by Webmaster -

Smerter – nyeste forskning og behandling samlet i ny stor lærebog med tværfagligt perspektiv

Smerter – den hyppigste årsag til at folk søger læge

Alligevel er området nedprioriteret – både med hensyn til uddannelse og med hensyn til den behandling, der foregår på de Tværfaglige Smertecentre, hvortil der er årelange ventelister. Der findes for eksempel ingen formel undervisning i smerter på lægestudiet, og der mangler penge til uddannelsesstillinger.

Ny viden kommer ikke patienterne til gode

Der forskes i disse år intenst i smerter, og der er sket en betydelig tilvækst i videnen om de mekanismer, der ligger til grund for smerte. Men megen af den nye viden på smerteområdet når aldrig ud til det sundhedspersonale, der arbejder med patienterne; det gælder læger, tandlæger, sygehjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og andet sundhedspersonale. Det forsøger førende danske forskere og behandlere nu at råde bod på med en ny stor lærebog om smerter.

Tværfaglighed fører til færre smerter

Smerte er ikke knyttet til nogen bestemt lidelse. Smerte forekommer i de mest forskellige former og opfattes forskelligt fra person til person. Forskningen i smerter og smertebehandling er et af de områder, hvor det virkelig giver mening at tale om tværfaglighed. Her har man gjort tværfaglighed til et princip. Undersøgelser har da også vist, at de Tværfaglige Smertecentres fokus på patientens samlede situation, fysisk, psykologisk og socialt, i mange tilfælde fører til, at kroniske smertepatienter kommer tilbage i arbejde. Under alle omstændigheder giver behandlingen færre smerter og forøget livskvalitet. Den tværfaglige indfaldsvinkel afspejler sig også i den nye lærebog i Smerter, hvor såvel medicinsk , kirurgisk som psykologisk og anden terapeutisk smertebehandling gennemgås.

Smerter – en lærebog udkommer fra FADL’s Forlag onsdag den 19. februar 2003 og koster 350 kr. Bogen af redigeret af professor, overlæge, dr.med. Troels Staehelin Jensen, administrerende overlæge, dr.med. Jørgen B. Dahl og professor, dr.med. et lic.techn. Lars Arendt–Nielsen.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Sundhedsstyrelsen nøler med ortopædkirurgien

Sundhedsstyrelsen nye specialeplan indeholder ikke fordelingen af det ortopædkirurgiske speciale. Selvom privathospitalerne har den største ekspertise på området, har kritikken fra de offentlige sygehuse fået Sundhedsstyrelsen til at afvente.

Den længe ventede specialeplan for fordelingen af, hvem der får lov til at udføre specialiserede behandlinger, er nu blevet offentliggjort – med undtagelse af det ortopædkirurgiske område, hvor de private står stærkt og er kendt for at have den største ekspertise og erfaring.

Årsagen er øjensynligt, at de offentlige sygehuse har kritiseret specialefordelingen mellem offentlige og private aktører.

Det er dybt problematisk, at Sundhedsstyrelsen ligger under for kritik fra offentlige sygehuse. Hele specialeplanen er baseret på, at øvelse gør mester . Derfor er det også helt naturligt, at de private aktører, som er førende på landsplan inden for ortopædien, får en central placering i specialeplanen på det område. Det er netop det, hele specialeplanen går ud på, siger Nis Alstrup, formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK.

Sundhedsstyrelsen ryster på hånden
Også Dansk Erhverv kritiserer udskydelsen af specialeplanen for det ortopædiske kirurgiske område.

Hvis vi skal sikre et velfungerende offentlig-privat samarbejde, nytter det ikke noget, at Sundhedsstyrelsen ryster på hånden blot, fordi de offentlige sygehuse er kritiske. Vi skal i stedet blive bedre til at skabe en effektiv arbejdsdeling mellem de offentlige og private. Kun på den måde kan vi sikre, at vi udnytter de knappe ressourcer, der er i fremtiden, og ikke mindst sikre, at vi får mest sundhed for pengene, siger direktør Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv.

Den bedste mand i klassen må vinde
Andre førende sundhedseksperter har ligeledes været på banen og udtalt, at tiden ikke længere er til, at det offentlige bliver favoriseret, bare fordi det er offentligt.

Jeg kan kun støtte op om de udtalelser, Jes Søgaard, direktør for Dansk Institut for Sundhedsvæsen, og Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet fremkom med i fredags til Ritzau om, at den bedste mand i klassen må vinde, uanset om der er tale om private eller offentlige aktører. Det må være fagligheden, der sejre i specialeplanen, understreger Nis Alstrup.

Privathospitaler lever op til samme krav som offentlige hospitaler
Med sundhedsstyrelsens specialplan er privathospitalerne og de offentlige sygehus blevet vurderet på lige fod ud fra samme faglige kriterier.

Fordelingen er baseret på en omfattende ansøgningsrunde, hvor privathospitalerne skal leve op til præcis de samme krav som de offentlige sygehuse, når det handler om at få lov til at udføre specialiserede behandlinger til offentlige patienter.

Læs mere her

by Webmaster -

Medicinudgifter overrasker positivt

Medicin er ikke årsagen til, at sundhedsbudgetterne sprænges.
Væksten i udgifterne til medicin aftager betydeligt i 2010.
Spørgsmålet er nu, om der er patienter, som ikke modtager korrekt behandling.

Den seneste opgørelse af regionernes udgifter til medicin viser en vækst på blot 0,4 procent. I en kommentar til opgørelsen siger koncernchef Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen:

Vi har vel alle fra tid til anden set regionspolitikernes dramatiske udmeldinger om store stigninger i udgifterne til medicin. De udmeldinger er der imidlertid ikke basis for.

I årets første fire måneder er de samlede udgifter til medicin steget med blot 0,4 procent. Det dækker over et direkte fald i udgifterne til receptpligtig medicin til apotekerne og en mindre vækst i udgifterne til medicin til brug på sygehusene på 4,7 procent. Dermed er vi langt fra tidligere års to-cifrede vækstrater. Medicinudgifterne udgør ca. 10 procent af de samlede sundhedsudgifter, og med en stigning på blot 0,4 procent er det svært at fastholde synspunktet om, at medicinudgifterne udgør et stort problem for regionernes økonomi.

En stor del af faldet i udgifterne skyldes den aftale, som lægemiddelindustrien har indgået med Sundhedsministeriet om prisfald på 5 procent,

Set ud fra et økonomisk synspunkt er opbremsningen i væksten i forbruget af medicin på sygehusene måske tilfredsstillende. Men for politikere, der bekymrer sig om patienternes behandling, bør tvivlen hurtigt melde sig. For skyldes den betydelige opbremsning i udgiftsvæksten i virkeligheden, at sygehusene ubevidst lader sig præge af myten om de markante medicinudgifter og derfor frasiger sig faglige vurderinger om korrekt medicinsk behandling til fordel for at please den politiske ledelse i regionerne.

Det er vigtigt at vi ikke sætter kvaliteten i behandlingen over styr, også selvom sygehusene er økonomisk pressede. Og det er vigtigt for mig at understrege, at dette ikke er et angreb på fagligheden hos sundhedspersonalet, som gør en kæmpe indsats for at få hverdag, budgetter og patientbehandling til at hænge sammen.

Udviklingen i medicinudgifterne fra 1. januar til 30. april i hhv. 2009 og 2010 viser:

Det samlede receptpligtige marked 0,4 pct.

Receptpligtig medicin i sygehussektoren 4,7 pct.

Receptpligtig medicin i primærsektoren 3,7 pct.

Læs mere her

by Webmaster -

Unødvendig centralisering af ortopædkirurgien

Centraliseringsskruen har fået en tak for meget i Sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgien. Det mener Region Midtjylland, som giver udtryk for sin bekymring i et høringsbrev.

– Ingen tvivl om, at vi går ind for centralisering og samling af specialerne, når det er til gavn for patienterne. Det er det, vi selv har gjort. Men i deres udspil til specialeplan for ortopædkirurgien, har Sundhedsstyrelsen strammet centraliseringsskruen en tak for meget, så ulemperne ved centraliseringen overstiger fordelene, siger formand for Regionsrådet for Region Midtjylland, Bent Hansen (S).

Forventer Sundhedsstyrelsen lytter
Hvis Sundhedsstyrelsen ikke ændrer sin specialeplan, betyder det blandt andet risiko for tab af lægelig ekspertise og svækkelse af patientbehandlingen på akuthospitalerne indenfor de forskellige hovedområder indenfor ortopædkirurgien.

Centraliseringen udfordrer dermed Region Midtjyllands organisation med fem akuthospitaler og Regionshospitalet Silkeborg som særligt elektivt hospital med fokus på lidelser i bevægeapparatet.

For nogle patienter vil det betyde længere til hospitalet uden at patienterne efter Region Midtjyllands mening vil få en bedre behandling.

– Vores administration har udformet et et høringssvar til Sundhedsstyrelsen i samråd med regionens lægelige eksperter, og de er enige i, at nogle af de forslag til centralisering, Sundhedsstyrelsen kommer med, ikke vil forbedre behandlingen, siger Bent Hansen.

Han sætter sin lid til, at Sundhedsstyrelsen nu vil lytte til Region Midtjyllands fagligt begrundede indsigelser, og ændre specialeplanen.

Fakta
Region Midtjylland har blandt andet følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgien:

Rygkirurgi
Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at der kommer en fornyet ansøgningsrunde. I den forbindelse har Region Midtjylland gjort opmærksom på, at blandt andet Silkeborg har en meget dygtig afdeling indenfor rygkirurgi

Skulderområdet
Region Midtjylland er uenig i Sundhedsstyrelsens opdeling af området i regionsspecialer og hovedspecialer. Med Sundhedsstyrelsens udmelding ville Holstebro, Silkeborg og Randers miste funktionen. Men Region Midtjyllands lægelige specialister vurderer, at der er et stort nok og endda voksende volumen til, at alle afdelinger kan varetage opgaven, og samtidig opretholde en høj standard. Selvfølgelig forudsat, at det sker i et tæt samarbejde mellem afdelingerne.

Konsekvensen ved at flytte funktionen kan være, at det går ud over den brede faglighed på afdelingen. Dermed kan der ske en svækkelse i kvaliteten af patientbehandlingen på akuthospitalet.

Højt specialiseret håndkirurgi på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Region Midtjylland er uenig i Sundhedsstyrelsens udmelding om, at hospitalet ikke længere skal varetage den højtspecialiserede håndkirurgi. Hospitalet har flere højtspecialiserede læger til at varetage områderne, afdelingen har et tæt samarbejde med Rigshospitalet og er dybt involveret i forskning og internationalt samarbejde. Samtidig vurderer de faglige eksperter, at patientunderlaget er tilstrækkeligt til, at de højt specialiserede funktioner inden for håndkirurgi kan opretholdes.

I forhold til behandlingen af traumepatienter, forekommer det i øvrigt uhensigtsmæssigt, hvis hospitalet bliver frataget muligheden for at behandle patienterne færdigt, men må standse den operative behandling og sende patienten til Odense.

Fakta om specialeplanlægning

Sundhedsstyrelsen kan bestemme, hvilke hospitaler, der kan have hvilke specialer på regionsniveau og højt specialiseret niveau.

Efter en længere proces fastlagde Sundhedsstyrelsen i løbet af foråret rammerne for placeringen af næsten alle specialer undtagen inden for ortopædkirurgien. Region Midtjylland arbejder nu på at indrette sig efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Specialeplanen for ortopædkirurgien har nu været til kommentering hos blandt andet regionerne. Fredag den 27. august sendte Region Midtjylland sit svar til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen endelige udmelding om planlægningen af specialerne inden for ortopædkirurgien forventes ultimo oktober 2010.

Efter Sundhedsstyrelsens endelige udmelding går administrationen i Region Midtjylland i gang med at planlægge de eventuelle justeringer, specialeplanen giver anledning til at foretage. Det sker i samarbejde med hospitalerne og specialerådene.

Ændringer der får konsekvens for regionens hospitalsplan skal vedtages af regionsrådet.

Læs mere på Region Midtjyllands hjemmeside

Læs Region Midtjyllands svar til Sundhedsstyrelsens udmelding om ortopædkirurgien

Flere oplysninger
Formand for Regionsrådet for Region Midtjylland, Bent Hansen (S): 8728 5010 / 2944 5783
Afdelingschef Christian Boel: 8728 4430 / 2374 9162

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer

Læs mere her

by Webmaster -

Man kan nu blive Proces massør, Proces Træner og Konsulent i Proces ernæring

Væksten i markedet for sundhedsydelser som massage, fitness og kostvejledning har ført et stigende antal private uddannelsesaktører med sig, og konsekvensen af dette er i dag, at betegnelserne fitnessinstruktør, massør og kostvejleder kan dække over vidt forskellige kompetenceniveauer.

At Work Skolen har som de første, og for at præcisere overfor kunderne, hvad de får for en vare , introduceret særlige uddannelsesforløb med varemærkeretlige beskyttede titler.

Vi introducerer uddannelserne og titlerne Proces Massør ®, Proces Træner ® og Konsulent i Proces Ernæring ® for at sikre vores elever, at de på bedst mulig vis kan synliggøre overfor kunder og arbejdsgivere, hvilken kvalitetsuddannelse de har med sig, samt på hvilken måde deres uddannelse er blevet kontrolleret fortæller Camilla Gregersen, der er skoleleder på At Work Skolen, og fortsætter det har en stor værdi, for den enkelte massør, instruktør eller kostvejleder, at de kan benytte en eksklusiv titel. I dag er der jo faktisk slet ikke nogen krav om, at man skal have taget en uddannelse for at kunne kalde sig fitnessinstruktør eller massør.

Proces sætter fokus på forandring og fremskridt

Proces betyder
behandling påvirkning fremadskriden fremskridt.

Processer skaber forandring
forandring sker gennem processer.

Som massør, instruktør eller kostvejleder er det netop gennem målrettede processer, man sammensætter og udfører den optimale sundhedsfremmende ydelse, og vi finder det derfor naturligt, at sætte fokus på netop den proces og forandring, som skabes. forklarer Camilla Gregersen.

Proces titlerne stiller klare krav til uddannelse, specialisering og ikke mindst kontrol af kompetencerne

Der er nogen grundlæggende forhold som er opfyldt for alle vores uddannelser, og som giver eleverne og de kommende kunder en sikkerhed for faglighed og kvalitet. Vigtigst kan nævnes, at alle uddannelser er evidensbaserede, at de er skræddersyede af statsautoriserede sundhedsfaglige, f.eks. læger, fysioterapeuter og ernæringseksperter, samt ikke mindst, at der altid er eksterne censorer til eksaminer fortæller Camilla Gregersen, og fortsætter og så har vi naturligvis undervisere der er uddannet på et højere niveau end det de skal undervise i, f.eks. fysioterapeuter på massøruddannelsen. Vi ser jo til vores store skræk, at flere tilbyder f.eks. en massøruddannelse, hvor massører uddanner massører, og at der derfor ikke er nogen som helst garanti for kvaliteten.

Kravene til de kommende Proces massører, Proces Trænere og konsulenter i Proces ernæring er således meget klare; man skal uddannes fra At Work Skolen og have komplimenteret sin uddannelse med en specialeretning fra samme skole.

At Work Skolen har siden 1994 uddannet indenfor det sundhedsfaglige og tilbyder i dag uddannelser til fitnessinstruktør, personlig træner, sundhedscoach, kostvejleder, slankekonsulent, massør, sportsmassør, løbecoach (løbetræner) samt kurser indenfor idrætsskader, erhvervsmassage, sundhedscoaching, børn og overvægt, aktiv ernæring (sportsernæringskonsulent), helbredstjek, wellnessmassage, mad, nydelse og nærvær, samt indre sundhed. www.atwork.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Niels Kristensen genvalgt som formand for Apotekerforeningen

Apoteker Niels Kristensen, Lyngby Svane Apotek, er på den årlige generalforsamling i Danmarks Apotekerforening blevet genvalgt som foreningens formand for en ny treårig periode.

“Jeg vil gerne takke mine kollegaer for tilliden og opbakningen, som I har vist ved genvalget. I bestyrelsen har vi fået et klart mandat til at fortsætte vores linje i kampen for at modernisere apotekssektoren med fokus på høj faglighed, lave priser og høj tilgængelighed. Apotekerne står for en helt anden vej, end den betonliberalisterne fra eksempelvis Liberal Alliance ønsker. De vil liberalisere for enhver pris, og det er ikke en kurs, som vil komme borgerne til gode,” siger Niels Kristensen.

Niels Kristensen er 50 år og har været apoteker i 10 år. Som formand for Apotekerforeningen i de sidste seks år har han sat foden på foreningens speeder og kastet sig ud i en række projekter, der har styrket sektoren og cementeret apotekernes position som en del af det danske sundhedsvæsen.

Niels Kristensen blev medlem af Apotekerforeningens bestyrelse i maj 2002 og var næstformand i halvandet år, før han i 2005 blev valgt som formand.

På www.apotekerforeningen.dk under punktet ‘Presserum’ kan man downloade fotos af Niels Kristensen og den øvrige bestyrelse.

Læs mere her

by Webmaster -

Epokegørende aftale giver mere forskning i almindelige sygdomme

Vi vil få mere viden om almindelige sygdomme og de mindre hospitaler vil blive mere attraktive arbejdspladser. Det er nogle af de gevinster Region Midtjylland og Aarhus Universitet forventer kommer ud af en ny, epokegørende aftale.

Aftalen indebærer, at den forskning, der foregår på regionshospitalerne dvs. de hospitaler der ikke er universitetshospital, bliver tilknyttet universitetet. Dermed får hospitalerne tilgang til universitetets forskningsmiljø, erfaring og faciliteter, mens universitetet får et langt bredere felt af virkeligheden at fungere i.

Mandag eftermiddag blev regionsrådet præsenteret for aftalen på et temamøde. Formelt bliver den forelagt rådet på dets møde i november.

– Aftalen om regionshospitalernes tilknytning til universitetet er enestående i en dansk sammenhæng, siger regionsrådsmedlem og formand for regionens forsknings- og innovationsudvalg, Poul Müller (K).

Mere viden om almindelige sygdomme
Han fastslår, at det er vigtigt, forskningen bliver bredt ud til alle regionens hospitaler i stedet for alene at være koblet op på universitetshospitalet.

– På den måde er vi med til at opretholde en høj faglighed til glæde for behandlingen uden for Aarhus og samtidig kan vi bedre tiltrække og fastholde en attraktiv arbejdskraft også til glæde for patienterne, siger Poul Müller.

På Aarhus Universitet forudser institutleder for Klinisk Medicin, Jens Chr. Djurhuus, at aftalen vil skabe mere viden om de almindelige sygdomme. Eksempelvis åreknuder og hofteoperationer.

– Mens universitetshospitalet mest tager sig af de sjældne sygdomme og komplicerede forløb, tager regionshospitalet sig af det, langt de fleste fejler. En styrket forskning på regionshospitalet vil derfor øge fokus på de almindelige sygdomme og dermed give os bedre diagnostik og behandling for dem, siger han.

Øremærkede kroner
Forskningsaftalen med Aarhus Universitet følges op af en pulje på 9 mio. kroner, som i år er øremærket til at styrke forskningsindsatsen på regionshospitalerne.

De 9 mio. kr. stammer fra regionens forskningsfond, der hvert år uddeler 27 mio. kr. til forskningsprojekter.

Fakta
Læs hvad repræsentanter for regionshospitalerne siger til aftalen med kommentarer fra Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenheden Vest (http://bit.ly/mP4zoY)

Aftalen indebærer blandt andet at:
Tilknytningen til universitetet kan ske på fire niveauer:

– Universitetsklinikker , der er afdelinger på et regionshospital, som er godkendt til at fungere på universitetsniveau en slags lille universitetshospital

– Tilknytningsaftaler

– Fælles ansættelser mellem universitet og hospital

– Konkrete samarbejdsprojekter

Regionshospitalerne kan trække på universitetets forskellige forskningsstøttende enheder. Eksempelvis GCP enheden (GCP=Good Clinical Practise) og forskningsstøtteenheden

Flere oplysninger
Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og formand for Udvalget vedrørende Forskning, Teknologi og Innovation i Sundhedsvæsenet, Poul Müller (K): 2844 5500

Institutleder, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Jens Chr. Djurhuus: 8949 5500 / 2043 5899

Cheflæge, dr. med, Regionshopsitalet Horsens, Jørgen Schøler Kristensen: 2016 3201

Forskningsleder, overlæge, phd. Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Hospitalsenheden Vest, Torben Bæk Hansen: 7843 7838 / 2213 2307

Projektchef Jens Krogh: 7841 2053 / 2097 5521

Kvalitets- og Forskningschef, Regionshospitalet Viborg, Charlotte Hjort: 7844 1301 / 5057 7785

Cheflæge Lone Winther, Regionshospitalet Randers, 7842 0102 / 4027 8297

Pressevagten i Region Midtjylland hverdage kl. 8 – 17: 7841 0666

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på www.rm.dk/politik/politikerne

Læs mere her

by Webmaster -

Ny professionel uddannelse til Indoor Cycling Instruktør

At Work Skolen har netop lanceret en professionel uddannelse til Certificeret og Lægeeksamineret Indoor Cycling Instruktør, og uddannelsen kan tages i både København og Aarhus.

Stor efterspørgsel efter seriøs uddannelse indenfor Indoor Cycling (Spinning)
At Work Skolen har uddannet blandt andet professionelle Fitnessinstruktører og Personlige Trænere i rigtig mange år, og en stor efterspørgsel gør nu, at skolen udvider med en uddannelse indenfor Indoor Cycling, i daglig tale kaldet Spinning.

Vi uddanner årligt hundredevis af personer indenfor fitnessbranchen, og ligeledes mange som har træning som stor interesse, og vi er gentagende gange blevet opfordret til, også at føje en Indoor Cycling instruktøruddannelse til paletten af uddannelser og kurser fortæller Skoleleder Camilla Gregersen og fortsætter; vi er kendte for vores kvalitet og faglighed, og mange har derfor ønsket en uddannelse indenfor dette område, med samme standard som på vores øvrige uddannelser og kurser.

Spinning er kommet for at blive
Spinning har bidt sig godt fast som populær træningsform i Danmark, og dyrkes i fitnesscentre, idrætsforeninger, på virksomheder og mange andre steder og alt tyder på, at træningsformen er kommet for at blive.

Mange træningsformer kommer og går, men Indoor Cycling oplever vi helt klart, er kommet for at blive forklarer Camilla Gregersen, og tilføjer; og vi ser også, at dem som er interesseret i at uddanne sig til instruktører, selv brænder rigtig meget for træningsformen, hvilket jo er det bedste udgangspunkt, når man skal instruere og motivere andre.

Kvalitet og solid dokumentation for instruktøruddannelsen
At Work Skolen har valgt at satse på kvalitet og solid dokumentation, også når det kommer til uddannelsen indenfor spinning.

Skoleleder Camilla Gregersen forklarer: Der findes en række kortere kurser indenfor Indoor Cycling, men vi har valgt at gå seriøst til værks, og tilbyder derfor en uddannelse over 120 lektioner, hvor instruktørerne bliver både certificeret og lægeeksamineret. På den måde sikrer vi dem solid dokumentation for deres kunnen, hvilket vi ved bliver værdsat af såvel instruktørerne selv, som de centre der har Indoor Cycling på programmet.

De første hold på uddannelsen starter i foråret i København og Aarhus, og vi glæder os til at byde de mange Indoor Cycling interesserede velkommen , slutter Camilla Gregersen.

Læs mere her

by Webmaster -

Ekspertpanel skal vurdere partikelterapi

Sundhedsstyrelsen har nedsat et internationalt ekspertpanel til at vurdere de to ansøgninger, der er indsendt angående placeringen af det første danske partikelterapicenter ved enten Aarhus Universitetshospital Skejby eller Rigshospitalet. Da de oprindelige ansøgninger blev indsendt i september 2011, er de to ansøgere blevet bedt om at indsender supplerende ansøgningsmateriale, ligesom repræsentanter for de to ansøgere vil få foretræde for panelet til besvarelse af spørgsmål fra panelet.

Det internationale ekspertpanel holder sit første møde i København den 8.-9. oktober, og Sundhedsstyrelsen forventer at panelets rapport ligger klar i februar 2013. Sundhedsstyrelsens enhedschef, overlæge, ph.d. Søren Brostrøm fremhæver, at panelet er sammensat i tæt dialog med både Århus og Rigshospitalet

“Panelet har fået en faglig bredde og tyngde, som sikrer, at fagligheden er i højsædet i denne proces. Med panelet har vi fået en håndfuld eksperter, der tilsammen repræsenterer årtiers erfaring med opbygning og drift af partikelanlæg, og erfaring med hvilke patienter, der kan henvises til og behandles med partikelterapi. Panelets medlemmer har alle forskningserfaring på området og erfaring med at bedømme ansøgninger og rådgive myndigheder på området. Jeg ser frem til et spændende arbejde med panelet,” siger Søren Brostrøm.

Danske patienter bliver allerede i dag sendt til partikelbehandling i udlandet. Med etableringen af det første danske center for partikelterapi vil forskning og behandlingstilbud blive styrket for danske patienter. For nogle patientgrupper forventes behandlingen at være bedre end den strålebehandling, som tilbydes i dag. Partikelterapi vurderes blandt andet at være særligt velegnet til behandling af visse kræftformer hos børn. I udlandet foregår der en del forskning på området, og der etableres løbende nye partikelterapianlæg. Partikelterapi er dermed ved at bevæge sig fra forsøgsbehandling til en mere tilgængelig behandling.

Partikelterapi, der også kaldes protonbehandling, er en særlig form for stråleterapi. Partiklernes fysiske egenskaber gør, at virkningen afsættes inden for en veldefineret dybde i kroppen, så strålerne kan koncentreres i det syge kræftvæv og dermed gives med højere dosis og mindre skade på det raske væv.

Læs mere her

by Webmaster -

Faste læger skal sikre borgere på plejehjem bedre behandling

Nyt forsøg med fast tilknyttede læger på plejehjem skal sikre større faglig indsigt og styrke samarbejdet mellem borgere, plejeperso­nale og læger.

Et nyt 2-årigt forsøg igangsat af Social- og Integrationsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal give borgere på udvalgte plejehjem mulighed for at skifte til en fast tilknyttet læge, som kommer fast på plejehjemmet hver uge. Det er frivilligt for borgerne, om de ønsker at skifte fra deres nuværende læge.

Den fast tilknyttede læge skal udover at fungere som borgernes praktiserende læge også rådgive og vejlede plejepersonalet i for eksempel medicinhåndtering og behandling af døende personer.

Formålet med forsøget er at undersøge, om brug af fast tilknyttede læger på plejehjem kan sikre øget faglig indsigt samt et bedre tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale og læger. Det skal bl.a. undersøges, om fast tilknyttede læger kan give mulighed for bedre håndtering af medicinforbruget hos ældre på plejehjem samt færre uhensigtsmæssige indlæggelser.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger:

Jeg håber, at vi med de fast tilknyttede læger kan styrke fagligheden og ikke mindst dialogen mellem plejepersonale og læger på vores plejehjem til glæde for de mange ældre, der hver dag er afhængige af en højt kvalificeret pleje og behandling. Ældrekommissionen kom tidligere på året med en anbefaling om, at der indføres fast tilknyttede læger på plejehjem. Med dette forsøg får vi nu afklaret, om modellen reelt giver området et løft.

Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag siger:

Jeg håber, at projektet kan medvirke til at styrke den sundhedsfaglige kvalitet på plejecentrene. Vi ved fra bl.a. embedslægernes tilsyn med plejecentrene, at der på nogle områder er rum for forbedring. Projektet skal gøre os klogere på, om et tættere samarbejde mellem en bestemt praktiserende læge, som har sin faste gang på plejecentret, kan medvirke til forbedre de ældres sundhed og forebygge behov for sygehusindlæggelse.

Forsøget løber fra 15. august 2012 til 31. marts 2014 på otte udvalgte plejecentre i fem kommuner (Viborg, Horsens, Odense, Furesø og København). Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI gennemfører en effektevaluering af forsøget. Der er afsat 5,1 millioner til projektet.

Læs mere her