by Webmaster -

Ny viden om årsagerne til depression

Hver femte dansker får en depression i løbet af livet. Forskerne ved endnu ikke, hvad sygdommen skyldes, men et nyt ph.d.–projekt underbygger to nye teorier om, hvordan biologiske faktorer i hjernen er involveret i sygdommen.

En af fem danskere får i løbet af sit liv en depression, og forskerne kender langt fra årsagen. Men en ny ph.d.–afhandling kommer et skridt nærmere kortlægningen af depressionens biologi. Håbet er, at den nye viden kan bidrage til en mere effektiv depressionsbehandling.

I sin ph.d.–afhandling viser molekylærbiolog Birgit Egeskov Bonefeld, at sygdommen kan skyldes, at bestemte gener i arvematerialet er mere udtrykte i bestemte områder af hjernen hos de mennesker, som får en depression. Forskerne har længe vidst, at signalstoffet serotonin spiller en rolle i forbindelse med depression, men denne viden er dog langt fra tilstrækkelig til at forklare sygdommen. Eksempelvis lykkepiller fungerer ved omgående at øge koncentrationen af serotonin i hjernen alligevel tager det 3–4 uger, før lykkepillerne begynder at virke.

"De nye resultater kan være med til at gøre os klogere på, hvilke andre faktorer end serotonin, der spiller en rolle ved depression. Som det er nu, ved vi faktisk ikke, hvad der rent biologisk sker i hjernen på mennesker, der er deprimerede. Med min forskning har jeg forsøgt at beskrive andre faktorer i sygdomsbilledet og den viden er en forudsætning for at blive bedre til at behandle depression," siger Birgit Egeskov Bonefeld.

Forsvaret af ph.d.–projektet er offentligt og finder sted den 26. oktober kl. 14.00 i Auditoriet på Aarhus Universitetshospital, 8240 Risskov. Titlen på projektet er "Molecular Mechanisms in Treatment and Pathology of Depression Special focus on the nitric oxide system and metabolism of inositol hexakisphosphate".
 

Læs mere her

by Webmaster -

En persons fedtprocent og køn er af afgørende betydning for energiforbruget ved gang

Af: Kari Thynebjerg Kristensen
Hjemmeside: Go–motion.dk

Energiforbruget ved gang er i høj grad bestemt af kropsvægten. Men hvilke andre faktorer kan have en betydning En amerikansk forskningsgruppe fra University of Colorado satte sig for at finde svaret.

Forskergruppens undersøgte bl.a. energiforbruget sammenholdt med vægtfodelingen, fedtprocenten og forsøgspersonens køn.

Man skaffede fire grupper af forsøgspersoner. To grupper af moderat overvægtige mænd (BMI ca. 33,5) henholdsvis kvinder (BMI ca. 33,8) og to grupper af normalvægtige, igen fordelt på de to køn (BMI: for mænd ca. 22,3; for kvinder ca. 20,4). Derefter udregnede man forsøgspersonernes energiforbrug i watt pr. kg ud fra det ekstra iltforbrug under gang med 1,5 km i timen. Vægtfordelingen på kroppen blev bedømt ved røngenundersøgelser, forsøgspersonernes fedtprocenter blev bestemt og ligeledes forholdet mellem talje og hoftemålet.

Læs resultatet af undersøgelsen på www.go–motion.dk
 

Læs mere her

by Webmaster -

Ny forskning skal hjælpe patienter med slidgigt

Tusindvis af danskere er plaget af slidgigt, og hvert år konstateres flere tusinde nye tilfælde af sygdommen. Forskere på IT–Universitetet og det private forskningsinstitut CCBR (Center for Clinical and Basic Research) er gået sammen om at udvikle nye teknologier, der skal være med til at forbedre den medicinske behandling.

Forskernes lup er rettet mod de patienter med slidgigt, der døjer med nedbrydelse af brusk og knogler. I dag er det i praksis ikke muligt at måle, hvor hurtigt brusken eksempelvis nedbrydes i et knæ med slidgigt. Derfor ved man ikke, hvilken effekt diverse medikamenter har på sygdommen, hvilket betyder, at det er særdeles svært for medicinalindustrien at udvikle en virkningsfuld medicin.

"Gennem vores forskning vil lægen kunne sætte tal på, hvor hurtigt et gigtramt knæ nedbrydes og dermed kunne måle direkte, hvilke medikamenter der har en virkning. Dette betyder, at det i fremtiden bliver lettere at udvikle medicin, der reelt forbedrer brusken. For patienten resulterer dette i færre smerter og større førlighed altså en markant forbedret behandling," udtaler forskningsadjunkt Erik Dam ved IT–Universitetet.

Det private forskningshospital CCBR leverer den medicinske know–how, og IT–Universitetets forskningsgruppe i Billedanalyse står for at udvikle den automatiserede metode, der ud fra en MR–scanning gør det muligt at beregne form, tykkelse og tilstand for brusken i eksempelvis et knæ med slidgigt.

Om slidgigtprojektet
For yderligere information og illustrationer, se: http://www.itu.dk/image/appl/OsteoArthritis/oa.html

Om CCBR Center for Clinical and Basic Research
CCBR er et privat forskningsinstitut. Instituttets medarbejdere beskæftiger sig primært med forskningsprojekter, der vedrører kvindens overgangsalder og de sygdomme, der opstår i årene derefter. CCBR er kendt verden over specielt for forskningsresultater inden for knogleskørhed. Læs mere om CCBR: http://www.ccbr.dk

Om IT–Universitetet i København
IT–Universitetet blev etableret 1. juli 2003 og bygger på IT–højskolen, som blev oprettet i 1999. IT–Universitetet har til formål at varetage forskning og undervisning inden for et bredt spektrum af informationsteknologiske emner, og har i dag forskningsafdelinger inden for områderne: Digital æstetik og kommunikation; Innovation; Teori; Design og brug af it.

Universitetet uddanner cand.it.’ere inden for seks forskellige linier og tilbyder desuden diplom– og masteruddannelser samt it–enkeltfagskurser inden for efter– og videreuddannelse. Stedet har i dag 1500 studerende, heraf er en tredjedel kvinder. IT–Universitetets værdigrundlag er karakteriseret ved tre kerneværdier: toneangivende, imødekommende og ansvarlig. Læs mere om IT–Universitetet i København: http://www.itu.dk

Kontaktperson:
Forskningsadjunkt Erik Dam, tlf.: 38 16 88 85, e–mail: erikdam@itu.dk

 

Læs mere her

by Webmaster -

Internationalt gennembrud for brystkræftbehandling

Brystkræftpatienter kan se frem til en mere effektiv behandling med langt færre bivirkninger takket være nye forskningsresultater

Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har opdaget en metode til at forudsige, om nogle af de mest anvendte typer kemoterapi vil virke på den enkelte brystkræftpatient eller ej. Inden for et år eller to vil disse resultater kunne bruges af lægerne i praksis, så brystkræftpatienter hurtigere får den mest effektive behandling og dermed også færre bivirkninger. Resultaterne som er skabt i samarbejde med amerikanske forskere fra bl.a. Harvard Medical School blev offentliggjort i tidskriftet Nature Medicine for nylig.

Vigtigt gennembrud

Ved behandling af brystkræft kombineres fjernelse af kræftsvulsten oftest med kemoterapi for at forhindre spredning af kræften. Men for alle de mest almindelige typer kemoterapi gælder det, at medicinen kun virker effektivt på ca. 20-30 % af patienterne. De resterende 70 % vil ikke få andet ud af behandlingen end alvorlige bivirkninger såsom hjerteproblemer og hårtab.

Derfor står de behandlende læger over for nogle svære valg, når de skal beslutte, hvilken type kemoterapi de skal give patienten. Ofte er de tvunget til at prøve forskellige behandlinger for at finde frem til den, der virker. Det skyldes, at der mangler metoder til at forudsige, hvordan den enkelte kræftpatient vil reagere på en bestemt type medicin.

Derfor mener professor Zoltan Szallasi, der leder forskerholdet fra DTU Systembiologi, at de nye resultater er et vigtigt gennembrud:

Vi kan nu begynde at forudsige, hvilken type kemoterapi der skal gives eller ikke gives til en bestemt patient. Vi er også begyndt at forstå, hvorfor nogle typer medicin virker eller ikke virker på forskellige typer kræftceller.

Færre bivirkninger for 500 kræftpatienter

Helt konkret har forskerne ved hjælp af bioinformatik og genekspressionsanalyse opdaget, at nogle af de mest anvendte typer af kemoterapi, anthracycliner, ikke har nogen effekt på en bestemt gruppe af brystkræftpatienter. Fælles for disse patienter er, at de alle har en høj aktivitet (overekspression) af et bestemt gen på det 8. kromosom. Det får den effekt, at medicinen aldrig når ind i kræftcellens kerne.

Zoltan Szallasi anslår, at ca. 500 brystkræftpatienter om året i Danmark vil falde i denne gruppe. Med den nye viden har man fået en robust metode til at forudsige, om en brystkræftpatient vil respondere på anthracyclin eller ej. Det betyder altså, at en stor gruppe patienter vil kunne sparres for unødige bivirkninger og hurtigt sættes i behandling med en anden type kemoterapi.

Samtidig er dette et vigtigt skridt ind i en personaliseret tilgang til kræftbehandlingen, og det kan få store konsekvenser, fortæller Zoltan Szallasi:

Når vi bliver i stand til at forudsige, hvilken medicin der virker på den enkelte patient, så kan vigtige stoffer, som ellers var kasseret på grund af for lav succesrate, komme i spil igen.

Læs mere her

by Webmaster -

Hjertering lapper utætte hjerteklapper

Ny hjertering kan gøre det lettere at reparere utætte hjerteklapper. Forsøg på grise viser lovende resultater.

Patienter med en utæthed i hjerteklappen mellem venstre for- og hovedkammer, som kaldes mitralklappen, behandles ofte ved at sy en ring ind i hjertet, der strammer klappen sammen, så den bliver tæt.

Det er en meget indgribende og tidskrævende procedure, der kan medføre betydelige smerter efter operationen og føre til lang hospitalsindlæggelse.

For at minimere disse gener for patienterne har man udviklet minimalt invasive kirurgiske teknikker, hvor man gennem et 5-10 cm langt snit i højre brystvæg får direkte adgang til mitralklappen. For yderligere at reducere operationstiden er en ny type hjertering (Medtentia Double Helix Mitral Annuloplasty System), der kan implanteres med den minimalt invasive teknik, blevet udviklet.

Denne ring er designet som en nøglering og kan skrues på plads omkring hjerteklappen, hvor det før har været nødvendigt at sy ringen ind.

Forskere ved Århus Universitetshospital, Skejby, har implanteret denne nye hjertering på seks grise med den minimalt invasive teknik, og alle dyr overlevede 10 uger uden nogen komplikationer. Medtentia ringen er nu gået videre til klinisk afprøvning på patienter med utætte mitralklapper.

Dette studie blev præsenteret ved International Society for Minimally Invasive Cardiovascular Surgery , Boston, 2008

Resultaterne er publiceret i: Henrik Jensen, Jarmo Simpanen, Morten Smerup, Marianne Bjerre, Morten Bramsen, Kalervo Werkkala, Tiina Vainikka, J. Michael Hasenkam, Per Wierup. Medtentia Double Helix Mitral Annuloplasty System Evaluated in a Porcine Experimental Model. Innovations 2010;5:114-117

Læs mere her

by Webmaster -

Frygt for bivirkninger giver øget kvalme

Kræftpatienter, der forventer at blive ramt af kvalme og træthed efter kemoterapi, har større risiko for at få bivirkninger end patienter, der ikke regner med at få større problemer.

– Vi har fundet en klar sammenhæng mellem patienternes forventninger til kvalme og omfanget af kvalme efter kemoterapi, siger professor dr.med. Bobby Zachariae fra Onkologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.

Forskere fra Onkologisk afdeling og University of Sidney i Australien har foretaget en systematisk gennemgang af egne og andre forskeres videnskabelige undersøgelser af, hvordan forventninger til bivirkninger efter kemoterapi påvirker patienterne.

På trods af forbedret medicinsk behandling af bivirkninger ved kemoterapi oplever mange patienter kvalme og træthed. Det har stor betydning for deres livskvalitet, og frygten for bivirkninger kan i nogle tilfælde føre til, at patienterne udskyder eller siger nej til livsvigtige behandlinger.

Forskerne mener, at den nye undersøgelse giver anledning overvejelser om, hvordan patienterne bliver informeret om behandlingen.

– Ud fra en etisk synsvinkel betragtes det i dag som vigtigt, at patienter bliver oplyst om alle bivirkninger. Da det nu viser sig, at forventningerne påvirkes af den information, patienterne får før behandlingen, bør man overveje, om man kan udarbejde mere hensigtsmæssig information, mener Bobby Zachariae.

Læs mere her

by Webmaster -

Stamceller og fedt på tærsklen til at revolutionere rekonstruktiv kirurgi

Fedtvæv beriget med stamceller fra kroppens eget fedt kan om få år blive standard fyldstof inden for plastik- og rekonstruktiv kirurgi. Forskere fra Rigshospitalet har som de første i verden undersøgt fedtcellers overlevelse i mennesker efter, at fedttransplantater er blevet beriget med stamceller fra patientens eget kropsfedt. Resultaterne er banebrydende og kan forbedre behandlingstilbud som f.eks. rekonstruktion af bryster.

Transplantation af fedt fra en kropsdel til en anden er en særlig teknik, hvor læger bruger patienters eget fedt til at give mere fylde vedindsprøjtning af fedt på områder med hulning og behov for mere volumen og vævsforstørrelse. Det gælder blandt andet ved kosmetiske indgreb som rekonstruktion af brystet efter endt kræftbehandling. Teknikken er vundet frem de senere år og er særligt udbredt i USA.

Til trods for teknikkens store potentiale er fedtcellernes og det anbragte vævs overlevelse ofte ikke god.

Stamceller sikrer overlevelse
I dag dør mellem 20 og 80 pct. af fedtcellerne efter transplantation, og det er til stor gene for patienterne, som må igennem yderligere behandlinger. Og i nogle tilfælde er det svært at hente tilstrækkelige mængder fedt ved fedtsugning. Alt det kan resultaterne fra vores studie nu vende op og ned på. Det siger læge Stig-Frederik Trojahn Kølle, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet. Han er hovedforfatter til en artikel, der i dag udkommer i The Lancet, et af verdens førende tidsskrifter.

I artiklen beskriver han og forskningsteamet fra Rigshospitalet, hvordan anvendelsen af stamcelleberiget fedttransplantat øger chancerne for, at det anbragte væv overlever betydeligt. Og at det kan give et mere sikkert, skånsomt og pålideligt resultat for patienter med behov for rekonstruktiv kirurgi uden brug af kunstige fremmedlegemer

Studiet viser, at stamceller opdyrket fra kroppens eget fedt får fedttransplantater til at overleve efter transplantation. I de kliniske forsøg modtog forsøgspersonerne enten fedttransplantater med eller uden stamceller, og blev skannet umiddelbart efter indsprøjtningen og en gang til fire måneder efter. Ved fedttransplantater uden stamceller overlevede kun 16,3 pct. af cellerne fire måneder efter transplantationen, mens 80,9 pct. af fedttransplantaterne beriget med stamceller overlevede, siger Stig-Frederik Trojahn Kølle.

Biologisk filler af menneskefedt er fremtiden
Man har længe været på jagt efter en sikker og stabil biologisk filler til transplantation i forbindelse med rekonstruktiv kirurgi, som ikke påfører patienten de risici, som kunstige implantater og transplantater af væv påfører. Ved den nye behandling får patienten foretaget en ambulant fedtsugning, og vævet renses for at opdyrke stamceller i Stamcellelaboratoriet i Blodbanken, ledet af overlæge Anne Fischer-Nielsen, hvorefter stamcellerne indsprøjtes i det ønskede område ved en efterfølgende indlæggelse. Teknikken har få bivirkninger og er skånsom for patienten, siger Stig-Frederik Trojahn Kølle.

Forsøg med mus har tidligere vist, at stamcelleberiget fedtvæv overlever bedre end almindeligt fedtvæv ved transplantation. På baggrund af disse studier satte forskerne sig for at undersøge virkningen på mennesker. Resultaterne er enestående og slår fast, at fedtvæv beriget med stamceller har væsentlig bedre overlevelse efter transplantation.

I mere end fem år har vi haft en idé om, at stamceller fra fedtvæv kunne blive afgørende for behandlingen med fedttransplantation. Med de lovende resultater fra dette studie er vi kommet meget tættere på at kunne tilbyde patienter skånsom behandling med kroppens egne fedtceller, som er vedvarende og biologisk identiske med det øvrige væv, fx i kosmetiske operationer ved brystrekonstruktion efter endt kræftbehandling. Det siger professor og hovedvejleder for projektet, overlæge Krzysztof T. Drzewiecki, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet.

Gode forskningsvilkår i Danmark
Vi har på Rigshospitalet og i Danmark fantastisk gode forhold og muligheder for forskning, og vi kan især takke Videnskabsetisk Komité for at være åbne over for idéen og potentialet med stamcelleberiget fedtvæv. Det har været med til at bane vejen for, at vi i fremtiden forhåbentlig kan tilbyde behandling med transplanteret fedt frem for at anvende fremmedlegemer som fx siliconeimplantater siger Krzysztof T. Drzewiecki.

Forskningsprojektet startede i 2010 og er et samarbejde mellem flere forskningsenheder og afdelinger på Rigshospitalet: Stamcellesektionen i Klinisk Immunologisk Afdeling, Radiologisk Klinik, Patologisk Afdeling, Klinisk Genetisk Afdeling, Stamcellelaboratoriet i Hjertemedicinsk Klinik og Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling.

Forskerteamet håber nu at kunne fortsætte med projektet for at tilegne proceduren til praktisk, klinisk anvendelse.

Kontakt
Læge Stig-Frederik Trojahn Kølle: stigfrederik@gmail.com
Telefon +45 4230 4979

Læs mere her

by Webmaster -

Nyt syn på vitaminers betydning

Vitaminer har ikke kun betydning for at undgå mangelsygdomme. De har også indflydelse på vores generelle sundhed. Det viser den seneste vitaminforskning, som blev præsenteret på den første internationale vitaminkonference, som DTU Fødevareinstituttet var hovedarrangør af.

Vitaminer blev oprindelig opdaget ved, at folk, der fik for lidt vitaminer, fik mangelsygdomme. K-vitamin påvirker eksempelvis blodets evne til at størkne, mangel på C-vitamin kan give skørbug, og mangel på D-vitamin hos børn kan resultere i engelsk syge.

Men den nyeste forskning afslører, at vitaminer måske har en langt større betydning for vores generelle sundhed, end vi hidtil har antaget. Det stod klart, da en række af verdens førende vitaminforskere var samlet i København til den første internationale vitaminkonference.

Vitaminer påvirker flere af kroppens funktioner
“Fokus i vitaminforskningen er ved at skifte fra de livstruende mangelsygdomme over til, at vitaminerne også har indvirkning på mange af kroppens funktioner,” fortæller seniorforsker Jette Jakobsen fra DTU Fødevareinstituttet, som var primus motor for konferencen.

“Vi skal øjensynlig til at se på vitaminer som sundhedsfremmende komponenter, og billedet er langt mere nuanceret, end vi hidtil har troet,” uddyber hun.

På konferencen blev nye hollandske studier for eksempel præsenteret, som peger på, at K-vitamin ikke kun har betydning for blodets evne til at størkne, men også har indflydelse på risikoen for forkalkning af blodårer, på knogler og regulering af celledeling. En teori er, at udvikling af mangelsygdomme sker, hvis kroppen har en lav vitaminstatus, mens højere niveauer af K-vitaminet på længere sigt mindsker risikoen for andre sygdomme. Forskerne er imidlertid langtfra kommet til bunds i vitaminets rolle for kroppens funktioner, viser konferencens oplæg.

Det samme gælder D-vitamin, som ikke kun afhjælper, at børn får mangelsygdommen engelsk syge, men også nedsætter risikoen for fald og frakturer hos ældre. Helt nye danske undersøgelser tyder desuden på, at D-vitamin har indflydelse på kroppens immunforsvar.

Også hvad angår C-vitamin, viser nye forskningsresultater, at vitaminet tilsyneladende påvirker kroppen på andre måder end hidtil antaget. Danske dyreforsøg peger for eksempel på, at lavt C-vitaminindhold i nyfødtes blod kan påvirke udviklingen af hjernen.

“De nye forskningsresultater viser, at vitaminforskningens fokus har flyttet sig. Men det er vigtigt at slå fast, at de nye resultater endnu ikke giver tilstrækkelig dokumentation til at rykke ved eksisterende anbefalinger om dagligt indtag af de forskellige vitaminer for forskellige befolkningsgrupper”, understreger Jette Jakobsen.

Den første internationale vitaminkonference
Den første internationale vitaminkonference blev holdt i København den 19.- 21. maj med 183 deltagere fra 32 lande. Konferencen dækkede alle aspekter ved de 13 vitaminer, lige fra indholdet i vores fødevarer, indtaget gennem kosten og til virkningen på vores sundhed. Omdrejningspunktet var betydningen af de analytiske metoder for at finde og undersøge vitaminerne i forbindelse med ernæringsforskning, fødevaredatabanker og deklarationskontrol. Konferencen var arrangeret af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Øresund Food.

Det er planen at holde den anden internationale vitaminkonference om to år – igen med København som værtsby.

Se også Fødevarestyrelsens anbefalinger vedrørende vitaminer på altomkost.dk.

Læs mere her

by Webmaster -

Forskere vil afsløre snigende kræftsygdom tidligt

Nyt forskningsprojekt skal afsløre lymfekræft i huden på et tidligt tidspunkt. Forskerne håber, at eksisterende medicin kan bruges til at behandle sygdommen mens den endnu er godartet. Forskningen støttes af Kræftens Bekæmpelse med 2.1 mio. kr.

Lymfekræft i huden er en tilsyneladende godartet sygdom, der i de tidlige stadier ligner en uskyldig svampeinfektion, eksem eller betændelse. Pludselig kan sygdommen imidlertid ændre sig til en særdeles ondartet kræftform, der både kan give udbredte kræftsvulster i huden og sprede sig via lymfe og blod til indre organer. Behandlingen er vanskelig og forbundet med svære bivirkninger. Der findes i dag ikke nogen måde at skelne mellem en ufarlig betændelse og en tidlig kræft.

En gruppe forskerne fra Rigshospitalet, Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital, har imidlertid opdaget, at bestemte signalstoffer udtrykkes i kræftceller men ikke i raske lymfocytter. Nogle udtrykkes tidligt i sygdommen, mens andre først udtrykkes på senere stadier.

De tidlige signalstoffer ser ud til at kunne bruges til at skelne mellem kræft og godartede tilstande. Alle fremmer dog kræftens vækst og forskerne vil derfor se, om de kan bruges som mål i en behandling. Der findes allerede lægemidler og stoffer, der hæmmer signalstofferne, så forskerne håber at deres resultater relativt hurtigt kan komme patienter til gavn.

Det nye forskningsprojekt har tre mål: 1. at forstå ændringen fra godartet til ondartet kræft. 2. at kunne skelne mellem tidlig kræft og ufarlig betændelse og 3. at finde nye, effektive behandlinger.

De 2,1 mio kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, der i maj har uddelt 74 mio. kr til 56 kræftforskningssamarbejder.

Projektet udføres ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, og dets fulde titel er: Nye angrebspunkter til behandling og diagnose af T celle lymphom i huden.

Læs mere her

by Webmaster -

Operationer mod misdannet penis testes på kaniner

Hypospadi er en medfødt misdannelse af drenges urinrør. Hypospadi kan behandles med operation i den tidlige barnealder, men ikke alle de mange operationsteknikker, der er blevet forsøgt gennem årene, har vist sig at give gode resultater, når børnene bliver voksne.

For at afprøve nye operationsteknikker og for at få mulighed for at vurdere, hvordan resultatet påvirkes af, at kroppen vokser, har forskere ved Århus Universitetshospital, Skejby skabt en eksperimentel dyremodel, hvor hypospadi-operationer udføres på kaninunger, og resultatet valideres, når kaninerne er blevet voksne.

Resultater efter operationerne blev undersøgt ved brug af en biomekanisk metode (impedance planimetry), når kaniner var blevet voksne. Forskerne interesserede sig for biomekaniske parametre som cross-sectional area, elasticitet/stivhed af urinrør og strækning, som blev undersøgt mens kaninerne var bedøvet.
Resultaterne af de biomekaniske undersøgelser viste, at de operationsteknikker, som anvendes på børn med hypospadi i dag, gav de voksne kaniner et rekonstrueret urinrør, der havde næsten de samme gode egenskaber vedrørende anatomi og biomekanik, som en normal voksen kanins urinrør har.

Der er således skabt og valideret en model, som man fremover kan bruge til at teste ideer til nye hypospadi-rekonstruktioner, før de tages i brug ved operationer på børn.

Fakta
Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel: Lalla M, Gregersen H, Olsen LH, Jørgensen TM. In Vivo Biomechanical Assessment of Anterior Rabbit Urethra After Repair of Surgically Created Hypospadias. J Urol 2010,Aug,01;184(2):675-682.
www.sciencedirect.com/science/journal/00225347

Flere informationer
Børnekirurg, Ph.D. Marianna Lalla, p.t. Great Ormond Street Hospital, London, tlf. 0044-7748747878

Læs mere her