Væksten i markedet for sundhedsydelser som massage, fitness og kostvejledning har ført et stigende antal private uddannelsesaktører med sig, og konsekvensen af dette er i dag, at betegnelserne fitnessinstruktør, massør og kostvejleder kan dække over vidt forskellige kompetenceniveauer.
At Work Skolen har som de første, og for at præcisere overfor kunderne, hvad de får for en vare , introduceret særlige uddannelsesforløb med varemærkeretlige beskyttede titler.
Vi introducerer uddannelserne og titlerne Proces Massør ®, Proces Træner ® og Konsulent i Proces Ernæring ® for at sikre vores elever, at de på bedst mulig vis kan synliggøre overfor kunder og arbejdsgivere, hvilken kvalitetsuddannelse de har med sig, samt på hvilken måde deres uddannelse er blevet kontrolleret fortæller Camilla Gregersen, der er skoleleder på At Work Skolen, og fortsætter det har en stor værdi, for den enkelte massør, instruktør eller kostvejleder, at de kan benytte en eksklusiv titel. I dag er der jo faktisk slet ikke nogen krav om, at man skal have taget en uddannelse for at kunne kalde sig fitnessinstruktør eller massør.
Proces sætter fokus på forandring og fremskridt
Proces betyder
behandling påvirkning fremadskriden fremskridt.
Processer skaber forandring
forandring sker gennem processer.
Som massør, instruktør eller kostvejleder er det netop gennem målrettede processer, man sammensætter og udfører den optimale sundhedsfremmende ydelse, og vi finder det derfor naturligt, at sætte fokus på netop den proces og forandring, som skabes. forklarer Camilla Gregersen.
Proces titlerne stiller klare krav til uddannelse, specialisering og ikke mindst kontrol af kompetencerne
Der er nogen grundlæggende forhold som er opfyldt for alle vores uddannelser, og som giver eleverne og de kommende kunder en sikkerhed for faglighed og kvalitet. Vigtigst kan nævnes, at alle uddannelser er evidensbaserede, at de er skræddersyede af statsautoriserede sundhedsfaglige, f.eks. læger, fysioterapeuter og ernæringseksperter, samt ikke mindst, at der altid er eksterne censorer til eksaminer fortæller Camilla Gregersen, og fortsætter og så har vi naturligvis undervisere der er uddannet på et højere niveau end det de skal undervise i, f.eks. fysioterapeuter på massøruddannelsen. Vi ser jo til vores store skræk, at flere tilbyder f.eks. en massøruddannelse, hvor massører uddanner massører, og at der derfor ikke er nogen som helst garanti for kvaliteten.
Kravene til de kommende Proces massører, Proces Trænere og konsulenter i Proces ernæring er således meget klare; man skal uddannes fra At Work Skolen og have komplimenteret sin uddannelse med en specialeretning fra samme skole.
At Work Skolen har siden 1994 uddannet indenfor det sundhedsfaglige og tilbyder i dag uddannelser til fitnessinstruktør, personlig træner, sundhedscoach, kostvejleder, slankekonsulent, massør, sportsmassør, løbecoach (løbetræner) samt kurser indenfor idrætsskader, erhvervsmassage, sundhedscoaching, børn og overvægt, aktiv ernæring (sportsernæringskonsulent), helbredstjek, wellnessmassage, mad, nydelse og nærvær, samt indre sundhed. www.atwork.dk