Spis mindre salt og undgå blodpropper

Vi elsker salt, men det er ikke godt for os: Mindre salt – mere krydderi. Hjernesagens nye kampagne skal få os til at spise mindre salt. Hjernesagen har blandt andet fået udviklet seks opskrifter på velsmagende mad uden tilsat salt. At spise mindre salt sænker risikoen for blødning eller blodprop i hjernen. Mange spiser for meget salt, og salt giver forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk er den vigtigste og alvorligste årsag til blødning og blodprop i hjernen, apopleksi. 35 danskere rammes af en blodprop eller en blødning i hjernen hver dag. Det skal vi gøre noget ved, og derfor lancerer Hjernesagen nu kampagnen ”Mindre salt – mere krydderi”. Foreningen måler blodtryk over hele landet i maj og på Folkemødet på Bornholm, og så deler foreningen madopskrifter ud. Hjernesagen har udviklet seks opskrifter på velsmagende mad uden tilsat salt i samarbejde med kok Blaise Badré.

I dag spiser vi gennemsnitligt ti gram salt hver dag. Syv af dem får vi fra forarbejdede fødevarer. Og der er meget salt i almindelige fødevarer som bacon, skinke, spegepølse, røget kød, røget fisk og oliven. Der er også fødevarer, som KAN indeholde meget salt, og hvor man bør sammenligne produkter, inden man vælger: brød, pastasovs, pizza, færdigretter, morgenmadsprodukter, ketchup, mayonnaise og ost.

Højst en skefuld om dagen
Erstat salt med krydderier og lav mad uden ret meget salt. Det kan tage lidt tid at vænne sig til smagen, men hvis man kommer ned på at spise en teskefuld salt om dagen – alt inklusive – er man ifølge forskerne på den rigtige side.

Hver dag får 35 en blodprop i hjernen
En million danskere skønnes at have forhøjet blodtryk. Et normalt blodtryk ligger under 140/90 mmHg. Hver dag får 35 mennesker i Danmark en blødning eller en blodprop i hjernen, og sammen med kræft og hjertesygdomme topper blodprop og blødning i hjernen listen over det, der slår os ihjel i den vestlige verden. Overlever man, er det ofte til en tilværelse med alvorlige handicap.

I den kommende tid kan du møde Hjernesagens kampagne flere steder i landet, bl.a. på Folkemødet på Bornholm.

Hjernesagen er landsforening for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede og deres pårørende. Læs mere om www.hjernesagen.dk.

Læs mere her

Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme i august

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for august måned 2013 vedrørende patienter med kræft- og hjertesygdom. Indberetningerne viser overskridelse i 2 tilfælde.

Sundhedsstyrelsen ser med alvor på disse overskridelser og har derfor bedt regionerne om at sikre, at bekendtgørelsen om maksimale ventetider bliver overholdt.

Den manglende overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider fordeler sig i august 2013 sådan:

1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Hovedstaden
1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Nordjylland

Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen af den maksimale ventetid er på 7 uger og vedrører ventetid til forundersøgelse. Overskridelsen skyldes en administrativ fejlhåndtering. Region Hovedstaden har bekræftet overfor Sundhedsstyrelsen, at visitationsprocedurerne er skærpet for henvisninger, der ikke er mærket som kræftpakke , men hvor der udtrykkes mistanke om kræft.

Region Nordjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen af den maksimale ventetid er på 9 dage og vedrører ventetid til forundersøgelse. Overskridelsen skyldes en fejlhåndtering i forbindelse med rekvirering af prøver fra andre sygehuse. Region Nordjylland har bekræftet overfor Sundhedsstyrelsen, at proceduren for rekvirering af prøver fra andre sygehuse er ændret med henblik på at sikre overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider.

Der er ingen indberetninger om manglende overholdelse af de maksimale ventetider vedrørende behandling af hjertesygdomme.

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

Læs mere her

Maksimale ventetider for juli måned

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for juli måned 2013 vedrørende patienter med kræft og hjertesygdom. Indberetningerne viser ingen overskridelser, hvilket regionernes direktioner har bekræftet overfor Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

Læs mere her

Hjerteopererede børn oplever lige så god livskvalitet som andre børn

Familieforhold ser ud til at betyde mere for børn end indlæggelse og operationer

Ny undersøgelse viser at børn opereret for medfødt hjertesygdom oplever lige så god livskvalitet som andre børn i samme aldersgruppe.

I undersøgelsen deltog 239 børn i alderen 10 til 20 år, som blev opereret for en række forskellige hjertefejl i perioden 1996 til 2002 på Århus Universitetshospital, Skejby.

Resultaterne blev sammenlignet med 288 skolebørn i samme aldersgruppe fra nærområdet. Børnene svarede på et spørgeskema med 87 forskellige spørgsmål om fysisk, psykisk samt socialt helbred og om deres familieforhold.

Resultaterne viste, at der overordnet ikke var den store forskel i livskvalitet hos børn opereret for medfødt hjertefejl og skolebørn; faktisk rapporterede hjertebørnene på nogle områder bedre resultater end skolebørnene.

Når man undersøgte hvilke faktorer, der var vigtige for hjertebørnenes livskvalitet, fandt forskerne at børnenes køn, forældrenes uddannelse samt hvorvidt de boede med en enlig forælder havde afgørende betydning.

Omvendt var det ikke vigtigt hvor man gange børnene var blevet opereret eller hvor længe børnene havde ligget på intensivafdelingen efter deres operation.

Resultaterne tyder dermed på, at hjertebørns livskvalitet i langt højere grad hænger sammen med deres familieforhold end med det de oplever i forbindelse med indlæggelser og operationer.

Resultaterne er publiceret i: Functional health status in children following surgery for congenital heart disease: a population-based cohort study. Larsen SH, McCrindle BW, Jacobsen EB, Johnsen SP, Emmertsen K, Hjortdal VE. Cardiol Young. 2010 Jul 12:1-10. [Epub ahead of print]

Yderligere information:
Læge Signe Holm Larsen, tlf. 8949 5486

Læs mere her

Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelsen af maksimale ventetider for april 2013 vedrørende patienter med kræft- og hjertesygdom.

Der blev indberettet fire tilfælde af manglende overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider, som fordeler sig sådan:

3 hændelser, som vedrører kræftsygdom i Region Nordjylland
1 hændelse, som vedrører kræftsygdom i Region Hovedstaden

Region Nordjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at én overskridelse omhandler en patient, som blev henvist til udredning på mistanke om kræft i øjet. På grund af misforståelser visiteres henvisningen for sent, så datoen for forundersøgelse medfører overskridelse på 13 dage. Mistanken om kræft afkræftes.

To overskridelser handler om patienter henvist til udredning på mistanke om sarkom (kræft i knogler og bløddele), hvor tiden blev overskredet med henholdsvis 5 og 7 dage på grund af forskellige opfattelser mellem modtagende og udredende afdeling i forhold til behovet for sarkomudredning. Mistanken om kræft blev afkræftet i begge tilfælde.

Sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på overskridelserne, især fordi de alle handler om håndtering af henvisninger, procedurer for samarbejde med videre.

Region Nordjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at man har taget ledelsesmæssige skridt, der skal sikre, at visitationsretningslinjerne overholdes fremadrettet, ligesom man har indkaldt involverede afdelinger med henblik på afklaring af arbejdsgange og visitation. Derudover vil regionen iværksætte en gennemgang af logistikken for samtlige pakkeforløb for kræft.

Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelsen omhandler en patient med mistanke om brystkræft, som får foretaget en mammografi med en overskridelse på 12 dage. Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at man har indført nye arbejdsgange for at sikre mod gentagelse af fejlen ved booking af tid til undersøgelse.

Der er ingen indberetninger om manglende overholdelse af de maksimale ventetider vedrørende behandling af hjertesygdomme.

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling

Læs mere her

Lille pumpe uden puls bygger bro mellem to hjerter

Ny hjertepumpe hjælper de sygeste patienter på venteliste til transplantation

Hjertetransplantation har længe været et godt behandlingstilbud til patienter med meget alvorligt hjertesvigt og som opfylder kravene til at kunne klare en hjertetransplantation.

Men med et stigende antal patienter med alvorlig hjertesvigt og ventetid på donorhjerter, er der patienter, som udvikler så fremskredent hjertesvigt, at selv intensiv medicinsk behandling ikke kan holde dem i live, mens de venter på transplantationen.

For disse patienter kan en ny lille kunstig hjertepumpe kan være en livreddende bro til transplantationen.

17-årige Cathrine Villaume fra Skagen udviklede sidste efterår hurtigt et meget alvorligt hjertesvigt på grund af hjertemuskelsygdommen dilateret kardiomyopati.

Selv om Cathrine fik store mængder hjertestimulerende medicin direkte i blodbanen, var hendes hjerte kun i stand til at presse en tiendedel af blodet i venstre hjertekammer ud ved hvert pulsslag.

Hendes hjerte blev hastigt så dårligt, at hun i et døgn blev kun holdt i live af en hjerte-lunge-maskine, hvorefter hun ved en operation fik en lille kunstig hjertepumpe koblet på sit eget hjerte.

Pumpen reddede Cathrines liv. Hun var indlagt længe for at komme sig ovenpå det dramatiske og tærende sygdomsforløb, men hun var også hjemme i Skagen med hjertepumpen i en periode, mens hun ventede på et nyt hjerte.

– Jeg havde denne klods af taske med mig overalt, og det var lidt besværligt, men jeg kunne prøve tøj i et prøverum, og forsøgte at leve så normalt som muligt, siger Cathrine Villaume.
Læs hele Cathrines historie i Pumpen byggede bro mellem Cathrines hjerte og et donorhjerte

3. generations hjertepumpen vejer kun 140 gram og kan pumpe op til ti liter blod per minut. Den syes ved en operation direkte på spidsen af en af venstre hjertekammer. Pumpen trækker blodet ud fra det svigtende hjerte og pumper det ind i hovedpulsåren. Pumpen er elektromagnetisk og pumper en kontinuerligt uden puls. Hjertepumpen er via en ledning gennem maveskindet forbundet til skuldertaske med kontrolboks og batterier.

– Vi har kunnet tilbyde kunstige hjertepumper på Skejby siden 2002, men den nye type bygger på et nyt teknologisk princip. Den er mindre og lettere at indoperere. Og vi forventer, at sikkerheden og holdbarheden er bedre, siger overlæge Hans Eiskjær.

Patienten kan efter et par ugers genoptræning på hospitalet, normalt tage hjem med pumpen. Foreløbige erfaringer tyder på, at nogle patienter kan gå med disse pumper i 5-6 år.

– Transplantation er stadig den bedste behandling til disse patienter, men de nye kunstige hjertepumper er så lovende, at hjertepumper nok bliver mere almindelige nu, og for nogle patienter i fremtiden vil hjertepumpen måske kunne blive en livslang behandling, siger Hans Eiskjær.

3. generations hjertepumper bliver brugt meget i USA, og på en række hjertecentre i Europa.

Læs mere her

Hjerte-lunge-maskinen fylder 50

Hjerte-lunge-maskinen revolutionerede behandling af hjertesygdomme. For 50 år siden blev den første patient i Århus opereret ved brug af hjerte-lunge-maskine.

Den første hjerte-lunge-maskinen i Århus var en næsten Storm P-agtig maskine bygget op omkring en såkaldt boble-oxygenator, som siden 1958 var blevet brugt ved dyreforsøg.

I julen 1960 blev den første patient i Århus opereret ved brug af hjerte-lunge-maskinen. Patienten var en ung og svært hjertesyg mand, hvis hjerteklap mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren var gået i stykker. Under operationen forsøgte kirurgerne at reparere patientens ødelagte hjerteklap. Patienten klarede ikke operationen, men allerede 3 uger senere gennemførtes den første vellykkede hjerteoperation i Århus.

Hjerte-lunge-maskinen var epokegørende, fordi man nu kunne være i live uden at hjertet slog, og samtidig gav den gennembruddet til hjertekirurgien. Indtil da var hjertet i modsætning til alle andre organer nærmest utilgængelig for kirurger, men nu var der pludselig mulighed for at operere på hjertet under kontrollerede forhold, mens det lå stille og var tømt for blod.

Siden er en række hjerteoperationer med hjerte-lunge-maskine blevet standardoperationer. I følge Dansk Hjerteregister blev der sidste år udført 505 bypass-operationer og 443 hjerteklap-operationer på Århus Universitetshospital, Skejby. Desuden blev 125 børn opereret for medfødt hjertefejl.

Hjerte-lunge-maskinen erstatter det arbejde, som hjertet og lungerne laver – nemlig at pumpe blodet rundt i kroppen og ilte blodet. Når brystkassen er åbnet, lægger kirurgerne plastikslanger (katetre) ind i de store blodårer, som fører blod ind i hjertet. På den måde kan blodet ledes væk fra hjertet og over i hjerte-lunge-maskinen. Når blodet er iltet i hjertelungemaskinen, pumpes det tilbage gennem en anden plastikslange, som er lagt ind i hovedpulsåren.

Der er mange initiativer i gang for at udvikle mere skånsomme hjerte-operationer uden brug af hjerte-lunge-maskine, men langt langt de fleste hjerteoperationer i verden udføres fortsat med hjerte-lunge-maskine, bl.a. fordi det er en meget sikker og særdeles velafprøvet metode.

Desuden er der udviklet en langtids-hjerte-lungemaskine til patienter, hvis hjerte eller lunger midlertidigt er ude af stand til at fungere. Ved lungesvigt hedder denne behandling ECMO (Extra-Corporeal Membrane Oxygenation) og kan strække sig fra få dage til adskillige uger. Antallet af ECMO-patienter har været stigende de senere år, med kraftig stigning sidste vinter pga. H1N1-influenza-epidemien. Skejby har landsfunktion for ECMO-behandling af børn og voksne i Danmark og modtager desuden jævnligt patienter fra Sverige til ECMO-behandling.

Hjerte-lungemaskinen betjenes af en perfusionist. For at starte på perfusionist-uddannelsen skal man have en sundhedsfaglig eller medikoteknisk uddannelse. Uddannelsen består af dels praktisk oplæring som ansat ved en hjertekirurgisk afdeling, dels teoretisk uddannelse på Den Skandinaviske Skole for Kardiovaskulær Teknik, som ligger i Skejby. Uddannelsen er 2-årig og afsluttes med et forskningsprojekt, hvorefter man kan kalde sig perfusionist eller ‘Master of Cardiovascular Technology’.

På verdensplan har millioner af patienter haft gavn af hjerte-lunge-maskinen under en operation. Principperne er stort set de samme i dag som for 50 år siden, men risikoen for død og alvorlige bivirkninger har været jævnt faldende pga. bedre kirurgi, anæstesi og perfusion.

Yderligere information:
Perfusionist Pia Sprogøe, 89 49 54 98
Ledende overlæge Lars Ilkjær, 30 92 23 94
Professor Vibeke Hjortdal, 89 49 54 04

Læs mere her

Uforløste problemer i nære relationer øger risiko for hjertesygdomme

I seks år fulgte forskere ved Københavns Universitet 4.500 danske mænd og kvinder, der ved undersøgelsens start var fuldstændig raske. Efter periodens udløb kunne forskerne konstatere, at de, der ofte oplevede høje krav og bekymringer fra deres nærmeste, havde 2-3 gange så høj risiko for at udvikle hjerteproblemer som resten.

Få luft eller bliv syg
– Vores resultater peger på, at den største risikofaktor for hjertekrampe er for store krav og bekymringer fra de nærmeste mennesker i ens sociale netværk, det vil sige ægtefælle eller børn, fortæller lektor Rikke Lund fra Afdeling for Social Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

– Deciderede konflikter med ens nærmeste spiller en mindre rolle, og dette faktum – altså at krav og bekymringer fra sociale relationer udgør en større risikofaktor end skænderier, det er en helt ny opdagelse. Noget kunne tyde på, at det er godt for helbredet at ‘få luft, så at sige, men det kræver dog flere studier og psykologiske teorier at afklare, tilføjer Rikke Lund.

Vores relationer går i hjertet
Tidligere undersøgelser har vist, at gode sociale relationer beskytter mod iskæmisk hjertesygdom, mens problemer med familie og venner er blevet kædet sammen med øget risiko for stress, kroniske smerter, depressioner og endda egen opfattelse af helbred. Meget få videnskabelige studier har dog undersøgt den negative sammenhæng i detaljer.

Forskere har tidligere vist, at mænd, der oplevede konflikter med hustru og børn og mangel på hengivenhed og kærlighed fra hustruen havede øget risko for hjertekramper, det er et tidligt sygdom på iskæmisk hjertesygdom, der blandt andet kan føre til blodpropper i hjertet.

– Denne undersøgelsen omfattede i sagens natur kun mænd, og studerede ikke forskellige typer af sociale belastninger eller et større antal forskellige typer af sociale relationer, dvs. både partner, børn, øvrige familie, venner m.m, påpeger Rikke Lund.

Forskellige relationer og problemer
I det københavnske studie så forskerne på fem forskellige sociale relationer: Partneren, eventuelle børn, andre familiemedlemmer, venner og naboer, og på to typer af belastninger, nemlig krav/bekymringer fra partneren og konflikter.

Ved undersøgelsens afslutning kunne forskerne konstatere, at næsten hver 10. mand og hver 10. kvinde havde udviklet symptomer på hjertekrampe. Blandt dem oplevede 2-3 gange flere at partner, børn eller naboer stillede store krav eller bekymrede sig overdrevent end folk, der ikke var blevet syge.

Studiet er udført af forskere ved Afdelingen for Social Medicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og resultaterne offentliggjort i Journal of Epidemiology and Community Health.

Læs mere her

Maksimale ventetider for kræft- og hjertesygdomme januar 2013

Regionerne har indsendt indberetninger til Sundhedsstyrelsen om overholdelse af maksimale ventetider for januar måned 2013 vedrørende patienter med kræft- og hjertesygdom. Indberetningerne viser 10 overskridelser af de maksimale ventetider alle på kræftområdet. Sundhedsstyrelsen ser med stor alvor på disse 10 overskridelser. Der er ingen indberetninger om manglende overholdelse af de maksimale ventetider vedrørende behandling af hjertesygdomme.

Den manglende overholdelse af bekendtgørelsen om de maksimale ventetider fordeler sig i januar 2013 som beskrevet nedenfor:

Region Hovedstaden: 3 hændelser vedrørende kræftsygdom
Region Syddanmark: 5 hændelser vedrørende kræftsygdom
Region Midtjylland: 2 hændelser vedrørende kræftsygdom

Region Hovedstaden har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelserne omhandler følgende: to patienter vedr. tid til forundersøgelse efter henvisning, hvor man i begge tilfælde hæmatologiske kræftform, og metastase uden organspecifik kræfttype ikke har opfyldt tidsfristen i bekendtgørelsen og overskredet den med henholdsvis 5 dage og 21 timer. Vedrørende det tredje tilfælde fremgår det ikke af journalen, hvorvidt patienten blev informeret om manglende overholdelse af de maksimale ventetider, ligesom det heller ikke fremgår af patients journal, om der blev tilbudt behandling et andet sted. Overtrædelsen var på 8 dage. Region Hovedstaden har desuden understreget, at det er blevet indskærpet over for relevant personale, at patienter skal henvises efter regler om maksimale ventetider.

Region Syddanmark har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overtrædelsen for de fem patienter skyldtes en IT-teknisk fejl, som gjorde, at det relevante diagnostiske center ikke havde modtaget henvisningerne på de pågældende patienter. Alle patienter var henvist med uspecifikke symptomer, hvor der var mistanke om kræft. Overtrædelserne lå på mellem 8 36 dage og omhandlede alle tid til forundersøgelse. Ingen af patienterne har efterfølgende fået en kræftdiagnose. Region Syddanmark har bekræftet, at fejlen er rettet og man har ændret procedure med henblik på at sikre, at lignende fejl ikke opstår igen.

Region Midtjylland har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at overskridelserne vedrører tid til forundersøgelse for en patient med mistanke om prostatakræft, hvor henvisningen var sendt til forkert afdeling, hvilket betød en overtrædelse på 5 dage. Den anden overtrædelse omhandlede ventetid på operation for kræft i spiserøret, hvor man havde overtrådt reglerne med 3 dage, idet patienten ikke var blevet tilbudt behandling på et andet hospital. Region Midtjylland har bekræftet over for Sundhedsstyrelsen, at man har iværksat fornødne tiltag, der skal sikre, at fejlene ikke sker igen, blandt andet at man nu personligt overleverer henvisninger til rette afdeling, ligesom visitationsberedskab over ferieperioder er blevet indskærpet.

Sundhedsstyrelsen har desuden modtaget Region Midtjyllands redegørelse vedr. visitation af patienter med kræftdiagnose, som styrelsen anmodede om den 23. januar 2013. Sundhedsstyrelsen har taget redegørelsen til efterretning.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indførte fra den 1. februar 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. Kravene indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider i forhold til de konkrete patienter, der er blevet henvist til undersøgelse og behandling.

Læs mere her

Har du diabetes uden at vide det

Hvis du som kvinde har et taljemål over 88 cm. eller som mand over 102 cm. kan du have diabetes type 2 uden at vide det. Diabetes kan være dødelig, hvis den ikke behandles.

Hvert 10. sekund dør et menneske af diabetes et sted i verden. Samtidig bliver to personer ramt af sygdommen. Derfor foretager De Danske Vægtkonsulenter en opsporingskampagne for at lokalisere personer, der er i risikozonen for at udvikle sygdommen eller allerede har fået den uden at vide det. Omkring 200.000 danskere har en uopdaget type 2-diabetes. Mellem 500.000 700.000 har allerede forstadier hertil. Ud af en population på ca. 5.5 mio. mennesker svarer dette til, at ca. hver 10. person har eller får type 2-diabetes.

Overvægtige i farezonen
Cirka halvdelen af uopdagede type 2-diabetikere har allerede på diagnosetidspunktet udviklet komplikationer. Men sådan behøver det ikke at være. Opdager man symptomerne i tide, og får man den rette behandling, kan man få en optimal livskvalitet, sygdommen til trods. Da svær overvægt og udvikling af diabetes type 2 ofte hænger sammen, tilbyder De Danske Vægtkonsulenter (DDV) i samarbejde med Diabetesforeningen hjælp til at lokalisere sygdommen. Alle besøgende i alle DDV s afdelinger tilbydes derfor gratis taljemåling og rådgivning fra den 25. til den 29. januar. Alle vil samtidig få udleveret et gratis måleskema, så de selv kan holde øje med centimeterne fremover. Hvis du udover for stort taljemål desuden kan svare ja til ét af følgende spørgsmål, bør du tale med din læge:

Har du hyppig tørst, vandladning eller kløe
Har du forælder eller søskende med diabetes
Får du medicin mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesteroltal
Har du haft diabetes under din graviditet

Derudover kan diabetes medføre symptomer som:
Hyppig blødning fra tandkødet eller paradentose
Følelsesforstyrrelser i fødder og hænder
Tørhed i slimhinder
Potensproblemer
Svigtende syn og forandringer i øjnene

Du kan læse mere om Opsporingskampagnen på www.diabetes.dk og på www.vaegtkonsulenterne.dk

Læs mere her