Ny viden om årsagerne til depression

Hver femte dansker får en depression i løbet af livet. Forskerne ved endnu ikke, hvad sygdommen skyldes, men et nyt ph.d.–projekt underbygger to nye teorier om, hvordan biologiske faktorer i hjernen er involveret i sygdommen.

En af fem danskere får i løbet af sit liv en depression, og forskerne kender langt fra årsagen. Men en ny ph.d.–afhandling kommer et skridt nærmere kortlægningen af depressionens biologi. Håbet er, at den nye viden kan bidrage til en mere effektiv depressionsbehandling.

I sin ph.d.–afhandling viser molekylærbiolog Birgit Egeskov Bonefeld, at sygdommen kan skyldes, at bestemte gener i arvematerialet er mere udtrykte i bestemte områder af hjernen hos de mennesker, som får en depression. Forskerne har længe vidst, at signalstoffet serotonin spiller en rolle i forbindelse med depression, men denne viden er dog langt fra tilstrækkelig til at forklare sygdommen. Eksempelvis lykkepiller fungerer ved omgående at øge koncentrationen af serotonin i hjernen alligevel tager det 3–4 uger, før lykkepillerne begynder at virke.

"De nye resultater kan være med til at gøre os klogere på, hvilke andre faktorer end serotonin, der spiller en rolle ved depression. Som det er nu, ved vi faktisk ikke, hvad der rent biologisk sker i hjernen på mennesker, der er deprimerede. Med min forskning har jeg forsøgt at beskrive andre faktorer i sygdomsbilledet og den viden er en forudsætning for at blive bedre til at behandle depression," siger Birgit Egeskov Bonefeld.

Forsvaret af ph.d.–projektet er offentligt og finder sted den 26. oktober kl. 14.00 i Auditoriet på Aarhus Universitetshospital, 8240 Risskov. Titlen på projektet er "Molecular Mechanisms in Treatment and Pathology of Depression Special focus on the nitric oxide system and metabolism of inositol hexakisphosphate".
 

Læs mere her

Stigende forekomst af MRSA-bakterier

Flere danskere blev smittet med MRSA-bakterier i 2011, og antallet er det højeste i over 25 år. Stigningen ses primært hos ellers raske personer uden relation til hospitaler. Selv om antallet af MRSA positive svinebesætninger er på samme niveau som i 2010, findes markant flere svin ved slagtning med den såkaldte svine-MRSA, og antallet af mennesker smittet med svine-MRSA stiger fortsat. Det viser DANMAP-rapporten for 2011.
MRSA-bakterier er resistente over for antibiotika, der er vigtige for behandling af livstruende infektioner hos mennesker. Antallet af personer med MRSA stiger fortsat, men sammenlignet med udlandet har Danmark stadigvæk en lav forekomst af infektioner forårsaget af MRSA-bakterier.

MRSA-vejledning virker på sygehusene
Antallet af nye tilfælde af MRSA fortsatte med at stige til 1.292 tilfælde i 2011, en stigning på 18% i forhold til 2010. Antallet er det højeste i mere end 25 år. Udviklingen fra 2009 til 2010, hvor antallet steg med 34%, fortsætter derfor i 2011.

Stigningen ses primært i tilfælde erhvervet i Danmark uden relation til sygehuse (751 i 2011 mod 578 i 2010) I cirka 12% af tilfældene har personerne haft kontakt til svin, men i en stor del af tilfældene er der ingen kendte risikofaktorer. Der er også en stigning i antallet af tilfælde erhvervet under udlandsophold. Derimod er antallet af tilfælde smittet på sygehuse på et uændret lavt niveau (61 tilfælde i 2011, 62 i 2010).

Det er en klar succes, at antallet af hospitalserhvervede tilfælde fortsat er meget lavt, men den fortsatte stigning i tilfælde smittet udenfor sygehusene gør, at vi må opretholde indsatsen på fuld styrke , siger overlæge Robert Skov fra Statens Serum Institut.

Stigning i MRSA af svinetypen
I 2011 blev forekomsten af MRSA undersøgt i cirka 80 svinebesætninger samt cirka 800 svin og 180 kvæg på slagterierne. MRSA blev ikke fundet i kvæg, men i 16% af svinebesætningerne, hvilket er samme niveau som i 2010.

44% af svinene var desuden positive for MRSA ved slagtning, hvilket er højere end i 2009, hvor den seneste undersøgelse af svin på slagterierne blev gennemført. Det tyder på, at der er en højere forekomst i de positive besætninger end tidligere, som bevirker, at MRSA oftere bliver overført mellem grisene under transport og før slagtning.

Antallet af mennesker smittet med MRSA af den såkaldte svinetype CC398 steg fra 109 i 2010 til 164 i 2011. MRSA-CC398 udgjorde 12,5% af alle MRSA tilfælde i 2011. Langt de fleste nye tilfælde ses fortsat hos personer med direkte kontakt til svin.

Det er vigtigt at forebygge, at forekomsten af MRSA i svin stiger, fordi vi producerer et stort antal svin i Danmark, og svin er det vigtigste kilde for MRSA-CC398, siger seniorforsker Yvonne Agersø fra DTU Fødevareinstituttet.

Revision af MRSA-vejledningen
Den stigende forekomst af MRSA-CC398 har bevirket, at kontakt til levende svin nu bliver skrevet ind som risikofaktor i den reviderede MRSA-vejledning til sundheds- og plejepersonale, som udkommer i efteråret 2012.

Den fortsatte stigning af MRSA i samfundet og den stigende forekomst i landbruget skal tages alvorligt og bekæmpes, fordi den ellers på sigt kan føre til stigende forekomst på sygehusene. Det er et vigtigt skridt, at kontakt til levende svin er tilføjet som en risikofaktor i den reviderede MRSA-vejledning , siger Robert Skov.

Kontakt
DTU Fødevareinstituttet:
Seniorforsker Yvonne Agersø, tlf. 35 88 62 73 eller 23 65 32 55

Statens Serum Institut:
Overlæge Robert Skov, tlf. 32 68 83 48

FAKTA
MRSA-bakterier
MRSA står for methichillin resistente staphylococcus aureus.

Stafylokokker er bakterier, som findes hos mennesker, dyr og i vores omgivelser. Staphylococcus aureus er en del af den normale næse- og hudflora hos cirka 50% af befolkningen. Staphylococcus aureus kan give anledning til en lang række infektioner, lige fra overfladiske sår og bylder til alvorlige infektioner som knoglebetændelse og betændelse i hjerteklappen. På hospitaler er Staphylococcus aureus den hyppigste årsag til infektioner efter operationer. En stor del af de personer, der er smittet med MRSA, er blot bærer af MRSA uden at være syge.

Når bakterier udsættes for antibiotika, beskytter de sig ved at udvikle resistens, så de overlever. De resistente bakterier har ændret deres arvemateriale deres gener. Det gen, der primært skaber resistensen, hedder mecA. Det gør bakterierne resistente over for alle såkaldte betalaktam-antibiotika, herunder penicilliner og de bredspektrede antibiotika cefalosporiner. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika, men kun anvende det, når det er nødvendigt.

Forskerne finder de samme typer af MRSA-gener både hos mennesker og dyr, herunder grise og køer. 16% af svinebesætningerne var i 2011 positive overfor den såkaldte svine-MRSA, der kan smitte fra svin til mennesker.

Undersøgelse af cirka 800 kødprøver fra importeret kyllinge-, okse- og svinekød samt dansk kyllinge-, okse- og svinekød viser den højeste forekomst af MRSA i importeret kyllingekød (31%), fulgt af dansk svinekød (10%), importeret svinekød (5%) og importeret oksekød (4%). For første gang blev MRSA fundet i dansk kyllingekød. Indtagelse af kød anses foreløbig ikke som kilde til infektioner hos mennesker.

Forekomsten af MRSA hos mennesker i Danmark er stadig lav i forhold til mange andre lande i Europa.

Produktion af dyr og kød i Danmark
Langt det meste kød produceret i Danmark stammer fra svin. I 2011 blev 29.399.000 svin produceret svarende til 2008 millioner kg svinekød, og 115.454.000 slagtekyllinger svarende til 201 millioner kg kyllingekød, og 551.000 kvæg blev slagtet svarende til 145 millioner kg oksekød.

MRSA-vejledningen fra 2006
Sundhedsstyrelsen udarbejdede i 2006 en national vejledning til personer i hele sundheds- og plejeområdet for at forebygge spredning af MRSA både inden for og uden for sygehuse. MRSA-vejledningen er i øjeblikket ved at blive revideret.

Det nationale antibiotikaråd
I 2010 blev et antibiotikaråd nedsat med deltagelse af de relevante myndigheder og institutioner. Det nationale antibiotikaråd skal medvirke til at fremme hensigtsmæssig brug af antibiotika i Danmark og fungerer som et tværgående, koordinerende organ under Sundhedsstyrelsen.

DANMAP 2011
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten for 2011, der i år er udkommet for 16. gang. Hvert år opgør rapporten forbrug af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker. Bag rapporten står DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut.

Læs mere her