22. til 24. juli: Hamlet undersøger feriegæsters helbred i Gl. Skagen

Aleris-Hamlet Hospitaler byder inden for på Ruths Hotel i Gl. Skagen til tre dage med fokus på helbredet. Ligesom hotellets gæster er både øvrige turister og skagboer velkomne til at komme forbi og få et grundigt helbredstjek. Danskerne bliver bedre og bedre til at passe på deres helbred, men alligevel er det for få, der får foretaget et helbredstjek. – De fleste går til tandlæge hvert år, men et årligt helbredstjek er ikke noget, danskerne normalt bruger ressourcer på. Det er lidt paradoksalt, når man kan have skjulte helbredsproblemer, fortæller salgschef Mette Brogaard fra Aleris-Hamlet Hospitaler, der med sin sundhedsfaglige baggrund har stor viden om forebyggende helbredsundersøgelser.

For at synliggøre vigtigheden af sådanne helbredstjek har Aleris-Hamlet valgt at stille en midlertidig klinik op hos Ruths Hotel i Gl. Skagen fra tirsdag den 22. til torsdag den 24. juli. Her tilbyder speciallæge Jens Thygesen at analysere helbredet på fremmødte via det såkaldte Tryghedstjek. Undersøgelsen tager omkring en times tid og giver en bred karakteristik af den almene sundhedstilstand.

– Det er meningen, at folk efter undersøgelsen skal føle sig trygge, og vores tjek er da også blandt landets grundigste. Især vores undersøgelser af halskar og hovedpulsåren kan redde liv, forklarer Mette Brogaard, der pointerer, at mange danskere hvert år oplever alvorlige konsekvenser, fordi de ikke får undersøgt netop disse dele af kroppen. – Til et almindeligt helbredstjek måler den praktiserende læge som regel kun kolesterol og blodtryk, men det er ofte langt farligere at have forkalkninger i eksempelvis halskar, og det bliver ikke altid undersøgt hos lægen. Rent faktisk kan man have et fint kolesteroltal og blodtryk, men alligevel blive ramt af en blodprop, fordi forkalkningen er meget alvorlig. Derfor kan tryghedstjekket være med til at redde liv for vores patienter, fortsætter hun.

Samme undersøgelse som normalt
Selvom speciallæge Jens Thygesen er taget væk fra den hvide verden og ud i sommerlandet, kan patienterne se frem til at få nøjagtig det samme Tryghedstjek, som hvis de var på et af Aleris-Hamlets fem hospitaler.

– Vi har den samme teknologi med os til Skagen, fordi det ikke skal være en dårligere undersøgelse i forhold til et normalt Tryghedstjek. Tryghedstjekket indeholder blandt andet ultralydsscanninger og derfor har vi vores speciallæge i ultralyd med. Dermed får patienterne mulighed for et præcist billede af deres almene sundhedstilstand, fortæller Mette Brogaard.

Når undersøgelsen foretages på et af Aleris-Hamlets hospitaler, kan man komme hurtigt videre til den næste specialist, hvis noget er galt. Det er der ikke mulighed for i Skagen, men man bliver henvist til videre undersøgelser med det samme om nødvendigt. Hvis man skal i medicinsk behandling som følge af eksempelvis forhøjet blodtryk, kan det også ordineres med det samme.

Større og større efterspørgsel
Hos Aleris-Hamlet mærker man en stigende interesse for at få foretaget Tryghedstjek og de lidt større helbredsundersøgelser blandt danskere, der gerne vil sikre et godt helbred i så mange år som muligt. Flere og flere vælger selv at betale for undersøgelserne og Tryghedstjekket, men i mange tilfælde betales undersøgelserne hos Aleris-Hamlet også af arbejdspladsen, fordi det giver ro i maven.

– Med et Tryghedstjek minimerer arbejdsgiveren risikoen for, at en nøglemedarbejder pludselig får en lang sygeperiode, forklarer Mette Brogaard.

Hvis man kunne tænke sig at booke tid til et Tryghedstjek, skal man enten dukke op hos Ruths Hotel eller ringe til receptionen, der sammen med Aleris-Hamlet vil stå for at tildele tiderne.

Fakta
Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks største og bredeste privathospital med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, og København, Hospitalerne tilbyder undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialer. www.aleris-hamlet.dk

Læs mere her

3.801 kilometer på elcykel

Karin Olsen fra Nordsjællands Hospital er med i projekt ”Test en elcykel”. Siden 1. april har hun cyklet 3.801 kilometer. Flere end 200 elcykler i projektet
Hvis alle danskere var som Karin Olsen fra Hundested, skulle vi hurtigt blive en sund, klimavenlig nation uden køer på vejene. Sammen med over 200 andre elcyklister sprang Karin Olsen den 1. april 2014 op på en lånt elcykel, og siden har hun nærmest ikke haft tid til at holde pause.

Har cyklet 3.801 kilometer
Hun har i alt cyklet 3.801 kilometer på den elektriske jernhest på turen fra sit hjem i Hundested til sit arbejde på Nordsjællands Hospital. Det svarer til, at hun har taget en frisk cykeltur til Rom og hjem igen.

Motion og miljø
– Projektet ”Test en elcykel” har været en god mulighed for mig – jeg har både fået rørt mig noget mere, undgået at sidde fast i trafikken og samtidig tænkt lidt på miljøet. Men det har også givet mig meget kollegialt, fortæller Karin Olsen.

Elcykler populære på Nordsjællands Hospital
Også arbejdsgiveren er positiv overrasket over Karin og kollegernes engagement i projektet.

”Jeg tager hatten af for Karin og hendes kolleger. De er gået 100 procent ind i projektet og har fået noget rigtig godt ud af det – både sundhedsmæssigt og kollegialt. Ligesom de har oplevet en lettelse ved ikke at skulle forholde sig til trafik og parkering. Generelt er elcyklerne rigtig populære her på Nordsjællands Hospital. Der er stadig omkring 60 medarbejdere på venteliste til næste heat,” siger vicedirektør for Nordsjællands Hospital, Peter Mandrup Jensen.

Svarer til 3,5 gange rundt om Jorden
Karin Olsen har ikke været den eneste elcyklist på de danske landeveje. Hun har haft selskab af 233 andre projektdeltagere, og sammen har de cyklet Danmark tyndt. De har siden den 1. april tilbagelagt 141.024 km. Det svarer til, at de har cyklet 3,5 gange rundt om Jorden, eller at de har ræset frem og tilbage mellem København og Beijing 10 gange.

Har gjort op med indgroede vaner
Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje har sammen med klimaorganisationen, Gate 21, sat projekt ”Test en el-cykel” i værk. Leder af projektet, Anna Thormann fra Gate 21 er glad for den fantastiske start, som “Test en elcykel” har fået og deltagernes engagement og motivation.

– Det er jo imponerende, hvor langt Karin har cyklet – hun kunne have cyklet hele vejen til Rom og hjem igen. Deltagerne har i det hele taget været utroligt engagerede, og der har været meget tæt løb. Nogen har sågar været på cykeltur i weekenden for at cykle kilometer ”hjem” i konkurrencen med kollegerne lokalt og nationalt, siger Anne Thormann og fortsætter:

– Det er fedt at se, for vi ved alle, hvor svært det er at gøre op med indgroede vaner og lade bilen stå til fordel for både sundhed, trængsel og miljøet. Vi har fået en rigtig god start på “Test en elcykel” og nu glæder vi os til, at andet heat går i gang 1. juli 2014.

Om ”Test en elcykel”
Projektet ”Test en elcykel” tilbyder ansatte, der normalt kører i bil og har mere end fem kilometer til arbejde, at prøve en elcykel i tre måneder. De næste elcyklister kører af sted 1. juli 2014.

Kampagnens målsætning er, at tre ud af fem testpersoner efter prøveperiodens ophør vælger at pendle til arbejde på en elcykel. Hvis dette lykkedes, vil det betyde mindre trængsel på vejene og en årlig CO2-reduktion på i alt 410 tons i det samlede projekt.

Partnerne i Test en elcykel er Region Hovedstaden, sammen med 8 kommuner. Projektet er støttet af Vejdirektoratets Cykelpulje.

Læs mere her

Motion på arbejdspladsen – et hot emne for kommende overenskomster

Dansk Firmaidrætsforbund noterer sig med tilfredshed, at Dennis Kristensen, formand for KTO (Kommunale Tjenestemænd– og Overenskomstansatte) for øjeblikket i stærke vendinger betoner vigtigheden af, at sætte motion og sund kost på dagsordenen, når lønmodtagerne i forbindelse med kommende overenskomster går til forhandlinger om løn– og arbejdsforhold. Dennis Kristensen forestiller sig, at de omkring 650.000 offentligt ansatte får retten til daglig motion skrevet ind i overenskomsten. Når man bliver slidt ned i arbejdstiden, skal man også have mulighed for at forebygge nedslidning i arbejdstiden, lyder det fra KTO´s formand.

"Vi glæder os over KTO´s fokus på at fremme deres medlemmers sundhedstilstand og vi finder tankerne om at integrere motion i overenskomsterne spændende. Samtidig finder vi det interessant, at ikke kun de kommunale lønmodtagere, men også de kommunale arbejdsgivere, med Herlevs borgmester Kjeld Hansen (S) i spidsen, er positive overfor at fokusere på motion i forbindelse med overenskomsterne", udtaler forbundsformand Peder Bisgaard, der står i spidsen for ca. 320.000 firmaidrætsfolk i Danmarks tredjestørste idrætsforbund, Dansk Firmaidrætsforbund.

"Dansk Firmaidrætsforbund har gennem de senere år iværksat en omfattende indsats for at fremme danskernes bevidsthed om vigtigheden af at dyrke daglig motion og at udvikle motionsaktiviteter, som er lette at gå til på arbejdspladserne – vi har med andre ord den vare, der kan føre de gode intentioner ud i livet", lyder det fra Peder Bisgaard.

"KTO´s ønske om at sætte arbejdspladsen i centrum for en fremtidig sundhedsindsats, er en central understregning af, hvor væsentligt et stykke arbejde, der udføres via Dansk Firmaidrætsforbunds omfattende indsats med at integrere motion i de ansattes hverdag", pointerer Peder Bisgaard, der opfordrer de danske virksomheder til at formulere en motionspolitik på linje med alkohol– og rygepolitikker.

Dansk Firmaidrætsforbunds indsats er sket igennem konceptet "Motion på Arbejdspladsen", der har sat motionsaktiviteter på dagsordenen i en lang række danske virksomheder, og via den tilhørende kampagne "Arbejdspladsen Motionerer", som tilbyder arbejdspladserne motionsmuligheder integreret i arbejdsdagen. Alene kampagnen havde sidste år 25.000 deltagere og forventes i år at nå op på 40.000 deltagere.
 

Læs mere her

Nye millioner til bekæmpelse af tænderskæren

Medotech har netop fået et betydeligt millionbeløb i ny kapital fra Vækstfonden, Via Venture Partners og Syddansk Kapital. De nye midler skal bl.a. bruges til at færdigudvikle og eksekvere den markedsstrategi, som skal give virksomhedens hovedprodukt til bekæmpelse af tænderskæren et internationalt gennembrud

5-8 pct. af den vestlige verdens befolkning døjer med lidelsen bruxisme eller tænderskæren i daglig tale. De ramte er ofte hårdt plagede af hovedpine, smerter i kæbe og nakke samt ødelagte tænder. Smerterne nedsætter den enkeltes livskvalitet og medfører ofte mange sygedage med tilhørende tab for både medarbejder, arbejdsgiver og i sidste ende samfundet.
Danske Medotech A/S har udviklet et innovativt apparat, der kan bistå diagnosticering og behandling af bruxisme på en radikal ny måde. Via elektriske impulser reduceres den natlige kæbemuskelaktivitet, der er den direkte årsag til, at folk ødelægger deres tænder og lider af smerter. Vækstfonden og venturefondene Via Venture Partners og Syddansk Kapital har netop investeret et betydeligt millionbeløb i virksomheden, som med den nye kapital i ryggen nu kan lægge sidste hånd på den strategi, som skal bringe hovedproduktet Grindcare længere ud på markedet.

Grindcare er blevet særdeles positivt modtaget af både tandlæger og patienter, da vi kan reducere den muskelaktivitet, som er selve årsagen til patienternes lidelser. Traditionelle bideskinner og smertestillende medicin begrænser alene skaderne, men tager ikke fat i årsagen. Vi har klinisk dokumentation for, at produktet virker, så nu skal vi blot have bragt det til markedet så effektivt som muligt, og netop det skal vi bruge den nye kapital til, fortæller CEO i Medotech, Thomas Sandholdt.

Grindcare er beregnet til brug om natten og afhjælper tænderskæren ved at sende svage elektriske impulser gennem en elektrode, der klæber uden på huden på temporalis-musklen ved patientens tinding. Elektroden er forbundet med en lille enhed, der doserer impulserne, når patienten bider sammen, og som hver morgen kan overføre alle relevante data til en modtager placeret i umiddelbar nærhed af sengen. De elektriske impulser er så svage, at patienten ikke mærker dem. Med data fra modtageren kan tandlægen eller patienten følge udviklingen i antal bid. Grindcare er udviklet i Danmark og testet i samarbejde med Tandlægeskolen på Aarhus Universitet.

Patienterne får en hurtig og effektiv behandling, og generne er langt mindre end ved en traditionel bideskinne. Med opsamlingen af data får tandlægen for første gang et detaljeret billede af patientens bideaktiviteter, og det giver helt nye muligheder for at tilrettelægge og justere behandlingen, forklarer Thomas Sandholdt.

Grindcare er allerede godt på vej i Danmark og på udvalgte europæiske markeder, og Medotech har store forventninger bl.a. til det amerikanske marked, hvor produktet tidligere i år blev godkendt af sundhedsmyndighederne, FDA (Food & Drug Administration). Netop det internationale potentiale var en af årsagerne til, at investorerne trådte til med kapital.
Der er ingen tvivl om, at Medotech har et produkt, som effektivt løser et alvorligt problem for rigtigt mange mennesker. Den solide teknologi og det enorme, internationale markedspotentiale er de væsentligste årsager til, at vi nu har valgt at investere i virksomheden, siger Tonni Bülow-Nielsen, investeringsansvarlig i Vækstfonden.

Medotech har hovedkontor i Herlev og beskæftiger i dag 15 medarbejdere.

Læs mere her

Mange elektrikere får varige mén af stød

Nye tal blev præsenteret på en ny slags konference for en meget bred kreds af interesserede. Konferencen var arrangeret af Dansk El-Forbund

Otte procent af de elektrikere, der får stød på jobbet, får varige mén af ulykken. Det viser en endnu ikke offentliggjort spørgeskema-undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har lavet for Dansk El-Forbund (DEF). Undersøgelsen er fra i år, og tallet stemmer præcist overens med en telefonundersøgelse, som forbundet selv gennemførte blandt medlemmerne sidste år. Også her oplyste otte procent af de adspurgte, at de havde fået varige mén af stød-ulykken.

Tallene kom frem, da DEF i går havde indbudt til en heldagskonference på Panum Instituttet i København. Konferencen handlede om senfølger af el-ulykker, der er et stort og meget overset problem: Mange både de ramte selv og sagsbehandlerne oplever senfølgerne, men videnskabeligt og statistisk foreligger der kun yderst sparsom dokumentation: Heller ikke hos myndighederne eller i sundhedssektoren er der særlig stor opmærksomhed på problemet.

– Vi ønsker først og fremmest at skabe fokus på, at mange først oplever konsekvenserne af stød lang tid efter hændelsen. På skadestuer fokuserer man meget på de umiddelbare følger som hjerteproblemer, men ikke på senfølgerne, der typisk viser sig i form af muskel- og skeletbesvær. Det kan være alt fra problemer med at holde på værktøj til problemer med at fungere fysisk overhovedet. Fordi, der er gået så lang tid fra hændelsen, til symptomerne viser sig, bliver sammenhængen overset, fortæller socialrådgiver i DEF Lotte Fischer.

Det var derfor en helt ny målgruppe for forbundets oplysningsvirksomhed, der var inviteret til konferencen: Blandt de 120 deltagere var arbejdsgivere, myndigheds-repræsentanter, læger, sygeplejersker, undervisere, arbejdsmiljø-professionelle og repræsentanter fra forsikringsbranchen.

De to omtalte undersøgelser viser også, at andelen af stød-ramte, der opsøger læge eller skadestue, er steget fra 2009 til 2010: I 2009 var tallet 16 procent, og i 2010 var det steget til 26 procent.

– Procenterne bygger på et begrænset talmateriale og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Men jeg mener alligevel, at de viser en positiv udvikling: Forbundet har haft fokus på området og har opfordret alle medlemmer, der får stød, til at tage på skadestuen. Det er måske det fokus, der er begyndt at virke, siger forbundssekretær Lene Christiansen, der var en af drivkræfterne bag konferencen.

Alt i alt betegnes konferencen, der altså var den første af sin art med den lidt uvante målgruppe, som en succes. Indlæggene kom fra blandt andre en dansk og en norsk arbejdsmediciner, en ungdomsforsker, arbejdsgiverorganisationen Tekniq, Sikkerhedsstyrelsen og en læge og en sygeplejerske fra Glostrup Hospital.

– Vores primære formål var at øge fokus og at sprede den viden, der trods alt findes på området, så vi kan få indsamlet endnu mere viden. Samtidig er en bredere kreds nu blevet opmærksom på budskabet om at registrere alle stød-ulykker i virksomhederne og at alle, der har fået stød, skal tage på skadestuen, siger Lene Christiansen.

For yderligere oplysninger kontakt:
Lotte Fischer, socialrådgiver, tlf.: 33 29 70 14 – mobil 20 24 16 79
Lene Christiansen, forbundssekretær, tlf.: 33 29 70 23 mobil 20 24 16 86
Allan Steenberg Andersen, forbundssekretær, tlf.: 33 29 70 28 mobil 20 24 16 75.

Læs mere her

Man kan nu blive Proces massør, Proces Træner og Konsulent i Proces ernæring

Væksten i markedet for sundhedsydelser som massage, fitness og kostvejledning har ført et stigende antal private uddannelsesaktører med sig, og konsekvensen af dette er i dag, at betegnelserne fitnessinstruktør, massør og kostvejleder kan dække over vidt forskellige kompetenceniveauer.

At Work Skolen har som de første, og for at præcisere overfor kunderne, hvad de får for en vare , introduceret særlige uddannelsesforløb med varemærkeretlige beskyttede titler.

Vi introducerer uddannelserne og titlerne Proces Massør ®, Proces Træner ® og Konsulent i Proces Ernæring ® for at sikre vores elever, at de på bedst mulig vis kan synliggøre overfor kunder og arbejdsgivere, hvilken kvalitetsuddannelse de har med sig, samt på hvilken måde deres uddannelse er blevet kontrolleret fortæller Camilla Gregersen, der er skoleleder på At Work Skolen, og fortsætter det har en stor værdi, for den enkelte massør, instruktør eller kostvejleder, at de kan benytte en eksklusiv titel. I dag er der jo faktisk slet ikke nogen krav om, at man skal have taget en uddannelse for at kunne kalde sig fitnessinstruktør eller massør.

Proces sætter fokus på forandring og fremskridt

Proces betyder
behandling påvirkning fremadskriden fremskridt.

Processer skaber forandring
forandring sker gennem processer.

Som massør, instruktør eller kostvejleder er det netop gennem målrettede processer, man sammensætter og udfører den optimale sundhedsfremmende ydelse, og vi finder det derfor naturligt, at sætte fokus på netop den proces og forandring, som skabes. forklarer Camilla Gregersen.

Proces titlerne stiller klare krav til uddannelse, specialisering og ikke mindst kontrol af kompetencerne

Der er nogen grundlæggende forhold som er opfyldt for alle vores uddannelser, og som giver eleverne og de kommende kunder en sikkerhed for faglighed og kvalitet. Vigtigst kan nævnes, at alle uddannelser er evidensbaserede, at de er skræddersyede af statsautoriserede sundhedsfaglige, f.eks. læger, fysioterapeuter og ernæringseksperter, samt ikke mindst, at der altid er eksterne censorer til eksaminer fortæller Camilla Gregersen, og fortsætter og så har vi naturligvis undervisere der er uddannet på et højere niveau end det de skal undervise i, f.eks. fysioterapeuter på massøruddannelsen. Vi ser jo til vores store skræk, at flere tilbyder f.eks. en massøruddannelse, hvor massører uddanner massører, og at der derfor ikke er nogen som helst garanti for kvaliteten.

Kravene til de kommende Proces massører, Proces Trænere og konsulenter i Proces ernæring er således meget klare; man skal uddannes fra At Work Skolen og have komplimenteret sin uddannelse med en specialeretning fra samme skole.

At Work Skolen har siden 1994 uddannet indenfor det sundhedsfaglige og tilbyder i dag uddannelser til fitnessinstruktør, personlig træner, sundhedscoach, kostvejleder, slankekonsulent, massør, sportsmassør, løbecoach (løbetræner) samt kurser indenfor idrætsskader, erhvervsmassage, sundhedscoaching, børn og overvægt, aktiv ernæring (sportsernæringskonsulent), helbredstjek, wellnessmassage, mad, nydelse og nærvær, samt indre sundhed. www.atwork.dk

Læs mere her

Finanskrise, fleksible lønpakker og Velvære

RANDERS – De første to ting hænger meget godt sammen, men hvad med den sidste Jo, den er god nok og passer fint ind. Den foregående recession har medført, at virksomheder oftere gør brug af fleksible lønpakker, indeholdende sundhedsordninger og andet velvære. Mange virksomheder ser stadig en nødvendighed for at belønne medarbejdere, men grundet finanskrisen er kontante lønstigninger ikke er muligt. Fleksible lønpakker inklusiv sundhedsordninger og velvære er således blevet aktuelt. Hudplejeklinik Salon Natalia i Randers mærker denne tendens, og udbyder tilmed ordninger som kommer virksomhedernes medarbejdere til gode.

Velvære kommer på lønsedlen
Finanskrisen lurer stadig i både det private som i erhvervslivet. Danske virksomheder er derfor mere tilbageholdende med kontante lønstigninger til medarbejdere og vælger i stedet mere rentable løsninger, som er til gavn for begge parter. Det er her sundhedsordninger kommer ind i billedet. Skatterådet Danmark bekræfter, at arbejdsgivere nu kan tilbyde medarbejdere sundhedsordninger, i form af velvære eller andet sundhedsrelateret pleje. Og medarbejderen er endda fritaget for et skattemæssigt eftersmæk. Ansigtsbehandlinger eller massage kan og vil således blive en del af de fleksible lønpakker, som virksomheder i dag benytter sig af. Og i det store hele, opnår både virksomhed og medarbejder fordele. Medarbejderne er efterhånden indforståede med, at en lønstigning ikke er realistisk. Men de vil alligevel opleve belønning i form af en sundhedsordning, hvilket på længere sigt medfører en sundere personalegruppe for virksomhederne, som er mere afbalancerede og dermed mere motiverede medarbejdere. Af den grund forventes det, at medarbejderne tager godt imod. Hvem er ikke interesseret i velvære

Ole Henriksen forstærker tendensen
Rundt om i landet er velære et hot emne. Vi oplever, at både kvinder og mænd, i alle aldre, benytter sig mere og mere af velværetilbud. Årsagen hertil vurderes at finde i statens overordnede fokus på sundhed, sammen med profileringen i medierne af eksperter som Ole Henriksen og Dennis Knudsen, som i høj grad har sat velvære og sundhed på dagsordenen. I Randers mærkes tendensen også, og Natalia Petersen, der ejer og driver sin egen salon, bekræfter tendensen.
Det er blevet mere acceptabelt at gøre noget godt for sig selv, og flere er blevet bevidste om deres sundhed og velvære. Dog har mange ikke råd eller tid hertil. Men eftersom Skatterådet har gjort det lettere at lave de her sundhedsordninger, vil danskernes fokus på sundhed vinde yderligere indpas fortæller Natalia, der for tiden udbyder firmaaftaler, som vil komme virksomhederne og deres medarbejdere til gode. Natalia bidrager således til en løsning, som er til gavn for flere, både arbejdsgivere og medarbejdere.

Firmaaftaler med velvære højner livskvalitet
Salon Natalias tiltag og udbud af firmaaftaler, gavner flere lag af erhvervslivet og bidrager til en løsning, som gavner både privat- og erhvervslivet og ikke mindst den overordnede livskvalitet. Kirsten Grove, som er kunde hos Salon Natalia bekræfter, hvordan hendes besøg i salonen gav hende en bedre livskvalitet.
Jeg havde lidt spændinger i kroppen, og besluttede mig for at gøre noget ved det. Kroppen er jo et tempel, som vi lever i 24 timer i døgnet, og derfor skal vi have det godt i den. Natalia hjalp mig til en bedre velvære, hvilket jeg absolut ikke fortryder, da det jo har haft en indflydelse på min livskvalitet
Kirstens udtalelse er ikke at tage fejl af, og kan for fremtiden komme medarbejderen, fra en virksomhed med en firmaaftale med Salon Natalia. Firmaaftalerne fungerer på den måde, at virksomheden indgår en aftale med Salon Natalia, eksempelvis en klippekortsordning, hvor virksomheden kan tilbyde sine medarbejdere en sundhedsordning i form af velvære. En løsning, hvor virksomheden kan sende sine hårdtarbejdende medarbejdere til en god og afslappende behandling, og derved give medarbejderen et klap på skulderen.

Læs mere her

Ingen hjælp til vægttab på jobbet

På trods af det stigende fokus på virksomheders sociale ansvar er det stadig kun få overvægtige, som tilbydes hjælp til vægttab på arbejdspladsen. Men et nyt projekt fra Sundhedsstyrelsen skal gøre det muligt at hente hjælp på jobbet, hvis en medarbejder ønsker at tabe sig.

En ny undersøgelse viser, at kun 5 procent af de overvægtige er blevet tilbudt hjælp til at tabe sig via deres arbejdsgiver. Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af De Danske Vægtkonsulenter (DDV), og 1.123 medlemmer har deltaget. Heraf er 1.064 personer aldrig blevet tilbudt hjælp til vægttab på trods af deres overvægt.

Men nu får ansatte en ny mulighed for at få hjælp til at tabe sig på arbejdspladsen via den såkaldte nøglepersonsordning, som Sundhedsstyrelsen står bag. Tilbuddet retter sig mod kommunale, regionale og private arbejdspladser, hvor en stor andel af de ansatte er overvægtige. Arbejdspladserne kan søge om støtte gennem satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne . Midlerne skal bruges til etablering af sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter på arbejdspladsen.

Sukkerkold på arbejdet. Sundhedsstyrelsens tilbud falder i god jord hos DDV, der har gode erfaringer med sundhedsordninger i virksomheder. Det er en rigtig god idé at gøre noget for folkesundheden ude på arbejdspladserne. Folk bruger en stor del af deres aktive tid på jobbet, og det er ofte her, de små, usunde mellemmåltider ryger indenbords, når folk går sukkerkolde midt på dagen, siger Thomas Møberg, direktør for DDV

DDV har i længere tid kørt samarbejde med flere fremsynede virksomheder, for eksempel Dong, Skat og LEGO. LEGO Koncernen havde i 2006 sat som mål, at mindst 100 medarbejdere skulle tilmelde sig tilbuddet fra DDV, udtaler Berit Flindt Pedersen fra Sundhedsudvalget i LEGO. Tilbuddet gik på undervisning i sundere kostvaner og ugentlig vægtkontrol af de medarbejdere, der havde behov for at tabe sig. Allerede efter en uge var målsætningen indfriet, og i alt 230 af vores medarbejdere tabte dette år over 2.300 kilo .

Mere end frugtordning. Op mod en million overvægtige danskere betyder enorme udgifter for samfundet hvert eneste år. Der bruges hvert år omkring 15 mia. kroner på fedmerelaterede sygdomme. Derfor er det tvingende nødvendigt, at der bliver sat ind mod problemet på flere fronter. Det er fint med frugtordninger ude på arbejdspladserne, men der kan sagtens gøres mere fra virksomhedernes side for at fremme sundheden blandt medarbejderne, siger Thomas Møberg. Virksomheder kan søge om midler til nøglepersonsordningen hos Sundhedsstyrelsen indtil 16. april.

Ønsker man at benytte sig af DDV s tilbud om Sundhed på jobbet , kan man læse mere på www.vaegtkonsulenterne.dk

Læs mere her

Helbredsundersøgelser kan give millionbesparelser

Virksomheder kan hente milliongevinster på områderne sygefravær, trivsel og motivation ved at tilbyde medarbejderne helbredsundersøgelser. Det har fået AROS Privathospital til at gå ind på markedet for sundhedsydelser til erhvervslivet.

Sygefravær er dyrt, mens medarbejdertrivsel skaber merværdi. Det er en problemstilling, som flere og flere arbejdspladser får øjnene op for, og mange har allerede høstet betydelige gevinster på den konto. Således har Rødovre Kommune tidligere på året annonceret, at det fra 2009 til 2010 er lykkedes at nedsætte sygefraværet med 0,72 %, svarende til ikke mindre end 8,4 mio. kr. i lønudgifter. Kommunen giver selv sin sundhedsordning en del af æren.

Arbejdspladserne har længe set værdien i at sikre deres medarbejdere hurtig og optimal behandling, og omkring en million danskere har i dag en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Nu ønsker de i stigende grad at gå skridtet videre og også prioritere den forebyggende indsats, siger direktør Ole Momsen fra AROS Privathospital, der netop har åbnet et center for helbredsundersøgelser. Selvom hospitalet også tilbyder forebyggende helbredstjek til private, er der ingen tvivl om, hvem den primære målgruppe er. Helbredstjek konkurrerer med hjemmearbejdspladsen om at være det personalegode, som giver virksomhederne størst tilbagebetaling, mener direktøren.

Forebyggelse og motivation

Lægeundersøgelser af medarbejderne kan afsløre skjulte helbredsproblemer og sygdomme samt afdække, om livsstilsændringer er tilrådelige fx for at undgå truende sygdom. Ansatte med et allerede kendt helbredsproblem kan samtidig opnå bedre overblik over deres aktuelle sundhedstilstand og den optimale behandlingsvej. Formålet er på baggrund af konkrete fysiske målinger at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme samt motivere til en sund livsstil. Samtidig får arbejdsgiveren synliggjort sundhedsmæssige behov hos medarbejderne i anonymiseret form, siger overlæge Tage Jensen fra AROS Privathospital, som understreger vigtigheden af en forebyggende indsats.

De fleste sygdomme giver først symptomer efter nogen tid, og på det tidspunkt kan der allerede være sket uoprettelig skade på organerne. Med en helbredsundersøgelse er der mulighed for at afdække sygdom og risici, så behandling eller livsstilsændring kan iværksættes i tide. Samtidig nedsættes risikoen for kroniske følgetilstande, lyder det fra Tage Jensen, som er kardiologisk overlæge samt speciallæge i medicin og hjertekarsygdomme. Kollegaen Jens Korsgaard, speciallæge i lungemedicin og allergisygdomme, fremhæver desuden den gavnlige effekt, som et bedre helbred kan have på den daglige arbejdsindsats. Vi oplever, at undersøgelserne motiverer til øget fokus på helbredet, især i form af livsstilsændringer. Dermed opnår man som arbejdsgiver sundere, gladere og mere effektive medarbejdere.

Vigtigt med erfaring og kompetence

Ifølge Brancheforeningen for Sundhed og Forebyggelse (BSF) bør det personale, som udfører undersøgelserne, have opnået en anerkendt sundhedsfaglig uddannelse minimum på bachelorniveau, fx som sygeplejerske eller fysioterapeut. På AROS har man taget skridtet fuldt ud og besluttet kun at lade helbredstjekkene udføre af speciallæger med mangeårig erfaring. At foretage den korrekte faglige vurdering og opfange ethvert faresignal stiller krav til uddannelse og erfaring, vurderer Ole Momsen, som samtidig understreger væsentligheden af, at undersøgelserne udføres på et hospital. Så kan man gå direkte til udredning og behandling hos speciallæge samme sted, slutter han.

—–

Fakta:

Forebyggende helbredstjek omfatter i sin grundform typisk en lægesamtale samt måling af blodtryk, blodsukker, kolesteroltal, vægt, fedtprocent, BMI, kondital og taljemål. Når det er relevant, kan endvidere vælges ydelser som fx røntgen af lungerne, ekkokardiografi og belastningstest. Grundundersøgelsen kan som udgangspunkt afholdes af arbejdsgiver, uden at medarbejderne beskattes.

AROS Privathospital A/S består af 16 højt specialiserede klinikker. Ud over almen kirurgi arbejdes der med plastik-, bryst-, kar-, struma- samt ryg- og hoftekirurgi. Specialerne tæller desuden anæstesi, kardiologi, urologi, øjen- og hudsygdomme, allergiudredning samt rådgivning af kræftpatienter. www.arosph.dk

—–

Billedtekster:

Billede 1: Virksomheder kan hente milliongevinster på områderne sygefravær, trivsel og motivation ved at tilbyde medarbejderne helbredsundersøgelser.

Billede 2: Speciallæge Jens Korsgaard oplever, at undersøgelserne motiverer til øget fokus på helbredet, som kan have gavnlig effekt på den daglige arbejdsindsats.

Billede 3: Lægeundersøgelser af medarbejderne kan afsløre skjulte helbredsproblemer og sygdomme samt afdække, om livsstilsændringer er tilrådelige.

Billede 4: Formålet er på baggrund af konkrete fysiske målinger at forebygge livsstilsrelaterede sygdomme samt motivere til en sund livsstil, siger overlæge Tage Jensen.

Billederne kan hentes i højopløselige udgaver fra www.epicent.dk/aph.html.

Læs mere her

Vand er herligt og umuligt at undvære

Hovedparten af det menneskelige legeme består af vand. Kroppen forbruger det, men oftest er det vanskeligt at tanke op i løbet af dagen. Det gør en dansk kildevandsleverandør nu meget nemmere ved at introducere vand som Bag-in-Box i kølere til kontorerne.

Vand er nok den vigtigste ressource for alle levende væsener. Mellem 60 og 80 % af den menneskelige kropsvægt er vand, der bruges til at holde kroppens funktioner i gang. Derfor er det livsvigtigt at indtage tilstrækkeligt med vand hver dag.
Kroppen kan kun klare sig uden vand i få dage, hvorimod den kan klare sig uden mad i længere perioder.
I praksis skal vi indtage omkring 2½ liter vand hver dag og endnu mere, når det er meget varmt, eller vi udfører fysisk arbejde.
Den ene af de 2½ liter vand får vi automatisk gennem en varieret kost, mens de resterende 1½ liter skal drikkes i løbet af dagen. Det kan klares som en god tår vand, hver gang man er tørstig og kan komme til vand eller andre drikkevarer.
I forbindelse med træning klarer de fleste sig med vand inden de fysiske udfoldelser samt med en flaske undervejs. I hjemmet er det også nemt at drikke tilstrækkeligt med vand, men på jobbet får de fleste ikke nok at drikke.
Det har fået den danske kildevandsleverandør Company Water til at udvikle Big Box – et helt nyt koncept, hvor vandet leveres i 10 liter papkartoner, som man kender det fra Bag-in-Box-vinen. Fordelen er, at væsken opbevares i en kraftig, lufttæt plasticpose, mens kartonen omkring den sikrer, at lyset ikke påvirker væsken.

Vand på jobbet
Kaffe, te og sodavand er på de fleste arbejdspladser lige ved hånden, men de kan ikke benyttes som tørstslukkere og heller ikke give kroppen den nødvendige mængde væske.
Kaffe og te er nemlig ligesom øl og andre drikke med alkohol vanddrivende, så man udskiller mere væske, end man indtager, og derfor dehydrerer man, når man drikker dem. Sodavand og andre drikke kan tilføre væske til kroppen, men indeholder til gengæld sukker, kunstige sødestoffer, fedt eller andre tilsætningsstoffer, som man også bør undgå at få for meget af.
Man dehydrerer når man ikke får vand nok. Man bliver træt og sløv, mister evnen til at koncentrere sig og koordinere, ligesom reaktionstiden forlænges. De fleste vil, når de har fået for lidt at drikke, føle sig varme og få kvalme samt ondt i musklerne. Får man for lidt vand, kan man også få problemer med fordøjelsen.

Vand til børn og unge
En undersøgelse fra 2009 på University of East London har bekræftet, hvor vigtigt det er at drikke vand. Universitetet undersøgte vands indvirkning på børns erkendelse. I undersøgelsen lod man 58 drenge og piger i alderen 7 til 9 år løse en række øvelser. Halvdelen af dem fik 250 milliliter vand. Disse børn lavede bedre resultater ved en række visuelle opgaver. Forskerne vurderer, at det skyldes, at vandet er med til at forbedre strømmen af informationer mellem hjernecellerne.
Resultatet har fået Professionshøjskolen University College Nordjylland til at uddele 3.200 flasker vand til de nordjyske gymnasieelever i forbindelse med sommerens eksaminer. **)
Blot når man mangler vand, der svarer til 1-5 % af ens kropsvægt, kan man mærke, at man er dehydreret. Signalerne er blandt andet tørst, træthed og sult, der tit lokker til en et usundt dyk i slikposen.

En fordel for ansatte og arbejdsgiver
Selv om de fleste har flere vågne timer på arbejdspladsen end i deres hjem, er det ikke altid arbejdsgiveren sørger for vand for at holde medarbejderne friske. Mange arbejdspladser tilbyder sine ansatte gratis kaffe eller giver mulighed for en kaffeordning, men alt for få kan tilbyde sine ansatte rigelige mængder af koldt vand at drikke. Og specielt om sommeren, hvor Danmark ofte rammes af hedebølger giver det problemer.
I stedet vælger medarbejderne at drikke sodavand og andet, der ikke er lige så sundt for deres krop. Eller firmaerne vælger drikkevandsløsninger med store og uhåndterlige dunke, der er svære at holde rene.
Udviklingen på arbejdspladserne går mod at drikke vand frem for sodavand og at drikke kildevand frem for vand med kulsyre. De fleste er ved at få øjnene op for, hvor vigtigt vandet er for vores krop. Og de er klar over, at det skal være nemt at få fat i til glæde for både medarbejdere og arbejdsgiver.

Big Box i drikkevandskølere
– Med Big Box-løsningen kan det friske og kolde kildevand placeres ude i nærheden af medarbejdernes arbejdspladser, så de ikke behøver at gå i kantinen. Drikkevandskølerne skal blot tilsluttes en almindelig stikkontakt. Og boxen kan udskiftes af enhver af medarbejderne, forklarer Klaus Brink, Company Water.
Og så er den nye vandbeholder let at holde ren, fordi tappehanen ikke genbruges, og der ikke kommer luft ind i beholderen som på de store 5 gallons (18,9 liter)-vanddunke. Et problem mange arbejdspladser, hospitaler og plejehjem har oplevet.
– En af fordelene ved Big Box er, at den leveres af en af virksomhedens traditionelle leverandører, når de alligevel er i huset med frisk frugt, kaffe, kontorudstyr eller kantineprodukter. Company Water har allerede nu et landsdækkende distributionsnet af samarbejdspartnere, som sikrer, at alle virksomheder kan få leveret af netop den leverandør, de ønsker. Og der skal ikke en lastbil til at køre emballagen retur. Den bortskaffes i dagrenovationen, uddyber han.
Big Box-ideen er ikke kun begrænset til kildevand. Danish Bottling Company, der ejer Company Water, er de første i Europa, der har en produktionslinje med vandprodukter som Bag-in-Box. I fremtiden vil de kunne levere fx saft eller kildevand med smag af lime eller hyldeblomst i samme emballage og med samme hygiejne til fx plejehjem, hospitaler og virksomheder, hvor mange mennesker er samlet.
– Vi har udviklet Big Box, så den eliminerer de problemer, de traditionelle drikkevandsløsninger har givet på arbejdspladser, institutioner og i sundhedssektoren. Så i fremtiden vil det blive meget nemmere at sikre frisk, koldt vand til børn og voksne i hverdagen, slutter Klaus Brink.

*) http://roar.uel.ac.uk/jspui/handle/10552/448
**) http://www.ucn.dk/Forside/Uddannelser/Vand_klarer_hjernen.aspx

Facts om Big Box:
Størrelse: 19 x 19 x 32 cm
Indhold: 10 liter
Vægt: 10,3 kg
Holdbarhed uåbnet: minimum 6 mdr
Holdbarhed åbnet: 6 uger

Facts om Big Box kølere:

Model Basic:
Størrelse: 46,5 x 37,4 x 50 cm
Kræver kun tilslutning af 230 V.
Energiklasse: AAA
Kan køle tre Big Box ud over den, der tappes fra.
Køletemperatur: 8 grader

Model Professional:
Størrelse: 147,5 x 37,4 x 51,8 cm
Kræver kun tilslutning af 230 V.
Energiklasse: AAA
Kan køle tre Big Box ud over den, der tap

Læs mere her