Alarmklokkerne bør ringe for alvor hos hver tiende dansker, hvis man skal tro på tallene fra en stor undersøgelse gennemført blandt 20.000 københavnere.
Undersøgelsen viste nemlig, at hver tiende dansker går rundt med et kolesteroltal på 7 eller derover! Ligeledes viste undersøgelsen, at 70 % af den danske befolkning over 35 år har et kolesteroltal på 5 eller derover.
Desuden er forbruget af kolesterolsænkende medicin steget med 30 % på et år, og mere end 300.000 danskere var sidste år i behandling med kolesterolsænkende medicin (kilde: Danmarks Apotekerforening).
Et for højt kolesterol tal er derfor blevet en fast og alvorlig hverdagsfaktor for rigtig mange mennesker.
Med en helt ny og handy kolesterol monitor, ’multiCare’, er det nu muligt selv at måle sit totale kolesteroltal hjemme, når det passer ind i programmet.
Kolesterol fra flere sider
Man kan sige, at kolesterol både er godt og skidt. På den ene side er kolesterol nemlig udgangspunkt for dannelsen af hormoner, galdesyrer og D–vitamin og er dermed uundværligt. Derudover indgår kolesterol som en vigtig faktor i den omgivende membran i hver eneste celle i kroppen. På den anden side er et højt totalkolesterol målt i blodet en risikomarkør for hjerte– og kreds–løbssygdomme.
Hvor højt må kolesteroltallet være
Kolesteroltallet skal være under 5 hos raske mennesker
Hjerteforeningen anbefaler, at kolesteroltallet skal være under 5 hos raske mennesker. Dog skal tallet sammenholdes med en persons risikofaktorer.
Jo flere risikofaktorer en person har for hjerte–karsygdomme, des vigtigere er det at have et lavt kolesteroltal. Der er størst risiko for at få en blodprop eller en anden hjerte– eller kredsløbssygdom, hvis man i forvejen har en hjertekar–sygdom, eller hvis man har sukkersyge. Her anbefales et endnu lavere kolesteroltal på højst 4,5.
Andre risikofaktorer for hjertekar–sygdomme er rygning, overvægt, forhøjet blodtryk, øget fedtfordeling omkring maven, familiær disposition til hjertekar–sygdomme og lav motionsaktivitet.
Jo flere risikofaktorer en person har, des større sandsynlighed er der for at få en blodprop, oftest i hjernen eller hjertet.
Kolesterol dannes i kroppen og findes i den mad, vi spiser. For at sænke sit totale kolesteroltal kan man heldigvis selv gøre meget. Først og fremmest kan man spise sundere kost med et mindre indhold af den mættede fedt, som findes i smør og andre fede mejeri– og kødprodukter. Derimod viser det sig, at de umættede fedtsyrer som findes f.eks. i fisk, avokado, nødder og de fleste vegetabilske olier, har en god virkning på kolesteroltallet og skal derfor for størstedelen erstatte de mættede fedtsyrer.
I øvrigt er det vigtigt med bevægelse mindst ½ time dagligt, og derudover ½ times aktivitet hvor pulsen kommer op, mindst 3 gange om ugen. Indtagelse af fiberrig mad som f.eks. rugbrød og frugt og grønt (6 stk. dagligt) er også vigtig for at få sit kole–steroltal ned eller holde det lavt. Ligeledes vil et vægttab påvirke kolesteroltallet gunstigt.
Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag er virkelig kommet på dagsordenen mange steder
Flere og flere får desuden tilbudt sundhedsordninger og helbreds–tjek igennem deres arbejdspladser. Herved får den enkelte typisk god indsigt i områder som f.eks. blodtryk, blodsukkerniveau og det totale kolesteroltal. Derudover kan personen være så privilegeret, at tjekket ligeledes indeholder en rådgivende samtale, der tager udgangs–punkt i de konkrete resultater.
Hvis sundheds– eller helbreds–tjekket har vist, at det totale kolesteroltal er for højt, er det nu blevet muligt selv at måle sit kolesteroltal. Det kan være rigtig praktisk selv at kunne følge op på, om lægens råd om kost, motion og evt. medicin nu har virket om det totale kolesteroltal er faldet.
Det sparer tid og giver konkret viden om virkningen af evt. sundhedsrettede tiltag. Dog er det vigtigt, at både en evt. opstart og/eller regulering med kolesterolsænkende medicin, kun sker i samarbejde med lægen.
multiCare er en helt ny kolesterolmåler, der via en enkelt bloddråbe kan vise det totale kolesteroltal på ca. 1 minut. multiCare leveres med 5 kolesterolstix og 5 nåle og sælges for 895 kr. på www.webdrugstore.dk
Af: Charlotte Søeberg, speciallæge i almen medicin i samarbejde med MediGroup
Læs mere her