Meditation og Hjerte-sundhed: Førende forsker besøger Danmark

Dr. Robert Schneider, USA, er læge, pædagog en af verdens førende autoriteter i mind-body medicine : Naturlige metoder til at mindske hjerte-kar sygdom – og risiko-faktorer som stress, forhøjet blodtryk og diabetes.

Han har de sidste 20 år modtaget 25 millioner $ i forskningsstøtte USA s Sundhedsmyndigheder (National Institutes of Health – NIH) for sin banebrydende forskning. Bl.a. mange undersøgelser, som sammenligner forskellige meditations- og afspændingsteknikker.

Den seneste fra 2012 viser næsten en halvering af dødelighed, hjerteanfald og slagtilfælde for afro-amerikanere, som anvender Transcendental Meditation (TM). Se: newsroom.heart.org/news/meditation-may-reduce-death-heart-240647

Han har været rådgiver for mange regeringsorganer, bl.a. USA s Sundhedsministerium, Kongressen og Det Hvide Hus, og er en efterspurgt foredragsholder på konferencer over hele verden.

Hans forskning er præsenteret i over 100 artikler i anerkendte fagtidsskrifter, og har fået meget stor medie-omtale både i USA og internationalt. Den er udført af hans institut, ‘Institut for Naturmedicin og Forebyggelse’, i samarbejde med mange andre universiteter og institutter i USA mange af dem med ham som forskningsleder.

Mange af disse undersøgelser er nævnt i en ny rapport fra den amerikanske Hjerteforening (American Heart Association – AHA), som gennemgår tilgængelig forskning om bl.a. forskellige former for meditation. Formålet med rapporten er at informere læger om, hvilke alternative metoder til sænkning af blodtrykket, der ifølge forskning har vist sig at være effektive .

Se vedhæftet: Presse-tekst med omtale af rapporten og Insurance Brochure med oversigt over hans forskning og hans CV. Læs mere om dr. Schneider og hans forskning på: www.mum.edu/inmp og www.totalhearthealth.info også med omtale af hans bog Total Heart Health .

Dr. Schneider er i Danmark 20.-24. juni – som en del af en foredrags-turné i Europa juni-juli. Han holder offentlige foredrag på Fuglsøcentret torsdag d. 20. Juni (sammen med dr. Vijai Shukla, se www.fuglsoecentret.dk) og fredag d. 21. juni kl. 19-21 på Gentofte Hovedbibliotek. Han giver også et seminar lørdag d. 22. juni kl. 10-16.30 på Rørvig Folkehøjskole (se www.rfh.dk).

På foredragene fortæller han om sin forskning, men giver også en dybtgående gennemgang af stress og stress-management – både set fra moderne lægevidenskab og fra den gamle ayurvediske viden. Han giver en lang række konkrete og praktiske råd, som er beskrevet i hans bog; bl.a. om kost, motion, dagsrutiner; yoga og meditation også i forhold til ens ‘sind-krop type’.

Det vil være muligt at interviewe dr. Schneider efter aftale med undertegnede, Svend Jensen, som koordinerer hans besøg i samarbejde med overlæge Henrik Westergaard (tlf. 20207787; henrikwe@dadlnet.dk) og praktiserende psykolog Jørn Janby (tlf. 60171685; janby@mail.dk. De vil også gerne udtale sig.

Vi sender gerne yderligere information bl.a. højopløseligt foto.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *