Tagged: diabetes

Danske kvinder bevæger sig mindre

Hver tredje dansker kan betegnes som fysisk inaktive, viser tal fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet. Det skyldes især et fald i danske kvinders aktivitetsniveau. Flere kvinder bevæger sig mindre end anbefalet, mens færre kan betegnes som aktive eller meget aktive.Regelmæssig fysisk aktivitet gavner både helbred og humør. Ved at røre sig kan mennesker blandt andet forebygge hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, overvægt, visse kræftformer og depression.

DTU Fødevareinstituttet har sammenlignet voksne danskeres aktivitetsniveau i 2007-2008 og i 2011-2012 for at se udviklingen i fysisk aktivitet. Danskernes aktivitetsniveau er kortlagt ved hjælp af skridttællere og den tid, deltagerne brugte på at cykle, er omregnet til skridt og talt med.

Kvinder mindre aktive
Hver tredje dansker kan i dag betegnes som fysisk inaktive. Det skyldes blandt andet, at danske kvinder bevæger sig markant mindre end tidligere. I gennemsnit tager kvinder i 2011-2012 1.100 færre skridt per dag, end de gjorde i 2007-2008.

Det betyder, at andelen af kvinder, som tager mindre end de anbefalede 7.500 skridt om dagen, er steget fra 24% til 31% i undersøgelsesperioden fra 2007 til 2012. Samtidig er andelen af kvinder, der tager mindst 10.000 skridt dagligt, faldet fra 53% til 40%.

”Kvinderne er i de senere år blevet mere inaktive og overvægtige. Derfor er kvinder også vigtige at fokusere på i det sundhedsfremmende arbejde,” siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Ændrede transportformer og mere skærmtid
Ændringer i danskernes transportvaner har formentligt bidraget til det faldende aktivitetsniveau. I hvert fald viser statistikken, at flere har taget bilen, og at færre er hoppet på cyklen i løbet af de sidste par årtier. Samtidig er den gennemsnitlige skærmtid på et årti øget med en time dagligt for en voksen dansker.

”Folk, som gerne vil røre sig mere i løbet af en almindelig dag, kan komme langt ved at lave nogle små ændringer i hverdagen. Tag cyklen eller gå, når du har mulighed for det – og log af Facebook og gå en tur i stedet. Det er ikke nødvendigt at få sved på panden for at være fysisk aktiv,” siger Jeppe Matthiessen.

Læs mere her

Arbejdspladserne skal tage ansvar

Alt for mange arbejdspladser slipper for let, når det gælder medarbejdernes sundhed. Det mener to ernæringseksperter, der nu kalder på virksomhedsledernes opmærksomhed.

Overvægt på arbejdspladsen er et stigende problem

Overvægt er et stigende problem i Danmark, og det gælder også i arbejdsstyrken. Det er et problem, virksomhederne skal blive bedre til at tage hånd om i fremtiden, mener to eksperter. "Vi synes det er vigtigt, at arbejdsmarkedets ledere tager bedre hånd om problematikken, dels for at sikre den enkelte medarbejders trivsel, sundhed og fastholdelse på arbejdsmarkedet, dels for at sikre produktiviteten" udtaler ernærings– og sundhedskonsulent Claus Brandstrup fra sundhedsformidlerne.dk, der også er formand for Landsforeningen for overvægtige, Adipositasforeningen.

Alarmerende tal

Overvægt medfører næsten 1,9 millioner ekstra fraværsdage fra arbejdet hvert år og produktionstabet for samfundet opgøres til hele 6,3 milliarder kroner. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, der for Sundhedsstyrelsen har lavet den første brede analyse af, hvordan forskellige risikofaktorer har indflydelse på danskernes sundhed. Overvægt betragtes som et alvorligt samfundsproblem, blandt andet idet det udgør en risikofaktor for en lang række livsstilssygdomme, som diabetes type 2, hjerte–kar sygdomme og sygdomme i bevægeapparatet.

Arbejdsmarkedet skal selv tage ansvar

"Det er op til arbejdsmarkedets parter at sikre trivsel og sundhed hos alle, så vi ikke udstøder bestemte grupper, herunder overvægtige" siger Søren Kristensen, wellness–coach og specialist i human ernæring hos sundhedsformidlerne.dk. Der er i dag ca. 1,7 mio. overvægtige danskere og det forudses, at overvægten vil være et stigende problem på arbejdsmarkedet. Erhvervslivet må derfor forsøge at indrette sig herefter, og ifølge sundhedsformidlerne at tage et større ansvar for medarbejdernes trivsel.

Konference for ledere

Sundhedsformidlerne.dk arrangerer i slutningen af oktober en konference for virksomhedsledere, med fokus på overvægt på arbejdspladsen. Konferencen har som mål at give konkrete eksempler på, hvordan arbejdspladsen bedst muligt håndterer overvægt hos medarbejdere, og fokuserer herunder på en række sundhedsfremmende initiativer. Der vil blive præsenteret flere interessante oplægsholdere, bl.a. tv–lægen Peter Qvortrup Geisling og fremtidsforsker Johan Peter Paludan. Oplægsholderne vil fra forskellige vinkler belyse, de udfordringer arbejdspladsen står overfor. Konferencens konferencier er journalist og nyhedsvært på TV Avisen Vibeke Hartkorn.
 

Læs mere her

Vegetarisk eller almindelig kost- hvad skal man vælge

Hvad skal man vælge, hvis man er sportsudøver; vegetarisk eller almindelig kost

Af: Kari Thynebjerg Kristensen
Hjemmeside: Go–motion.dk

Det har været diskuteret om en vegetarisk diæt kan imødekomme alle de næringsbehov, en meget fysisk aktiv levevis stiller. Venderley og Campbell fra Purdue University i Indiana, USA har samlet den seneste forskning på området og præsenteret resultaterne i en review artikel.

En generel konklusion på undersøgelserne er, at det er muligt at få tilfredsstillet alle næringsbehov ved begge typer af kost.

Ved begge valg er der dog fordele og ulemper. En vegetarisk kost er kendt for at have en mængde sundhedsstabiliserende egenskaber såsom lavere risiko for hjerte–kar sygdomme, lavere forekomst af diabetes, fedme og af visse typer cancer.

Tilgengæld er det vigtigt at være meget opmærksom på kostsammensætningen, hvis man som vegetar skal have tilfredsstillet sit energibehov. Med hensyn til kulhydrater giver vegetarisk kost fordelen af mange gode sammensatte kulhydrater og den nødvendige mængde af fibre bliver let tilfrdsstillet.

Det har tideligere været antaget at det ville være svært at få nok jern af vegetarisk kost.
Men jernmangel er relativt sjældent i de kategorier af sportsudøvere der er inkluderet resultater fra. Generelt er konklusionen at vegetarer kan øge jernindtaget ved at spise bladgrønt, soja–produkter, tørrede bønner, jernberigede morgenmadsprodukter, nødder, kerner og tørrede frugter. Derudover kan de ved at supplere med C–vitamin holdige kilder såsom frisk frugt øge jernoptaget. Ved disse to simple tiltag er det muligt at undgå anæmi på grund af jernmangel.

Læs hele forskningsnyheden på www.Go–motion.dk
 

Læs mere her

Dansk Firmaidrætsforbunds kampagne “Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen” er kommet godt fra start

Dansk Firmaidrætsforbunds afdeling Motion på Arbejdspladsen (MpA) arbejder i øjeblikket på, for andet år i træk, at afholde en landsdækkende motionskampagne med budskabet om 30 minutters daglig motion og arbejdet ser ud til at bære frugt.

Der er allerede godt 1.700 tilmeldte deltagere, og tallet stiger hurtigt.
"Der er allerede en lang række af de store danske virksomheder som f.eks. A.P. Møller, Novo Nordisk og DSB, der har tilmeldt hold fra deres virksomheder", siger konsulent i MpA Morten Bierbaum.

Selv om de store virksomheder kan trække en masse deltagere, så er det faktisk i lige så høj grad de små lokale arbejdspladser, som batter noget.
Sidste år var det således også primært små arbejdspladser der løb med præmierne. Det var et hold fra Århus Kommunale Værker, som vandt førstepræmien i form af en rejse for hele holdet til Lanzarote, mens så forskellige arbejdspladser som Roskilde Domkirke, Ældrecenter Øst i Vollsmose, og Revacentret Skovminde i Aakirke by på Bornholm, løb med aktivitetspræmierne.

Kampagnen som hedder Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen, bliver til i samarbejde med Novo Nordisk, der på trods af sit primære arbejde med diabetes medicin, har valgt at gå ind og støtte kampagnen.
Kampagnen retter sig imod personer på de danske arbejdspladser og formålet er, at sætte fokus på de 30 minutters daglig motion, som er vigtig for at forebygge en række livsstilsbetingede sygdomme.

Ved at tilmelde motionshold på 4–16 deltagere, kan kolleger på de danske arbejdspladser i uge 37, 38 og 39, være med i kampagnens konkurrence, hvor førstepræmien er en uges ophold for hele holdet på St. Croix i det tidligere dansk Vestindien.

Se hvordan tilmeldingerne fordeler sig på landsplan på www.dfif.dk/mpa under statistik. Her findes også en liste over hvilke lokale arbejdspladser der har tilmeldt sig:

Yderligere information omkring kampagnen og tilmelding fås på kampagnehjemmesiden www.dfif.dk/mpa under "Arbejdspladsen Motionerer", eller ved henvendelse til MpA.
 

Læs mere her

Nyt kursus i stress-styring og forebyggelse

Stressteam er et nyt firma inden for stress bearbejdning.

Vi er et tværfagligt team af erfarne undervisere, rådgivere og behandlere. Vi har sammensat et nyt og spændende kursusforløb til at afhjælpe arbejdsrelateret stress.

Metoden er først og fremmest gruppearbejde og opsamling af erfaringer gennem længere tid. Kurset foregår i en tryg og åben atmosfære.

Vi tilbyder:

– At gøre kursusdeltagerne mere opmærksom på deres personlige ressourcer og muligheder.

– At finde frem til de måder, man bedst kan bearbejde og forebygge stressproblemer.

– At gøre medarbejderne i stand til at beskrive personlige og arbejdsmæssige erfaringer med stress gennem kurset, som består af følgende tre moduler:

· To indledende interviews
· Tre dages internatkursus
· Opfølgning i grupper

I det indledende forløb fokuserer vi på stresserfaringer og personlige forudsætninger. Kursisterne gennemfører to interviews én til to måneder før internatkurset.

På internatkurset arbejder kursisterne både i storgruppe og i mindre grupper. Vi arbejder med forskellige temaer og aktiviteter, som har betydning for styring og forebyggelse af stress.

Efter internatkurset deltager kursisten i fire møder på fire måneder i den gruppe, der er etableret under internatkurset. Møderne har fokus på opsamling af erfaringer og justering i forhold til kursistens sociale og arbejdsmæssige situation.

Det første kursus vil blive afviklet i efteråret. Yderligere informationer kan findes på adressen: www.stressteam.dk.

Folder kan rekvireres på telefon: 22448090

Stressteam består af: Arne Hantho, f.1952, speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i København siden 1986. Forskningsassistent ved Københavns Universitet med fokus på læge–patient kommunikation. Mangeårig erfaring som underviser og kursusarrangør. Bjarni Sørensen, f.1948, sejladsinstruktør og naturvejleder. Arbejder som produktionsskolelærer på Roskilde Naturskoles maritime linie. Undervist i (middelalder–) sang og dans rundt omkring i Norden og arbejdet med historiefortælling. Bo Wacker, f.1965, merkonom & officer i forsvaret. Arbejder i dag som selvstændig med egen virksomhed. Har stor erfaring i udarbejdelse og gennemførelse af teambuilding–kurser, specielt inden for tværfaglig kommunikation og samarbejde. Jens Mølvig, f.1955, overlæge, dr. med., speciallæge i medicinske sygdomme og hormonsygdomme. Specialist i diabetesbehandling, der i høj grad sætter fokus på egenomsorg og livsstil. Mangeårig undervisnings– og kursuserfaring. Steen Dahl Pedersen, f.1950, cand.phil. samf. Er selvstændig konsulent, tidligere personalechef i Roskilde Kommune i 12 år. Speciale i offentlig forvaltning, tværgående samarbejde og organisationsudvikling. Er tillige musiker og har medvirket i en række ungdoms– og kulturprojekter. Torben Moe, f.1949, ph.d., musikterapeut og musiker. Ansat i H:S. Leder af anerkendt efteruddannelse for musikterapeuter og sundhedspersonale. Har særlig fokus på musiks indvirkning og potentiale i relation til stressforebyggelse og behandling. Ulf Søgaard, f.1950, overlæge og speciallæge i psykiatri. Daglig leder af en distriktspsykiatrisk og psykoterapeutisk enhed i Roskilde. Uddannet gruppe–psykoterapeut og supervisor. Aktiv indenfor behandling og forskning vedr. psykosomatik og posttraumatiske stresstilstande.
 

Læs mere her

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

Halv million til forskningsprojekt: Blinde kæmper mod sukkersyge

Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev har netop modtaget 523.000 kr. fra Dansk Blindesamfund. Pengene skal bruges til at sikre en bedre forebyggelse af blindhed blandt sukkersygeramte. Bevillingen gives af de midler som Dansk Blindesamfund har fået doneret til forskning

En gruppe forskere på Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev skal undersøge de helt tidlige forandringer i nethinden hos sukkersygepatienter. Målet er at klarlægge de basale molekulære og cellulære årsager til udviklingen af diabetisk øjensygdom for at udvikle nye og mere effektive behandlingsmetoder til den alvorlige sygdom hos sukkersygeramte, som kan medføre blindhed.

Skader på nethinden som følge af sukkersyge er den hyppigste årsag til blindhed hos 20–65–årige i den vestlige verden. Diabetisk øjensygdom rammer 90% af alle diabetikere og er således den hyppigste følgesygdom af sukkersyge. I Danmark skønnes mellem 25–30.000 personer at have insulinkrævende sukkersyge, mens omkring 150.000 lider af aldersdiabetes.

Diabetisk øjensygdom er i en lang periode helt uden symptomer, og derfor er det vigtigt at kunne diagnosticere behandlingskrævende sygdom inden symptomerne viser sig, og skaden er sket. Hidtil har øjenlægerne ikke haft måleudstyr, som kunne opfange forandringerne i øjet før langt inde i forløbet. Med det nyudviklede multifokale ERG–udstyr, der måler nethindens nervecellefunktion i små lokale områder af nethinden, kan man nu lokalisere de allertidligste skader i øjet.

"Med det multifokale ERG–udstyr håber vi, at kunne afklare i hvilket omfang forhøjet blodsukker i sig selv kan være anledning til at nervevævet ødelægges. Udstyret kan måle de tidlige forandringer i øjet, og gør os i stand til at finde dem, inden de er synlige," siger professor Henrik Lund–Andersen, der leder projektet på Amtssygehuset i Herlev.

Han glæder sig over støtten fra Dansk Blindesamfund, som gør det muligt for dansk øjenforskning at være med på et internationalt niveau i forebyggelsen af synslidelser hos sukkersygeramte.

"Arbejdet går godt. Vi har fremgang i projekt og har fået etableret såvel nationale som internationale velfungerende netværk. Vi har netop deltaget ved den elektrofysiologiske kongres i Amsterdam og har tidligere deltaget ved et diabetesmøde i Udine, Italien samt ved et mindre elektrofysiologisk møde i Lund," forklarer professor Henrik Lund–Andersen og fortsætter:

"Det er min vurdering, at det nye udstyr inden for det næste halve til hele år også vil få en stor betydning for forståelsen og dermed også forebyggelsen af andre sygdomme på nethinden såsom aldersrelateret maculadegeneration og grøn stær. Det multifokale ERG–udstyr kan give os en bedre diagnose end tidligere, hvilket er af største betydning, når vi skal finde nye behandlingsmetoder af de alvorligste øjensygdomme, som hvert år koster mange danskere synet."

Støtten til forskningsprojekter er tiltrængt Forskningsenheden på Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev fik bevilget 300.000 kr. af Statens Forskningsråd til anskaffelse af et multifokalt udstyr, medens Dansk Blindesamfund bevilgede mere end en halv million.

"For at Dansk Blindesamfund kan videreføre sin virksomhed, herunder støtte til forebyggelse af øjensygdomme, håber vi at årets igangværende Solgavekampagne bliver gennemført med et fint resultat," siger Poul Lüneborg, landsformand i Dansk Blindesamfund.
 

Læs mere her

Lægesekretæren kan aflaste lægen

De praktiserende læger får brug for aflastning i de kommende år. Lægesekretærerne både kan og vil gerne overtage opgaver i lægehusene, der kan sikre lægerne mere tid til de primære lægeopgaver.

Den enkelte læge vil derved kunne have flere patienter, hvilket er nødvendigt med udsigten til et faldende antal praktiserende læger.

"Med øget opgaveglidning fra læger til praksispersonale kan vi sammen håndtere nogle af udfordringerne med den voksende personalemangel i sundhedsvæsenet", siger næstformand i Danske Lægesekretærer (DL), Birgitte Wildt–Andersen.

Hun forslår derfor, at sundhedsministeren snarest nedsætter en national task force, der kan analysere og komme med anbefalinger til arbejdsdelingen mellem klinikpersonalet og lægerne i almen praksis – herunder arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper.

En del lægesekretærer løser allerede i dag mindre kliniske opgaver. Det sker i de lægehuse, hvor lægerne har givet dem den nødvendige efteruddannelse.
I mange lægehuse er det samtidig lægesekretæren der styrer regnskaberne, stå for indkøb, holder hjemmesiden opdateret, maile med patienter og myndigheder, sikre at datakvaliteten er i orden, varetage mindre kliniske opgaver og have ansvar for selvstændige konsultationer med fx diabeteskontrol eller livsstilssamtaler.

Erfaringerne fra blandt andet England, Holland, Finland og Sverige viser desuden, at det er muligt at udnytte praksispersonale i langt højere grad end det sker i Danmark i dag. Det er blandt andet beskrevet i en helt ny rapport fra DL: "Lægesekretærens opgaver i almen praksis".

"Men hvis lægesekretærerne skal aflaste lægerne og varetage flere opgaver i almen praksis, så er det nødvendigt at ansætte flere lægesekretærer. De kan til gengæld uddannes relativt hurtigt og er langt "billigere i drift" end lægerne," pointerer Birgitte Wildt–Andersen.
For DL er det vigtigt med en fornuftig arbejdsdeling mellem praksispersonalet – sygeplejersker, bioanalytikere, lægesekretærer mv således at der ikke opstår "fagkrige" og "kamp" om de enkelte opgaver.
Netop derfor anbefaler DL, at Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte rapport om almen praksis bliver fulgt op af analyser af og anbefalinger til, hvordan arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper i amen praksis bør være fremover.

For yderligere information, kontakt venligst:

Birgitte Wildt–Andersen, næstformand i DL, tlf: 29 45 01 27, mail: hks44bwa@hk.dk

Astrid Fabricius, projektleder i DL, tlf: 61 55 06 09, mail: 44asf@hk.dk

Ole Gregersen, Sekretariatsleder I DL, tlf: 33 30 43 53, mail: 44og@hk.dk

DL offentliggør sidst på ugen en rapport, der kortlægger lægesekretærens opgaver i almen praksis. Rapporten vil blive offentliggjort på DL’s hjemmeside: www.dl–hk.dk

 

Læs mere her

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her