Red din Sommer(vægt) med nemme strategier

Det sker for mange, at vægten løber løbsk om sommeren, fordi de hyggelige ferievaner tynger på vægtskålen. Isvafler, grillpølser, fadbamser og kølig hvidvin hører til en dejlig sommerferie, men uden gode strategier, kommer det nemt til at koste op til flere irriterende feriekilo.Det er svært at sige nej, når først tænderne er løbet i vand og man har fået øje på det lækre. Også selvom man faktisk havde besluttet sig for at være standhaftig og modstå de fedende fristelser. Men at forsøge at modstå er nok den sværeste – og den kedeligste strategi, man overhovedet kan vælge.

For det første vil det føles som savn og sur kamp, hver gang man tænker på det gode, der er strengt forbudt. Og for det andet kan man ikke undgå at få en grim følelse af nederlag, når man alligevel siger ja til den store is, grillpølse nr. 4 eller det 3. glas vin. For hvem vil gå glip af nydelse og hygge, når det er sommer i godt selskab Og pludselig kan det også være lige meget med vægten.

På den måde bliver den ellers så hyggelige sommertid til en stresset periode, hvor man svinger mellem standhaftighed og laden-stå-til. Og mellem håb om at tabe sig – og opgivelse, fordi man åbenbart ikke har nogen rygrad. Det går ud over vægten, som løber løbsk, fordi man bliver “fristet over evne” – og det går ud over humøret, fordi man igen ikke kunne leve op til sine egne forventninger.

Lone Ladefoged fra Slankestudiet.dk foreslår en anden og mere effektiv strategi. Uden forbud og løftede pegefingre. Mærk din krop, drop kamp og forbud – og smag på det, du godt kan li’.

Kodeordene er positiv fremtidsvision, effektiv spisestrategi – og god kontakt med kroppen. Tre gode strategier, når du vil gå den mest behagelige og direkte vej til naturlig vægt. Og ja, det tager tid og kræver øvelse før du mestrer strategierne, men hvorfor ikke gå i gang nu, og lade denne sommer blive en god begyndelse. Tænk om du kunne få en afslappet og nydelsesfuld sommer uden at tage på – og uden at føle, du går glip af noget.

1. Læg en bevidst og realistisk plan. Hvad vil du ha’ til at ske her i sommer Hvordan vil du helst ha’ det, når ferien er slut Skal vægten være stabil – eller vil den gå op eller ned Se for dig, hvad du ønsker i fremtiden og brug dit indre billede som vejviser. Hvordan ser du ud, når du har haft en dejlig sommer Og når du er blevet slank Med et positivt selvbillede i fremtiden, kan du se hvorfor du vil vælge anderledes end du plejer – og du kan se dit næste skridt. Det gør en kæmpe forskel om du tænker på dig selv som én, der stadig er for tyk og stadig kæmper – eller én, der har fundet melodien og nyder dansen som naturligt slank.

2. Find ud af, hvordan du vælger det, du spiser. Mad er først for fremmest næring til kroppen. Men det er også nydelse, hygge, trøst og en hel masse andet. Spiser du, fordi du keder dig For at værdsætte den, der har lavet maden For at bidrage til den gode stemning Fordi du plejer, og ikke vil ha’ de andre til at spørge, om du nu er på kur igen Der er andre måder. Er du ikke bevist om, hvordan du vælger, ryger der nemt mere ind, end du faktisk har lyst til. Men hvis du vænner dig til at overveje, hvorfor du spiser, og hvad du helst vil ha’ i maven, slipper du for at spise det, du plejer at fortryde bagefter. Overlader du valget til følelserne og sanserne, går det galt. For følelserne skifter som vinden blæser. Og sanserne vil altid gerne nyde. Tænk hellere på sanserne som din kvalitetskontrol, der sørger for at du vælger noget godt. Det går bedst med vægten, når kroppen og fornuften får det sidste ord.

3. Er du mest tilstede “i hovedet” og tænker dig til alting, er det svært at få vægten ned. For så glemmer du at mærke efter, hvordan du har det, og hvad du har lyst til. Er du i god kontakt med dig selv og din krop, fungerer alting meget bedre. Det er ikke tilfældigt – det er god strategi. Gå efter det, der får dig til at mærke kroppen. Træk vejret dybt. Stræk dig. Mærk kærligheden. Lyt med hjertet. Vær langsom. Masser din fødder. Svøm. Dyrk yoga. Prøv også at trække din opmærksomhed væk fra andre mennesker og ind til dig selv, så kan du mærke hvordan du har det. Du hører først og fremmest hjemme i din krop. At indtage kroppen er et vigtigt og interessant studie, og det er bestemt umagen værd. Både i forhold til vægten – og alt muligt andet.

Læs mere her

Advarsel mod farlige slankeprodukter med indhold af DMAA

Fødevarestyrelsen advarer mod to farlige slankeprodukter, som markedsføres til de danske forbrugere på dansksprogede hjemmesider. Det drejer sig om produkterne Phentemin375 og StackerX12, der begge ifølge oplysninger fra hjemmesiderne (www.phen375.com og www.stackerx.dk) indeholder det farlige stof 1,3-Dimethylamylamin som forkortes DMAA.

Fødevarestyrelsen har flere gange tidligere advaret mod stoffet DMAA, da der har været tilfælde, hvor personer har oplevet alvorlige effekter som hjerneblødninger og hjertestop efter indtagelse af produkter med et indhold af DMAA.

Forbrugerne opfordres derfor til at kassere produkterne.

Af hjemmesiderne fremgår der adresser i England, så Fødevarestyrelsen har informeret de britiske myndigheder om hjemmesiderne.

Gode råd til forbrugerne
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på www.altomkost.dk.

Læs mere her

Ny træningsteknik kan afhjælpe efterfødsels-gener hos hver anden kvinde

Hver anden kvinde, der har født, har permanent delte mavemuskler og gener såsom lænde- og bækkensmerter, fordøjelsesproblemer og stædig topmave. Tupler Technique™, som nu er kommet til Danmark, får beviseligt mavemusklerne til at vokse sammen igen – og alle kan hjælpes, også selv om fødslen ligger år tilbage. Rigtig mange kvinder går rundt med delte mavemuskler uden at være klar over det og uden at forbinde det med de gener, det giver – eksempelvis lændesmerter, ustabilt bækken, mave-tarm-problemer som forstoppelse og oppustethed og i det hele taget en mave, der bliver ved med at se gravid ud, selv om man i øvrigt er slank. En undersøgelse viser, at hele 60 pct. får permanent adskilte mavemuskler, også kaldet rectus diastase, i forbindelse med første graviditet – og ved flere graviditeter øges risikoen yderligere.

Enkelt at genoptræne
”Den gode nyhed er, at det er rimelig simpelt at genoptræne og få kroppen tilbage. Et amerikansk studie dokumenterer, at alle, der følger Tupler Technique™-programmet, kan lukke diastasen og blive smerterne og topmaven kvit, så der kun er eventuelle strækmærker og løs hud tilbage. Og det gælder, uanset om man fødte i går eller for 25 år siden – det er blot et spørgsmål om, hvor lang tid det tager,” fortæller Sussi Noble, der er en af de blot to specialister i Danmark, som underviser i Tupler Technique™.

Nogle heler på blot seks uger, når de følger det intensive program, mens det for andre tager længere tid, afhængigt af blandt andet diastasens størrelse, hvor længe man har gået med den, og ikke mindst hvor god man er til at følge programmet.

Traditionelle mavebøjninger hjælper ikke
Tupler Technique™ er udviklet i USA, og Sussi Noble og Katarina Polster har som de eneste i Europa taget den specialiserede uddannelse, der kræves for at kunne undervise i teknikken. Den evidensbaserede Tupler Technique™, som har specifikt fokus på delte mavemuskler, rummer fire aspekter: øvelser, et mavebælte man skal bære i en periode, træning af ergonomi i hverdagen (fx løfteteknik) og endelig det at komme korrekt ned i og op fra liggende stilling.

”Man kan ikke bare lave øvelserne uden mavebæltet – eller nøjes med at gå med bæltet uden at lave øvelserne. Alle de fire elementer af programmet er nødvendige, for at helingen sker. Mange tror, det bare gælder om at lave en masse mavebøjninger, men traditionel mavetræning belaster faktisk musklerne på en uhensigtsmæssig måde. Det er nødvendigt at hele bindevævet og træne de dybereliggende muskler, hvis mavemusklerne skal samles igen, og dét sker ikke ved almindelig mavetræning,” forklarer Sussi Noble.

Træner også gravide
Hun og Katarina Polster underviser også gravide:
”I vores stillesiddende samfund bliver mavemuskulaturen så svag, at den let deler sig under en graviditet – og jo større deling, desto større skade gør man på mavemusklerne under fødslen. Vi hjælper de gravide med at styrke muskulaturen, så de kan presse mere effektivt, undgå komplikationer og hurtigere komme sig efter fødslen,” lyder det fra Sussi Noble.

Læs mere her

Sørg for, at du kan nyde det!

Brug endnu flere timer på at arbejde, sørg for at undgå motion og spis, som var der ikke en dag i morgen. Og spis hellere noget syntetisk end noget naturligt. Det er opskriften, som flere og flere følger og som giver os et kortere liv. Måske er det godt nok, for med den livskvalitet du kan få med ovennævnte opskrift, er der ikke særlig meget ved at leve alt for længe.

Den lettere provokerende udtalelse kommer fra kiropraktor Helle Kærskov, der nu lancerer resultatet af mange års forskning og arbejde med kostens og den generelle livsstils indflydelse på både sygdomme, overvægt og generel livskvalitet: Total Health.

Om konceptet Total Health, der nærmest er et kursus– og coachingforløb, fortæller Helle Kærskov: "Jeg har i årevis mødt mennesker af begge køn, i alle aldre og fra alle sociale lag, som er kommet til min klinik med skavanker og sygdomme, som alt, alt for ofte udspringer fra dårlig kost og forkert levevis. Og jeg har hørt alle undskyldningerne om genetisk betinget overvægt, for meget arbejde og alle de andre forklaringer, vi jo alle sammen kender og måske bruger selv Fakta er, at alle kan lære at vende udviklingen og få det bedre. Og det er præcist det, vi vil lære mennesker med Total Health og det er for både raske og syge, tykke og tynde og dem midt imellem".

360 graders syn på livskvalitet
Helle Kærskov er uddannet kiropraktor, og hun har drevet en anerkendt klinik i Gilleleje fra 1990 og frem til efteråret 2007, hvorefter hun har helliget sig udviklingen af det nye koncept, der altså har fået navnet Total Health. Helle Kærskov fortæller: "Navnet er opstået som en logisk følge af, at det er en 360 graders anskuelse, vi lægger på helbredet hos os. Hvad hjælper det at motionere, hvis du ødelægger andre dele af din krop med dårlig mad eller forkert arbejdsstilling Og hvorfor overhovedet bekymre sig om overvægt, hvis den er kombineret med 30 cigaretter om dagen Begge dele ødelægger dit liv, så skal du leve bedre og længere, skal vi have alt med".

Total Health et år der gør en forskel
Som deltager i et forløb med Total Health får du faktisk et års positiv "opdragelse", der giver et enestående indblik i, hvordan kosten, livsstilen og det mentale til sammen danner vores liv. Endnu vigtigere end indblikket er, at du får en komplet vejledning og en "værktøjskasse" til at spise og leve på en måde, der giver dig bedre modstandsdygtighed mod sygdomme, større livsglæde og en mere passende vægt. Det hele uden nogen form for mirakelpiller, hokus–pokus eller andet uhåndgribeligt.

Et forløb starter med fem dages ophold på Rømø Golf og Wellness Center, hvor det handler om kostvejledning, yoga, tarmskylning, lækker og sund mad og meget mere. Derefter er der yderligere ni dage i forløbet, der strækker sig over ét år i alt.

En time til at tage det næste skridt
Helle Kærskov turnerer i den kommende tid rundt i landet med et gratis foredrag, der kontant og direkte sætter tingene på spidsen og giver et indblik i, hvad der kan nås på et Total Health forløb. Det første foredrag finder sted i København den 11. december kl. 19.30 i Kulturhuset på Islands Brygge. De følgende foredrag er spredt ud over resten af landet datoer og steder kan ses på www.totalhealth.dk

"Slut med slankekure, der ofte skader kroppen mere, end de gavner. Og slut med træthed, tristhed og stress. Jeg påstår, at du kan leve bedre, sundere og længere ved at gøre det med lidt omtanke. Og helt ærligt: Hvad er der ved at have nået både villa, samtalekøkken, sommerhus og stor bil, hvis du ikke er i stand til at leve længe og godt, så du kan nyde det ", slutter Helle Kærskov.

[Billede: Helle Kærskov] 

Læs mere her

Weighlevel hjælper dig af med de overflødige jule-kilo

Når juleanden er fortæret og flæskestegen spist, er de desværre ikke forsvundet. En stor del af den gode fede julemad ender med at sætte sig på sidebenene. Ofte med sygdomme og dårligt selvværd til følge. Weighlevel er et unikt nyt produkt baseret på kombinationen af fire velrenommerede urter fra den græsk–arabiske urtetradition. I et studie med 66 personer tabte deltagerne et kilo om ugen i snit, uden at ændre deres kostvaner på anden vis end at holde sig til 3 daglige hovedmåltider. Samtidig har studier af Weighlevel vist en forhøjet forbrænding af fedtvæv..

Sprunk–Jansens Weighlevel består af urterne løvefod, olivenblad, spidskommen og grå mynte. Disse urter er blevet anvendt som plantemedicin i århundreder og spidskommens egenskaber nævnes både i gamle egyptiske skrifter og i Biblen. Med hjælp fra moderne videnskab er disse urter blevet sammensat i det unikke og innovative Weighlevel, hvor de supplerer hinanden på optimal vis.

Dr. med. Eli Kassis siger om Sprunk–Jansens Weighlevel at der er klare beviser for positive resultater. Weighlevel forstærker og forlænger oplevelsen af mæthed, så man simpelthen spiser mindre, samtidig med at det forhøjer fedtforbrændingen i kroppen.

Weighlevel er tilmed et rent naturprodukt og således mildt for kroppen. Ingen bivirkninger blev rapporteret ved studierne af Weighlevel, som derfor er et både sikkert og effektivt alternativ til de kemiske slankemidler.

Weighlevel tages 3 gange om dagen, en halv time før måltidet. En nem og naturlig måde til at få smidt de overflødige kilo. Produktet kan købes i Matas, Magasin og helsekostbutikker for 269 kr. for en måneds forbrug.
 

Læs mere her

Tre internationale nyheder fra Phonak

På den internationale messe EUHA præsenterer Phonak tre nye apparater. Apparaterne skal sikre, at Phonak fortsat er helt fremme i førerfeltet.

"Kampen om kunderne skal vindes på innovation, og derfor bruger vi mange ressourcer på at udvikle nye apparater, der imødekommer brugernes behov både teknologisk og designmæssigt," siger direktør i Phonak Danmark, Søren Hougaard.

De tre nye apparater, som Phonak lancerer på den internationale messe EUHA, er:

Exélia
Naída
inspiro

Exélia
Flagskibet blandt de tre produkter er Exélia, der er afløser til topproduktet Savia Art. Exélia kan bl.a. tilbyde fjernbetjente retningsmikrofoner, ægte stereo og integration med bluetooth enheder. De to sidstnævnte funktioner betyder, at mennesker med hørenedsættelse langt om længe får mulighed for trådløs kommunikation med samme gode lydkvalitet, som folk med normal hørelse har haft i årevis.
Læs mere i vedhæftet faktaark.

Naida
Naida er et såkaldt UltraPower–apparat til svært hørehæmmede. Det er til dato det slankeste og mindste inden for denne kategori af apparater. Udover at brugerne vil kunne presse endnu mere lyd af apparatet, er det også vandafvisende, hvilket gør det attraktivt for sportsudøvere med svære hørenedsættelser.
Læs mere i vedhæftet faktaark.

inspiro
inspiro er et nyt FM–system, der er udviklet til undervisningsbrug og er fuld af nye features. F.eks. kan op til ti sendere kobles sammen i ét netværk. inspiro tilpasser også FM–niveauet i forhold til støjniveauet i undervisningslokalet.
Læs mere i vedhæftet faktaark.
 

Læs mere her

Sygeplejerske smed sin mavesæk i skraldespanden

Inden sin fedmeoperation vejede Lotte 107 kg – fordelt på blot 162 cm. Siden hun fysisk smed et stort stykke af sin mavesæk i skraldespanden, er hun gået fra størrelse 48 til 38 og har gennemført flere halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. 41-årige Lotte Thomsen Rydahl fra Højbjerg var ikke overvægtig som barn, men da hun i gymnasiet fik job i en pølsevogn, gik det galt. Mors madpakker blev skiftet ud med burgere, pølser og sodavand, og grunden blev lagt til 25 års svær overvægt. – Det er jo ikke raketvidenskab. Hvis du tager på, er du enten forud med at spise eller bagud med at gå på toilettet. Og jeg spiste så meget, at en havnearbejder ville få svært ved at følge med, griner århusianeren, der med egne ord altid har været ’den glade pige’. I årene som overvægtig var hun dog langtfra i så godt humør indvendigt som på facaden. Ikke mindst derfor har Lotte prøvet de fleste slankekure. – Kålkuren, sult-dig-selv-kuren, suppekuren og mange andre. På et tidspunkt tabte jeg faktisk 25 kg, men tog bagefter 50 på, så det turde jeg ikke prøve igen, sukker hun.

– Jeg har altid haft svært ved at styre kalorieindtaget. Og jo større maven blev, jo mere sulten blev jeg. Så selvom jeg var aktiv, sneg kiloene sig bare på. Især under graviditeten. Jeg havde en forkærlighed for chokolade og blev 30 kg tungere. Selvom jeg altid har været en humørbombe udadtil, var jeg ofte ked af det indvendigt på grund af de mange kilo, siger den 41-årige intensivsygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, der i dag betegner sig som ’helt igennem glad’.

Skræmt, da vægten passerede 100

Vendepunktet blev den sommer, hvor vægten rundede 100 kg. – Her blev jeg for alvor bekymret for mit helbred. Jeg er kun 1,62 høj, så jeg var efterhånden rigtig langt over min idealvægt. At jeg stort set ikke kunne skrue mig ned i forlystelserne i Djurs Sommerland, gjorde det bestemt ikke bedre. Samtidig begyndte familien at stikke til mig, så nu skulle det være slut, fortæller Lotte, som med et Body Mass Index (BMI) på 40,6 var svært overvægtig. Alligevel kunne hun ikke få en fedmeoperation på det offentliges regning. Her er kravet et BMI på mindst 50, eller at man lider af følgesygdomme. Derfor valgte Lotte selv at betale for en gastric sleeve fedmeoperation på privathospitalet Aleris-Hamlet i Aarhus. Pengene lånte hun af sine forældre.

– Det er min erfaring, at en sleeveoperation ofte er det bedste valg, når overvægten udelukkende skyldes overspisning. I lang tid gik jeg rundt med materiale om de forskellige operationer, som jeg ofte drøftede med kollegerne, siger sygeplejersken, der også har taget initiativ til en Facebookgruppe for sleeveopererede. – Kun et par medlemmer har oplevet alvorlige komplikationer. Den ene er opereret i udlandet, og så er hjælpen desværre langt væk, advarer Lotte, som selv smed den bortopererede del af mavesækken i skraldespanden. – Det var vigtigt, for den har aldrig gjort mig noget godt, forklarer hun.

Væk med konstant sult

Operationen blev startskuddet til et varigt vægttab på 40 kg samt et sundt og slankt liv, hvor Lotte ikke længere behøver købe sit tøj i specialbutikker. Selv skostørrelsen er krympet. – Det mest mærkelige var nok, at den lille stemme bag øret forsvandt. Førhen bildte den mig ind, at jeg var sulten hele tiden. Nu er den væk, og jeg savner den ikke, konstaterer hun. – Det er dog stadig ikke altid lige nemt, for en gang imellem spøger de gamle vaner stadig, og så skal man kæmpe imod. Jeg plejer altid at sige, at man kun bliver opereret i maven og ikke i hovedet. Operationen giver ikke mulighed for at spise, hvad man vil, men er en hjælpende hånd til at lægge livsstilen om og undertrykke den evindelige sult, forklarer Lotte.

Og livsstilen er i høj grad omlagt. Nu dyrker Lotte zumba en håndfuld gange om ugen og har gennemført to halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. – Jeg giver mig stadig lov til at spise usundt en gang imellem. Men med sund mad til daglig holder jeg gejsten oppe og den gamle livsstil nede, og motionen gør mig glad i låget og giver mentalt overskud til at gøre det rigtige. Det vigtigste er, at jeg nu kan leve et aktivt liv med min datter. Jeg er meget opsat på, at hun skal få nogle gode vaner, så hun ikke ender i samme situation som mig.

Fakta: Gastric sleeve er en kikkertoperation, der muliggør vægttab ved at begrænse fødeindtagelsen og mindske sultfølelsen. Ved operationen fjernes størstedelen af mavesækken, som dermed får form som et langt ærme, der kan rumme mellem 50 og 200 ml. Da mavesækken samtidig beholder sin funktion, kan man indtage mindre føde end tidligere og opnår en hurtig og langvarig mæthedsfornemmelse. Der gribes ikke ind i tarmsystemet, hvilket nedsætter risikoen for bl.a. tarmforsnævring, fejlernæring, afkalkning af knoglerne samt blod-, vitamin- og proteinmangel. De få, der ikke taber sig tilstrækkeligt, kan få operationen omgjort til en gastric bypass. Yderligere information findes på www.aleris-hamlet.dk.

Læs mere her

Pressemeddelelse vedr. Operation X og slankeprodukter.

Den 12.04.2007 kl 20.00 viser TV2 udsendelsen, Operation X – det illegale slankemarked.

I udsendelsen optræder workoutshop.se som en af internet–virksomhederne der forsyner Bl.a. danske forbrugere med ulovlige slankeprodukter.
Produktet der omtales i forbindelse med Workoutshop, er Therma Power i den blå version.

Produktet indeholder bl.a. koffein og synephrine/synefrin. Denne ( blå ) version af Therma Power må IKKE forveksles med den røde Therma Power der indeholder efedrin/mahuang, et stof der er ulovligt i alle EU lande.
Fødevarestyrelsen udtaler i en pressemeddelelse den 01.03.2007 bl.a. at " produkter med en kombination af stofferne synephrin og koffein, er både ulovlige og farlige"

Indtil pressemeddelelsen har det ulovlige indhold i disse slankepiller, reelt kun været koffein. Synephrine/synefrin er optaget på Fødevarestyrelsens egen drogeliste og er som sådan lovligt at bruge i anmeldte og godkendte kosttilskud. Det må dog formodes at synephrine/synefrin nu fjernes fra drogelisten.

Hos Workoutshop er vi naturligvis ikke interesserede i at skade vores kunder og da der nu i Danmark er en påstand fremme om at dette og lignende slankeprodukter kan være skadelige, er salget af dem naturligvis ophørt.

Det er vores indstilling at salg af koffeinholdige produkter, ikke ligefrem berettiger en optræden i så kontroversielt et program som Operation X. Samtidig skal det bemærkes at Operation X på intet tidspunkt har vist interesse for en reel dialog med os.

Vi har derfor valgt ikke at udtale os til programmet, da vi følte at den journalistiske standard har været for lav.

Hos Workoutshop lægger vi vægt på at drive en seriøs virksomhed og vil naturligvis følge danske regler. Men det skal også siges at de danske regler er de mest restriktive regler i EU og en lang række af de produkter vi ikke må sælge, gerne må sælges i resten af EU.

Vi må samtidig gøre opmærksom på at reglerne omkring kosttilskud og sportsernæring i Danmark, hører til de mest restriktive i EU. Regelsættet fremstår uklart og ulogisk, og gør det meget vanskeligt at drive en reel forretning fra Danmark.
 

Læs mere her

Fedtforbrænding foran fjernsynet med nyt træningsredskab – GYMSTICK

Det vrimler med nye og forskellige former for træning i dag. Nyeste skud på stammen er et redskab ved navn GYMSTICK . GYMSTICK er træning med en stang og to fastmonterede elastikker sat sammen til redskabet ved navn GYMSTICK .

GYMSTICK er det fuldendte træningsredskab til funktionel muskeltræning, hvor du træner de elementer, som kroppen har behov for i hverdagen. Samtidig strammer du op, kommer i god form og sætter forbrændingen i top. Du træner arme, ben, mave og ryg styrke, udholdenhed, balance, koordination og stabilitet og så får du sved på panden. Alle store som små muskler i kroppen bliver brugt. For de fleste mennesker forbedres også konditionen ved træning med GYMSTICK .

Med GYMSTICK har du det hele det er dit eget lille fitness center. Træning med Gymstick henvender sig til alle uden undtagelse.

GYMSTICK former, styrker og slanker.
GYMSTICK giver funktionel styrke og form til arme og ben.
GYMSTICK giver flad mave og stærk ryg.
GYMSTICK styrker balance og koordination.
GYMSTICK giver sved på panden og et kick til kredsløbet og forbrændingen.

DVD "Fit med GYMSTICK "
Fysioterapeut og instruktør Lotte Paarup har udgivet DVD´en "Fit med GYMSTICK ", som indeholder et komplet træningsprogram med GYMSTICK .

Kontakt os meget gerne for rekvirering af DVD for anmeldelse, artikel om GYMSTICK , fotos eller spørgsmål.
 

Læs mere her

Slank inden sommer

Om en lille måneds tid begynder shorts og korte kjoler at indtage gadebilledet. Men hvordan slipper du af med vinterens ophobede fedtdepoter uden at gå helt i gråt Det kan du få inspiration til på et informationsmøde onsdag den 30. april kl. 19 i Voxeværket i Roskilde Påsken har overvejende vist sig fra sin solrige side, og udendørsaktiviteterne har trukket mange uden for i haver og i naturen. Solens varme varsler sommerens komme, men ikke alle ser frem til badeferier og offentlig fremvisning.

Du er ikke alene
Hvis du er en af de mange danskere, der gruer for at åbne garderobeskabet med sidste års sommertøj, så er der trøst at hente, for du ikke alene.

Hvert forår går et utal af danskere på den ene slankekur efter den anden for at blive klar til sommersæsonen. Ugebladene og diverse TV-shops lokker med alle mulige tips og produkter, men hvad skal man vælge

Ikke to mennesker er ens
– Vi er alle forskellige, og den samme slankekur passer ikke til alle. Det handler derfor om at finde ud af, hvad der passer til den enkelte. Har man for eksempel en stresset hverdag og svært ved at finde tid til planlægning af sund mad Eller har man fået en dårlig vane med trøstespisning
– Den slags spørgsmål er vigtige at få afdækket, så man kan få opstillet en plan for overkommelig ændring af vanerne, fortæller Annett Jeppsson, der er sygeplejerske og ernæringskonsulent.

Hun har gennem rådgivning samt regelmæssige samtaler med vejning og måling det sidste år rådgivet flere end 50 kvinder og mænd til vægttab og livsstilsændringer. Størstedelen har tabt mellem 10 og 20 kilo.

Vægttabsvejledning efter temperament
– Nogle vil helst have personlig og individuel vejledning. Andre har det godt med at komme i en gruppe, hvor man kan udveksle idéer og give hinanden dét lille skub, der indimellem skal til for at komme i gang med noget nyt, fortæller Annett Jeppsson, der tilbyder både individuelle forløb samt vejledning i grupper.

Informationsmøde om vægttab
Hvis man gerne vil i gang med at tabe sig, inden solen står for højt på himlen, kan man komme til gratis informationsmøde onsdag den 30. april kl. 19.00 i Voxeværket på Københavnsvej 81 i Roskilde.

Her sætter Annett Jeppsson fokus på overvægt og kostvejledning, ligesom hun giver eksempler på nogle af de vægttabsprogrammer og gode råd, der med fordel kan anvendes af forskellige mennesker alt efter behov og arbejdssituation.

Kursus for hold
På mødet kan man også få mere at vide om et kursusforløb, der starter i maj.
– Kurset er udviklet til et mindre hold, hvor vi gennemgår kost- og motionsproblematikker. Vi kommer
også ind på nogle af de faktorer, der gør det svært for mange at holde et vægttab. Deltagerne bliver
vejet og målt, og de får råd og redskaber til at holde vægttabet bagefter.
– Og lige som ved de individuelle forløb tager rådgivningen udgangspunkt i det enkelte menneskes
vaner og hverdag. Dermed får vi de bedste resultater, understreger Annett Jeppsson.

Faktaboks: Annetts slanketips
1. Når du skal kickstarte dit vægttab, så vælg en kur og motionsform, der passer til dit temperament
og din livsstil.
2. Selvom dit vægttab er gået i stå, så hold fast i dine nye vaner. Din vægt kan svinge engang imellem,
og derfor er det vigtigt at holde motivationen oppe.
3. Fokuser på at ændre din levemåde og ikke kun på selve vægttabet. Et varigt vægttab kan godt
kombineres med et hurtigt vægttab under kontrollerede forhold.
4. Få en træningspartner og udnyt fællesskabet og konkurrence-genet til at få motivationen frem.

Læs mere her