Hver femte dansker får en depression i løbet af livet. Forskerne ved endnu ikke, hvad sygdommen skyldes, men et nyt ph.d.–projekt underbygger to nye teorier om, hvordan biologiske faktorer i hjernen er involveret i sygdommen.
En af fem danskere får i løbet af sit liv en depression, og forskerne kender langt fra årsagen. Men en ny ph.d.–afhandling kommer et skridt nærmere kortlægningen af depressionens biologi. Håbet er, at den nye viden kan bidrage til en mere effektiv depressionsbehandling.
I sin ph.d.–afhandling viser molekylærbiolog Birgit Egeskov Bonefeld, at sygdommen kan skyldes, at bestemte gener i arvematerialet er mere udtrykte i bestemte områder af hjernen hos de mennesker, som får en depression. Forskerne har længe vidst, at signalstoffet serotonin spiller en rolle i forbindelse med depression, men denne viden er dog langt fra tilstrækkelig til at forklare sygdommen. Eksempelvis lykkepiller fungerer ved omgående at øge koncentrationen af serotonin i hjernen alligevel tager det 3–4 uger, før lykkepillerne begynder at virke.
"De nye resultater kan være med til at gøre os klogere på, hvilke andre faktorer end serotonin, der spiller en rolle ved depression. Som det er nu, ved vi faktisk ikke, hvad der rent biologisk sker i hjernen på mennesker, der er deprimerede. Med min forskning har jeg forsøgt at beskrive andre faktorer i sygdomsbilledet og den viden er en forudsætning for at blive bedre til at behandle depression," siger Birgit Egeskov Bonefeld.
Forsvaret af ph.d.–projektet er offentligt og finder sted den 26. oktober kl. 14.00 i Auditoriet på Aarhus Universitetshospital, 8240 Risskov. Titlen på projektet er "Molecular Mechanisms in Treatment and Pathology of Depression Special focus on the nitric oxide system and metabolism of inositol hexakisphosphate".
