by Webmaster -

Dansk Firmaidrætsforbunds SundhedsCertificering® etablerer følgegruppe med sundhedseksperter

Dansk Firmaidrætsforbund præsenterede i februar 2007 et nyt banebrydende produkt: SundhedsCertificering® af de danske arbejdspladser.

SundhedsCertificering® målretter og strukturerer sundhedsarbejdet på den enkelte virksomhed. Den unikke arbejdsmetode skaber sunde rammer for medarbejderne på områderne Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress (KRAMS).

En SundhedsCertificering® er ikke kun et "kvalitetsstempel" af sundhedsarbejdet. Certificeringen inkluderer også et særligt rådgivningsforløb med udgangspunkt i virksomhedens behov og erfaringer. En Sundhedskonsulent guider den enkelte virksomhed sikkert igennem forløbet fra start til slut.

Konceptet har siden opstarten i februar 2007 mødt stor opbakning og interesse fra både private og offentlige virksomheder. Bl.a. er Assens Kommunes ældreområde med i alt 850 medarbejdere i gang med at blive SundhedsCertificeret.

– Med SundhedsCertificering® sætter vi spot på vort ældreområde, som en attraktiv og vigtig arbejdsplads. Målet med projektet er først og fremmest, at medarbejderne oplever, at vi som virksomhed anerkender den indsats, de yder i hverdagen. Vi vil vise, hvor højt vi prioriterer, at de har det godt på arbejdet – til glæde for både dem selv, kolleger og borgere, siger formand for social– og seniorudvalget i Assens Kommune, Lene Due.

Dansk Firmaidrætsforbund har på nuværende tidspunkt igangsat 34 SundhedsCertificeringer® på private og offentlige virksomheder landet over. Et arbejde, der bliver nøje overvåget af en ekstern gruppe af forskere, fagfolk mv., der via en følgegruppe, superviserer og kvalitetssikrer SundhedsCertificering®. Formålet med følgegruppen er bl.a. at sikre:

– Sundhedsfaglig kvalitet og relevans
– Kvalitet og standardisering i DFIFs arbejde med SundhedsCertificering®
– Relevante og brugbare certificeringskrav

Følgegruppens medlemmer er:

– Professor Bengt Saltin, Center for Muskelforskning på Københavns Universitet
– Professor Gisela Sjøgaard, Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø:
– Læge Leif Skive, Motion Media APS
– Lektor Kaya Roessler, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
– Just Justesen, akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen
– Politisk konsulent Krista E. Blaabjerg, Kristelig Fagbevægelse

– I Dansk Firmaidrætsforbund er vi meget stolte og beærede over følgegruppens objektive, kritiske stillingtagen og engagement i konceptet det er med til at understrege og forstærke kvaliteten i SundhedsCertificering®, udtaler formand for Dansk Firmaidrætsforbund Peder Bisgaard.

Læs mere om SundhedsCertificering® på www.sund.dfif.dk

Billedtekst: Indenrigs– og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og Kulturminister Brian Mikkelsen er ivrige fortalere for Motion på arbejdspladsen
 

Læs mere her

by Webmaster -

125 læger ‘løber fra lægen’ i DHL Stafetten

Læger fra hele hovedstadsregionen skifter lægekitlen ud med træningstøj, når Hovedstadsregionens Lægekredsforening stiller op i DHL Stafetten i næste uge. Ud over det sociale samvær ønsker foreningen at sætte fokus på motion som sundhedsfremmer både udadtil og i egne rækker. "Læger har en forpligtigelse til at være rollemodeller selv," siger formand Jens Tingleff.

Under mottoet ’Løb fra lægen’ stiller 125 læger fra hovedstadsregionen op i DHL Stafetten i Fælledparken i København torsdag d. 6. september. Både hjernekirurgen, turnuslægen og den praktiserende læge løber for Hovedstadsregionens Lægekredsforening først og fremmest for oplevelsens skyld, men også for at slå et slag for den gode motion.

"Vores væsentligste opgave som læger er at ’reparere’, men en del af lægerollen er også at være sundhedsfremmer. Vi ved, at folk, der er i god kondition, klarer sig bedre helbredsmæssigt, derfor har vi et ønske om både indadtil og udadtil at sætte fokus på motion som en del af en sund livsstil," siger overlæge Jens Tingleff, der er formand for Hovedstadsregionens Lægekredsforening og en af initiativtagerne til deltagelsen i stafetten.

"Læger har en forpligtigelse til at være rollemodeller selv. Ved at deltage i stafetten vil vi som mange andre arbejdspladser gerne demonstrere, at det her går vi ind for, og inspirere til flere sunde fælles aktiviteter," siger han.

Om læger generelt er bedre til at hoppe i løbeskoene til daglig end alle andre, tvivler Jens Tingleff på.

"Mit indtryk er, at vi ikke er meget bedre til at holde os i form end andre, selvom vi burde vide bedst. Og det er interessant, fordi det siger noget om, at det ikke er videnskab, men lidenskab, der rykker, når det handler om motivation. Viden alene motiverer ikke. Derfor har vi også valgt at fokusere på den brede motion, der er kædet sammen med et socialt sammenhold, fordi vi ser den sociale dimension som en vigtig drivkraft," siger Jens Tingleff.

For at sætte en streg under budskabet har Hovedstadsregionens Lægekredsforening arrangeret motionsrelaterede aktiviteter i foreningens telt i Fælledparken torsdag d. 6. september. Her vil det fra kl. 18–21 ved brug af romaskiner m.m. blive demonstreret for medlemmer og publikum, hvordan man måler muskelarbejde, blodtryk, hjertets minutvolumen, hjernens og musklers iltoptagelse, og hvordan man måler kredsløb.

FAKTA
Hovedstadsregionens Lægekredsforening er en regional forening under Lægeforeningen, der igen er paraplyorganisation for Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger. Det er andet år foreningen stiller med et hold i DHL Stafetten og ud over læger deltager også sygeplejersker og sekretærer fra lægehuse i hovedstadsregionen.

DHL Stafetten er Europas største motionsløb med over 80.000 deltagere, der hver løber fem kilometer stafet fordelt på fire dage i Fælledparken, fra mandag d. 3. september til torsdag d. 6. september.

 

Læs mere her

by Webmaster -

Inhabile læger i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen vil gøre det ulovligt for kosmetologer at benytte laser og IPL til hårfjerning. Bekendtgørelsen er blevet til uden nogen form for dokumentation, og konsekvenserne for både forbrugere og kosmetologer er katastrofale. Samtidig viser det sig, at læger i det udvalg, som har skrevet bekendtgørelsen, selv har IPL/laserklinikker.

Sundhedsstyrelsen mener, at IPL/laserbehandlinger potentielt er så farlige, at kosmetologerne skal have en hudlæge tilknyttet deres klinikker. Klinikker, der ikke har sådan en tilknyttet, må derfor ikke længere arbejde med laserbehandlinger.

"Problemet er, at der absolut ingen dokumentation er for at hårfjerning foretaget af sygeplejersker eller kosmetologer i Danmark skulle have flere bivirkninger ved deres behandlinger end læger. I stedet får man den mistanke, at lægerne i Sundhedsstyrelsen vil sikre lægefaget monopol på alt, hvad der hedder skønhedsbehandling her i landet.

Lægerne skal nu bruge tid på at fjerne hår i stedet for at diagnosticere sygdomme," udtaler Jim Groser på vegne af Foreningen af Danske IPL–leverandører. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse bliver endnu mere graverende af at flere af udvalgets medlemmer selv tilbyder IPL/laserbehandling og dermed har en direkte personlig økonomisk interesse i at skaffe sig flere kunder.

Prisstigninger på flere hundrede procent

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at kosmetologerne er dygtige nok til at skelne mellem, hvad der er hudkræft, og hvad der er godartede hudpletter, og lægger dette til grund for, at danske kosmetologer ikke længere må benytte laserbehandling. Men 95 pct. af al IPL & laserbehandling i Danmark benyttes til hårfjerning. Det betyder, at kosmetologer landet over må lukke, og at en lille gruppe hudlæger kan sætte prisen, som de vil.

Jim Groser forventer prisstigninger på enkle, kosmetiske behandlinger på flere hundrede procent samt lange ventetider.

"Der er ca. praktiserende 90 hudlæger i Danmark, og de skal nu varetage flere end 2.000 kosmetologers arbejde. Det virker helt besynderligt, at lægerne skal til at lave hårfjerning, mens der er lægemangel i Danmark. Det hele bliver endnu mere komisk af, at der absolut ingen dokumentation er for, at lægerne er bedre til at benytte udstyret," siger Jim Groser.

Hudkræft opdages ikke

Der findes ganske enkelt ikke en undersøgelse, der viser, at lægerne er bedre til at udføre laserbehandlinger end kosmetologer. Faktisk er det i mange andre lande sådan, at lægerne arbejder sammen med kosmetologerne om at finde kræfttilfælde så hurtigt som muligt.

"Jo flere professionelle øjne, der er på huden, jo større er chancen for at opdage hudkræft. Hvis man helt udelukker kosmetologerne, så vil mange tilfælde af kræft ikke blive opdaget i tide. Sådan er erfaringerne fra Australien, hvor hudkræft er et større problem end her i Danmark," fortæller Jim Groser.

Foreningen af Danske IPL & laser leverandører vil nu kontakte Folketingets Sundhedsudvalg for at få en politisk kulegravning af, hvad der er foregået i Sundhedsstyrelsen, og hvis interesserer styrelsen varetager med den nye bekendtgørelse. Blandt andet ønsker foreningen svar på hvorfor internationale eksperter ikke har været konsulteret, og hvorfor åbenlys inhabilitet accepteres i Sundhedsstyrelsen.

For yderligere information kan Foreningen af IPL & laser leverandører kontaktes, ved en af de nedenstående medlemmer:

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
DK–5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica ApS
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19

Direktør Jim Groser
NytSmil, aps
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 33 13 05 05
 

by Webmaster -

Sundhedsstyrelsen lukker en hel branche

Hårfjerning, peeling, lysbehandling samt formentlig en lang række andre enkle, kosmetiske behandlinger som tatovering og piercing må ikke længere foretages på landets over 1000 private, kosmetiske klinikker. Lægerne i Sundhedsstyrelsen vil nemlig gøre det ulovligt for andre, end netop læger, at udføre arbejdet.

Birgit Balling må lukke sin skønhedsklinik. Hun har ellers lige investeret 3–400.000 kr. i en IPL, et lysapparat, som hun bruger til at fjerne hår og akne med hos kunder. Samme apparat og fremgangsmåde benyttes af læger, men fra 1. september er det kun lægerne, der må bruge apparatet, siger Sundhedsstyrelsen. Birgit Ballings uddannelse, hendes investeringer og butik bliver med et slag gjort værdiløse. Hvis hun vil fortsætte, er hendes eneste mulighed at lukke butikken og søge job og godkendelse som "medarbejder" hos en læge.
Og det er ikke kun Birgit Balling, der må lukke. Et uigennemtænkt lovforslag fra Sundhedsstyrelsen lægger nemlig op til at fratage en hel branche sit levebrød.

Ikke gennemarbejdet
Eksempelvis må al penetrering af hud kun foretages af læger, fremgår det af en bekendtgørelse, som Sundhedsstyrelsen har skrevet. Det betyder formentlig, at alle former for blodprøver, tatoveringer, akupunktur, piercinger mv. fremover kun må foretages af læger. Dertil kommer hårfjerninger, peeling, tandblegning og hudslibning, som i dag bliver udført mange steder over hele landet og med forsvindende få bivirkninger.
"For et par år siden vedtog folketinget en lov, der gav Sundhedsstyrelsen ret til at udstikke retningslinjer. Den første bekendtgørelse, der så kommer, er ugennemarbejdet og mangler både faglig indsigt og dokumentation for at mange af de behandlinger som nævnes, har flere bivirkninger når de er foretaget af en sygeplejerske eller en hudterapeut end når en læge udfører samme behandling og dét kan blive ødelæggende for op mod tusind sunde, mindre danske virksomheder. Bekendtgørelsen lægger nemlig op til, at lægerne skal overtage det meget store og lukrative marked der findes for kosmetiske behandlinger, hvilket slet ikke hænger sammen i en tid med lægemangel," siger Jim Groser, der er direktør i NytSmil.

Ingen dokumentation
Han hilser det velkommen, at patientsikkerheden strammes op, men det forslag, der ligger på bordet, er skrevet helt uden dokumentation for at der er flere bivirkninger når en hårfjerning foretages af en læge, i modsætning til en hudterapeut; det ligner ren chikane mod en seriøs branche. "Der foreligger simpelthen ikke sagligt dokumenteret materiale om, at patientsikkerheden lider under kosmetologernes aktiviteter. Tværtimod mener leverandøren af vores IPL hårfjerningsmaskiner, at lægerne er "modigere" når de bruger udstyret end kosmetologerne."

Samarbejde er vejen frem
I mange andre lande, f.eks. i Australien og England har sundhedsmyndighederne valgt at samarbejde med skønhedssalonerne. Når tusinder erfarne, private klinikker dagligt har kontakt med folks hud, er det oplagt, at de private bliver systemets forlængede arm, så der kan findes flere tilfælde af hudkræft i de tidlige stadier.
" Og det er vi jo allerede. Hvis der er den mindste mistanke om, at et modermærke er kræft, så henviser kosmetologerne patienten til lægen, og vi har mange års erfaring, som det vil være tosset ikke at bruge konstruktivt i bekæmpelse af folkesygdomme," fortæller Jim Groser.

Link til Bekendtgørelse om kosmetisk behandling: http://www.sst.dk/upload/nyheder/bek_kosmkir_hoering.pdf

For yderligere information kontakt venligst:
På vegne af foreningen af danske IPL–leverandører

Direktør NytSmil, Jim Groser
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 60 63 05 05

Kosmetolog Birgit Balling
Hovedvejen 104
2600 Glostrup
43961131

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica Aps
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19
 

Læs mere her

by Webmaster -

Endelig! Første protonpumpehæmmer fås nu i håndkøb!

Halsbrand og sure opstød er ubehagelige gener, som de fleste af os oplever af og til. Undersøgelser fra Sverige viser, at helt op til 20 % har gener mindst en gang om ugen, og 4 7 % har daglige gener af halsbrand og sure opstød.

En britisk undersøgelse har vist, at problemer med halsbrand og sure opstød er øget hele 5 gange fra 1977 til 1996.

Det er en myte at tro, at det kun er stressede mennesker, der rammes. Faktum er, at hvem som helst kan blive ramt, uanset livsstil, vægt, alder, arbejde eller hvor man bor. Halsbrand er næsten lige så almindeligt blandt kvinder som blandt mænd.

ratiopharm A/S lancerer håndkøbspræparatet Omelix®!
Siden den første januar er en af de mest effektive behandlinger af halsbrand kunnet fås i håndkøb på apoteket. Navnet er Omelix, og det markedsføres af ratiopharm A/S. Lægemidlet har eksisteret i håndkøb i flere år i mange andre europæiske lande, heriblandt vores naboland Sverige.

Et af verdens mest anvendte lægemidler
Omelix er en såkaldt "protonpumpehæmmer". Det aktive stof hedder omeprazol. Siden 1980’erne er der gennemført mere end 500 millioner behandlinger i mere end 100 lande. Det gør omeprazol til et af verdens mest anvendte lægemidler.

Sådan virker Omelix
Omelix hæmmer sluttrinnet (protonpumpen) i produktionen af saltsyre i maveslimhindens parietalceller. På den måde mindskes mavesaftens surhedsgrad og dens ætsende og irriterende effekt på spiserøret. Effekten opnås efter ca. 2 timer, men virker fuldt ud efter 3 5 dage. Behandlingen bør vare mindst 14 dage.

Om ratiopharm
ratiopharm er en stærk, moderne lægemiddelvirksomhed, som har til opgave at gribe ind på en rationel og seriøs måde, når patentet på originallægemidler løber ud. Med mere end 300 aktive stoffer, konstant hundredvis af produkter under registrering og repræsentation i 26 lande hører ratiopharm til verdens førende generikavirksomheder.

ratiopharm i Danmark A/S startede i 2001, og kontoret ligger i Hørsholm. I dag har vi registreret omkring 30 produkter og flere er på vej.

Spørgsmål om Omelix og generelt vedrørende ratiopharm besvares af farmaceut Lars Lundager Walmar. Han kan træffes på telefon 45 46 06 60 eller e–mail lwalmar@ratiopharm.dk

Yderligere information om Omelix findes også på www.omelix.dk.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Unik dansk opfindelse – Sundt alternativ til solariet er nu en realitet

Dansk virksomhed har taget kampen op mod hudkræft og appellerer til nye holdninger i solariebranchen

Spraysol er NUTIDENS måde at blive brun på, og er den store nye trend i Norden

Dansk opfindelse og verdens hurtigste selvbrunerkabine
TANbetter ApS producerer en dansk patentanmeldt selvbrunerkabine, som samtidig er verdens hurtigste med en behandlingstid på blot 2 sekunder.

Nu skal det være slut med at se igennem fingre med eksperternes advarsler om overdreven soldyrkelse. TANbetters indehaver Mads Jaegerum undrer sig over, hvorfor man i det offentlige system ikke mere bevidst ser selvbruner som en ressource til at forebygge den eksplosive vækst i hudkræft, herunder langt mere målrettet sætter ind over for de unges solvaner.
Det er dokumenteret at selvbruner er et sundt alternativ til solariet. Miljøstyrelsen siger i en ny aktuel rapport: "Der er ikke videnskabeligt belæg for at advare mod selvbrunerkabiner." I kommentarer til de nye undersøgelser af det stigende antal hudkræfttilfælde anbefaler læger, at bruge selvbruner, hvis man vil være brun.

Læge: Forbyd unges brug af solarium
At lade unge mennesker bruge solarium svarer til at give dem en pakke cigaretter og sige "ryg løs, du får først lungekræft om 30 år." Det siger overlæge, professor dr. med Kaare Weismann fra Hørsholm Sygehus til morgenavisen dato.
"De unge ved, at det er farligt, alligevel bliver de ved med at gå i solarium. Derfor bliver man nødt til at lave lovregler, der forbyder unge under 18 at gå i solarium," siger Kaare Weismann til dato. Kræftens Bekæmpelse bakker op om forslaget.

Der findes i dag ingen alternativ til rygning, men det gør der til solariet nemlig selvbrunerkabiner. Mads Jaegerum mener samtidig, at det er forståeligt, at de unge vil være brune. Det skaber et øget selvværd og giver velvære, men de unge og alle andre aldersgrupper har ikke tidligere haft et alternativ de kan gøre brug af.

Opråb til Sundhedsministeren: "Der er brug for handling"
Indehaveren af TANbetter Mads Jaegerum anbefaler på det kraftigste at Sundhedsministeren sætter skub i bekæmpelsen af hudkræft, der kan skyldes overdreven brug af sol og solarier. Mads foreslår at indføre, at det skal være et krav i landets solcentre at minimum et solarium byttes ud med en selvbetjent–selvbrunerkabine. Folk kan så selv bestemme, hvordan de ønsker at blive brune og på denne måde vil mange vælge selvbruner frem for sol. "Vi vil være brune – sådan er det bare," siger han, "men ikke for en hver pris."

Mads mener der er brug for en oplysningskampagne, der sætter fokus på alternativet til solariet, og at politikerne må inddrages i kampagnen. Der skal være fornuftige valgmuligheder når folk vil være brune og markedspriserne skal være tillokkende, også for de unge brugere.

Selvbruner er vejen frem
I nabolandende Norge og Sverige samt i U.S.A. har brugen af selvbruner allerede overhalet solarieindustrien inden om. Det er ikke velset at være brun ved at gå i det almindelige solarium. Denne trend er også ved at slå igennem herhjemme.

TANbetter ApS støtter aktivt Kræftens Bekæmpelse og donerer årligt en del af overskuddet til forebyggelse af hudkræft.

Selvbruner anbefales af Kræftens Bekæmpelse som et sundt alternativ til solariets skadelige stråler. Man skal dog huske på at selvbruner ikke giver en decideret solbeskyttelse og at man stadig skal anvende solcreme, når man opholder sig i solen.

Avanceret selvbruner man ikke bliver gullig af
Selvbruner, er ikke som selvbruner var for år tilbage og mange har derfor et fordrejet syn på dette alternativ.
TANbetter ApS, der har egen produktion af selvbrunervæske kan med sikkerhed garantere for at myten "Man bliver gullig af selvbruner" er en saga blot. Interesserede læsere kan studere de mest udbredte selvbruner–myter på www.TANbetter.com

Nyt kædekoncept har holdt sit indtog
På blot to måneder har TANbetter ApS åbnet 10 selvbruner konceptcentre med selvbetjening, dog med mulighed for personlig vejledning efter aftale. Folk der enten ikke kan tåle sol eller har valgt solen fra har nu et sundt alternativ. Flere er på vej – herunder også flere solcentre, der skifter et ældre solarium ud med en ny TANbetter selvbrunerkabine. Der skal flyttes holdninger i solariebranchen.

Forhandling Danmark
Lykke Wellness ApS, står for salg og markedsføring af TANbetter Spraysol i Danmark. Lykke Wellness indehaver Tina Lykke, er uddannet fysioterapeut, zoneterapeut og øre akupunktør, og har dermed en bred sundhedsfaglig baggrund med god indsigt i wellness & kosmetikbranchen.

Aktuelle presselinks på advarslerne:

EU Kommissionen advarer mod solarier:
http://www.cancer.dk/cancer/nyheder/artikler/kommissionmodsolarier1.asp#

http://www.cancer.dk/alt+om+kraeft/kraeftsygdomme/huden/nyheder+om+hudkraeft1.asp
 

Læs mere her

by Webmaster -

Lægesekretærer sikrer sammenhæng og kvalitet

Invitation til pressemøde

Tirsdag 03. januar 2006 kl. 15–16 , Dansk Lægesekretærforening, HK Huset, Weidekampsgade 8, 0900 Kbh. C

Kvaliteten er i fare, hvis lægesekretærer forsvinder fra sygehusene

Ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet dokumenterer lægesekretærernes mange opgaver og væsentlige betydning for bl.a. samarbejde og det gode patientforløb i sundhedssektoren. Værdier, som kan gå tabt, hvis sygehusene som varslet nedskærer antallet af lægesekretærer de kommende år.

På pressemødet præsenteres undersøgelsens resultater, og du kan møde forskerne og nogle af de lægesekretærer, der har medvirket i arbejdet med undersøgelsen. På mødet udleveres rapport og video. Rapporten uploades samtidig på www.dl–hk.dk.

HISTORIEN ER KLAUSULERET TIL 3. JANUAR 2006 KL. 15.

Rapporten, Hvad laver lægesekretærerne, når de ikke er sekretærer for lægerne , og den tilhørende video, Den røde tråd i den hvide verden, er resultatet af et nyt forskningsarbejde udført af lektor Pernille Bertelsen og Ph.D.–studerende Lars Botin, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Forskningsarbejdet er delvist finansieret af Dansk Lægesekretærforening, som organiserer mere end 10.000 lægesekretærer.

Materialet dokumenterer, hvordan lægesekretærerne på landets sygehuse fungerer som nøglepersoner for patienter, andre faggrupper og i samarbejdet med resten af sundheds¬sektoren og at kun en del af deres arbejde knytter sig til journalerne. At spare penge ved at skære markant i gruppen af lægesekretærer, som mange sygehusledelser har varslet i kølvandet på indførelsen af den elektroniske patientjournal, virker derfor helt uovervejet.

– Det er vigtigt, at man på sygehusene aktivt tager stilling til, hvordan arbejdet organiseres fremover, påpeger forskeren bag undersøgelsen, lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet. Materialet viser, at en stor og vigtig del af lægesekretærernes opgaver er uformelle. Derfor må syge¬husenes ledelser og faggrupper i fællesskab definere og formalisere, hvilke opgaver der fremover skal løses og af hvem når den elektroniske journal rulles fuldt ud. Det har stor betydning for sammenhængen og kvaliteten i arbejdet og dermed for den behandling, patienterne får, fastslår hun.

Derfor ønsker Dansk Lægesekretærforening også at rejse diskussionen om læge¬sekre¬tær¬ernes arbejde og fremtid, forklarer sekretariatsleder i foreningen, Ole Gregersen:
– Vi kan frygte, at sygehusene smider barnet ud med badevandet, hvis de overser de mange væsentlige opgaver, som lægesekretærerne løser allerede i dag, siger han. Når den elektroniske patientjournal er fuldt implementeret, bortfalder nogle journalopgaver. Men behovet for f.eks. kommunikation, koordination og kvalitetssikring vokser. Og dér har lægesekretærerne allerede i dag klare spidskompetencer, understreger Ole Gregersen.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte:
Sekretariatsleder Ole Gregersen, Dansk Lægesekretærforening, tlf. 45 82 47 81,
mail 44og@hk.dk
Lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet, tlf. 95 35 84 31, mobil 29 61 81 26,
mail pernille@plan.aau.dk

Dansk Lægesekretærforenings medlemmer i styregruppen bag undersøgelsen:
Birgitte Ussing, Aalborg Sygehus, mobil 22 35 14 70, mail hks44bu@hk.dk
Susanne Hansen, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 18 18, mail hks44sh@hk.dk
Vivian Nørgård, Glostrup Amtssygehus, mobil 29 60 99 39, mail hks44vn@hk.dk
 

by Webmaster -

Aclasta® (zoledronsyre) nu på markedet til behandling af Pagets sygdom

Aclasta medfører bedre, hurtigere og mere længerevarende effekt sammenlignet med risedronat til behandling af Paget’s sygdom.

Novartis Danmark lancerer idag Aclasta® (zoledronsyre 5 mg opløsning til infusion), en ny og langvarig behandling af patienter med Paget’s sygdom.

I en direkte sammenligning med det almindeligt anvendte perorale bisfosfonat risedronat, vistes efter 15 minutters infusion af Aclasta langt bedre effekt1 og hurtigere indsættende virkning1 med længere symptomfrihed efter blot en enkelt dosis1. Aclasta’s unikke, molekulære opbygning og intravenøse administration sikrer hurtig og vedvarende effekt1. Aclasta var i kliniske undersøgelser generelt sikkert at anvende1.

Bisfosfonater er veletablerede og i dag standard behandling af patienter med Paget’s sygdom. Peroralt bisfosfonat kræver imidlertid daglig administration i op til 6 måneder og patienterne bør undgå indtagelse af føde og drikkevarer i 30 minutter før indtagelse2.

"Zoledronsyre medfører betydelige fordele i forhold til perorale bisfosfonater i behandlingen af Paget’s sygdom", udtaler administrerende Direktør Hari Sven Krishnan, Novartis Danmark. "Dets bedre effekt, hurtigere virkning og længere symptomfrihed påvist i kliniske undersøgelser, vil ganske givet opleves i endnu højere grad i den virkelige verden, da dårlig compliance med perorale bisfosfonater er et velkendt problem."

I pivotale, kliniske studier viste 96% af patienterne efter en enkelt dosis Aclasta stadig terapeutisk respons efter 6 måneder, sammenlignet med 74% af patienterne, som tog 30 mg risedronate dagligt i 60 dage1. Efter mere end 12 måneder fortsatte langt hovedparten af de responderende Aclasta patienter i de pivotale undersøgelser med at bevare den terapeutiske respons1. Efter seks måneders behandling var serum alkalisk fosfatase (SAP) niveauet en vigtig markør for knogle– omsætningen normal hos 89% af de Aclasta behandlede patienter, sammenlignet med 58% af de risedronat behandlede1.

Paget’s sygdom, den næstmest almindelige metaboliske knoglesygdom efter osteoporose3, kan give alvorlige konsekvenser, hvis sygdommen ikke behandles tilstrækkeligt. Det er en kronisk knoglesygdom, som hos mange patienter medfører smerte, frakturer og deformiteter, som ganske væsentligt påvirker patienternes evne til at udføre dagligdags aktiviteter4. I Danmark har ca. 0.3% af befolkningen over 50 år Paget’s sygdom svarende til ca. 5000 patienter. Da Paget’s sygdom imidlertid kan være vanskelig at diagnosticere – ikke alle patienter oplever mærkbare symptomer4 – er kun en lille del af disse i behandling.

Novartis indsats indenfor metaboliske knoglesygdomme

Novartis er en pioner i behandlingen af metaboliske knoglesygdomme med udviklingen af en syntetisk form af calcitonin, Miacalcic i 1970’erne. Initialt var Miacalcic kun tilgængeligt som injektion, indtil Novartis introducerede en næse–spray i 1987. I fortsættelse af denne tradition har Novartis i dag en af den farmaceutiske industris stærkeste pipelines af innovative nye behandlinger af knoglesygdomme. Aclasta, et revolutionært intravenøst bisfosfonat, er i den sene udviklingsfase til behandling af osteoporose og andre metaboliske knoglesygdomme givet kun én gang årligt. Pipeline inkluderer en peroral formulering af calcitonin, SMC021, som reducerer knogle resorption med minimalt fald i markørerne for knogledannelse og potentiale til at beskytte mod nedbrydelse af brusk. Ligeledes i udvikling er AAE581, en cathepsin K–hæmmer først i sin klasse, som direkte og specifikt hæmmer det mest potente enzym involveret i knogle resorptionen, og som formentlig også har positiv virkning på knogledannelsen. Novartis er også en pioner i udviklingen af calcium og vitamin D supplementsprodukter. Novartis har over 75 års erfaring med forskellige calcium–baserede lægemidler under dets Calcium Sandoz brand og markedsfører vitamin D på håndkøbssiden.

Referencer
1. Aclasta produktresumé fra Lægemiddelstyrelsen, April 2005.
2. Medicinfortegnelse 2004/2005.
3. Ankrom MA. Shapiro JR. Paget’s disease of bone (osteitis deformans). J Am Geriatr Soc 1998;46:1025–33.
4. Hosking, D. et al. Paget’s disease of bone: diagnosis and management. BMJ 1996;312:491–494.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Nyt it-koncept skal sikre de praktiserende lægers brug af Internettet

De praktiserende læger i Danmark benytter i stigende grad elektronisk kommunikation til at udveksle data med fx apoteker og sygehuse og til at hente oplysninger fra diverse sundheds–, sygehus– og lægeportaler.

For sikkert at kunne benytte internetmediet til denne kommunikation og dermed forhindre, at de ofte meget følsomme og kritiske data bliver ødelagt, forvansket eller opsnappet af uvedkommende personer, har tre af Danmarks førende leverandører af lægesystemer nu, sammen med it–sikkerhedsfirmaet Intermate, indgået en samarbejdsaftale vedr. et "sikkerhedskoncept".

MediGate, som produktet hedder, henvender sig specifikt til sundhedssegmentet og giver derfor maksimal beskyttelse af lægernes datatrafik.

MediGate "pakken" indeholder, udover professionel rådgivning til lægen, således både en Firewall, så uvedkommende ikke kan trænge ind i lægens eget it–system, ligesom den indeholder det højeste sikkerhedsniveau i VPN–funktionaliten, dvs anvendelsen af lukkede, sikrede og krypterede private netværk "inde i" det ellers åbne Internet. MediGate lever dermed op til de højeste sikkerhedskrav til kommunikation via Internettet.

Intermate A/S er en fleksibel og specialiseret softwarevirksomhed, der forretningsmæssigt fokuserer på at udvikle kunde– eller branchespecifikke løsninger, hvilket har været udslagsgivende for etableringen af dette samarbejde.

Det forventes, at MediGate lanceres i andre nordiske lande samt udvalgte steder i Europa i løbet af 2004.

Flere oplysninger:

Intermate, Birkerød – eksperter i sikker kommunikation via Internettet
Kontakt: Salgsdirektør Michael Ferdinansen, telefon 72 26 02 70 www.intermate.dk

Lægernes Edb–Central A/S i Birkerød – leverandør af IT og god service til Danmarks læger. Kontakt: Direktør Per Winther, telefon 70 10 50 90 www.edbcentralen.dk

DataGruppen MultiMed i Vejle – leverandør af MultiMed læge– og speciallægesystem, EDIFACT–XML kommunikation i sundhedssektoren og opkoblinger og routning til Sundhedsdatanettet.
Kontakt: Direktør Erik Jacobsen, telefon 75 72 54 99 www.multimed.dk

NordTeam Gruppen i Århus – leverandør af NOVAX Journalsystem til læger, speciallæger, klinikker og sygehuse, og NOVAX Sundhed til den kommunale sundhedspleje og skolesundhedstjeneste.
Kontakt: Salgschef Aage Satake, telefon 86 21 02 11 www.nordteam.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Ny bog om behandling af kræftsygdomme

Samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og FADL’s Forlag (Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag)

Invitation til pressemøde d. 14. januar 2004 kl. 14.30 –15.30
Pressemødet afholdes hos Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.

Bogen er opdateret med de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen, og formidler den aktuelle viden om forskning, udvikling, forebyggelse, behandling, palliation, rehabilitering og de forskellige faser af patientens sygdomsforløb på dansk.

På trods af de seneste årtiers markante fremskridt inden for forskning, diagnostik og behandling rammes hver tredje i vores del af verden af kræft.

Den ny bog fra FADL’s Forlag skal dække lægestuderende og danske lægers behov for opdateret og ny viden om kræft. Bogen udfylder et årelangt tomrum og er ventet af alle læger, der har kontakt med kræftpatienter og beskæftiger sig med kræftrelaterede emner.

I bogen redegøres for kræftsygdomme i alle kroppens organer af førende eksperter inden for de enkelte specialer.

Bag den første danske fagbog om onkologi står professor, dr.med. Mikael Røhrt, Rigshospitalet, og overlæge Hans Storm, afdelingschef, Kræftens bekæmpelse.

Kræftsygdomme er en lærebog til læger og alle sundhedsvidenskabelige studerende uden for det onkologiske speciale, samt et opslagsværk for alle andre.

Bogen udgives i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse,

Bogen er udkommet, og kan købes eller bestilles hos boghandlerne eller på www.forlag.fadl.dk
Pris: 800 kr.. inkl. moms.
ISBN–nr. 87–7749–317–6.
 

Læs mere her