Sådan overvinder du stress

"Sund mad, motion og selvhypnose, er nogle af kernenøglerne til at overvinde stress", fortæller Coach og hypnoterapeut Christina Greve. Alle tre dele kan styrke dig i at finde indre ro, slappe af og tænke positivt.

Stress kan ramme alle og kan give alvorlige skader på både krop og sjæl – hvis man lader stå til. Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet. Hvis stress ikke tages alvorligt, hvis den ikke behandles, kan det skabe søvnforstyrrelser, humørsvingninger, intolerance, smerter og dermed føre til så dårlig en livskvalitet. Som behandler i sin klinik Vision8 i Risskov ved Århus, oplever Christina Greve, at stressramte klienter er tilbøjelige til at føle sig mindre værd, og derfor ikke passer ordentlig på sig selv. "Starten til et stressfrit liv, starter netop ved erkendelsen af, at man skal passe godt på sig selv, både fysisk og psykisk", siger hun.

Du føler hvad du spiser
Ernæring, kost og vitaminer, kan være en vigtig faktor i helbredelsen af stress. Som stressramt, kan man måske være tilbøjelig til at spise på en måde som er usund for din krop. Nogen vil overspise for at dulme den indre smerte, angsten og frustrationerne, andre vil være så stresset at de ikke engang orker at skrælle en appelsin. Underlødig kost medfører nedgang i både fysik og mentalt overskud. Overforbrug af stimulanser – te, kaffe, chokolade, cola, cigaretter og alkohol, udløser en kortsigtet tilfredsstillelse, men udløser herefter en fornemmelse af indre stress og udmattelse og svækker samtidig vores optagelse af vitaminer.

"Er du stresset har du brug for sund mad fyldt med næring masser af grøntsager, frugt, fisk, fuldkornsprodukter, nødder og frø. Mindst 3 måltider om dagen og et minimum indtag af sukkerholdig kost", oplyser Christina Greve.

Glad bevægelse
Motion har en anti–stresssende effekt. Du får en god kontakt til din krop, mentalt overskud, en sund appetit, og mere energi. Fysisk aktivitet kan bruges til at lede triste tanker på flugt, fordi det er svært at spekulere, mens man er aktiv. Mange stressramte lider af manglende overskud og manglende tid, til at bevæge sig og dermed skabes en ond cirkel, fordi mangel på bevægelse i sig selv giver øget følelse af stress. Har du svært ved at finde energien til at træne, kan du starte blidt med en rask gåtur et par gange om ugen eller yoga/pilates.

Find din indre ro
Sammen med stress følger ofte følelser af at være både angst og deprimeret. Det kan udvikle sig til en uudholdelig uro i kroppen, en slags indre smerte, der er umulig at sætte ord på. Denne uro kan være medvirkende til, at du måske får svært ved at sove og går hvileløst rundt og ikke kan koncentrere dig om noget. Denne uro kan afhjælpes ved at du lærer at slappe af og meditere. "Jeg oplever at det er et ønske for mange stressramte, at opnå følelsen og oplevelsen af indre ro. Det kan være en træningssag at lære at slappe rigtigt af. Det handler om at tømme hovedet for tanker og slippe alle spændinger i kroppen. Derfor træner jeg mine klienter i selvhypnose og vejrtrækningsøvelser", fortæller Christina Greve.
Gode resultater kan opnås ved at bruge ca. 15 til 30 minutter dagligt til ren afslapning. Det er en meget god ide at lytte til en afspændings cd eller noget afslappende musik.
 

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *