Vigtig bog om funktionelle lidelser

Mange patienter føler sig ofte besværlige. Flere og flere har oplevet at blive sendt hjem fra lægen uden en forklaring på deres smerter. Og i enkelte tilfælde er patienter blevet beskyldt for at overdrive eller lyve om de symptomer, som forhindrer dem i at fungere, som de plejer.
Et stort antal af disse patienter har en funktionel lidelse.

En sygdom som rammer omkring 300.000 danskere. Funktionelle lidelser giver fysiske symptomer som træthed, smerter og føleforstyrrelser, og man kan forstå det som en sygdom, hvor både hjernen og kroppen er i en alarmtilstand og ikke fungerer normalt.

”Funktionelle lidelser – viden, samtaler og sygehistorier” er den første populærvidenskabelige bog om denne store sygdomsgruppe. I bogen fortæller fagfolk om forskellige behandlingsmetoder og fremlægger konkrete redskaber til, hvordan patienter med en funktionel lidelse kan få livskvaliteten tilbage. Slutkapitlerne indeholder rørende og fængende patientinterviews, der giver et unikt indblik i livet for patienter med en diffus og i mange tilfælde invaliderende sygdom.

Bogen henvender sig ikke kun til sundhedsprofessionelle. Mange patienter, pårørende og andre interesserede vil kunne læse og få glæde af denne bog.

”Funktionelle Lidelser –viden, samtaler og sygehistorier” er skrevet af Lene H. S. Toscano, som er speciallæge i almen medicin og ansat som overlæge på Aarhus Universitetshospital. Hun er desuden uddannet journalist og har gennem en årrække arbejdet med patienter med svære og langvarige funktionelle lidelser.

Læs mere her

Den ultimative guide til kampsport

Dette er bogen om KAMPSPORT – for dig, som allerede træner og vil lære mere om den sport, du udøver, eller for dig, som er helt grøn og på udkig efter inspiration og gode råd. Gennem 26 velresearchede og underholdende kapitler præsenteres læseren for alle de vigtigste grene inden for kampsport. Du får ikke det sorte bælte efter at have bladret igennem kapitlet om taekwondo, karate eller wushu, og bogen lærer dig hverken fancy flyvespark eller at smadre mursten ved tankens kraft.

Kampsport kan derimod fungere som et opslagsværk og som en inspirationsguide spækket med sjove facts fra historien og populærkulturen. Bogen er fuld af interviews, fakta, flotte billeder og baggrundshistorier om nogle af de mest spændende kampsportsgrene, man kan træne.

Det faktuelle indhold er formidlet på en underholdende og lettilgængelig måde, som gør bogen velegnet til børn og unge i alderen 10 år og frem. Kampsport er den danske udgave af en norsk originaludgivelse med samme titel. Indholdet er derfor blevet tilpasset danske forhold, ligesom den danske udgave af bogen rummer en række interview med danske kampsportudøvere.  

Annette Münch (f. 1981) er norsk forfatter og redaktør, bosiddende i Oslo. Hun har selv dyrket kampsport i ti år og har blandt andet det sorte bælte 2. dan i taekwondo. Münch er desuden forfatter til en række ungdomsromaner, flere af dem med elementer af kampsport i sig.
Hanne Eide Andersen (f. 1975). Freelance, feature- og dokumentarjournalist, bosat i Oslo.

Bogen udkommer 23. marts 2015

Kampsport. Af Annette Münch & Hanne Eide Andersen. På dansk ved Mette Stepnicka. TURBINE Forlaget 2015. ISBN: 978-87-4060-077-3. Sider 250. Vejl. pris: 349,95 kr.

Læs mere her

Ny bog om yoga for seniorer

Yoga hitter over hele landet, ikke mindst blandt danskere over 50 år. Nu giver en ny bog målrettet mod seniorer en grundig indføring i yogaens historie samt masser af illustrerede yogaøvelser og programmer til at modvirke de skavanker, vi alle oplever med alderen. SUND KROP, STÆRKT SIND er skrevet af en af Danmarks mest erfarne yogalærere, Iben Bertelsen, der i en årrække har drevet sit eget yogacenter i Gilleleje i Nordsjælland. Iben Bertelsen har siden 1990 undervist i yoga for alle aldersgrupper og niveauer og har desuden uddannet danske yogalærere.

Om bogens målgruppe siger Iben Bertelsen:

”Du har nået en alder og er et sted i dit liv, hvor der er mere plads og overskud til dig selv. Det er aldrig for sent at tage en udfordring op, og jeg kan garantere dig, at hvis du yder en overkommelig indsats, vil du blive belønnet så rigeligt. Yoga har så meget at tilbyde, er så mangfoldigt og spændende et univers, det er blot at tage en rask beslutning og komme i gang.”

Bogen, SUND KROP, STÆRKT SIND indeholder mere end 60 forskellige yogaøvelser og tre sammenhængende yogaprogrammer. Ved hver enkelt øvelse er en grundig vejledning og illustration til, hvordan man udfører dem samt en beskrivelse af præcis, hvilke skavanker øvelserne modvirker.

”Det hænder ofte, at mennesker, der af en eller anden grund har opgivet deres krop og deres personlige velvære, finder tilbage til glæden ved at røre sig, at være aktive, at mærke sig selv og deres krop gennem yogaens utallige muligheder”, fortæller Iben Bertelsen.

I bogen er der desuden personlige historier fra Lene, Christian, Susanne, Ellen og Lise, der alle er i aldersgruppen 60 til 80 år og alle har mærket, hvilken gavn yogaen har haft på deres krop og sind.

Bogen udkommer d. 11. december 2014 på TURBINE forlaget

Sund krop, stærkt sind – yoga for dig på 50+ / Iben Bertelsen. TURBINE, Aarhus 2014. ISBN: 9788771419320. 144 sider. Vejledende pris: 249,95 kr.

For yderligere information, kontakt til relevante casepersoner og interview kan både forfatter og forlag kontaktes:
Forfatter Iben Bertelsen post@yogagilleleje.dk, tlf.nr: 2277 2677
Redaktør Christina Lund christina@turbine.dk, tlf.nr: 2329 5474

Læs mere her

Kvinders lyst anno 2014

“… Lysten kommer, hvis der bliver trykket på de rigtige knapper. Men der skal trykkes på dem. Ellers sker der ingenting …” – Renée Toft Simonsen, citat fra bogen. I dag udkommer samtalebogen “Kvinders lyst”, hvor vi undersøger kvinders lyst gennem interviews med markante danske meningsdannere. Vi tør og vil tale om det!

Den seksuelle lyst spiller en stor rolle i menneskelivet. Den forener folk i kærlighed og seksualitet – og kan skille dem ad igen. Den er magtfuld, lunefuld – og fuld af glæde og ekstase.

Vi har sat os for at finde ud af mere om den kvindelige lyst. Vi vil forstå os selv og alle de sammenhænge, vores lyst optræder i, biologisk, psykologisk, socialt og eksistentielt.

De interviewede er Renée Tolf Simonsen, Christian Graugaard, Jakob Olrik, Sanne Søndergaard, Benedikte Vejlby Baggesgaard, Anne Sophie Jørgensen, Jens Enemark og Astrid Højgaard. Hvad siger psykologen, sexologen, debattøren, komikeren, præsten, meditationsguiden, parterapeuten og lægen mon om kvinders lyst anno 2014

Tag med os på en rejse – og bliv klogere på dig selv og din seksualitet!

Læs mere her

2

$(document).ready(function() { $(“a.oembed”).oembed(null,{ maxWidth: 428, maxHeight: 528 }); }); Symptomerne kan komme fra det ene sekund til det andet, og de kan være tegn på en blødning eller en blodprop i hjernen. Reager med det samme, også hvis symptomerne går over igen. Hjernesagen gennemfører en stor kampagne om at kende tre vigtige symptomer på blodprop og blødning i hjernen og ringe 1-1-2 med det samme. Hovedbudskabet i Hjernesagens kampagne er, at alle bør kende de tre væsentligste, akutte symptomer på en blødning eller en blodprop i hjernen og reagere straks ved at ringe 1-1-2. Symptomerne er:

• Akut lammelse i arm eller ben

• Akut talebesvær

• Akut hængende mundvig

Symptomerne kan gå over igen efter få minutter eller timer, men ring 1-1-2 med det samme uanset hvad.

Reager på symptomerne
De, der overlever en blodprop eller en blødning i hjernen, må ofte leve videre med handicap i større eller mindre grad. Handicap som tale- og sprogproblemer, synsforstyrrelser, halvsidig lammelse, mangel på overblik og hukommelses-vanskeligheder.
”Kommer man hurtigt i behandling, er risikoen for dødsfald og alvorlige følgevirkninger mindre. Derfor er det så vigtigt, at så mange som muligt kender symptomerne og reagerer på dem med det samme”, siger Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen.

Lad være med at tiden an
”Hvis folk kender symptomerne, kan de genkende sygdommen, og så ved de, at der skal ringes 1-1-2 med det samme”, siger neurolog og overlæge på Bispebjerg Hospital Hanne Christensen, der også er formand for Dansk Selskab for Apopleksi.
”Alt for mange ser tiden an, og derfor kommer de for sent til den akutte behandling”, siger hun.
Så lad være at se tiden an. Jo længere tid, der går, jo mere alvorlig kan hjerneskaden blive.
Hjernesagens kampagne består af en OBS-film, en folder og annoncer. Hele materialet finder du vedlagt her.

Flere oplysninger, interviews og materiale:
Hjernesagen har kontakt til flere mennesker med hjerneskade efter en blodprop eller blødning i hjernen, der gerne vil fortælle deres historie. Vi formidler meget gerne kontakt.

Kontakt:
Sarah Cecilie Boss, journalist i Hjernesagen. Telefon 21 71 71 63
Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen. Telefon 22 99 11 11

Fakta om blodprop og blødning i hjernen

35 om dagen
Hvert år rammer en blodprop eller en blødning i hjernen 12.500 mennesker i Danmark. Det er 35 hver dag. De, der overlever, må ofte leve videre med handicap som halvsidig lammelse, synshandicap, talebesvær eller kognitive vanskeligheder. Kend de akutte symptomer og ring 1-1-2. Det kan redde liv og førlighed at komme hurtigt i behandling. Blodprop eller blødning i hjernen kalder man også apopleksi eller slagtilfælde.

Læs mere her

Huden har brug for hjælp om vinteren

Vinteren er højsæson for kløe og udslæt blandt danske børn. Den lave luftfugtighed og kunstige varme fra radiatorer på skoler og i børneværelset udtørrer huden. Det kan resultere i eller forværre børneeksem, som rammer ca. hvert 5. danske barn. Hvad kan man gøre for at undgå det scenarium

Svar på dette og meget andet kan man finde på den ny hjemmeside, Huddoktor.dk, der netop er blevet lanceret af en gruppe hudspecialister. Med blot et klik på musen kan danskerne få specialiseret råd og vejledning i, hvordan man undgår håndeksem, om et farveskift på et modermærke er grund til bekymring, eller om et slemt udslæt er et symptom på psoriasis.

»Hver 8. patient besøger den praktiserende læge på grund af et hudproblem, såsom atopisk eksem, psoriasis, allergisk eller irritativt eksem eller svamp. Der er relativt få dermatologiske speciallæger og en lang ventetid på op til flere måneder, så behovet for alternativ rådgivning vokser,« fortæller Michael Heidenheim, overlæge, Dermatologisk ambulatorium på Roskilde Sygehus.

Derfor har Michael Heidenheim sammen med andre speciallæger medvirket til at samle dokumenteret og relevant viden om hudpleje og behandling af hudsygdomme på Huddoktor.dk. Han påpeger, at denne rådgivning ikke kan erstatte en egentlig lægekonsultation, men kan tjene som et supplement og en kilde til midlertidige svar på akutte spørgsmål.

Meget tyder på, at behovet for hjemmesidens information og rådgivning vil vokse fremover. For mens antallet af dermatologiske speciallæger er faldende, oplever stadig flere danskere problemer med deres hud. Således steg antallet af danskere, der får udslæt, eksem eller kløe indenfor en 14–dages periode fra 5,8 procent i år 2000 til 10 procent i 2005. Hudsygdomme, som f.eks. eksem er en folkesygdom, som omkring 20 procent af landets børn lider af.

Hjemmesiden kan også bidrage til at give bedre livskvalitet til mennesker med hudsygdomme. Helle Correll, der været sygeplejerske på Gentofte Hospitals dermatologiske afdeling i 20 år, forklarer:

"At have en synlig hudsygdom er for mange patienter en svær psykisk belastning, som begrænser ens adfærd og omgang med andre. Samtidig kan behandlingen være tidskrævende og svær for patienten at acceptere på grund af æstetiske gener som lugt og fedtpletter på tøjet. I en travl hverdag kan kommunikationen mellem patienten og lægen eller sygeplejersken være utilstrækkelig i forhold til det behov patienten har for viden om sygdom og behandling".

Helle Correll har hørt patienterne efterspørge en overskuelig hjemmeside, som oplyser, inspirerer og motiverer patienterne til at gøre livet med en hudsygdom lettere.

Hjemmesiden er en guide i de ni overordnede hudlidelser; akne, atopisk eksem, hudkræft, håndeksem, hårbundssygdomme, insektbid, modermærkekræft, psoriasis og svampeinfektioner. Den giver svar om på sygdommenes symptomer, behandling og den korrekt anvendelse af eventuel medicin.

Prescriba, som ejer og har udviklet Huddoktor.dk, har indgået en sponsoraftale med Astellas Pharma a/s.

Specialister for udtalelser og kommentarer:

Dermatolog og speciallæge, Roskilde Sygehus, Michael Heidenheim: 51 89 94 31

Sygeplejerske, Gentofte Sygehus, Helle Correll: 29 37 17 31

Iværksætter bag hjemmesiden og direktør Prescriba A/S: Anna Lise Frier 20 11 06 33

Patienter til interview:

Kontakt pressekoordinator Jeppe Matzen: +45 50 98 07 63 for kontakt til danske patienter med Psoriasis, atopisk eksem, hudkræft eller modermærkekræft, fx:

Charlotte, mor til to børn på henholdsvis 3 og 7 år med atopisk dermatitis (børneeksem).
Michael, 42–årig mand med hudkræft (fra solariebrug).
Marianne, 47–årig med modermærkekræft.
Hede, 73 år, livlig/aktiv kvinde med forstadier til hudkræft.
Anja, 32–årig kvinde med psoriasis.

 

Læs mere her

Organmassage – en effektiv alternativ behandling til dårlig mave, sure opstød og fordøjelses-problemer

"Lykken kommer fra to ting – ens mave og hvad man propper i den…" Don Quioxte

Don Quioxte vidste det. Alverdens kulturer har altid vidst det, og vi i det 21. århundrede gør klogt i aldrig at glemme det vi er på godt og ondt underlagt vores organers forgodtbefindende!

Har de det godt, spreder de ro, glæde og sundhed de opbygger og understøtter os. Fungerer vores organer derimod ikke godt, påvirkes ligeledes hele kroppen. Den belastes og lukkes gradvist ned ofte med sygdom til følge.

Stanley Rosenberg (Aut. Rolfer©) har arbejdet med og undervist i Organmassage i over 15 år. Han fortæller:" Organmassage arbejder egentlig med sundheden i hver eneste celle i kroppen, idet cirkulationen af blod, lymfe og andre væsker ligger til grund for alle kroppens funktioner. Optagelse af oxygen og ernæring sker via organerne udskillelse af affaldsstoffer sker via organerne, det er helt basalt."

Stanley Rosenberg har også på egen krop oplevet, hvor afgørende organernes ve og vel er. Og hvor radikalt hele livskvaliteten forbedres, når problemer i organsystemet afhjælpes. " Jeg blev i foråret 2005 opereret for navlebrok. Selve operationen var egentlig vellykket, men jeg oplevede i tiden efter et markant fald i energi, mit humør blev påvirket og jeg havde vedvarende smerter. Organmassagen hjalp mig tilbage på fode bl.a. ved blidt at løsne det arvæv, som efter operationen påvirkede dels hele mit organsystem, dels min kropsholdning."

Organmassage er udviklet af læger i USA og videreudviklet af osteopater i Frankrig (en osteopat er groft sagt en kombination af en fysioterapeut og en kiropraktor). Organmassage er massage af organerne via meget blide, præcise greb er det muligt at forbedre de enkelte organers funktion og bevægelighed (f. eks bevæger hver nyre sig if. vores vejrtrækning ca. 600 m hver dag, og denne "motion" er en integreret del af nyrens sundhed). Operationer, fald, dårlig kropsholdning, piskesmæld, for lidt motion, dårlig kost, ulykker, stress mm kan og vil alt sammen påvirke vores organers funktion.

Organmassage kan være særdeles effektivt ved: forstoppelse, diarre, piskesmæld, halsbrand/sure opstød, mavebrok (hernia), anorexia, vejrtrækningsbesvær, stress, astma, nakkesmerter, træthed, oppustethed, svært ved at komme ud af sengen om morgen, nogle former for rygsmerter, nedsat appetit mm.

Stanley Rosenberg Institut afholder løbende kurser i Organmassage, og tilbyder endvidere behandling på Instituttets klinikker i København og Silkeborg.

###

Hvis I føler Jer inspirerede til at skrive en artikel om Organmassage eller benytte denne skrivelse, er I meget velkomne. Det er også muligt at lave et uddybende interview (pr tlf, mail eller Live) med Stanley Rosenberg. Kontakt venligst vores kontor på tlf 86 82 04 00
 

Læs mere her

Den stangstive Ungdom – nyt undervisningsmateriale med DVD-dokumentarfilm

Danske unge har Europa–rekord i druk. Nyt undervisningsmateriale sætter fokus på de unge og alkoholen, og materialet ruster de unge til at få et fornuftigt forhold til alkohol uden at moralisere.

Danmark har ifølge den europæiske undersøgelse Espad Europa–rekord i druk. Ingen andre steder drikker unge så meget som i Danmark – til trods for aldersgrænser for køb af alkohol og lignende begrænsende tiltag. Unge lærer tidligt at drikke alkohol, og det er i betydelige mængder, der har konsekvenser. Voldtægter, forgiftninger, vold, kriminalitet og misbrug er blot nogle af de negative sider ved alkoholen, og derfor er det vigtigt, at unge lærer at få et fornuftigt forhold til alkohol.
"Den stangstive ungdom" er en undervisningsbog for unge fra cirka 14 år, og bogen sætter via fakta, debatoplæg og interviews med unge og eksperter fokus på fordele og ulemper ved alkoholen.

"Den stangstive ungdom" er skrevet af Asger Muurholm, der i sit job som skolelærer dagligt har problematikken omkring alkohol og unge tæt på livet. Uden at moralisere belyser han alkoholens virkning, så de unge kan få et mere nuanceret forhold til alkohol.
"Den stangstive ungdom" kan bruges som udgangspunkt for debat om alkohol og opførsel i forbindelse med indtagelse af alkohol. Bogen er skrevet i et konkret og lettilgængelig sprog og indeholder opgaver og oplæg til diskussioner efter hvert kapitel. Her kan læseren selv tage stilling til alle de spørgsmål, der knytter sig til at leve i en kultur, hvor alkohol spiller en stor rolle.

I forbindelse med bogen er der også udsendt en DVD–film med samme titel. Dokumentarfilmen skildrer en flok unges vilde drukferie i Lloret de Mar i Spanien. Ferien indeholder udelukkende aktiviteter forbundet med druk, og arrangørerne har planlagt et heftigt program for de unge. Turen har konsekvenser for både deltagere og for det lokalsamfund, hvor turen går til.

Film og bog udkommer januar 2005

For yderligere information
Kontakt forfatter og skolelærer Asger Muurholm, Viby, Århus,
Telefon: 2893 0025 mail: risvang@mail1.stofanet.dk

FAKTA:
86 pct. af de danske unge på 16 år har været fulde inden for det seneste år. Europagennemsnittet er 52 pct.
I Danmark har 36 pct. af de adspurgte drukket sig fulde mere end 20 gange i livet. Til sammenligning er andelen 6 pct. i Holland, 10 pct. i Tyskland, 14 pct. i Norge og 17 pct. i Sverige. Kilde: Espad

Den stangstive ungdom, 54 sider ISBN 87–91415–15–2 af Asger Muurholm
Pris 98 kroner per stk

Den Stangstive ungdom DVD–film ISBN 87–91415–17–9 Udgivet af TurbineFilm
Pris 350 kroner, Varighed 28 minutter.

Klassesæt inklusiv 25 undervisningsbøger samt et stk. dvd ISBN 87–91415–16–0
Pris 1995 kroner
Klassesæt kan bestilles ved at sende en email til skolebog@turbineforlaget.dk
med angivelse af bogtitel, antal klassesæt, leverings– og faktureringsadresse.

Cases og eksperter
Turbine Forlaget er desuden behjælpelig med kontakt til kilder og cases, der optræder i bog og film (eksempelvis unge, der aldrig rører alkohol men alligevel deltager i fester på lige fod med andre, unge, der har deltaget i drukrejser til Spanien samt unge, der har oplevet de negative konsekvenser ved alkohol mfl.)
Kontakt forlaget på 8613 0090 eller via mail post@turbineforlaget.dk for yderligere information, navne og telefonnumre.

Seneste artikler i medierne:

Citat fra Jyllandsposten den 15. december 2004
"Danske unge drikker mest i Europa
Selvom de unges alkoholforbrug er faldet, er de danske unge fortsat dem, der drikker mest i Europa, viser ny undersøgelse. Derimod ryger de mindre.
Danske unge drikker langt mere alkohol end unge i andre europæiske lande. Det slår den tværnationale ESPAD–undersøgelse, som kortlægger unges forbrug af alkohol, cigaretter og narkotika, fast."

Citat fra Ikast avis den 27. december 2004
"14–årig Ikast–dreng i livsfare efter druk
Måtte køres til udpumpning efter sodavandsfest på Herning–diskoteket Crazy Daisy
Det, der skulle have været en festlig aften, endte for en 14–årig Ikast–dreng med dramatik og sygehusbesøg. Sammen med 800 skolebørn var den 14–årige del af sidste mandags sodavandsfest på Herning–diskoteket Crazy Daisy. Men samme aften blev Ikast–knægten, der går i 8. klasse, indlagt på Herning Centralsygehus – grunden var en alarmerende høj alkoholpromille og medfølgende alkoholforgiftning ."
 

Læs mere her

Over 20.000 ansatte skal have pulsen op

Tilslutningen til Dansk Firmaidrætsforbunds motionskampagne Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen overstiger alle forventninger.

Godt en uge før Dansk Firmaidrætsforbunds store landsdækkende motionskampagne Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen starter op, har deltager tallene allerede oversteget målsætningern.

Sidste år havde kampagnen et deltagerantal på godt 10.000, hvilket var et godt førstegangsresultat. Succeskriteriet for dette års kampagne på en fordobling af deltager antallet med godt 20.000 deltagere var derfor en meget optimistisk målsætning.

Imidlertid er tilmeldingerne til kampagnen strømmet ind.
Tilsyneladende er der masser af danskere der gerne vil være med til at sætte fokus på motion, og bruge 3 uger i september på at dyrke 30 minutters daglig motion. Det afspejler tilmeldingerne i hvert tilfælde, med godt 21.000 tilmeldte en uge før tid.

Som følge af den massive tilstrømning af deltagere til kampagnen, har Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen valgt, at forlænge tilmeldingsfristen til fredag den. 3. september.

På kampagnens hjemmeside kan man dels holde øje med, hvor mange hold arbejdspladserne i de enkelte amter har tilmeldt, samt se hvilke lokale arbejdspladser der har tilmeldt hold. Hvis man har lyst at interviewe nogle hold kan man også finde kontakter til alle holdenes holdkaptajner.

Yderligere information omkring kampagnen og tilmelding fås på kampagnehjemmesiden www.dfif.dk/mpa under "Arbejdspladsen Motionerer", eller ved henvendelse til afdelingen Motion på Arbejdspladsen (MpA) under Dansk Firmaidrætsforbund.

Tilmeldingsstatistikken kan findes direkte på: http://www.dfif.dk/mpa/am/vis_1_amt.asp

Med venlig hilsen

Jakob Thøger Michelsen
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg
Telefon: 6531 6560
 

Læs mere her

Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen rykker tilmeldingsfristen

Massive tilmeldinger til Dansk Firmaidrætsforbunds landsdækkende motionskampagne skaber behov for udsættelse af tilmeldingsfristen.

I løbet af den sidste uge, er tilmeldingerne til Dansk Firmaidrætsforbunds (DFIF) landsdækkende motionskampagne Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen strømmet ind.

Kampagnen som arrangeres af DFIF i samarbejde med Novo Nordisk A/S, blev for alvor skudt i gang på et pressemøde i Charlottehaven i København den 17. august, med deltagelse af Sundheds– og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Kulturminister Brian Mikkelsen.

For at bakke op omkring Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen har de to ministre indvilget i, at indlede en motionsdyst imod hinandens respektive ministerier.

Siden pressemødet, har stadigt flere tilmeldinger strømmet ind. I øjeblikket ligger de daglige tilmeldinger på ca. 2.000 deltagere, samtidig med at der stadig bestilles informationsmateriale omkring kampagnen.

"Det er som vi har forventet, og som vi har erfaring for, tilmeldingerne kommer i sidste øjeblik. Som det går i øjeblikket, hvor folk stadig bestiller kampagnemateriale, har vi dog grund til at tro, at der er mange flere som gerne vil deltage i kampagnen. Derfor har vi besluttet at udskyde tilmeldingsfristen til fredag den 3. september", siger MpA konsulent Bo Isaksen.

Deltagerantallet i kampagnen ligger i øjeblikket på ca. 11.500 men er kraftigt stigende.

På kampagnens hjemmeside kan man dels holde øje med, hvor mange hold arbejdspladserne i de enkelte amter har tilmeldt, samt se hvilke lokale arbejdspladser der har tilmeldt hold. Hvis man har lyst at interviewe nogle hold kan man også finde kontakter til alle holdenes holdkaptajner.

Yderligere information omkring kampagnen og tilmelding fås på kampagnehjemmesiden www.dfif.dk/mpa under "Arbejdspladsen Motionerer", eller ved henvendelse til MpA.

Tilmeldingsstatistikken kan findes direkte på: http://www.dfif.dk/mpa/am/vis_1_amt.asp

Med venlig hilsen

Jakob Thøger Michelsen
Dansk Firmaidrætsforbund
Storebæltsvej 11
5800 Nyborg
Telefon: 6531 6560
Mail: mpa@dfif.dk
 

Læs mere her