Højsæson for husstøvmider

Omfanget af allergi relaterede sygdomme er gennem de seneste 50 år steget så voldsomt i hele den vestlige verden, at de efterhånden er blevet folkesygdomme. Alene i Danmark regner man med, at mindst en fjerdedel af befolkningen har en eller flere overfølsomhedssygdomme, og antallet er steget eksplosivt de seneste år. I en gennemsnitlig skoleklasse har hver 10. barn allergi.

Nogle har indtil nu negligeret disse sygdomme en smule, og for manges vedkommende "lært at leve med" symptomerne. Tendensen er heldigvis, at allergisygdommene i stigende grad behandles på lige fod med andre sygdomme. I USA er allergi den 6. mest almindelige årsag til udvikling af en kronisk sygdom.

De stoffer der udløser de allergiske reaktioner kaldes allergener. Eksempler på de mest almindelige inhalationsallergener er f.eks. pollen, husstøvmider, skimmelsvampe, pelsdyr m.v. Derudover er en del mennesker allergiske overfor f.eks. planter, kosmetik, kemikalier, nikkel, madvarer, medicin, hvepse m.v.

Allergisygdomme medfører, afhængigt af symptomernes sværhedsgrad, generel nedsat livskvalitet og kan give en del begrænsninger i såvel fysisk som social livsudfoldelse. Den allergiske person må eventuelt undgå at komme bestemte steder, ophøre med sit arbejde eller bestemte fritidsaktiviteter, have et højt antal sygedage m.v. Konsekvenserne kan let komme til at påvirke ikke alene den pågældende allergiker, men også i nogen grad familiens dagligdag.

Husstøvmideallergi
Husstøvmideallergi er næstefter pollenallergi den mest udbredte. Sygdommen medfører generende symptomer som bl.a. løbende eller tilstoppet næse, røde kløende øjne, hoste eller måske udslæt og kløe. Symptomerne er som regel værst i løbet af natten og om morgenen, og kan let forveksles med almindelig snue eller høfeber. Selvom generne mærkes hele året, er det netop på denne årstid højsæson for vækst af husstøvmider.

Det er vigtigt at forebygge og behandle allergi – f.eks. er husstøvmideallergi en af de mest almindelige årsager til allergisk astma. Således kan der påvises allergi hos 80–90% af skolebørn med lungesygdommen astma. Ved mistanke om husstøvmideallergi, anbefales det at kontakte lægen for nærmere undersøgelse.

Husstøvmider er små hvide 8–benede spindeldyr som normalt ikke kan ses med det blotte øje da de måler fra 0,1 til 0,6 mm. Det er afføringspartiklerne og dele af døde husstøvmider, som forårsager de allergiske symptomer. Disse partikler er meget små 0,005–0,04 mm, i sengestøv endda ned til 0,001 mm. Indånding af selv ganske få partikler kan hos sarte personer være nok til at vedligeholde allergisymptomerne.

Husstøvmiderne behøver føde, varme og fugt for at trives og formere sig. Føden består af hår og kropsskæl, som findes til overflod i sengen, mens den nødvendige varme opnås ved 17–32 graders varme, altså normal indendørstemperatur. Eftersom husstøvmiden optager vand direkte gennem huden er den helt afhængig af luftens fugtighed. Hvis fugtigheden i boligen overstiger 50%, formerer miderne sig, mens de trives bedst ved en relativ luftfugtighed på 70–80%. Omvendt har husstøvmiderne meget svære eksistensvilkår hvis den relative luftfugtighed holdes under 45%.

Hvis man effektivt vil forebygge symptomerne, bør man derfor indledningsvis forsøge at nedbringe luftfugtigheden i boligen. Det anbefales, at indarbejde fugtreducerende vaner, og foretage flere daglige udluftninger.

Herudover bør soveværelset, og især selve sengemiljøet, holdes helt fri for husstøvmider. Koncentrationen af miderne er primært knyttet til soveværelset, og her især til sengemiljøet, hvor der er optimale vækstbetingelser med hensyn til fugt, føde, varme m.v. I hovedparten af danske boliger er midevæksten i madrasser, hovedpuder og dyner, tilstrækkelig høj til at give problemer for allergiske personer. Med tanke på, at der hver nat tilbringes mange timer i sengemiljøet, er det derfor især her, at den primære forebyggende indsats skal sættes ind.

Hovedpuder, dyner og evt. rullemadrasser bør vaskes jævnligt på 60 grader, da dette hver gang dræber miderne. Samtidig forsynes madrassen med et særligt allergibetræk, som er uigennemtrængeligt for husstøvmider. Man kan eventuelt også forsyne hovedpuder og dyner med allergibetræk. Det er naturligvis en forudsætning, at allergibetrækket har dokumenterede produktegenskaber.

Den anbefalede fremgangsmåde for forebyggelse mod husstøvmider i sengemiljøet, har vist sig at være yderst effektivt, og anbefales herhjemme de fleste speciallæger og bl.a. af Astma–Allergi Forbundet. Senest har danske læger i en undersøgelse dokumenteret, at ¾ af de medvirkende børn, kunne nedsætte deres forbrug af astmamedicin til mindst det halve niveau, alene ved at følge anbefalingerne for forebyggelse.

Husstøvmider tilintetgøres ikke umiddelbart af kulde. De kan overleve ved lave temperaturer eller i tørre omgivelser, men de formerer sig ikke. De dør først efter et par uger ved nul grader eller efter nogle døgn ved 18 grader. Rensning dræber husstøvmiderne, men fjerner ikke de symptomfremkaldende allergener.

Der findes en del allergivenlige dyner, puder og madrasser på markedet, som ifølge producenten begrænser forekomsten af husstøvmider i sengemiljøet. Imidlertid er en begrænsning ikke i sig selv tilstrækkeligt. Det er derfor nødvendigt, enten at betrække sådanne hovedpuder, dyner og madrasser med et husstøvmidetæt allergibetræk, eller alternativt vaske dem løbende på 60 grader. Herudover foreligger der normalt ikke klinisk dokumentation for produktegenskaberne.

Det anbefales at gøre grundigt rent en gang om ugen. Forekomsten af husstøvmider beror primært på luftfugtigheden, og ikke utilstrækkelig rengøring. Derfor løser overdreven rengøring ikke i sig selv problemet. Rengøring er dog med til at forbedre indeklimaet, nedsætter mængden af støv, og frem for alt kan man derved fjerne ganske mange af de allergenpartikler som fremkalder den allergiske reaktion.

Intensiv støvsugning kan midlertidigt også medvirke til at nedbringe allergenmængden, men påvirker kun i ringe grad antallet af levende husstøvmider.

For bestilling og yderligere information om ALLERGY CONTROL® allergibetræk, ring 4499 1432 eller læs mere på www.jepsenimport.dk
 

Læs mere her

Test dine lunger

Få testet dine lunger onsdag den 17. november på den internationale KOL-dag. KOL står for kronisk obstruktiv lungesygdom. Sygehusene i Holbæk, Slagelse og Roskilde markerer dagen.

Over hele verden medfører KOL mange dødsfald. Omkring 90 procent af alle tilfælde skyldes rygning, og KOL er tidligere blevet kaldt rygerlunger. KOL er desværre en sygdom, der konstateres flere og flere tilfælde af.

Lider du af åndenød
Det er vigtigt at tage åndenød meget alvorligt. Årsager til åndenød skal undersøges grundigt, og åndenød er det vigtigste symptom på KOL.

Få testet dine lunger
Onsdag den 17. november kan du få målt din lungefunktion og få talt med personalet om eventuelt rygestop og livsstil. Det foregår helt anonymt og er primært for rygere og eks-rygere.

Arrangementet foregår:

På Holbæk Sygehus
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk. Kl. 14-18 medicinsk ambulatorium.

På Roskilde Sygehus
Køgevej 7-13, 4000 Roskilde. I forhallen ved cafeen kl. 12-14.

I Slagelse
Vestsjællandscentret, Jernbanegade. Ved rulletrapper og elevator, kl. 11-17.30. Mød sy-geplejersker, repræsentanter fra patientforeningen med kontakt til rekreationsstedet Boserupsminde.

Er du i risikogruppen
Kan du svare ja til et eller flere af følgende spørgsmål, bør du få testet dine lunger:

Er du over 35
Ryger du eller har du tidligere røget
Bliver du nemt forpustet
Har du jævnligt hoste
Har du ofte slim i luftvejene

Find flere informationer om KOL: www.kol.dk

Yderligere oplysninger:
Sygeplejerske Merete Mindrup Pedersen, lungeambulatoriet Holbæk Sygehus, tlf. 59 48 46 52
Projektsygeplejerske Peter Hammerslev, Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus, Telefon: 23 90 75 63

Læs mere her

Mange med lungesygdomme behøver ikke at være indlagt

Lungemedicinske afdelinger har en overbelægning, som er væsentlig højere end andre medicinske sengeafdelinger. Og det er derfor oplagt at se på, om der er strukturelle eller behandlingsmæssige tiltag, der kan reducere antallet af lungemedicinske patienter, som er indlagt.

Det er ingen hemmelighed, at behandlingsforløbet for folk med lungesygdomme, bl.a. KOL, astma og børneastma, halter bagud i forhold til lande, vi gerne vil sammenligne os med. Fx topper indlæggelserne pga. børneastma på danske hospitaler i forhold til resten af Norden.

Der er derfor brug for at sætte fokus på effektiviteten af tidlig opsporing, optimal behandling og den rehabiliterende indsats, som der er gode forudsætninger for at gøre bedre. Danmarks Lungeforening har fx etableret en kvalitetsdatabase for rehabilitering af KOL-patienter, men kun 34 ud af de 98 kommuner anvender den.

I forhold til fx KOL, gennemførte Finland i 1998-2007 en omlægning og forbedring af KOL-behandlingen. Det medførte en langt bedre livskvalitet for de lungesyge og en ganske betydelig økonomisk besparelse. En væsentlig del heraf var et fald i hospitalsindlæggelser, specielt en reduktion af genindlæggelser på ca. 40 %.

Jeg tænker, det bestemt er en oplagt mulighed at gennemføre lignende forbedringer i Danmark, hvor der årligt er ca. 30.000 indlæggelser alene pga. KOL , udtaler Johannes Flensted-Jensen, formand for Danmarks Lungeforening. Og dette understøttes af de fagpersoner, der hver dag oplever problemerne. Professor dr. med. Peter Lange supplerer: Vi har allerede en masse redskaber og viden udfordringen er at få regioner, kommuner og de sundhedsprofessionelle til at arbejde meget bedre sammen, og det vil givetvis give væsentlige forbedringer på alle områder inden for alle lungesygdomme.

Danmarks Lungeforening har derfor fokus på at samle viden, og vi vil stærkt opfordre til, at der tages nogle initiativer, der på én gang kan forbedre økonomien, mindske overbelægning og give lungesyge bedre livskvalitet , afslutter Johannes Flensted-Jensen.

Yderligere info
Johannes Flensted-Jensen, formand i Danmarks Lungeforening, tlf. 20 84 03 52.
Peter Lange, professor, dr. med. og overlæge, Den Lungemedicinske Sektion, Hvidovre Hospital, tlf. 26 87 90 20.

FAKTA
Otte barrierer for bedre behandling af KOL
1. Uens behandling på alle sundhedsfaglige niveauer
2. For dårlig tidlig opsporing af KOL hos den praktiserende læge
3. Dårlig kommunikation mellem faggrupperne
4. Negative holdninger om KOL der ses som en tabersygdom
5. Ingen fokus på gensidig respekt mellem behandler og patient
6. Der mangler politisk fokus på behandlingen af KOL
7. Forskning i lungesygdomme er underprioriteret
8. Patienten er ikke i centrum på grund af manglende koordinering mellem praktiserende læge, kommunen og sygehuset

Disse otte barrierer skal nedbrydes for at opnå en bedre KOL-behandling, vedtog 40 af Danmarks førende eksperter inden for KOL på Dagens Medicin konferencen KOL-parlamentet 14.-15. maj 2012.

Læs mere på www.lunge.dk/barrierer-god-behandling-af-kol-patienter

Læs mere om Kvalitetssikring af KOL-rehabilitering i kommuner og på hospitaler på www.lunge.dk/kvalitetssikring-af-kol-koala

Læs mere om den finske undersøgelse i Primary Care Respiratory Journal, 2011 20: p178-183

Læs mere her

Arbejdsrelateret KOL rammer skævt

Indånder man gasser, røg eller støv på jobbet, er man særligt udsat for at udvikle lungesygdomme. Ryger man også, viser forskning, at påvirkningen i lungerne er en farlig cocktail. Nyt projekt tager fat om roden af problemet især hos mænd.

Undersøgelse af danskernes holdninger til tobaksforurenet luft i 2012 viser, at det stadig særligt er de faglærte og ufaglærte, der udsættes for støv og dampe i deres arbejdsmiljø. Blandt ufaglærte og faglærte, der ryger fast eller lejlighedsvist, svarer hele 69 %, at de ofte eller engang imellem er udsat for støv og dampe, mens de er på arbejde. Undersøgelsen om danskernes tobaksvaner laves hvert år i et partnerskab mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening.

Lungerne tager skade
Vi trækker vejret ca. 23.000 gange om dagen, og 1/4 af gangene er vi på arbejde.
– Lungerne er meget følsomme organer, og vi tænker helt generelt ikke nok over, at vi kan skade dem ved blot at trække vejret. Vi ser desværre en klar forskel i forhold til, om man arbejder som funktionær eller som faglært/ufaglært. Det er derfor afgørende, at skadelige stoffer i arbejdsmiljøet begrænses, og at de ansatte i øvrigt får hjælp til at holde op med at ryge, fortæller overlæge, dr. med. Martin Døssing, Frederikssund Hospital.

På baggrund af skævvridningen hos de faglærte og ufaglærte har Danmarks Lungeforening og Dansk Metal i Projekt Friske Forsyninger sat lunger, sundhed og arbejdsmiljø på dagsordenen i hele 2012. Konkret samarbejdes med Roskilde Forsyning A/S og Ringkøbing Skjern Forsyning A/S. Målet er at opspore evt. lungeproblemer som følge af fx gasser og dampe og samtidig motivere til rygestop.
– Samspillet mellem arbejdsmiljø og rygning har særligt betydning for vores medarbejdere i driften, og derfor har vi gennem Friske Forsyninger sat ekstra fokus på arbejdsmiljøet her. Samtidig har vi tilbudt alle rygere et intensivt rygestopforløb, og nu har vi markant færre rygere, end før vi gik i gang med projektet, fortæller Bjarne Westergaard, sikkerhedsleder på Roskilde Forsyning A/S.

Tidlig opsporing er fejlet
Allerede tilbage i april 2011 påviste et studie fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aalborg Sygehus, at 65.000 danskere har udviklet KOL, hvor et forurenet arbejdsmiljø har været en stærkt medvirkende faktor. I Danmark lever ca. 400.000 mennesker med lungesygdommen KOL, og ca. halvdelen ved ikke engang, at de er syge.

– Til trods for, at de negative påvirkninger fra arbejdsmiljøet er blevet kraftigt reduceret sammenlignet med tidligere, er der fortsat problematiske områder. Metalindustrien med fx svejsning er stadig problematisk i forhold til udvikling af lungesygdomme, selvom vi også her er blevet bedre til at passe på de ansatte. Samtidig er der også en mere generel udfordring i forhold til lunger og arbejdsmiljø, da de yngre generationer er sartere end de ældre, fordi mange børn og unge rammes af astma og allergi, hvilket gør deres luftveje ekstra skrøbelige. Derfor er det vigtigt, at vi ikke hviler på laurbærrene, udtaler Torben Sigsgaard, professor i arbejdsmedicin.

Mænd særligt udsatte
I Projekt Friske Forsyninger er der særligt fokus på de mandlige medarbejdere i driften på de to virksomheder, fordi der er en tendens til, at mænd ikke går til lægen ret ofte, og derfor er de endnu mere udsat for at leve med en lungesygdom uden at vide det.
– Ved at tilbyde medarbejderne på især arbejdspladser med meget støv, gasser og dampe et tjek af deres lunger, kan vi sikre, at flere bliver bevidste om deres lunger, og hvordan de passer på dem. Samtidig er målet i Danmarks Lungeforening at finde dem, der lever med nedsat lungefunktion langt tidligere, så de kan få den nødvendige behandling og dermed bremse deres sygdom siger Anne Brandt, direktør i Danmarks Lungeforening.

Et klart mål for projektet er at kunne tilbyde andre virksomheder hjælp til at gøre noget ved arbejdsmiljøet og samtidig sætte fokus på den tidlige opsporing af lungesygdomme i det nye år.

Læs mere her

Sorø Sundhedscenter – åbent hus den 20.november

Er man kendt med lungesygdommen KOL, en hjertesygdom, type 2-diabetes, gigt, kræft eller en helt anden form for kronisk sygdom kan man komme forbi og få en snak og inspiration til, hvordan man kan leve et bedre liv med sygdommen. Sundhedskonsulenter, syge-plejersker, fysioterapeuter og forebyggende med-arbejdere vil på dagen stå klar til at fortælle om kommunens kursustilbud og aktiviteter. Har man ikke en kronisk sygdom, men overvejer måske et rygestop, vægttab eller hjælp til at tackle smerter, så er det også værd at kigge forbi på dagen.

Test på dagen
Man kan på dagen få målt fedtprocent, blodsukker, blodtryk og er man ryger eller exryger, kan man få testet sin lungefunktion. Overvejer man at få noget mere aktivitet ind i sin hverdag, kan man få testet sin balance eller få lavet en konditest og få råd og vejledning til, hvad man selv kan gøre for at forbedre ens kondition og styrke balancen.

Træning og kurser
Kursusforløbene har en meget praktisk tilgang f.eks. måling af blodsukker før og efter motion sammen med en diabetes-sygeplejerske. Den fysiske træning kan omfatte både konditionstræning og styrketræning i en trænings-sal, men man vil også blive præsenteret for andre måder at træne på, som alle tager hensyn til, hvad man kan og hvad man har lyst til. Deltagere på tidligere kurser har været begejstrede for udbyttet. De fortæller, at de har fået ny viden, som de kan bruge i hverdagen og at de bliver mødt med engagement og uden løftede pegefingre. De er kommet i bedre fysisk form, nogle har tabt sig, andre har gennemført et rygestop og alle har de mødt ligesindede i samme situation.

Balancehold og træning
Sorø Sundhedscenter har flere års erfaring med balancehold for ældre, hvor en målrettet træning over en 3 måneders periode viser sig at give den enkelte en større fysisk funktionsevne, en øget livskvalitet og ikke mindst hjælpe til at forbygge fald i eget hjem. Mange der allerede har været på et balancehold har som en sidegevinst fået nye sociale bekendtskaber, som kan være rigtig vigtige i forhold til at fastholde den træning de har fået med sig fra balanceholdet.

Tid og sted
Der er åbent hus tirsdag den 20. november fra kl.14.00 til kl.17.00. Fægangen 1 , 4180 Sorø.
Sorø Sundhedscenter vil i løbet af eftermiddagen servere gratis te/kaffe med frugt og chokolade. For yderligere information kontakt: Sorø Sundhedscenter på Tlf. 57 87 71 40.

Læs mere her

Alle danskere skal kende deres lungefunktion

Flere end 500 000 danskere har enten KOL eller astma mange uden at vide det. De to store folkesygdomme kan påvises ved måling af lungefunktionen. Derfor bør alle danskere kende deres lungefunktion og lungefunktionsmåling bør være lige så populær og tilgængelig som måling af blodtrykket. Sundhedsstyrelsen og sammenslutningen af de danske lungelæger (Dansk Lungemedicinsk Selskab) og de praktiserende læger (Dansk Selskab for Almen Medicin) anbefaler, at alle danskere over 35 år, som har lungesymptomer bør have målt lungefunktionen hos egen læge eller på hospitalet.

Når en persons lungefunktion måles, sammenlignes den opnåede værdi med en normalværdi det vil sige en værdi som en tilsvarende rask person forventes at have. For at foretage en sikker bedømmelse af målingen, er det derfor vigtigt, at der er korrekte normalværdier til rådighed.

På denne baggrund har overlæge Ole Hilberg fra Århus Universitetshospital på vegne af Dansk Lungemedicinsk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin taget initiativ til et projekt, som skal etablere nye danske normalværdier for lungefunktion.

– Vil vi i Danmark sikre optimale forhold for alle lungesyge børn og voksne, her i blandt de ca. 430.000 personer med KOL og 250.000 personer med astma. Derfor er det bydende nødvendigt, at der etableres tidssvarende, danske normalværdier på baggrund af et repræsentativt udsnit af befolkningen. Vi skal være helt sikre på, at vi ikke overser mennesker, som lider af lungesygdomme. På den anden side skal vi heller ikke stiller ukorrekte diagnoser og bruge samfundets ressourcer uhensigtsmæssigt.

I dag findes der ikke opdaterede normalværdier for lungefunktionen for de nulevende danske borgere. De normalværdier, som bruges i dag er baseret på undersøgelser fra 50 erne til starten af 80 erne, og det er et problem, mener klinisk lektor og overlæge Jann Mortensen fra Rigshospitalet.

– Den danske befolkning bliver sundere og sundere for hver generation og derfor også højere og højere. Den lungefunktion, man kan måle hos den enkelte, afhænger af kropsbygning, og når den forandres, så forandrer lungerne sig også. Derfor bør normalværdier for lungefunktion også være nutidige, da målingerne ellers ikke vil være retvisende. Hvis de ikke er det, kan man risikere, at alvorlig sygdom bliver overset eller, at raske mennesker bliver unødvendigt sygeliggjort.

Direktør for Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, håber meget på, at der kan rejses midler til projektet med at fremstille de nye normalværdier og håber på, at projektet vil være med til at sætte fokus på, at danskerne skal lære, hvor vigtige deres lunger er.

– Vi bakker op om alle projekter, der kan sikre danskerne mere viden om deres lunger. Undersøgelser fra WHO viser, at antallet af tilfælde af lungesygdomme, som fx KOL, vil stige kraftig over de næste 10 år. Vi bør derfor tage det ganske alvorligt, hvor meget lungesygdomme kommer til at fylde i vores samfund.

Forskerne håber at kunne igangsætte projektet hurtigst muligt.

KONTAKT
Overlæge Ole Hilberg, Århus Universitetshospital, mobil 20 87 86 94
Overlæge Jann Mortensen, Rigshospitalet, tlf. 35 45 40 11, mobil 51 50 73 70
Direktør Anne Brandt, Danmarks Lungeforening, tlf. 38 76 00 30, mobil 22 56 30 92

Læs mere her

Sundhedsministeren fik målt sin lungefunktion

På trods af Astrid Krags travle program som kampagneførende formandskandidat for SF, fandt hun mandag også tid til at besøge Danmarks Lungeforening som sundheds- og forebyggelsesminister. Her fik hun bl.a. en lungefunktionsmåling og en introduktion til lungesagens vigtigste punkter. Nemlig behovet for en national lungeplan, for tidlig opsporing af lungesyge, dvs. flere lungefunktionsmålinger, samt fokus på social ulighed i sundhed i forbindelse med rygning og rygestop.

Årsagen til ministerens besøg var bl.a. de 400.000 patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i Danmark. Samtlige kommuner og regioner har lavet planer for tidlig opsporing, men de retningslinjer, som findes i dag, er for det første kun vejledende, og ikke forpligtende, og så er de forældede. Derfor aner 200.000 mennesker stadig ikke, at de er syge. De skal findes, så de ved, hvad de fejler og kan ændre livsstil. Og samfundet skal forebygge, at de ryger ind og ud af sygehusene og trækker store veksler på samfundsøkonomien senere med store menneskelige omkostninger til følge.

Danmarks Lungeforening havde indbudt sundhedsministeren til at møde en lang række mennesker, som hver dag har lungerne helt inde på livet som patienter eller som professionelle. De ved om nogen, at patienterne har brug for en national lungeplan, som dækker hele Danmark. En lungeplan, der er forpligtende, da lungepatienter ellers behandles forskelligt alt efter hvilken region, de bor i. Ministeren fik også indblik i, at der er det samme behov på fx astmaområdet og for de sjældnere lungesygdomme, og at der mangler fokus på lungerne i det hele taget.

– Helt grundlæggende mener jeg, at der skal en større indsats til over for KOL over hele landet, så alle får det samme, forpligtende tilbud om behandling. Samtidig skal man tage udgangspunkt i den enkelte patient. At alle skal have ret til samme behandling, betyder ikke nødvendigvis, at alle skal have ens behandling. Den skal selvfølgelig differentieres, sagde sundhedsministeren efter besøget i Danmarks Lungeforening.

En meget væsentlig del er tidlig opsporing. Det handler ikke bare om at finde dem, som er blevet syge, men også om at sætte tidligt ind for at undgå, at patienter bliver syge. Fra det nyfødte barns ret til at trække ren luft i lungerne til forebyggelse af de unges rygestart. Det vigtige er, at det bliver gjort systematisk.

– Min drøm er, at børn og unge selvfølgelig ikke skal begynde at ryge. Den dag man bliver gravid bør alle i familien få tilbudt hjælp til at lægge smøgerne på hylden, så vi kan bakke op om børns ret til at vokse op i et sundt og røgfrit miljø. Det gør mig glad at tænke på, at rygeloven tager børnenes parti, og at vi aldrig må glemme at påvirke dem til en sund levestil, som ikke inkluderer rygning, sagde Astrid Krag i et kort interview efter besøget.

I Danmarks Lungeforening ved man, at lungesygdommen KOL for omkring 90 procents vedkommende opstår pga. rygning.

– Rygning er den vigtigste skadelige faktor for lungerne, og kombineret med fx bilos og et forurenet arbejdsmiljø kan det give en yderligere, forstærkende cocktaileffekt i lungerne. Derfor handler det i det hele taget om at skabe et sundt miljø for lungerne igennem hele livet, sagde direktør for Danmarks Lungeforening, Anne Brandt efter ministerens besøg.

Den gode nyhed er, at det nytter noget at fange KOL-patienterne tidligt i sygdomsforløbet.

– Det vigtigste er at diagnosticere patienterne og få dem hurtigst muligt i behandling og rehabilitering. Det er præcis hvad en forpligtende lungeplan kan gøre. For det nytter at gøre noget. Rygestop og rehabilitering virker, øger livskvaliteten og nedbringer indlæggelser og forværringer, kunne professor i KOL og lungekræft, Peter Lange, fortælle sundhedsministeren under hendes besøg.

MERE INFORMATION
Pressechef i Danmarks Lungeforening, Birgitte Skøtt Lenstrup, bsl@lunge.dk, mobil 22 56 65 15

FAKTA OM LUNGESYGDOMME

430.000 lever med KOL og godt 350.000 med astma
50 % af rygerne vil gerne holde op med at ryge (Danskernes rygevaner 2011, udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening, december 2011).
Knap 100.000 børn og unge under 17 år har problemer med at trække vejret hver dag på grund af luftvejssygdomme
Luftvejssygdomme er den hyppigste årsag til indlæggelser på børneafdelinger
Kilde: Danmarks Lungeforening – www.lunge.dk

OM DANMARKS LUNGEFORENING
Danmarks Lungeforening er en over 110 år gammel patientforening, hvis oprindelige formål var at bekæmpe tuberkulosen. Nu har tiderne ændret sig, og i dag er det den brede lungesag lige fra barn til voksen, som Danmarks Lungeforening arbejder for. Danmarks Lungeforenings vision er at skabe et samfund, hvor flere mennesker har sundere lunger – livet igennem.

Læs mere her

Gå vinteren i møde med godt helbred!

Kom til Sundhedsdag i KlostergadeCentret
Mandag den 11. oktober 2010
Klostergade 37 (mellem Klosterport og Føtex, Guldsmedgade)

Helbredstjek

Du kan få kontrollere dit helbred gennem
forskellige tests hos:

Diabetesforeningen
Hjerteforeningen
Midtbyens Lokalcentre
Sundhedsklinikken
Forebyggende hjemmebesøg
Osteoporoseforeningen
Århus Sundhedscenter
Århus Løve Apotek

som deltager på Sundhedsdagen med boder og informationsmateriale.

Gratis influenza-vaccination (kl. 10-12)
Sundhedsstyrelsen anbefaler at ældre og personer med visse kroniske sygdomme bliver influenzavaccineret.
Derfor er det gratis at blive vaccineret for følgende grupper:

Alle over 65 år
Førtidspensionister
Folk med alvorlig lungesygdom
Folk med kronisk hjerte-/karsygdom
Folk med sukkersyge og komplikationer
Folk med nedsat immunforsvar
Folk som lider af andre sygdomme
hvor en læge råder til vaccination

Du kan blive vaccineret mod influenza fra kl. 10-12. Det er Danske Lægers Vaccinations Service, som står for vaccinationen i samarbejde med OK-Klubben i Århus. Hører du ikke ind under kategorierne nævnt herover,
koster influenzavaccinationen 150 kr. Husk sygesikringsbevis og penge til betaling.

KlosterCaféen serverer hele dagen: varmt og koldt sundt og styrkende!

Sundhedsdagen er arrangeret af KlostergadeCentret og Lokalcenter Møllestien.

——————-

KlostergadeCentret er en platform for et aktivt og sundt seniorliv med inspiration til livsglæde og handlekraft. Over 50 klubber og foreninger er tilknyttet centret.

KlosterCaféen er en socialøkonomisk virksomhed og netværkssted for seniorer. Frivillige med social sans serverer både dansk og fremmed mad.

Læs mere her

Mange udsat for naborøg

Blandt danskere, der bor i lejlighed, rækkehus, kollegium eller andet flerfamilieshus, oplyser 23 procent, at der siver tobaksrøg ind i deres bolig fra andre boliger, trappeopgange, ventilationskanaler m.m. Hos 10 procent siver der tobaksrøg ind i boligen dagligt eller ugentligt, 13 procent sjældnere, 64 procent aldrig og 13 procent svarer ved ikke. Det viser en ny, stor undersøgelse som for første gang, sætter tal på, hvor mange der bliver udsat for naborøg i Danmark. Det er Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse, der står bag undersøgelsen, som er gennemført af Userneeds.

Det er noget rigtig skidt, at små børn bliver udsat for røg, så det er stærkt bekymrende, at mange børnefamilier ikke har mulighed for at vælge røgen fra i eget hjem , siger administrerende direktør Anne Brandt fra Danmarks Lungeforening og fortsætter:
Men også for mennesker, der har en lungesygdom, er det dybt problematisk at blive udsat for tobaksrøg. Det er nemlig desværre en realitet, at mange mennesker med lungesygdomme mere eller mindre er bundet til deres hjem, fordi de er for syge til at bevæge sig udenfor .

Det er bekymrende, at så mange mennesker er udsat for naborøg, for vi ved, at tobaksrøg øger risikoen betydeligt for at få blodpropper i hjerte og kar , fortæller Regionsleder Anne Skjødt fra Hjerteforeningen.
Hjemmet er det sted, vi opholder os i flest timer og at blive udsat for skadelige stoffer, selv når man f.eks. spiser og sover, er uholdbart. Det bør være en ret, at bo uden naborøg og derfor opfordrer Hjerteforeningen bl.a. boligforeninger til at arbejde for mulighed for at bo i røgfri etageejendomme, fortsætter hun.

Undersøgelsen viser også, at blandt dem, der bor i lejlighed eller på kollegium, ville 39 procent foretrække at bo i en etagebolig, hvor der er indendørs rygeforbud overalt også i lejlighederne, mens 14 procent er i tvivl og 47procent foretrækker boliger uden indendørs rygeforbud i lejlighederne. I undersøgelsen foretrak 14 procent af dem, der røg, at bo i en bygning med rygeforbud i lejlighederne, mens 12 procent af dem, der røg, var i tvivl om, hvilken bygning de foretrak. Næsten en tredjedel (31 procent) af dem, der selv ryger, oplyser at der aldrig ryges indendørs i deres eget hjem. Blandt dem, der ryger hver dag, bliver der aldrig røget indendørs hos 24 procent.

Det kræver en stor kulturændring at flytte rygningen udendørs, men heldigvis viser undersøgelsen, at denne kulturændring er godt i gang allerede nu undgår mange tobaksforurenet luft i eget hjem. Også hos dem der selv ryger, er der mange hjem, hvor der aldrig bliver røget indendørs. Rygning indendørs forurener luften både for en selv og andre længe efter cigaretten er slukket, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsens resultater indebærer, at ca. 200.000 danskere dagligt eller ugentligt er udsat for deres naboers tobaksrøg i deres eget hjem. Selv om det på det foreliggende vidensgrundlag ikke er muligt at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser for disse mennesker, så er naborøg et problem, man må forholde sig til siger chefkonsulent Jørgen Falk fra Sundhedsstyrelsen.

Statens Byggeforskningsinstitut er i gang med et forskningsprojekt hvor de undersøger om man kan mindske naborøg ved hjælp af ventilation eller andre tekniske løsninger.

Undersøgelsen er gennemført som en web-undersøgelse af analyseinstituttet Userneeds blandt 5.049 danskere over 15 år efterår 2010 for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening og Kræftens Bekæmpelse. Undersøgelsen er repræsentativ på køn, alder, region og uddannelsesniveau. 43 procent af undersøgelsens deltagere bor i lejlighed, flerfamiliehus, rækkehus eller kollegium. 22 procent bor alene, 64procent bor sammen med ægtefælle/partner og 24 procent bor sammen med børn.

Kontaktinformation:

Sundhedsstyrelsen
Jørgen Falk
Mobil 20 13 69 31

Danmarks Lungeforening
Anne Brandt
Mobil 22 56 30 92

Hjerteforeningen
Anne Skjødt
Direkte 33 66 99 03

Kræftens Bekæmpelse
Inge Haunstrup Clemmensen
Direkte 35 25 76 82
Mobil 26 81 33 94

Læs mere her

Koordineret indsats skal øge livskvalitet for KOL-patienter

Frederikssund Hospital, Frederikssund og Halsnæs kommuner, de praktiserende læger og Danmarks Lungeforening går sammen om at rådgive KOL-patienter og deres pårørende.
Patienter skal være aktive og deltagende
Målet er at rådgive og guide personer med KOL til at blive aktive og deltagende i egen sygdom, hvilket i sidste ende skal give patienterne en øget livskvalitet.

Unikt i Danmark
– Det nye tilbud er unikt i Danmark, fordi hospital, kommuner, patientrepræsentant og praksislæger samt Danmarks Lungeforening for første gang går sammen om at tilbyde rådgivning til personer med KOL. I og med at der er tale om et formelt samarbejde bliver det nemmere at koordinere indsatsen for den enkelte KOL-patient samt sikre, at patienten oplever en højere grad af sammenhæng på tværs af sektorer, siger vicedirektør på Frederikssund Hospital Gert Hagelskjær.

Initiativer som dette gør en stor forskel
– Jeg håber, at initiativet mellem Frederikssund Hospital, Halsnæs Kommune og Frederikssund Kommune vil inspirere mange andre kommuner og hospitaler til at gøre det samme. Det er netop initiativer som dette, på tværs af sektorer, der gør en stor forskel for de KOL-patienter, der kæmper med at håndtere og forstå deres lungesygdom. Det her kan hjælpe dem til at leve et bedre liv med deres sygdom, siger direktør i Danmarks Lungeforening, Anne Brandt.

Fire KOL-caféer årligt
Efter planen skal der afholdes KOL-caféer fire gange årligt skiftevis på hospital og i kommune. Hver café varer ca. to timer og indeholder et overordnet emne. Emnerne vil være forskelligartede, men alle har det til fælles, at de omhandler, hvordan livet med KOL leves, fx kost, medicin, fysisk aktivitet, rejser, seksualitet osv.

Håbet er også, at vi med tiden kan reducere antallet af hospitalsindlæggelser
– Vi har mulighed for at trække på ressourcer og faglige kapaciteter fra alle dele af sundhedsteamet omkring borgeren med KOL, siger Linette Marie Kofod, som er fysioterapeut og initiativtager til projektet. Derved kan vi øge den samlede indsats og dermed muligheden for, at borgeren får et bedre greb om sin sygdom. Håbet er også, at vi med tiden kan reducere antallet af hospitalsindlæggelser og kommunale sundhedsydelser.

I 2011 havde Frederikssund Hospital 258 indlæggelser på grund af KOL fordelt mellem Halsnæs og Frederikssund kommuner. Nu går begge kommuner fremsynet og proaktivt ind for at støtte deres borgere med denne kroniske sygdom.

Delmål at opstarte selvtræningsgrupper
KOL-caféen har som delmål at opstarte selvtræningsgrupper for personer med KOL. Ideen med grupperne er, at patienter og pårørende via støtte, opbakning og erfaringsudveksling hinanden imellem, finder motivation til for eksempel at motionere.

Første arrangement: Overlæge Martin Døssing – oplæg omhandlende sygdommen KOL
Første arrangement i KOL-caféen er den 20. september kl. 15.30 på Frederikssund Hospital. Martin Døssing, som er overlæge vil komme med første oplæg omhandlende sygdommen KOL. Der vil også være mulighed for at hilse på fysioterapeuter, sygeplejersker og læger, som arbejder med KOL-problematikker.

Tilbuddet gælder borgere med KOL og pårørende i Halsnæs og Frederikssund kommuner
Samarbejdspartnerne i det nye tilbud er Frederikssund Hospital, Halsnæs og Frederikssund Kommuner samt praktiserende læger og Danmarks Lungeforening.

Tilbuddet er finansieret af de forskellige partere
Initiativet baserer sig blandt andet på Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for kronisk sygdom. Tilbuddet er finansieret af de forskellige partere i samarbejdet.

Læs mere:
Du kan læse mere om KOL-cafeén på www.frederikssundhospital.dk

Danmarks Lungeforening arbejder for bedre rådgivning af KOL-patienter i hele Danmark. Læs mere på www.lunge.dk

Yderligere information:

Vicedirektør Gert Hagelskjær, Frederikssund Hospital, telefon: 4829 3008
Projektkoordinator og fysioterapeut Linette Marie Kofoed, Frederikssund Hospital, telefon: 4829 5012
Senior projektleder Nicolai Kirkegaard, Danmarks Lungeforening, telefon: 3876 0032
Sundhedschef Birgit Gundorph-Malling, Halsnæs Kommune, telefon: 4778 4812
Afdelingsleder for rehabilitering, dagaktivitet og forebyggende hjemmebesøg Connie Bendt, Frederikssund Kommune, telefon: 47 35 22 56
Praksiskoordinator Frederikssund Hospital Peter Strøm, telefon: 4752 8100

Læs mere her