølge DSI Institut for Sundhedsvæsen har 220.000 danskere diagnosen. Ca. 50.000 er ramt af leddegigt. Alle, der rammes af en gigtsygdom, står over for en række nye udfordringer, fx medicin, behandling, livsstilsændringer, patientrettigheder, hjælpemidler, evt. ændringer i arbejdsrelaterede forhold etc. Samtidig skal mange håndtere gener som stærke kroniske smerter, nedsat funktionsevne, træthed eller bekymring i forbindelse med sygdommen.

Danske gigtpatienter og deres pårørende kan nu hente råd og information på Reumadoktor.dk, der er en ny hjemmeside om forebyggelse og behandling af gigtsygdommene leddegigt, psoriasisgigt og slidgigt. Desuden informeres patienterne om, hvordan de bedst muligt kan leve med deres sygdom.

Pernille Frandsen på 57 år, der siden sin barndom har levet med leddegigt – og som underviser har valgt at give sin omfattende viden om at leve med sygdommen videre til andre gigtpatienter siger om Reumadoktor.dk:

" Patientens rolle har forandret sig meget gennem tiderne. I dag forventes man at forholde sig til sin sygdom, den medicinske behandling, genoptræning, de langsigtede konsekvenser osv. Mange af os søger allerede nu oplysninger på Internettet og det er derfor godt at have en hjemmeside, hvor man ét sted kan søge information på dansk. Hjemmesiden er overskuelig og let at gå til og kræver ikke store forudsætninger."

Indholdet på Reumadoktor.dk er tiltænkt gigtpatienter, så de selv kan påvirke situationen og dermed øge deres livskvalitet trods sygdommen.

Gigtpatienter kan fx finde detaljerede informationer om undersøgelses– og behandlingsmetoder, men hjemmesiden giver også råd og svar i forhold til deres hverdag med gigten, fx smerter, bivirkninger ved medicin, kost og motion, træthed samt depression, selvopfattelse og ikke mindst venskab og kærlighedslivet. Reumadoktor.dk informerer desuden pårørende til at forstå patientens situation, så de pårørende kan yde den bedst mulige støtte.

Reumadoktor.dk er udviklet til både læger og patienter, men med to forskellige indgange – en til professionelle behandlere, fx speciallæger og praktiserende læger – og en til patienter og pårørende. Målet er opnå det bedst mulige behandlingsforløb gennem en god dialog og forståelse mellem læge og patient.

Prescriba, som har udviklet og ejer Reumadoktor.dk, har indgået en 3–årig distributions– og sponsoraftale med Roche Danmark a/s.

Indholdet, som er videnskabeligt opdateret og uafhængigt af kommercielle interesser, følger desuden til enhver tid gældende retningslinjer for diagnostik, forebyggelse og behandling af gigt, nationale såvel som internationale.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Weighlevel hjælper dig af med de overflødige jule-kilo

Når juleanden er fortæret og flæskestegen spist, er de desværre ikke forsvundet. En stor del af den gode fede julemad ender med at sætte sig på sidebenene. Ofte med sygdomme og dårligt selvværd til følge. Weighlevel er et unikt nyt produkt baseret på kombinationen af fire velrenommerede urter fra den græsk–arabiske urtetradition. I et studie med 66 personer tabte deltagerne et kilo om ugen i snit, uden at ændre deres kostvaner på anden vis end at holde sig til 3 daglige hovedmåltider. Samtidig har studier af Weighlevel vist en forhøjet forbrænding af fedtvæv..

Sprunk–Jansens Weighlevel består af urterne løvefod, olivenblad, spidskommen og grå mynte. Disse urter er blevet anvendt som plantemedicin i århundreder og spidskommens egenskaber nævnes både i gamle egyptiske skrifter og i Biblen. Med hjælp fra moderne videnskab er disse urter blevet sammensat i det unikke og innovative Weighlevel, hvor de supplerer hinanden på optimal vis.

Dr. med. Eli Kassis siger om Sprunk–Jansens Weighlevel at der er klare beviser for positive resultater. Weighlevel forstærker og forlænger oplevelsen af mæthed, så man simpelthen spiser mindre, samtidig med at det forhøjer fedtforbrændingen i kroppen.

Weighlevel er tilmed et rent naturprodukt og således mildt for kroppen. Ingen bivirkninger blev rapporteret ved studierne af Weighlevel, som derfor er et både sikkert og effektivt alternativ til de kemiske slankemidler.

Weighlevel tages 3 gange om dagen, en halv time før måltidet. En nem og naturlig måde til at få smidt de overflødige kilo. Produktet kan købes i Matas, Magasin og helsekostbutikker for 269 kr. for en måneds forbrug.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Ny behandlingsform i Danmark – lavfrekvente lydbølger tager smerterne

Lige nu sætter Rådet for Større Færdselssikkerhed fokus på hastighedens betydning for trafikulykker. Men selv efter ikke–dødsulykker kan følgerne være barske at leve med. Et ukendt, men højt, antal danskere er ramt af piskesmæld, som kan følge de involverede i mange år. En af de ramte er 40–årige Marianne Truelsen, der har fået hjælp af en ny behandlingsform.

Fra smerte til selvbestemmelse
I 1997 var Marianne involveret i et trafikuheld. Det førte til 10 år med sygemelding, stivhed og stærke smerter i lænd, skuldre, nakke og ryg. Indtil for nylig. Nu har Marianne nemlig fået et helt andet liv. Hun har været prøvekanin for en lydvibrationsbehandling, der er på vej til Danmark fra Norge. Efter ganske få ture på behandlingsmadrassen ser hendes liv helt anderledes ud:

"Behandlingerne har taget så meget af mine spændinger i nakke og skuldre, at jeg nu har et helt andet overskud", fortæller Marianne.
"Tidligere kunne jeg ikke koncentrere mig i mere end ½ times tid, så måtte jeg lægge mig med hovedpine sådan er det ikke mere. Nu kan jeg sidde foran computeren og først rejse mig, når jeg vælger at gøre det, ikke når nakke og skuldre tvinger mig til det".

Baseret på norsk forskning
Lydvibrationsbehandlingen er baseret på norsk forskning i helsebringende effekter af lavfrekvente lydbølger. Lydbølgerne går rigtig godt igennem væske og masserer derfor alle kroppens celler, fra huden gennem musklerne til de indre organer. Denne massage hjælper kroppen til at hjælpe sig selv.

"Lydvibrationsbehandlingen helbreder ikke lidelser men er rigtig god, når man vil afhjælpe muskelspændinger ved kroniske sygdomme", fortæller Niels K. Hansen, som arbejder for at få metoden udbredt i Danmark.

"Udover piskesmæld er der gode resultater med mennesker, der lider af blandt andet rygerlunger og rygsmerter. Behandlingen kan gøre livet lettere for de mange danskere, der lider af muskulære sygdomme, vi i dag ikke kender nogen behandling for".

Mød forskeren bag
På lørdag d. 27. oktober afholder Niels K. Hansen en åben konference, der skal udbrede kendskabet til lydvibrationsbehandlingen. Det er lykkedes at få den norske forsker, der står bag metoden, til at komme til København:

"Vi er meget glade for, at Olav Skille tager sig tid til at komme til konferencen. Jeg håber, at rigtig mange har lyst til at møde ham og høre mere om, hvordan behandlingen virker det er gratis at komme til konferencen", slutter Niels K. Hansen.

###

Konferencen
Konferencen om lydvibrationsbehandling finder sted lørdag d. 27. oktober kl. 10–16 på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K.

Lydvibrationsbehandlingen
Behandlingen foregår på en madras med vibrationshøjtalere placeret på strategiske steder. Alt efter lidelse udvælges en serie lavfrekvente lydbølger, som afspilles på cd. Behandlingen varer 23 minutter og er helt afslappende og uden bivirkninger. Lydbølgerne masserer alle kroppens celler og virker på muskulaturen, blodcirkulatione og niveauet af stresshormon i blodet. Se www.multivib.no

Hvad og hvor udbredt er piskesmæld
Piskesmæld er den populære betegnelse for den påvirkning, hoved og nakke er udsættes for, for eksempel når en pludselig opbremsning. Rent fysisk sker der en overstrækning og forstuvning af de bløde dele af halshvirvelsøjlen. Piskesmæld er en slags forstuvning af nakken, som medfører smerter og stivhed i nakke og skuldre. En del af de ramte udvikler whiplash syndrom, der bl.a. medfører kronisk hovedpine, nakkesmerter og træthed. Der findes ikke en bredt accepteret behandling for piskesmældsskader. Kilde: www.netdoktor.dk

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange mennesker, der får piskesmæld efter færdselsulykker. Der er dog ingen tvivl om, at det er en udbredt tilstand. Sundhedsstyrelsen anslår, at cirka 16.000 danskere hvert år får så svære følger efter ulykker, at de må en tur på skadestuen. 5–6.000 af dem klager over nakkesmerter efter sammenstød mellem 2 biler. Kilde: www.sst.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Inhabile læger i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen vil gøre det ulovligt for kosmetologer at benytte laser og IPL til hårfjerning. Bekendtgørelsen er blevet til uden nogen form for dokumentation, og konsekvenserne for både forbrugere og kosmetologer er katastrofale. Samtidig viser det sig, at læger i det udvalg, som har skrevet bekendtgørelsen, selv har IPL/laserklinikker.

Sundhedsstyrelsen mener, at IPL/laserbehandlinger potentielt er så farlige, at kosmetologerne skal have en hudlæge tilknyttet deres klinikker. Klinikker, der ikke har sådan en tilknyttet, må derfor ikke længere arbejde med laserbehandlinger.

"Problemet er, at der absolut ingen dokumentation er for at hårfjerning foretaget af sygeplejersker eller kosmetologer i Danmark skulle have flere bivirkninger ved deres behandlinger end læger. I stedet får man den mistanke, at lægerne i Sundhedsstyrelsen vil sikre lægefaget monopol på alt, hvad der hedder skønhedsbehandling her i landet.

Lægerne skal nu bruge tid på at fjerne hår i stedet for at diagnosticere sygdomme," udtaler Jim Groser på vegne af Foreningen af Danske IPL–leverandører. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse bliver endnu mere graverende af at flere af udvalgets medlemmer selv tilbyder IPL/laserbehandling og dermed har en direkte personlig økonomisk interesse i at skaffe sig flere kunder.

Prisstigninger på flere hundrede procent

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at kosmetologerne er dygtige nok til at skelne mellem, hvad der er hudkræft, og hvad der er godartede hudpletter, og lægger dette til grund for, at danske kosmetologer ikke længere må benytte laserbehandling. Men 95 pct. af al IPL & laserbehandling i Danmark benyttes til hårfjerning. Det betyder, at kosmetologer landet over må lukke, og at en lille gruppe hudlæger kan sætte prisen, som de vil.

Jim Groser forventer prisstigninger på enkle, kosmetiske behandlinger på flere hundrede procent samt lange ventetider.

"Der er ca. praktiserende 90 hudlæger i Danmark, og de skal nu varetage flere end 2.000 kosmetologers arbejde. Det virker helt besynderligt, at lægerne skal til at lave hårfjerning, mens der er lægemangel i Danmark. Det hele bliver endnu mere komisk af, at der absolut ingen dokumentation er for, at lægerne er bedre til at benytte udstyret," siger Jim Groser.

Hudkræft opdages ikke

Der findes ganske enkelt ikke en undersøgelse, der viser, at lægerne er bedre til at udføre laserbehandlinger end kosmetologer. Faktisk er det i mange andre lande sådan, at lægerne arbejder sammen med kosmetologerne om at finde kræfttilfælde så hurtigt som muligt.

"Jo flere professionelle øjne, der er på huden, jo større er chancen for at opdage hudkræft. Hvis man helt udelukker kosmetologerne, så vil mange tilfælde af kræft ikke blive opdaget i tide. Sådan er erfaringerne fra Australien, hvor hudkræft er et større problem end her i Danmark," fortæller Jim Groser.

Foreningen af Danske IPL & laser leverandører vil nu kontakte Folketingets Sundhedsudvalg for at få en politisk kulegravning af, hvad der er foregået i Sundhedsstyrelsen, og hvis interesserer styrelsen varetager med den nye bekendtgørelse. Blandt andet ønsker foreningen svar på hvorfor internationale eksperter ikke har været konsulteret, og hvorfor åbenlys inhabilitet accepteres i Sundhedsstyrelsen.

For yderligere information kan Foreningen af IPL & laser leverandører kontaktes, ved en af de nedenstående medlemmer:

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
DK–5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica ApS
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19

Direktør Jim Groser
NytSmil, aps
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 33 13 05 05
 

by Webmaster -

Sundhedsstyrelsen lukker en hel branche

Hårfjerning, peeling, lysbehandling samt formentlig en lang række andre enkle, kosmetiske behandlinger som tatovering og piercing må ikke længere foretages på landets over 1000 private, kosmetiske klinikker. Lægerne i Sundhedsstyrelsen vil nemlig gøre det ulovligt for andre, end netop læger, at udføre arbejdet.

Birgit Balling må lukke sin skønhedsklinik. Hun har ellers lige investeret 3–400.000 kr. i en IPL, et lysapparat, som hun bruger til at fjerne hår og akne med hos kunder. Samme apparat og fremgangsmåde benyttes af læger, men fra 1. september er det kun lægerne, der må bruge apparatet, siger Sundhedsstyrelsen. Birgit Ballings uddannelse, hendes investeringer og butik bliver med et slag gjort værdiløse. Hvis hun vil fortsætte, er hendes eneste mulighed at lukke butikken og søge job og godkendelse som "medarbejder" hos en læge.
Og det er ikke kun Birgit Balling, der må lukke. Et uigennemtænkt lovforslag fra Sundhedsstyrelsen lægger nemlig op til at fratage en hel branche sit levebrød.

Ikke gennemarbejdet
Eksempelvis må al penetrering af hud kun foretages af læger, fremgår det af en bekendtgørelse, som Sundhedsstyrelsen har skrevet. Det betyder formentlig, at alle former for blodprøver, tatoveringer, akupunktur, piercinger mv. fremover kun må foretages af læger. Dertil kommer hårfjerninger, peeling, tandblegning og hudslibning, som i dag bliver udført mange steder over hele landet og med forsvindende få bivirkninger.
"For et par år siden vedtog folketinget en lov, der gav Sundhedsstyrelsen ret til at udstikke retningslinjer. Den første bekendtgørelse, der så kommer, er ugennemarbejdet og mangler både faglig indsigt og dokumentation for at mange af de behandlinger som nævnes, har flere bivirkninger når de er foretaget af en sygeplejerske eller en hudterapeut end når en læge udfører samme behandling og dét kan blive ødelæggende for op mod tusind sunde, mindre danske virksomheder. Bekendtgørelsen lægger nemlig op til, at lægerne skal overtage det meget store og lukrative marked der findes for kosmetiske behandlinger, hvilket slet ikke hænger sammen i en tid med lægemangel," siger Jim Groser, der er direktør i NytSmil.

Ingen dokumentation
Han hilser det velkommen, at patientsikkerheden strammes op, men det forslag, der ligger på bordet, er skrevet helt uden dokumentation for at der er flere bivirkninger når en hårfjerning foretages af en læge, i modsætning til en hudterapeut; det ligner ren chikane mod en seriøs branche. "Der foreligger simpelthen ikke sagligt dokumenteret materiale om, at patientsikkerheden lider under kosmetologernes aktiviteter. Tværtimod mener leverandøren af vores IPL hårfjerningsmaskiner, at lægerne er "modigere" når de bruger udstyret end kosmetologerne."

Samarbejde er vejen frem
I mange andre lande, f.eks. i Australien og England har sundhedsmyndighederne valgt at samarbejde med skønhedssalonerne. Når tusinder erfarne, private klinikker dagligt har kontakt med folks hud, er det oplagt, at de private bliver systemets forlængede arm, så der kan findes flere tilfælde af hudkræft i de tidlige stadier.
" Og det er vi jo allerede. Hvis der er den mindste mistanke om, at et modermærke er kræft, så henviser kosmetologerne patienten til lægen, og vi har mange års erfaring, som det vil være tosset ikke at bruge konstruktivt i bekæmpelse af folkesygdomme," fortæller Jim Groser.

Link til Bekendtgørelse om kosmetisk behandling: http://www.sst.dk/upload/nyheder/bek_kosmkir_hoering.pdf

For yderligere information kontakt venligst:
På vegne af foreningen af danske IPL–leverandører

Direktør NytSmil, Jim Groser
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 60 63 05 05

Kosmetolog Birgit Balling
Hovedvejen 104
2600 Glostrup
43961131

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica Aps
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19
 

Læs mere her

by Webmaster -

Risiko for blodpropper i benene på rejsen

"Økonomiklassesyndromet"

Fødder og ben kan hæve gevaldigt når man rejser. Der er sågar risiko for at der opstår såkaldte vene–thromboser, der er små blodpropper i de dybereliggende vener i benene. I de senere år har der været enkelte dødsfald, hvor blodpropperne har hæmmet tilbageløbet af blod fra benene til hjertet.

Problemstillingen betegnes i fagkredse ofte som "Economy Class Syndrome", ("økonomiklasse–syndromet"), idet manglende bevægelse af benene fremmer hævningerne. Der tænkes på, at der er meget lidt plads til benene når man sidder på økonomiklasse. Der findes nu flere hjemmesider om problemet, se f.eks.på dansk Statens Serum Institut (www.ssi.dk/rejser/ under menuen "Rejseråd") og www.economy–class.co.uk.

Flere nyere videnskabelige undersøgelser har været foretaget på området. I det anerkendte amerikanske tidsskrift American College of Physicians er offentliggjort en grundlæggende undersøgelse på 160 patienter, som konkludere at risikoen for blodpropper er 4 gange højere ved rejseaktivitet der varer længere end 4 timer end hvis man ikke rejser. Undersøgelsens gennemsnitlige rejsetid var 5,4 timer, og omfattede både rejse via tog, fly og bil.

Universitetet i Dresden har foretaget en lignende undersøgelse på 864 flypassagerer med en rejsetid på over 8 timer. Her blev der konstateret vene–thromboser hos 27 af dem eller 2,8%. Tilsvarende undersøgelser er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.

Et eksempel på et dødsfald er den engelske kvinde Emma Christoffersen, der i en ung alder på 28 år døde som følge en blodprop på en flyrejse fra Sydney til London.

Især for kvinder kan en bivirkning af hævningerne være, at benene bliver grimme f.eks. som følge af blodudtrædninger.

En mulig løsning er såkaldte rejsestrømper med en intelligent strikketeknologi, hvor der er indbygget en støtte, der forebygger hævningerne. Strømperne anbefales af Statens Serum Institut, se www.vaccination.dk under "ting til rejsen".

Strømperne er strikket ganske specielt, så de tilfører et blødt, behageligt tryk til benene, dvs. strømperne fordeler trykket i venerne opad, hvorved blodforsyningen øges over benenes areal svarende til en slags mi–kromassage. Strømperne leveres med et mellem tryk (15 mmHg) og et højt tryk (20 mmHg). Det anbefales altid at vælge det høje tryk på 20 mmHg, så man er sikker. I tvivlstilfælde bør man konsultere sin læge.

Strømperne bliver strikket så de er tynde og åndbare, dvs. at luft kan trænge igennem. Ligeledes bevirker dette, at strømpen ikke føles lukket og tætsluttet om benene, og at man kan komme af med sveden. Benene er synlige gennem strømperne.

Til kvinder leveres strømperne i faconerne som knæstrømper, sid–selv lårstrømper ("stay–up") med moderne blondekant, samt strømpebuks. Strømperne er moderne og behagelige. Tilsvarende leveres der en knæstrømpe, hvor benene ikke er synlige. Disse er også velegnet til mænd.

"Vore nye strømper sætter helt nye mål og standarder for moderne rejsestrømper på markedet, og er den højeste kvalitet der findes i Danmark. Strømperne produceres i.h.t. ISO 9000 med en effektiv produktionsteknik, som også gør strømperne konkurrencedygtige på prisen", oplyser ProBody Medical.

De nye intelligente rejsestrømper fås hos Matas, apoteker, bandagister og sygeplejeforretninger under navnene "Easy Step" og "Venosan Legline"
 

Læs mere her

by Webmaster -

Innovation: Nye intelligente strømper forebygger åreknuder

Intelligente strømper gør livet lettere for modne piger med trætte, ømme og hævede ben:

Næsten hver tredje dansker eller godt 1,8 millioner mennesker har gående og stående arbejde i over halvdelen af deres arbejdstid. Ny forskning viser, at ansatte med sådant arbejde kan pådrage sig alvorlige fysiologiske problemer i benene med risiko for åreknuder og ryglidelser.

Undersøgelser fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har dokumenteret, at længerevarende stående arbejde øger risikoen for åreknuder. Halvdelen af voksne danskere har åreknuder, men kun hver syvende af disse er registreret til behandling. Åreknuder er nu den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelser blandt erhvervsaktive kvinder og blandt mænd den fjerde hyppigste årsag. I en undersøgelse foretaget over 12 år på 8.664 voksne i arbejde fandt AMI, at sandsynligheden for at blive indlagt på hospital med åreknuder var 78% højere blandt dem med gående og stående arbejde end dem uden. Det er nærmest en folkelidelse, der selvsagt øges i takt med alderen.

Især for kvinder kan bivirkningen være, at benene bliver grimme f.eks. som følge af blodudtrækninger, ligesom benene kan blive kolde og trætte.

Firmaet ProBody Medical lancerer nu en helt ny type komfort–strømper med såkaldt intelligent strikketeknologi, hvor benene tilføres fysioterapi og hygiejne. Samtidigt er strømperne tynde og moderne.

Fysioterapien sker ved, at strømpen er strikket ganske specielt, så den tilfører en blød, behagelig støtte til benene. Dette bevirker, at strømpen fordeler blodet i venerne opad, hvorved blodforsyningen øges over benenes areal svarende til en slags mikromassage. Rent teknisk nedsætter strømpen det "hydrostatiske tryk i venerne" dét som er årsagen til hævede ben og åreknuder.

Strømperne indeholder lycra–garner og såkaldte høj–filament fibre. Lycraen sørger for at strømpen bliver elastisk og at benene bliver tilført den korrekte støtte. For samtidigt at opnå optimal komfort og blødhed, er strømperne strikket således at lycra–garnet er dobbelt–dækket med fibrene. Fibrene består af spundne garner, med et højt indhold af tynde filamentgarner, hvilket giver en særlig blødhed når strømpen sidder under stræk på benene.

Hygiejnen opnås ved, at strømpen bliver strikket så den er tynd, gennemsigtig og åndbar, dvs. at luft kan trænge igennem strømpen. Ligeledes bevirker dette, at strømpen ikke føles lukket og tætsluttet om benene, og at man kan komme af med sveden. Benene er synlige gennem strømpen.

Tilsvarende findes der en kraftigere knæstrømpe, hvor benene ikke er synlige, men hvor hygiejnen opnås ved svedoptagende microfibre. Disse er også velegnet til mænd.

Til kvinder leveres faconerne knæstrømper, sid–selv lårstrømper med moderne blondekant, strømpebuks samt graviditetsbuks med justerbart mavebælte.

"Vore nye strømper sætter helt nye mål og standarder for moderne støttestrømper på markedet, og er formentlig den højeste kvalitet der findes i Danmark. Strømperne produceres i.h.t. ISO 9000 med en effektiv produktionsteknik, som også gør strømperne konkurrencedygtige på prisen", oplyser ProBody Medical.

De nye intelligente strømper fås hos Matas, Apoteker, Fodterapeuter, samt Actera– og sygeplejeforretninger under mærkerne "Easy Step" og "Venosan Legline"

Billedtekst:

Foto 1: Her ses den intelligente strømpe på en moden pige, Ulla Sørensen.

Foto 2: Her ses forskellen mellem dobbelt–dækket lycra–garn (til højre) og enkelt–dækket
lycra–garn (til venstre).
 

Læs mere her

by Webmaster -

Risiko for blodpropper i benene under efterårsferien

"Økonomiklassesyndromet" kan afhjælpes med intelligent strikketeknologi

Fødder og ben kan hæve gevaldigt når man rejser, og der er sågar risiko for at der opstår såkaldte vene–thromboser, som er små blodpropper i de dybereliggende vener i benene. I de senere år har der været rapporteret om enkelte dødsfald som følge af at blodpropperne har hæmmet tilbageløbet af blod fra benene til hjertet.

Problemstillingen betegnes i fagkredse ofte som "Economy Class Syndrome", ("økonomiklasse–syndromet"), idet manglende bevægelse af benene fremmer hævningerne. Der tænkes på, at der er meget lidt plads til benene når man sidder på økonomiklasse. Der findes nu flere hjemmesider om problemet, se f.eks.på dansk Statens Serum Institut (www.ssi.dk/rejser/ under menuen "Rejseråd") og www.economy–class.co.uk.

Et kendt eksempel, der har været fremme i medierne, er den engelske kvinde Emma Christoffersen, der i en ung alder på 28 år døde som følge en blodprop på en flyrejse fra Sydney til London.

Især for kvinder kan en anden bivirkning være, at benene bliver grimme f.eks. som følge af blodudtrækninger.

Firmaet ProBody Medical lancerer nu en helt ny type rejsestrømper med en intelligent strikketeknologi, hvor der er indbygget en støtte, der forebygger hævningerne. Strømperne anbefales af Statens Serum Institut, se www.vaccination.dk under "ting til rejsen".

Strømperne er strikket ganske specielt, så de tilfører et blødt, behageligt tryk til benene. Dette bevirker, at strømpen fordeler trykket i venerne opad, hvorved blodforsyningen øges over benenes areal svarende til en slags mikromassage.

Strømperne indeholder lycra–garner og ultra–tynde fibre. Lycraen sørger for at strømpen bliver elastisk og at benene bliver tilført det korrekte tryk. For samtidigt at opnå optimal komfort og blødhed, er strømperne strikket således at lycra–garnet er dobbelt–dækket med fibrene. Strømperne leveres med et mellem tryk (15 mmHg) og et højt tryk (20 mmHg). Det anbefales altid at vælge det høje tryk på 20 mmHg, så man er sikker. I tvivlstilfælde bør man konsultere sin læge.

Strømperne bliver strikket så de er tynde, gennemsigtige og åndbare, dvs. at luft kan trænge igennem. Ligeledes bevirker dette, at strømpen ikke føles lukket og tæt sluttet om benene, og at man kan komme af med sveden. Benene er synlige gennem strømperne.

Til kvinder leveres faconerne knæstrømper, sid–selv lårstrømper ("stay–up") med moderne blondekant, samt strømpebuks. Strømperne er elegante, moderne og behagelige.

Tilsvarende leveres der en kraftigere knæstrømpe, hvor benene ikke er synlige. Disse er også velegnet til mænd.

"Vore nye strømper sætter helt nye mål og standarder for moderne sundhedsstrømper på markedet, og er den højeste kvalitet der findes i Danmark. Strømperne produceres i.h.t. ISO 9000 med en effektiv produktionsteknik, som også gør strømperne konkurrencedygtige på prisen", oplyser ProBody Medical.

De nye intelligente rejsestrømper fås hos Matas, Apoteker, Bandagister, Fodterapeuter, Actera– og Sygeplejeforretninger m.fl. under mærkerne "Easy Step" og "Venosan Legline".

Billede 1: Her ses to rejsende, ægteparret Poul Erik og Leila Hagedorn, med de nye intelligente rejsestrømper
 

Læs mere her

by Webmaster -

Alvorlige bivirkninger efter kolesterolsænkende behandling

De amerikanske sundhedsmyndigheder har for nylig foreslået, at kolesterolet skal sænkes endnu mere end tidligere. For at opnå de nye mål, skriver de, kan det være nødvendigt at øge dosen på de kolesterolsænkende præparater op til otte gange.

De nye anbefalinger baseres på flere eksperimenter, hvor man har sammenlignet en normal dosis med en otte gange højere. Det seneste eksperiment med tilnavnet IDEAL, hvor man har studeret næsten 9000 hjertepatienter i Skandinavien og Holland, publiceredes i december i det amerikanske lægetidsskrift JAMA. Ganske vist kunne man ikke mindske dødeligheden yderligere med den højere dosis, skrev forfatterne, men antallet af ikke–dødelige hjerteinfarkter gik ned og derfor mener de, at man bør stræbe efter at sænke kolesteroltallet så meget som muligt.

Forfatterne har ingen kommentarer til det skræmmende faktum, at næsten halvdelen af patienterne fik alvorlige bivirkninger af behandlingen udover, at der var lige mange bivirkninger efter den lave som efter den høje dosis. Det påpeger den danske læge dr. med. Uffe Ravnskov.

Der oplyses heller intet om hvilke bivirkninger, det drejer sig om. Vi ved imidlertid, siger Ravnskov, at statinbehandling kan lede til muskelbesvær, leverskade, nerveforstyrrelser, aggressivitet, depression, hukommelsestab, impotens, selvmordstanker og alvorlig nyreskade.

I de tidligere statinstudier har vi fået at vide, at der kun var få bivirkninger, mindre end et par procent. Forklaringen kan være den, siger Ravnskov, at man der har udelukket et stort antal svage og sygelige patienter, inden man startede. I et af forsøgene, TNT–studiet, hvor man ligeledes havde studeret de høje doser, havde man for eksempel ekskluderet 45 % mod kun 8 % i IDEAL–studiet. De patienter, man har studeret, er altså meget raskere end dem, der normalt behandles af de praktiserende læger og kan derfor også forventes at tåle medicinen bedre.

En anden forklaring kan være, at rapporterne ikke fortæller hele sandheden, siger Ravnskov. Samtlige statinstudier er finansieret af lægemiddelindustrien, alle blodprøver analyseres som regel på deres laboratorier, de statistiske beregninger udføres af deres statistikere og det sker også, at deres ansatte er medforfattere. Der findes altså rige muligheder for, bevidst eller ubevidst, at kunne påvirke præsentationen og fortolkningen af forsøgsresultaterne. Noget kunne tyde på, at det heller ikke er forsøgslederne, der skriver rapporterne fra de store statineksperimenter.

I rapporten fra TNT–studiet, som publiceredes den 8. marts sidste år i New England Journal of Medicine, kan man således læse, at forfatterne først fik adgang til alle data den 29. januar. Hvordan det er lykkedes at udføre alle statsitiske beregninger, at skrive den elleve sider lange rapport, at få den godkendt af alle ni forfattere, at få den gransket og accepteret af redaktionen og at få den trykt på mindre end seks uger, er simpelthen en præstation som bør optages i Guiness’ Rekordbog. Ravnskov mener, at forklaringen kun kan være den, at udenforstående med andre motiver end de videnskabelige har holdt i pennen.

Ravnskov minder også om, at de, der skriver retningslinjerne for statinbehandling, er betalt af den industri hvis produkter de anbefaler.

Skal vi forsætte med at anvende en medicin, der gør nytte for højst 7–8 procent af de behandlede, men som resulterer i alvorlige bivirkninger hos hveranden patient, spørger Ravnskov.
 

Læs mere her