Lungebombe under rygeres arbejdsmiljø

Årets undersøgelse om danskernes kendskab og holdninger til tobaksforurenet luft viser, at mange danskere inhalerer en farlig lungebombe, når de både arbejder i et støvet arbejdsmiljø og samtidig ryger. Der er behov for en helt særlig indsats fra myndighedernes side, mener Danmarks Lungeforening og en ekspert i miljø- og arbejdsmedicin.

En ny undersøgelse om danskernes kendskab og holdninger til tobaksforurenet luft giver nu for første gang viden om hvor mange, der trækker en livsfarlig cocktail af forurenet luft ned i deres lunger. I undersøgelsen er 5.389 danskere bl.a. blevet bedt om at svare på, om de ryger, og om de er udsat for støv i deres arbejdsmiljø. Mennesker, der ryger, og er udsat for støv i arbejdsmiljøet, har nemlig en meget forhøjet risiko for at udvikle alvorlig lungesygdom.

Undersøgelsen viser foruroligende resultater: Hver fjerde, der ofte er udsat for støv i arbejdsmiljøet, ryger hver dag. Når man både ryger dagligt og i hverdagen er udsat for støv i arbejdsmiljøet, så udsætter man sine lunger for den værst tænkelige cocktail.

Undersøgelsen viser desuden, at blandt mennesker, der ryger, som ofte eller engang imellem er udsat for støv i arbejdsmiljøet, er det lærlinge, elever og arbejdere, der i særlig grad er udsat. 24 procent af lærlinge og elever ryger samtidig med, at de ofte eller engang imellem er udsat for støv i arbejdsmiljøet. For ufaglærte arbejdere er det 18 procent og for faglærte arbejdere 14 procent. Til sammenligning er tallet for alle erhvervsgrupper samlet otte procent. Det er således primært de ufaglærte og faglærte arbejdere samt de unge lærlinge/elever, der udsættes for en særlig risiko.

Administrerende direktør i Danmarks Lungeforening, Anne Brandt, er meget bekymret for tallene:

Danskerne ved jo ikke, hvor sindssygt farlig denne kombination af rygning og støv i arbejdsmiljøet er. Vi bliver nødt til at give dem, der er udsat for den farlige cocktail, viden og tilbud, der kan hjælpe dem med at forstå den fare, de udsætter sig selv for. Jeg tror en helt konkret løsning kunne være, at alle arbejdspladser med støv, dampe og gasser jævnligt får besøg af et lungekorps, der måler medarbejdernes lungefunktion og informerer ledelse og medarbejdere om den farlige cocktail af partikler. Samtidig kunne lungekorpset tilbyde hjælp til rygestop – især til de medarbejdere, som har særligt svært ved at holde op.

Arbejdstilsynet bør prioritere lungesygdomme
Den livsfarlige kombination af luftbårne partikler er sandsynligvis ikke noget rygerne er særligt opmærksomme på. Også selv om lungesygdomme er den tredje mest hyppige arbejdsrelaterede sygdom i EU. Torben Sigsgaard, professor i miljø- og arbejdsmedicin, mener området er temmelig overset – også af Arbejdstilsynet:

I Danmark skønnes det, at vi hvert år mister 15.000 gode leveår som følge af erhvervsrelaterede lungesygdomme. Jeg kan kun opfordre Arbejdstilsynet og Folketingets partier bag aftalen om arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 om at begynde at prioritere erhvervsbetingede lungesygdomme. Lungesygdomme skal ind på Arbejdstilsynets liste over prioriterede områder, og vi mangler videnskabelige undersøgelser og studier af arbejdsrelateret KOL og astma i Danmark. Det er et område, der, ikke mindst efter disse nye tal fra undersøgelsen, bør prioriteres meget højt.

Kombi af skadelige partikler er yderst farlig
Tobaksforurenet luft og støv samt skadelige partikler fra trafikken m.v. øger alle risikoen for sygdom, men det er kombinationen af partiklerne, der er særlig farlig. Nogle brancher er særligt hårdt ramt af den farlige cocktail af mindst to forskellige typer af forurenet luft:

· 39 % i transportbranchen
· 38 % i reparationsbranchen
· 32 % i bygge- og anlægsbranchen
· 24 % inden for fremstilling

KONTAKT
Anne Brandt, administrerende direktør i Danmarks Lungeforening, tlf. 22 56 30 92
Torben Sigsgaard, professor i miljø- og arbejdsmedicin, Aarhus Universitet, tlf. 28 99 24 26

Læs mere her

Kostvejledning – en succes der fortsætter

Godt 2 år med kostvejledning til borgere henvist fra egen læge viser så gode takter, at tilbuddet fortsætter et år mere.

15 cm, 10 kg og et lavere blodtryk på 4 måneder er et af de mange positive resultater, som ernæringsvejleder i Furesø Kommune, Christina Elver Mørk, kan berette om.

Hun hjælper borgere henvist fra egen læge til en sundere livsstil over et længere forløb, hvor der er tid til at tage små skridt, der batter. 90 borgere har indtil nu haft gavn af tilbuddet, men nu kan flere også få chancen.

De små skridt tæller
Kostvejledningen bruger metoden Små skridt , som er udviklet af Sundhedsstyrelsen. Christina Elver Mørk forklarer:

Vores madvaner er indgroede vaner ligesom at gå og cykle. Derfor tager det tid og tålmodighed at ændre, og derfor går det også bedst, hvis man ændrer få ting ad gangen, fx ingen smør på brødet eller altid grønt til aftensmaden.

De fleste kan sagtens ændre vaner selv, men nogle gange er der brug for en coach og ekspert. Furesø Kommune har sammen med de praktiserende læger udvalgt nogle risikotegn, som giver adgang til denne hjælp.

Daginstitutionerne mere grønne og mindre søde
Christina Elver Mørk har de sidste tre år også hjulpet institutionerne i kommunen til at blive sundere. Hun har besøgt institutionerne, undervist, lavet oplæg på forældremøder og meget mere.

Det har ført til, at mængden af tomme kalorier i hverdagen i kommunens institutioner er blevet mindre, og mange har indført en form for sukkerpolitik. De sunde forandringer fik i 2010 en hjælpende hånd med en overordnet Mad og Måltidspolitik. Nu ophører tilbuddet, der var en del af et projekt.

Christina skal i det kommende år hjælpe kommunens rehabiliterende enhed på plejehjemmet Lillevang med at få borgerne ordentlig på fode igen, bl.a. ved hjælp af den rigtige kostsammensætning.

Fakta
Du kan henvises af din egen læge til kostvejledning, hvis du er over 18 år, borger i Furesø Kommune og opfylder ét af følgende kriterier:

– er forælder til overvægtige børn. Ernæringsvejledningen gives primært til forældrene, sekundært til barnet/børnene

– har iskæmisk hjerte-karsygdom/forhøjet kolesteroltal

– har type 2 diabetes

– har kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

– er undervægtig.

Læs mere her

Nationale tal for kronisk sygdom

En landsdækkende monitorering samler for første gang tal fra registre til en opgørelse over fem kroniske sygdomsgrupper i Danmark. Opgørelsen viser, at i alt 1.291.926 personer i december 2010 havde mindst én af sygdommene i de fem udbredte kroniske sygdomsgrupper. Det svarer til 30 procent af befolkningen over 18 år i Danmark.

Overvågningen kan blive en stor hjælp i planlægningsarbejdet vurderer Jean Hald Jensen Chef for Det Borgernære Sundhedsvæsen i Sundhedsstyrelsen.

“Monitoreringen af kronisk sygdom giver Sundhedsstyrelsen og planlæggere og koordinatorer i regioner, kommuner og praksissektoren bedre mulighed for at tilrettelægge indsatserne. De første resultater giver et overblik over udbredelsen af sygdommene, og senere kan overvågningen også belyse, hvordan forskellige patientgrupper bruger sundhedsvæsenet,” siger Jean Hald Jensen.

Opgørelsen omfatter de fem sygdomsgrupper diabetes, hjerte-karsygdom, kroniske lungesygdomme, psykiske sygdomme og knogleskørhed/leddegigt inden for en faglig afgrænsning, som Sundhedsstyrelsen er kommet frem til i samarbejde med en række eksperter. Tallene viser, at antallet af borgere med kronisk sygdom er størst hos den ældre del af befolkningen, idet 71 procent har mindst én kronisk sygdom blandt gruppen af ældre over 67 år. Det tilsvarende tal for befolkningen mellem 18 og 67 år er 22 procent.

Opgørelsen viser desuden, at cirka 400.000 personer har mere end én kronisk sygdom.

Monitoreringen samler tal fra tre nationale sundhedsregistre: Landspatientregistret, Lægemiddelstatistikregistret og Sygesikringsregistret. Den supplerer de hidtidige stikprøver blandt befolkningen, der har undersøgt omfanget af kroniske sygdomme, senest i den nationale sundhedsprofil 2010.

Læs mere her