Stress – et velfærdssymptom

I Targetings nyhedsbrev for oktober 2014 rejser Kim Juhlin spørgsmålet: ”Er stress i virkeligheden et velfærdsymptom ”Er stress i virkeligheden et velfærdsymptom ” – Netop det spørgsmål kom Kim Juhlin frem til, da han læste i Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Grunden til spørgsmålet var forbløffelsen over, hvor bredt stress rammer .

”Jeg kunne konstatere, at mere end halvdelen (50,4 %) af førtidspensionister oplever et højt stressniveau, mens tallet for personer i beskæftigelse er 15,8%. ”

”Traditionelt ser og taler vi om stress som en arbejdsbetinget lidelse, men personer med beskæftigelse ligger nærmest i bunden af skalaen, og det må da kalde på nytænkning” fortsætter Kim Juhlin

Hos alderspensionister er tallet 19.8 % og hos arbejdsløse 28,1 %.

Det er i høj grad nødvendigt med nytænkning og nok også en national kampagne. Skyldes vores stress for en stor dels vedkommende, at vores basale krav til livet er opfyldt, så er det helt andre faktorer, vi skal have i spil. Det er jo nærmest grotesk, såfremt det forhold, at vi har sikret vores basale fornødenheder, har medført, at vi mangler et ”formål” med livet.

”Måske skal vi indse, at vi har ret til ikke at lave noget, vi bliver ikke dårligere mennesker, fordi vi lader os passivt underholde eller tager en middagslur. Er vi i den barokke situation, at arbejdspladsens karriereræs er flyttet over i den private sektor, og vi nu bliver stressede, ikke af at forsørge familien, men af at demonstrere hvor gode, udadvendte og aktive vores familier er ” spørger Kim Juhlin

Læs mere her

Stribevis af syge kommer i klemme

Tusindvis af langtidssyge kommer stadig i klemme, fordi de får frataget sygedagpengene. HK har samlet 22 aktuelle sager, hvor over halvdelen nu helt står uden indkomst, fordi de stadig er syge og ikke ved, hvornår de kan arbejde. Nu må beskæftigelsesministeren tage sig sammen, mener HK.

Ingen afklaring på sygdom eller arbejdsevne. Ingen sygedagpenge. Ingen kontanthjælp. Det er den situation en række af HK s medlemmer står i på grund af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
HK henvender sig derfor nu igen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at gøre opmærksom på problemet og forsøge at få ændret loven. Selv om Folketinget har vedtaget flere muligheder for at få forlænget sygedagpenge, er der stadig mange, der kommer i klemme.

HK har samlet 22 aktuelle sager fra 2009 og 2010, og får hele tiden nye sager ind. De 22 medlemmer er alle sygemeldte, under behandling og ved ikke, om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og alle har de fået frataget sygedagpengene. 13 af dem står uden indkomst, fordi de er gift eller bor i hus og dermed ikke må få kontanthjælp. Syv af dem er på kontanthjælp. Og to arbejder på nedsat tid.

– Det er på tide, beskæftigelsesministeren kommer i arbejdstøjet og får gjort noget ved det. Vi har tidligere påpeget problemstillingen, og forlængelsesmulighederne blev forbedret en smule. Men vi kan nu konstatere, at det ikke er godt nok. Vores medlemmer kommer stadig i klemme i systemet, og vi må simpelthen af med den varighedsbegrænsning. Det lader til, at der er bred enighed i Folketinget om, at der skal gøres noget, så nu venter vi altså bare på ministeren, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

HK oplever, at kommunerne giver op over for de langtidssyge og ikke gør meget for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet gennem for eksempel at tilbyde revalidering eller andre tilbud fra lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Til gengæld tager de altså indkomsten fra de syge.
– Man bør kun kunne stoppe udbetalingen af sygedagpenge, når den enkelte borgers muligheder for at kunne forsørge sig selv, er helt afklaret. Altså når man ved, om de kan vende tilbage til job, eller for eksempel komme i fleksjob eller på førtidspension, siger Mette Kindberg.
På landsplan er det omkring 6.000 om året, der bliver ramt af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Og omkring 700 af dem står uden indtægt.

Fakta:
Man kan få sygedagpenge i 52 uger.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen på 52 uger, når:

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger (det var før 26 uger),

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4)den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Læs mere her

140 millioner til forskning i bedre behandling af kroniske smerter

Danske forskere fra Århus Universitetshospital, Rigshospitalet og Syddansk Universitet deltager sammen med lægemiddelindustrien og forskere fra anerkendte universiteter i England og Tyskland i et EuroPain-konsortium, der i de næste fem år skal forske i bedre behandling af kroniske smerter.

Forskningen financieres dels af EU-programmet “Innovation Medicines Initiative”, dels af den europæiske lægemiddelindustri (EFPIA).

Hver femte voksne lider af kroniske smerter. Smerte er en væsentlig grund til langvarigt sygdomsfravær og førtidspension og er en stor økonomisk byrde for både den enkelte og sundhedssystemet. På trods af dem omfattende forskning fra medicinalindustrien og den akademiske verden er der behov for mere effektive behandlinger med færre bivirkninger.

Formålet er at øge forståelsen af de mekanismer, der ligger til grund for kroniske smerter med henblik på at udvikle nye smertestillende midler og bedre biomarkører for smerter, og i sidste ende give mennesker, som lider af kroniske smerter, et bedre liv.

– Projektet er vigtigt, fordi det netop binder grundforskning og klinisk forskning sammen, så ny viden hurtigt kan blive tilgængelig for patienterne, siger professor Troels Staehelin Jensen fra Århus Universitetshospital, der mener, at EuroPain-projektet er en unik mulighed for dansk smerteforskning til at finde gennembrud for ny smertebehandling og for at samarbejde mellem de danske universitetshospitaler.

I de fem år EuroPain-projektet varer, vil der blive gennemført en lang række prækliniske og kliniske undersøgelser i et samarbejde mellem alle parterne i EuroPain-netværket. Resultaterne bliver gjort offentlige under og efter projektets afslutning for at sikre, at den indsamlede viden finder bred anvendelse til udvikling af bedre behandlinger til patieneter, der lider af kroniske smerter.

Fakta
EuroPain-onsortiet omfatter forskere fra følgende universiteter:
King’s College London (videnskabelig koordinator), University College London, Imperial College London, the University of Oxford, the Christian-Albrechts-Univercity of Kiel, the Medical Faculty Mannheim/Heidelberg, the Technische Universität München, the Goethe University of Frankfurt, the BG University Hospital Bergsmannsheil/Ruhr University Bochum, Århus Universitetshospital, Rigshospitalet, Syddansk Universitet, the SME Neuroscience Technologies fra Barcelona samt forskere fra Europas førende medicinalfirmaer indenfor smertestillende medicinm bl.a. AstraZeneca, Boehringer-Ingelheim, Eli Lilly, Esteve, Pfizer, Sanofi-Avantis og UCB Pharma.

Om the Innovative Medicines Initiative
IMI er et unikt offenligt7privat forskningssamarbejde mellem lægemiddelindustrien repræsenteret af den europæiske farmaceutiske lægemiddelindustri (EFPIA) og EU repræsenteret af EU-Kommisionen.

Læs mere her

Når det kommer til mental sundhed, så er vi alle overvægtige

Mental sundhed eller indre sundhed ses af flere og flere i et nyt lys. Tabuet om vores indre og vores følelser er på retur, og mange arbejder med deres indre sundhed, som med deres fysiske sundhed. Det handler om, at kunne håndtere sine tanker, sine følelsesmæssige reaktioner samt at leve livet mere i nuet end i tankerne. Det betyder blandt andet, at andre mennesker mindre kan påvirke dit humør i negativ retning. Sundhedsstyrelsen og WHO sætter ligeledes fokus på mental trivsel, hvilket sætter skub i danskernes holdninger samt i tilbuddene på markedet.

WHOs slogan: Ingen sundhed uden mental sundhed
Efter Sundhedsstyrelsens rapport Fremme af Mental Sundhed , og WHOs klare udmelding om nødvendigheden af dette fokus, er der åbnet op for nytækning indenfor vores indre. WHO og Sundhedsstyrelsens er med dette fokus med til at fremme og direkte udvikle vores forståelse af vores indre, herunder ligeledes til sammenhængen med det fysiske. Og der er behov for denne udvikling*:

20% af den danske befolkning vil i løbet af et år have problemer med mental sundhed.
Ifølge Ankestyrelsen er nedsat mental sundhed i form af stress og psykiske problemer nu årsagen til mere end 45% af tilkendte førtidspensioner.

Farvel til tabu, og fra det spirituelle til evidensbaseret indre
Thomas Gregersen fra Instituttet for Indre Sundhed fortæller: For mange mennesker findes der lidt groft sagt kun to perspektiver indenfor det indre, nemlig psykologens område og virke, som vi går til ved meget svære situationer i livet, og det spirituelle område, som kan være meget alternativt og uden meget evidens.

Instituttet for Indre Sundhed har i flere år arbejdet med indre sundhed, herunder kører et kursus med samme navn, som handler om større bevidsthed om, hvordan vi tænker samt har fokus på bedre håndtering af vores indre mentale udfordringer.
WHO definerer mental sundhed som en positiv følelse og en evne til at mestre udfordringer og modgang, og er dermed med til at flytte et stort tabu, ikke bare omkring, at kunne tale åbent om følelser, men ligeledes til at forstå, at vores trivsel er direkte forbundet med vores egne evner til at håndtere vores indre.

Den store aha oplevelse ligger i vores egne muligheder
Og det er her det springende punkt og den store aha oplevelse ligger for næsten alle. Alle forstår, at når man forstår sit indre, og evner at håndtere indre reaktioner, så er det direkte forbundet med øget livskvalitet, færre bekymringer m.v., men det springende punkt er faktisk accepten af, at dette gør sig gældende uanset, hvad man er udsat for i livet. Er livet uretfærdigt , så er det dig alene, som har den største mulighed for at kunne håndtere enhver situation i ro og uden mental pres. fortæller Thomas Gregersen.

Når det kommer til mental sundhed, så er vi alle overvægtige
Skulle vi sammenligne vores mentale sundhed, men vores fysiske sundhed, så kunne man populært sige, at vi alle er overvægtige. Eksempelvis viser vores undersøgelser, at på en typisk hverdag er 90% af alle tanker gentagende og uden værdi, hvilket kun skaber mentalt pres. Vores kursister er bevidste om dette, og vi hjælper dem til en konstruktiv tankegang med langt færre problemer og bekymringer. fortæller Thomas Gregersen

Mental og indre sundhed er for alle, og det er ironisk nok lidt en nyhed, at vi alle tænker for meget og vil derfor kunne forbedre vores tilværelse og trivsel væsentligt med få midler. Der er tilbud på markedet i dag, hvor meditation er en af de mest populære, men kravet i hverdagen gør, at man døgnet rundt skal kunne håndtere sine tanker og følelser, og ikke bare i korte perioder af dagen.
Du lever livet i ét nu, men blokeret af en storm af uvigtige tanker
Ligeledes fanges folk i deres tanker, og de mister nærvær i alt, hvad de laver. Analyserer du dine tanker og grupperer dem mellem 1) fortidens erindringer, 2) nuet, hvor du lever hele dit liv, samt 3) fremtidsforestillinger, så er 95% tilknyttet tanker, som ikke vedrører, hvad du laver i nuet, hvilket er et helt unødigt mental pres. Og derudover, så går du gennem hverdagen uden meget nærvær, og livet gøres til et middel til et mål, idet du mentalt altid er på vej til noget andet. Kvaliteten udebliver i alt, hvis du ikke er mentalt tilstede, uanset hvad du laver understreger Thomas Gregersen.

Forebyggelse indenfor mental sundhed vokser med stor succes
Instituttet for Indre Sundhed tilbyder kurset Indre Sundhed, som er blevet en stor succes. Der arbejdes med håndtering af tanker og følelser samt hvordan du flytter dit liv mest muligt til nuet, og dette gøres gennem evidensbaseret undervisning.
Vi har ramt et hul i markedet mellem psykologens arbejde og den spirituelle verden, hvor almindelige mennesker har lyst til at lære, hvordan de forbedre deres mentale sundhed , afslutter Thomas Gregersen.
Du kan læse mere om kurset her: http://www.atwork.dk/skolen/indre.html

At Work A/S har siden 1994 arbejdet med sundhed på de danske arbejdspladser og tilbyder i dag healthcare ydelser i form af massageordninger, træning, ergonomisk rådgivning m.v. til en lang række store private som offentlige virksomheder, men som WHOs slogan enkelt slår fast, så er der “Ingen sundhed uden mental sundhed”, hvorfor At Work A/S naturlig har indgået samarbejde med søsterselskabet Instituttet for Indre Sundhed. Se venligst mere på www.atwork.dk

*Fremme af mental Sundhed, Sundhedsstyrelsen 2008.

Læs mere her

Dit nye liv starter her!

Førtidspensionister, der har det svært eller ønsker ændringer i livet, skal ikke overlades til sig selv. Sådan har det været, men det skal ændres, hvis det står til Sundhedsafdelingens projekt Sund Hele Livet.

Vi har i projektet haft flere hundrede kontakter til borgere der er tilkendt en førtidspension, og vi undrer os over det billede, der i nyhedsmedierne tegnes af denne gruppe. De beskrives stående i venteposition til arbejdsmarkedet eller stående på perronen efter, at toget er kørt. Det er ikke det, vi ser, udtaler projektleder Allan Bentzen, og fortsætter: Vi ser førtidspensionister, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv, efter de har afprøvet alle muligheder for at forbedre deres arbejdsevne. Og vi oplever, at de på trods af forskellige handicaps er lige så forskellige i ønsker og håb, som alle andre mennesker, men mange har et ønske om et mere aktivt liv eller et liv med et større socialt netværk.
Hjerteligt hjemmebesøg

Sund Hele Livet tilbyder flere måder at hjælpe med livets vendepunkter på. Alle førtidspensionister tilbydes et hjerteligt hjemmebesøg af projektmedarbejder Dorthe Hallen. Jeg har indtil nu været på hjemmebesøg i Ejby og Gelsted. Det har været givende for de borgere, jeg har besøgt, som har fået mulighed for at drøfte deres livssituation og muligheden for at deltage i forskellige aktiviteter og sundhedstilbud, som findes i Middelfart kommune. Som den unge gift kvinde med tre børn, som jeg besøgte, der har fået tilkendt en førtidspension på grund af en depression, siger Dorthe Hallen og fortsætter: Hun blev rigtig glad, da hun havde overvejet, om der kunne være noget, hun kunne deltage i. Hun udtrykte, at det var rart, at kommunen henvendte sig, så hun kunne få mulighed for at fortælle sin historie og drøfte mulighederne. Hun blev skrevet op til Find dine indre ressourcer og få livskvalitet med din sygdom, som Selvhjælp Middelfart udbyder og det fremtidige Mindfulness-hold, som Sund Hele Livet tilbyder. Hun fik også nyhedsbrevet, så hun kan følge med i hvad der sker i Sund Hele Livet.

Cafe
Samtidig står Dorthe for at etablere cafeer, hvor målet er at skabe rummelige fristeder, som kan medvirke til at skabe socialt netværk med ligestillede. Vi åbnede den første cafe i Ejby i begyndelsen af april, og det er gået rigtig godt, der kommer mellem 10 og 15 hver tirsdag eftermiddag fortæller Dorthe og fortsætter: jeg har oplevet, at cafeens gæster kan mødes om meningsfulde aktiviteter. Flere af gæsterne i cafeen i Ejby har givet udtryk for, at det godt nok har været dejligt at kunne komme i cafeen og møde nogle andre fortæller Dorthe Hallen.
Daghøjskolen Vilsund
Nu er det første hold til den afklarende daghøjskole på plads. Fortæller projektmedarbejder Lene Ladefoged, og forsætter: Den 27.august begynder 12 kursister på et 13 ugers forløb, hvor de har mulighed for at få afklaret de mål, de har i livet. Det kan fx være muligheden for et skånejob, en uddannelse, en større vennekreds, komme i bedre form, få bedre kostvaner eller andre personlige målsætninger.

Projektet Sund hele livet
Baggrunden for projektet Sund hele livet er den landsdækkende Sundhedsprofil 2010 udarbejdet af regionerne. Profilen beskriver, at fortidspensionister er den mest udsatte borgergruppe ikke bare målt på KRAM kost, rygning, alkohol og motion men også i forhold til stress, dårlig mentalt helbred og nedtryghed. Samtidig viser en undersøgelse lavet af Socialforskningsinstituttet, at en stor del af førtidspensionisterne ønsker en mere aktiv hverdag.

Vi kunne ud fra sundhedsprofilen se, at der ligger en stor opgave i at forbedre førtidspensionisternes liv, men samtidig kunne vi også se, at en femtedel af dem er motiverede for en forandring. Det gav incitamentet til at indlede projektet, siger Allan Bentzen.
Projektet har i høj grad andres bevågenhed. Et kriterium for at få bevillingen fra Pensionsstyrelsen var, at der udarbejdes en drejebog over hele forløbet, som andre kommuner kan kopiere, hvis pilotprojektet i Middelfart bliver en succes ikke nødvendigvis økonomisk men mere menneskeligt. Succeskriteriet for Allan Bentzen er, at deltagerne selv skal føle større tilfredshed med deres liv.

Læs mere her