Ny viden om årsagerne til depression

Hver femte dansker får en depression i løbet af livet. Forskerne ved endnu ikke, hvad sygdommen skyldes, men et nyt ph.d.–projekt underbygger to nye teorier om, hvordan biologiske faktorer i hjernen er involveret i sygdommen.

En af fem danskere får i løbet af sit liv en depression, og forskerne kender langt fra årsagen. Men en ny ph.d.–afhandling kommer et skridt nærmere kortlægningen af depressionens biologi. Håbet er, at den nye viden kan bidrage til en mere effektiv depressionsbehandling.

I sin ph.d.–afhandling viser molekylærbiolog Birgit Egeskov Bonefeld, at sygdommen kan skyldes, at bestemte gener i arvematerialet er mere udtrykte i bestemte områder af hjernen hos de mennesker, som får en depression. Forskerne har længe vidst, at signalstoffet serotonin spiller en rolle i forbindelse med depression, men denne viden er dog langt fra tilstrækkelig til at forklare sygdommen. Eksempelvis lykkepiller fungerer ved omgående at øge koncentrationen af serotonin i hjernen alligevel tager det 3–4 uger, før lykkepillerne begynder at virke.

"De nye resultater kan være med til at gøre os klogere på, hvilke andre faktorer end serotonin, der spiller en rolle ved depression. Som det er nu, ved vi faktisk ikke, hvad der rent biologisk sker i hjernen på mennesker, der er deprimerede. Med min forskning har jeg forsøgt at beskrive andre faktorer i sygdomsbilledet og den viden er en forudsætning for at blive bedre til at behandle depression," siger Birgit Egeskov Bonefeld.

Forsvaret af ph.d.–projektet er offentligt og finder sted den 26. oktober kl. 14.00 i Auditoriet på Aarhus Universitetshospital, 8240 Risskov. Titlen på projektet er "Molecular Mechanisms in Treatment and Pathology of Depression Special focus on the nitric oxide system and metabolism of inositol hexakisphosphate".
 

Læs mere her

Peter Lund Madsen fortæller om tvangstanker

Hjerneforsker Peter Lund Madsen kommer tirsdag d. 23. februar til Skejby for at fortælle, hvad sker der i hjernen, når de ufrivillige tanker tager magten, og mennesker bliver plaget af tvangstanker og tvangshandlinger.

Psykiatrisk Informationscenter, PsykInfo, inviterer til et temaarrangement om lidelsen OCD tirsdag d. 23. februar. Her vil fire oplægsholdere fortælle om OCD, der fører til, at mennesker bliver plaget af tvangstanker og tvangshandlinger.

Oplægsholder er blandt andre hjerneforsker og læge Peter Lund Madsen, der er ambassadør for OCD-foreningen. Han holder et oplæg med titlen Hjernen og en rem af huden . Derudover kommer Tommas Kjær, der var med i DR-serien Tvunget af tanker . Han fortæller om at leve med OCD, og hvordan det har været at deltage i programserien og modtage hjælp med kognitiv adfærdsterapi.

Der vil også være oplæg fra professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Han vil fortælle om OCD hos børn og voksne og hvilken medicinsk behandling, der findes for lidelsen. Chefpsykolog Nicole Rosenberg, Klinik for Angstlidelser, Århus Universitetshospital, Risskov fortæller om OCD og behandling af voksne med kognitiv adfærdsterapi.

100.000 danskere lider af OCD
I Danmark lider omkring 100.000 mennesker af OCD. Det svarer til omtrent to procent af befolkningen. Nogle kan bruge timer på deres tvangshandlinger og ritualer hver dag, men alligevel formår de at holde det skjult for både lægen, venner og familie.

OCD er en lidelse, der meget ofte hverken bliver fundet eller behandlet hos mange danskere, fordi personer med OCD holder sig tilbage fra at søge behandling. De føler, det er pinligt at indvie andre i deres bizarre symptomer. Mange patienter har eksempelvis i flere år gået til læge med forskellige symptomer, enkelte endda til psykiater eller psykolog, uden at fortælle om deres tvangssymptomer. I alvorlige tilfælde kan lidelsen fuldstændigt ødelægge en persons evne til at fungere i skole, på arbejde eller derhjemme, hvis den ikke bliver behandlet.

OCD rammer både mænd og kvinder. Halvdelen af alle, der udvikler OCD, får lidelsen som barn eller ung, og omkring en tredjedel får den, før de begynder at gå i skole. Det er mest almindeligt, at lidelsen opstår i 6-15-årsalderen for mænd og 20-29-årsalderen for kvinder.

Hvor og hvornår
Temaarrangementet om OCD foregår tirsdag den 23. februar 2010, kl. 16.00-20.00 på Århus Universitetshospital, Skejby, Auditorium A, indgang 6 (ved hovedindgangen), Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Århus N.

Flere oplysninger
Britta Frederiksen, PsykInfo: 7789 3233

Pressekontakt for Psykiatri og Social, Marianne Jakobsen: 8728 4219 / 2172 9179

Læs mere her

Forslag om nye afdelinger i Risskov

Et forslag til en ny masterplan i Risskov lægger op til en række nye afdelinger, der er delt op efter diagnoser.

Et forslag til en ny masterplan for Århus Universitetshospital, Risskov lægger op til, at en del af de nuværende afdelinger skal afløses af nye. En del af de nuværende afdelinger var oprindeligt delt op efter, hvor patienterne rent geografisk kom fra. Med de nye afdelinger bliver der sat mere fokus på specialiseret behandling, så patienter med samme sygdom behandles af personale med stor viden og erfaring om netop deres sygdom.

Masterplanen foreslår, at der i fremtiden skal være følgende afdelinger i Risskov:

– Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
– Afdeling for organiske psykiske lidelser og akut modtagelse
– Afdeling for psykoser
– Afdeling for depression og angst
– Afdeling for retspsykiatri
– Center for psykiatrisk forskning
– Serviceafdeling
– Centralkøkken

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling for Retspsykiatri, Center for psykiatrisk forskning, Serviceafdelingen og Centralkøkkenet vil med få ændringer fortsætte som hidtil, mens de nye afdelinger vil blive dannet i løbet af de kommende år.

Planen foreslår også, at forskning og efteruddannelse af medarbejdere bliver styrket.

Forslaget til masterplanen er et led i regionens psykiatriplan. De nye afdelinger betyder også, at Risskov bedre kan leve op til Sundhedsstyrelsens krav om specialer inden for psykiatrien. Det betyder, at Århus Universitetshospital, Risskov i fremtiden skal undersøge, stille diagnose og behandle de mest komplicerede sygdomme og understøtte de øvrige psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland. På den måde skal Århus Universitetshospital, Risskov være hele regionens universitetshospital.

Masterplanen bliver præsenteret for regionsrådet d. 17. marts og skal derefter sendes i høring hos blandt psykiatriens medarbejdere i hele regionen og blandt eksterne samarbejdsparter. Efter høringsfasen bliver masterplanen rettet til og skal så behandles i regionsrådet den 29. september.

Flere oplysninger
Direktør Gert Pilgaard Christensen, tlf. 4036 0141
Cheflæge Per Jørgensen, tlf. 2066 3384

Læs mere her

Ny ledelse i Regionspsykiatrien Vest

Regionspsykiatrien i Herning og Holstebro gør sig klar til det nye vestjyske storsygehus.

Regionspsykiatrierne i Holstebro og Herning bliver lagt sammen rent ledelsesmæssigt 1. maj 2010. Dermed er psykiatrien klar til at flytte ind i det kommende storsygehus i Vestjylland, når det står færdigt om knap ti år. Indtil da vil den nye samlede psykiatri holde til i de nuværende bygninger i Herning og Holstebro.

Det er en erfaren ledelsen, der skal stå i spidsen for Regionspsykiatrien Vest, som den nye sammenlægning kommer til at hedde. Ledende overlæge bliver Inge Lund Petersen, der i dag er ledende overlæge i Regionspsykiatrien Holstebro og ledende oversygeplejerske bliver Kirsten Krogh, der i dag er ledende oversygeplejerske i Regionspsykiatrien Herning.

Kirsten Krogh er uddannet sygeplejerske fra Århus Kommunehospital i 1971. Hun arbejdede de første ti år som sygeplejerske på Århus Universitetshospital, Risskov, hvorefter hun i 1981 kom til psykiatrien i Herning. I 1984 blev hun afdelingssygeplejerske og i 1998 ledende oversygeplejerske i Regionspsykiatrien Herning.

Kirsten Krogh har ud over sin sygeplejeuddannelse taget en diplomuddannelse i ledelse fra Danmarks Sygeplejehøjskole og har også taget Ringkjøbing Amts lederuddannelse.

Den nye ledende overlæge i Regionspsykiatrien Vest, Inge Lund Petersen, har været ledende overlæge i psykiatrien i Holstebro siden 2002. Hun blev i 1987 uddannet læge fra Odense Universitet. Hun havde oprindelig planlagt at blive praktiserende læge, men hun blev fanget af psykiatrien, da hun var under uddannelse. Hun har arbejdet på psykiatriske afdelinger i Herning, Silkeborg, Randers, Risskov, Holstebro og Thisted indtil hun kom tilbage til Holstebro for at blive ledende overlæge. Nu glæder hun sig til de nye udfordringer i Regionspsykiatrien Vest.

– Vi vil arbejde for at få skabt sammenhæng og enhedsfølelse, så uansat om medarbejderne i dag arbejder i Holstebro eller Herning, skal de opleve, at de er en aktiv og betydende del af Regionspsykiatri Vest, siger Inge Lund Petersen.

Både Inge Lund Petersen og Kirsten Krogh vil i deres lederjob have fokus på en fortsat udvikling af kvaliteten i behandlingen, så patienterne får den bedst mulige behandling, og det er muligt på grund af de dygtige medarbejdere, der bliver taget med på råd.

– Vi vil fortsat arbejde for, at vi har et godt arbejdsmiljø præget af fokus på opgaven, engagement, faglig stolthed og god dialog, siger Kirsten Krogh.

Flere oplysninger
Ledende overlæge Inge Lund Petersen, tlf. 9912 5694
Ledende oversygeplejerske Kirsten Krogh, tlf. 9927 2426

Læs mere her

Pilotprojekt afprøver videokonsultation på Samsø

Torsdag den 2. december gennemføres den første videokonsultation mellem en patient på Samsø og en speciallæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Risskov. Det sker som led i et nyt pilotprojekt, der skal afprøve værdien af videokonferencer.

Patienten har tid til konsultation hos en speciallæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling i Risskov. Men denne gang slipper patienten for at tage den lange vej til Århus. Der vil blot blive tændt for videokonferenceudstyret i ambulatoriet på Samsø Syge- og Sundhedshus, så dukker speciallægen op, og konsultationen kan begynde.

Det er Psykiatri og Social i Region Midtjylland, der har sat en række pilotprojekter i gang for at afprøve videokonference som arbejdsredskab i det administrative og det kliniske arbejde for eksempel i forbindelse med visitation, patientkonsultationer og supervision.

I forhold til Samsø er det Gerontopsykiatrisk Afdeling og Afdeling S, Århus Universitetshospital i Risskov, der vil afprøve videokonference som værktøj.

– Projektet er sat i gang for dels at øge kvaliteten i behandlingen og spare patienter og pårørende for unødig besvær og samtidig benytte vores speciallæger mere effektivt. Vi får mulighed for at lave videosamtaler i et nyetableret ambulatorium på Samsø Syge- og Sundhedshus og i patientens eget hjem og vil kunne inddrage relevante fagpersoner som speciallæger eller psykologer, forklarer ledende sygeplejerske i Gerontopsykiatrisk Ambulatorium Birthe Ørndrup.

– Succesmålet er, at patienter, pårørende og personale skal opleve det som en forbedring. Når det hele fungerer driftsikkert, håber vi at gennemføre 10 pct. flere konsultationer fra Samsø, og at 100 pct. af alle lægekonsultationer på Samsø kommer til at foregår som videokonsultation, oplyser Birthe Ørndrup.

Projektet retter sig imod alle personalegrupper, patienter og pårørende, der indgår i gerontopsykiatriske og almenpsykiatriske konsultationer.

Flere oplysninger
Birthe Ørndrup, 77 89 27 10 eller 51 25 83 36

Læs mere her

To regionale specialtilbud bliver til ét

Tale & Høre Instituttet med hovedafdeling i Risskov og Børn og Unge Centret Rehabilitering med hovedafdeling i Århus midtby fusionerer.

Institut for Kommunikation og Handicap Tale, Høre og Specialrådgivning. Det er navnet på et nyt specialiseret tilbud under Region Midtjylland som bliver en realitet ved årsskiftet.

Det nye specialtilbud er resultatet af en fusion mellem Tale & Høre Instituttet med hovedafdeling i Risskov og Børn og Unge Centret Rehabilitering med hovedafdeling i Århus midtby.

Formålet med fusionen er at samle ekspertisen fra de to institutioner. Dermed får borgerne et mere målrettet tilbud, hvor ekspertviden fra begge enheder kan indgå i tilbuddet til borgeren.

Tæt samarbejde
De to institutioner tilbyder i dag ambulant udredning, rådgivning og undervisning til borgere med forskellige typer handicap. I forvejen har de to institutioner et tæt samarbejde, for eksempel om borgere med senhjerneskader eller autisme.

Forstander for det nye Institut for Kommunikation og Handicap Tale, Høre og Specialrådgivning bliver John Jørgensen, der i dag er forstander på Tale & Høre Instituttet.

Undervisningen og rådgivningen fortsætter fra de hidtidige adresser.

Flere oplysninger:
Forstander John Jørgensen kan kontaktes på telefon 8728 9401
Centerchef Søren Johnsen (Region Midtjylland): telefon 8728 4041

Fakta:
Tale & Høre Instituttet tilbyder ydelser inden for kommunikationshandicap (tale, høre og sprog)

Børn og Unge Centret tilbyder ambulant behandling og rådgivning til familier til børn og unge med handicap.

Tilsammen beskæftiger de to tilbud 176 medarbejdere.

Læs mere her

Sådan overvinder du stress

"Sund mad, motion og selvhypnose, er nogle af kernenøglerne til at overvinde stress", fortæller Coach og hypnoterapeut Christina Greve. Alle tre dele kan styrke dig i at finde indre ro, slappe af og tænke positivt.

Stress kan ramme alle og kan give alvorlige skader på både krop og sjæl – hvis man lader stå til. Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet. Hvis stress ikke tages alvorligt, hvis den ikke behandles, kan det skabe søvnforstyrrelser, humørsvingninger, intolerance, smerter og dermed føre til så dårlig en livskvalitet. Som behandler i sin klinik Vision8 i Risskov ved Århus, oplever Christina Greve, at stressramte klienter er tilbøjelige til at føle sig mindre værd, og derfor ikke passer ordentlig på sig selv. "Starten til et stressfrit liv, starter netop ved erkendelsen af, at man skal passe godt på sig selv, både fysisk og psykisk", siger hun.

Du føler hvad du spiser
Ernæring, kost og vitaminer, kan være en vigtig faktor i helbredelsen af stress. Som stressramt, kan man måske være tilbøjelig til at spise på en måde som er usund for din krop. Nogen vil overspise for at dulme den indre smerte, angsten og frustrationerne, andre vil være så stresset at de ikke engang orker at skrælle en appelsin. Underlødig kost medfører nedgang i både fysik og mentalt overskud. Overforbrug af stimulanser – te, kaffe, chokolade, cola, cigaretter og alkohol, udløser en kortsigtet tilfredsstillelse, men udløser herefter en fornemmelse af indre stress og udmattelse og svækker samtidig vores optagelse af vitaminer.

"Er du stresset har du brug for sund mad fyldt med næring masser af grøntsager, frugt, fisk, fuldkornsprodukter, nødder og frø. Mindst 3 måltider om dagen og et minimum indtag af sukkerholdig kost", oplyser Christina Greve.

Glad bevægelse
Motion har en anti–stresssende effekt. Du får en god kontakt til din krop, mentalt overskud, en sund appetit, og mere energi. Fysisk aktivitet kan bruges til at lede triste tanker på flugt, fordi det er svært at spekulere, mens man er aktiv. Mange stressramte lider af manglende overskud og manglende tid, til at bevæge sig og dermed skabes en ond cirkel, fordi mangel på bevægelse i sig selv giver øget følelse af stress. Har du svært ved at finde energien til at træne, kan du starte blidt med en rask gåtur et par gange om ugen eller yoga/pilates.

Find din indre ro
Sammen med stress følger ofte følelser af at være både angst og deprimeret. Det kan udvikle sig til en uudholdelig uro i kroppen, en slags indre smerte, der er umulig at sætte ord på. Denne uro kan være medvirkende til, at du måske får svært ved at sove og går hvileløst rundt og ikke kan koncentrere dig om noget. Denne uro kan afhjælpes ved at du lærer at slappe af og meditere. "Jeg oplever at det er et ønske for mange stressramte, at opnå følelsen og oplevelsen af indre ro. Det kan være en træningssag at lære at slappe rigtigt af. Det handler om at tømme hovedet for tanker og slippe alle spændinger i kroppen. Derfor træner jeg mine klienter i selvhypnose og vejrtrækningsøvelser", fortæller Christina Greve.
Gode resultater kan opnås ved at bruge ca. 15 til 30 minutter dagligt til ren afslapning. Det er en meget god ide at lytte til en afspændings cd eller noget afslappende musik.
 

Læs mere her

Videobehandling på Samsø – åbent hus

Hvordan kan man bruge moderne videokonferenceudstyr i behandlingen af ældrepsykiatriske patienter på Samsø Hvilke muligheder rummer teknologien, og hvilke udfordringer er der forbundet med patientbehandling over videoskærm

Faktum er, at videokonsultationer allerede er en del af patientbehandlingen på Samsø. Den 1. december 2010 gennemførte man den første videokonsultation på Samsø, og siden er flere ældrepsykiatriske patienter blevet konsulteret over video.

Gerontopsykiatrisk (Ældrepsykiatrisk) Afdeling, Århus Universitetshospital i Risskov står bag projektet, og mandag den 23. maj kl. 14-16 inviterer afdelingen til Åbent Hus på Samsø Sygehus, dagligstuen.

Her kan man få svar på ovenstående spørgsmål, og mange flere, gennem oplæg fra afdelingens overlæger og sygeplejersker samt en ekspert i video-patientbehandling. Desuden vil der være mulighed for at se, hvordan videokonferenceudstyret fungerer i praksis og høre om de erfaringer, som sygeplejerske Birgitte Rasmussen har gjort sig i forløbet.

Samsøprojektet er et ud af række pilotprojekter, som Psykiatri og Social i Region Midtjylland har igangsat for at afprøve videokonference som arbejdsredskab i det administrative og det kliniske arbejde, for eksempel i forbindelse med visitation, patientkonsultationer og supervision.

– Projektet er sat i gang for dels at øge kvaliteten i behandlingen og spare patienter og pårørende for unødig besvær og samtidig benytte vores speciallæger mere effektivt. Vi får mulighed for at lave videosamtaler i et nyetableret ambulatorium på Samsø Syge- og Sundhedshus og i patientens eget hjem og vil kunne inddrage relevante fagpersoner som speciallæger eller psykologer, forklarer ledende sygeplejerske i Gerontopsykiatrisk Ambulatorium Birthe Ørndrup.

– Succesmålet er, at patienter, pårørende og personale skal opleve det som en forbedring. Når det hele fungerer driftsikkert, håber vi at gennemføre 10 pct. flere konsultationer fra Samsø, og at 100 pct. af alle lægekonsultationer på Samsø kommer til at foregår som videokonsultation, oplyser Birthe Ørndrup.

Projektet retter sig imod alle personalegrupper, patienter og pårørende, der indgår i gerontopsykiatriske og almenpsykiatriske konsultationer.

Se invitation til åbent hus.
http://bit.ly/jd8Ruj

Læs mere her

Styr på forbruget af ADHD-medicin

Bruger vi for meget ADHD-medicin eller bruger vi for lidt. Og bruger vi det rigtigt til de rigtige patienter De spørgsmål har Region Midtjyllands regionale lægemiddelkomité nu besluttet sig for at få svar på.

Gennem de sidste tre år har forbruget af ADHD-medicin været stigende. Især når det gælder brugen af medicin til voksne.

ADHD er en psykiatrisk lidelse, og medicinen er egentlig udviklet til børn.

Stigningen gælder hele landet, men Region Midtjylland er den region, der har den markant største stigning. På den baggrund har lægemiddelkomitéen besluttet at iværksætte en undersøgelse.

– Vi vil finde ud af, hvordan vi sikrer, at ingen går uden at få en behandling, som kunne hjælpe dem. Men samtidig vil vi også sikre, at ingen får en behandling, som de ikke skulle have haft eller at de får udskrevet medicinen, men sælger den videre, siger cheflæge Jørgen Schøler Kristensen, der er formand for komitéen.

Vagt i gevær
Han gætter på, at forbruget er højest i Region Midtjylland, fordi Århus Universitetshospital, Risskov, er meget offensive med forskningen i ADHD.

Flere oplysninger
Cheflæge og formand for Den Regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland, Jørgen Schøler Kristensen: tlf. 7842 5004 / 2016 3201 / joerkris(at)rm.dk

Overlæge Birgitte Brock Krarup, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital: tlf. 8942 1628 / 2464 1180 / bb(at)farm.au.dk
– Forbruget er jo begyndt med en masse børn, der har fået det bedre, og så har man opdaget, at medicinen også hjælper nogle voksne, forklarer Jørgen Schøler Kristensen.

Så når komitéen nu sætter fokus på forbruget, er det dels fordi forbruget i regionen er så meget højere end i resten af landet. Men også fordi psykiaterne er begyndt at råbe vagt i gevær.

– Psykiaterne er begyndt at se patienter, der har fået så store doser, at de måske har udviklet et misbrug. I skadestuerne er man også begyndt at få patienter ind, der er påvirkede af medicinen, men som ikke har fået den ordineret og det kan tyde på, at den kommer ud på det sorte marked, hvor den absolut ikke skal være, fortæller han.

Alligevel er Jørgen Schøler Kristensen ikke parat til at konkludere, at forbruget ER for stort i Region Midtjylland.

– Det er jeg slet ikke sikker på. For hvis vi sammenligner os med vores nordiske naboer, har de et højere forbrug. Derfor må vi være åbne overfor undersøgelsens konklusioner. Forhåbentlig bliver vi klogere på ikke kun om vi giver for lidt eller for meget men om vi giver medicinen og følger op på den på den rigtige måde, siger han.

Flere oplysninger
Cheflæge og formand for Den Regionale Lægemiddelkomité i Region Midtjylland, Jørgen Schøler Kristensen: tlf. 7842 5004 / 2016 3201 / joerkris(at)rm.dk

Overlæge Birgitte Brock Krarup, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital: tlf. 8942 1628 / 2464 1180 / bb(at)farm.au.dk

Læs mere her