Wellnessportalen indgår aftale med tysk luksushotel

Wellnessportalen og det 5-stjernede Hotel Alter Meierhof ved Flensborg Fjord har indgået samarbejde om markedsføring og salg af hotellets spaophold i Danmark. Aftalen omfatter både salg via Wellnessportalen og det tilknyttede gavekort-koncept, Wellness Til Dig. Hotel Alter Meierhof er i forvejen kendt af mange danskere som elsker hotellet skønne spa-faciliteter på mere end 1400 m2, og den gode mad på restaurant Meierei Dirk Luther, som allerede i 2006 fik Michelinstjerne nr. 2.

Her er der virkelig mulighed for at få oplevelser på nethinden, kroppen og smagsløgene. Hotellet ligger fantastisk smukt med haven helt ned til fjorden, wellness-behandlinger på bredden hvis vejret tillader det og fantastisk mad om aftenen.

Wellnessportalen skal med aftalen markedsføre Hotel Alter Meierhof overfor de mere end 70.000 brugere, der besøger portalen hver måned. Og primært spa-pakkerne, som typisk kombinerer 2 overnatninger med wellness-behandlinger til både kvinder og mænd, samt en god middag om aftenen.

Aftalen med Alter Meierhof omfatter også, at Wellnessportalens gavekort, “Wellness Til Dig”, kan benyttes på hotellet. Gavekortet kan allerede benyttes i ca. 180 wellness-steder i Danmark, men nu altså også på Hotel Alter Meierhof, som det første sted i udlandet.

Både hotellets marketingchef for Skandinavien, Flemming Gade Hansen, og direktør for Debello Media (ejer af Wellnessportalen) Preben Madsen, forventer et frugtbart samarbejde. Allerede få minutter efter at Hotel Alter Meierhofs spa-pakker var lagt på Wellnessportalen, blev den første pakke booket.

Læs mere her

Chris fra chokoladefabrikken gæster Assens Kommune

Som den første kommune i Danmark er Assens Kommune i øjeblikket ved at blive sundhedscertificeret af Dansk Firmaidrætsforbund.

I den forbindelse gæster Chris MacDonald – kendt fra DR programmernerne "Chris og chokoladefabrikken" samt "Chris på skolebænken" – Assens Kommune torsdag d. 24. januar 2008 kl. 19.00–20:30 i Glamsbjerg Hallen. Her kan medarbejdere, der tager del i SundhedsCertificeringen opleve Chris MacDonalds inspirerende foredrag "Strong body–strong mind".

Dansk Firmaidrætsforbunds Sundhedscertificering af Assens Kommune omfatter hele 30 afdelinger og i alt 850 medarbejdere – inden for ældreområdet, og gør Assens Kommune til frontløber i den forebyggende sundhedsindsats. En SundhedsCertificering skal give medarbejderne et "KRAMS", dvs. skabe sunde tiltag på Kost, Rygning, Alkohol, Motion– og Stressområdet. SundhedsCertificeringen ruster kommunen til et målrettet og struktureret sundhedsarbejde. Certificeringen inkluderer et længerevarende rådgivningsforløb med udgangspunkt i kommunens behov og erfaringer.

Som et led i SundhedsCertificeringen har Dansk Firmaidrætsforbund i efteråret 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om sundhed og livsstil blandt alle medarbejdere, der deltager i projektet – og dette forløb har været meget succesfuldt, fortælle projektleder Trine Andersen fra Dansk Firmaidrætsforbund:

"Engagementet har været overvældende – vi har gennemført undersøgelsen med en svarprocent på ikke mindre end 89,2%".

Som belønning for medarbejdernes høje deltagelsesgrad har Assens Kommune valgt at belønne dem med Chris MacDonald foredraget – og det er blevet vel modtaget. Foreløbig har ikke mindre end 510 medarbejdere meldt sig til foredraget, og man forventer, at Glamsbjerg Hallen bliver stuvende fuld.

Sundhedsudvalgene indenfor Assens Kommunes ældreområde er godt i gang med arbejdet omkring "KRAMS–områderne". Der arbejdes ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen, hvilket vil sige medarbejdernes angivne ønsker, og Dansk Firmaidrætsforbund har igangsat tiltag såsom pusterumsaktiviteter, frugtordning, rabatordning til fitnesscenter, gå– og løbeklubber m.m.

Læs mere om Dansk Firmaidrætsforbund på www.dfif.dk

Læs mere om SundhedsCertificering på www.sund.dfif.dk
 

Læs mere her

Direktoratet for FødevareErhverv skal sundhedscertificeres

Som led i flere års arbejde med sundhed på arbejdspladsen, har Direktoratet for FødevareErhverv valgt at indgå samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund om en SundhedsCertificering.

En SundhedsCertificering skal give medarbejderne et "KRAMS", dvs. skabe og fastholde sunde tiltag på Kost, Rygning, Alkohol, Motion– og Stressområdet. SundhedsCertificeringen ruster Direktoratet for FødevareErhverv til et målrettet og struktureret sundhedsarbejde. Certificeringen inkluderer et længerevarende rådgivningsforløb med udgangspunkt i virksomhedens behov og erfaringer.

"Sådan set er det vores oplevelse, at vi allerede ligger helt i front blandt de statslige arbejdspladser" udtaler personalechef Joan Reimann. I 2007 lå direktoratet blandt de fem bedste da Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv uddelte prisen for "Årets familievenlige arbejdsplads".

"Aftalen om SundhedsCertificering indgås blandt andet med et ønske om bedre at kunne strukturere vore sundhedstilbud og arbejde mere målrettet med sundhed. Vi lægger ikke skjul på, at vi gør dette, fordi det også kan betale sig på bundlinjen", pointerer Joan Reimann, der understreger at sunde og glade medarbejdere, er stabile og engagerede medarbejdere.

Direktoratet er en arbejdsplads som tager sygefravær og stress alvorligt. Der er under overskriften "Projekt Arbejdsglæde" blandt andet arbejdet med sygefraværssamtaler og forebyggelse samt håndtering af stress.

Direktoratet er samtidig en arbejdsplads, hvor der ofte er travlt og der hele tiden er store forandringer i arbejdsopgaver og rutiner. Faktorer som er kendt for at kunne øge stress og sygefravær blandt ansatte. På trods heraf har man fra 2005 til 2007 kunne se, at sygefraværet er faldet. Samtidigt er andelen af medarbejdere, der i Arbejdspladsvurderingen angiver, at de ofte er stressede, faldet ganske markant.

Grunden hertil er blandt andet, at Direktoratet i flere år har haft fokus på at skabe en arbejdsplads hvor medarbejderne har mulighed for at vælge og opretholde en sund levevis. Der er f.eks. oprettet motionsrum, og der er sund mad og gratis frugt til alle medarbejdere. Der er regelmæssige tilbud om gratis sundhedstjek til alle, samt mulighed for sundhedscoaching til personer med dokumenterede livsstilsproblemer.

Det forventes, at arbejdet med SundhedsCertificeringen allerede kan afsluttes i sommeren 2008, men arbejdet med at opretholde og videreudvikle direktoratet som en sund og god arbejdsplads fortsætter.

Læs mere om SundhedsCertificering på www.sund.dfif.dk

Læs mere om Direktoratet for FødevareErhverv på www.dffe.dk

Yderligere information fås ved henvendelse til Rikke Døssing, projektansvarlig for SundhedsCertificering i Dansk Firmaidrætsforbund, tlf. 61 20 59 13 eller Marianne Clod Zauner fra Direktoratet for FødevareErhverv, tlf.: 33 95 85 03
 

Læs mere her

Nu kan du selv måle dit kolesteroltal!

Alarmklokkerne bør ringe for alvor hos hver tiende dansker, hvis man skal tro på tallene fra en stor undersøgelse gennemført blandt 20.000 københavnere.

Undersøgelsen viste nemlig, at hver tiende dansker går rundt med et kolesteroltal på 7 eller derover! Ligeledes viste undersøgelsen, at 70 % af den danske befolkning over 35 år har et kolesteroltal på 5 eller derover.

Desuden er forbruget af kolesterolsænkende medicin steget med 30 % på et år, og mere end 300.000 danskere var sidste år i behandling med kolesterolsænkende medicin (kilde: Danmarks Apotekerforening).

Et for højt kolesterol tal er derfor blevet en fast og alvorlig hverdagsfaktor for rigtig mange mennesker.

Med en helt ny og handy kolesterol monitor, ’multiCare’, er det nu muligt selv at måle sit totale kolesteroltal hjemme, når det passer ind i programmet.

Kolesterol fra flere sider

Man kan sige, at kolesterol både er godt og skidt. På den ene side er kolesterol nemlig udgangspunkt for dannelsen af hormoner, galdesyrer og D–vitamin og er dermed uundværligt. Derudover indgår kolesterol som en vigtig faktor i den omgivende membran i hver eneste celle i kroppen. På den anden side er et højt totalkolesterol målt i blodet en risikomarkør for hjerte– og kreds–løbssygdomme.

Hvor højt må kolesteroltallet være

Kolesteroltallet skal være under 5 hos raske mennesker
Hjerteforeningen anbefaler, at kolesteroltallet skal være under 5 hos raske mennesker. Dog skal tallet sammenholdes med en persons risikofaktorer.

Jo flere risikofaktorer en person har for hjerte–karsygdomme, des vigtigere er det at have et lavt kolesteroltal. Der er størst risiko for at få en blodprop eller en anden hjerte– eller kredsløbssygdom, hvis man i forvejen har en hjertekar–sygdom, eller hvis man har sukkersyge. Her anbefales et endnu lavere kolesteroltal på højst 4,5.

Andre risikofaktorer for hjertekar–sygdomme er rygning, overvægt, forhøjet blodtryk, øget fedtfordeling omkring maven, familiær disposition til hjertekar–sygdomme og lav motionsaktivitet.
Jo flere risikofaktorer en person har, des større sandsynlighed er der for at få en blodprop, oftest i hjernen eller hjertet.

Kolesterol dannes i kroppen og findes i den mad, vi spiser. For at sænke sit totale kolesteroltal kan man heldigvis selv gøre meget. Først og fremmest kan man spise sundere kost med et mindre indhold af den mættede fedt, som findes i smør og andre fede mejeri– og kødprodukter. Derimod viser det sig, at de umættede fedtsyrer som findes f.eks. i fisk, avokado, nødder og de fleste vegetabilske olier, har en god virkning på kolesteroltallet og skal derfor for størstedelen erstatte de mættede fedtsyrer.

I øvrigt er det vigtigt med bevægelse mindst ½ time dagligt, og derudover ½ times aktivitet hvor pulsen kommer op, mindst 3 gange om ugen. Indtagelse af fiberrig mad som f.eks. rugbrød og frugt og grønt (6 stk. dagligt) er også vigtig for at få sit kole–steroltal ned eller holde det lavt. Ligeledes vil et vægttab påvirke kolesteroltallet gunstigt.

Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag er virkelig kommet på dagsordenen mange steder
Flere og flere får desuden tilbudt sundhedsordninger og helbreds–tjek igennem deres arbejdspladser. Herved får den enkelte typisk god indsigt i områder som f.eks. blodtryk, blodsukkerniveau og det totale kolesteroltal. Derudover kan personen være så privilegeret, at tjekket ligeledes indeholder en rådgivende samtale, der tager udgangs–punkt i de konkrete resultater.

Hvis sundheds– eller helbreds–tjekket har vist, at det totale kolesteroltal er for højt, er det nu blevet muligt selv at måle sit kolesteroltal. Det kan være rigtig praktisk selv at kunne følge op på, om lægens råd om kost, motion og evt. medicin nu har virket om det totale kolesteroltal er faldet.
Det sparer tid og giver konkret viden om virkningen af evt. sundhedsrettede tiltag. Dog er det vigtigt, at både en evt. opstart og/eller regulering med kolesterolsænkende medicin, kun sker i samarbejde med lægen.

multiCare er en helt ny kolesterolmåler, der via en enkelt bloddråbe kan vise det totale kolesteroltal på ca. 1 minut. multiCare leveres med 5 kolesterolstix og 5 nåle og sælges for 895 kr. på www.webdrugstore.dk

Af: Charlotte Søeberg, speciallæge i almen medicin i samarbejde med MediGroup
 

Læs mere her

Vegetarisk eller almindelig kost- hvad skal man vælge

Hvad skal man vælge, hvis man er sportsudøver; vegetarisk eller almindelig kost

Af: Kari Thynebjerg Kristensen
Hjemmeside: Go–motion.dk

Det har været diskuteret om en vegetarisk diæt kan imødekomme alle de næringsbehov, en meget fysisk aktiv levevis stiller. Venderley og Campbell fra Purdue University i Indiana, USA har samlet den seneste forskning på området og præsenteret resultaterne i en review artikel.

En generel konklusion på undersøgelserne er, at det er muligt at få tilfredsstillet alle næringsbehov ved begge typer af kost.

Ved begge valg er der dog fordele og ulemper. En vegetarisk kost er kendt for at have en mængde sundhedsstabiliserende egenskaber såsom lavere risiko for hjerte–kar sygdomme, lavere forekomst af diabetes, fedme og af visse typer cancer.

Tilgengæld er det vigtigt at være meget opmærksom på kostsammensætningen, hvis man som vegetar skal have tilfredsstillet sit energibehov. Med hensyn til kulhydrater giver vegetarisk kost fordelen af mange gode sammensatte kulhydrater og den nødvendige mængde af fibre bliver let tilfrdsstillet.

Det har tideligere været antaget at det ville være svært at få nok jern af vegetarisk kost.
Men jernmangel er relativt sjældent i de kategorier af sportsudøvere der er inkluderet resultater fra. Generelt er konklusionen at vegetarer kan øge jernindtaget ved at spise bladgrønt, soja–produkter, tørrede bønner, jernberigede morgenmadsprodukter, nødder, kerner og tørrede frugter. Derudover kan de ved at supplere med C–vitamin holdige kilder såsom frisk frugt øge jernoptaget. Ved disse to simple tiltag er det muligt at undgå anæmi på grund af jernmangel.

Læs hele forskningsnyheden på www.Go–motion.dk
 

Læs mere her

Ny digital graviditetstest fjerner risikoen for fejlfortolkning

Internetbutikken www.babyornot.dk tilbyder nu den første digitale graviditetstest til sine danske kunder. Den nye digitale graviditetstest er produceret af UniPath, som er en af verdens førende udviklere og fremstillere af graviditets– og ægløsningstests. Testen har været på det Europæiske marked i et par år, men er først nu blevet introduceret i en dansk udgave.

"Erfaringerne fra de øvrige Europæiske lande, heriblandt Sverige, viser at mange kvinder finder det væsentligt lettere at bruge en digital graviditetstest frem for en traditionel graviditetstest, og vi er derfor glade for, at vi nu også kan tilbyde testen til vores danske kunder", udtaler læge Stine Schierup fra BabyOrNot.

Graviditetstesten virker ved, at der i det digitale display vises "gravid", hvis kvinden er gravid, og "ikke gravid", hvis kvinden ikke er gravid. Dette mindsker risikoen for fejlfortolkning af resultatet. Den digitale graviditetstest er så følsom, at den kan registrere graviditetshormonet hCG allerede samme dag som menstruationen udebliver og giver et mere end 99% sikkert svar inden for 3 minutter.

Den nye digitale graviditetstest kan købes i BabyOrNot’s danske internetbutik (www.babyornot.dk) fra 1. marts 2006.

Fakta om graviditetstests
En graviditetstest måler og visualiserer indholdet af graviditetshormonet hCG (Human Chorionic Gonadotropin) i urinen. HCG er et glycoproteinhormon, der bliver frigivet fra moderkagen kort tid efter befrugtningen (ca. 6 dage efter). Koncentrationen af hCG stiger kraftigt i løbet af de første uger af graviditeten, med en fordobling af koncentrationen for hver anden dag. Mængden af hormonet i blodet og i urinen stiger specielt meget i den første del af graviditeten.

Fakta om BabyOrNot
BabyOrNot er Europas førende internetbutik med salg af fertilitetsprodukter. Det danskejede firma sælger til kunder overalt i Europa via et netværk af "BabyOrNot" internetbutikker i syv lande.
Hver måned besøger flere end 50.000 kvinder i alderen 20–40 år en af BabyOrNot’s internetadresser.
 

Læs mere her

Grøntsager lige til at hænge op

default iconpic.jpg For de af os, der elsker mad og gerne sund mad, er der en ny grøntsagsfanplakat på trapperne. I uge 16
lanceres nemlig en sæsonguide, der kan hænges i køkkenet til information og inspiration. For selv verdens bedste produkt sælger ikke sig selv.
Både hjemme hos familien og i dagligvarehandlen
Sidste år udgav GAU en sæsonguide, der blev et hit i diverse kantiner og stor–køkkener. På efterspørgsel udsendes nu en opdateret version til de danske forbrugere som tillæg til ugebladet Familie Journalen og som gratis brochure i SuperBest og Spar–butikkerne landet over. Men plakaten er ikke bare en ensidet sag: Den er foldet, så den også fungerer som en smart brochure, der tilbyder praktiske tips om grøntsager og et kvalificeret svar på spørgsmålet "Hvor meget frugt og grønt skal jeg spise for at være sund ". Brochuren og sæsonguiden, der giver et godt og komplet overblik over danske grøntsager, deres udseende og sæson, kan fås med Familie Journalen i uge 16 og i SuperBest og Spar i uge 17.
Verdens bedste produkt sælger ikke sig selv
Grøntsager og frugter er geniale produkter. De er trendy og har været det i mange år, de smager godt, de ser sjove ud, de er miljøvenligt affald og de er noget af det bedste vi kan udsætte vores krop for.
Alligevel sælger de ikke sig selv. Derfor har de danske gartnere og GAU taget havehandsken i egen hånd og kører en kampagne for sæsonens friske grøntsager så som agurker, tomater, salat, champig–non, osv. På hjemmesiden www.de–danske–gartnere.dk kan man se kampagnen og bestille eller downloade materialer om grøntsager herunder sæsonguiden, madopskrifter og meget mere. Du kan også læse om danske gartneres arbejde med at levere verdens bedste produkter.
Vi har vedlagt to gode opskrifter med grøntsager. Vi håber de frister.

Salat af blandede salater, cocktailtomater og radisecreme

400 g. frisk blandet salat (f.eks. frillice, rød egeblad, frisee)
16 cocktailtomater
16 grønne asparges
4 bdt. radiser
1 bdt. basilikum
200 g. rejer
2 spsk. olivenolie
lidt ymer (ikke for kold)

Skær bunden af de grønne asparges og giv dem et kort opkog i letsaltet vand. Lad dem køle helt af. Skyl og nip radiserne, læg dem i en blender og kør det hele godt med oliven– olien til det bliver en lind creme. Smag til med ymer, salt og peber. Skyl salatbladene og tomaterne godt og bland salaten. Drys med rejer og og den hakkede basilikum.

Gammeldags agurkesalat

2 store agurker
100 g. salt

Eddikelage:
5 dl. eddike
100 g. sukker
10 laurbærblade
25 sorte peberkorn
saften af en citron

Agurkerne skylles, skæres i tynde skiver, blandes med saltet og stilles på køl 2–3 timer. Eddike, sukker og krydderierne gives et opkog, køles af og tilsættes citronsaften (efter behag). Agurkskiverne drænes og vrides for væde, hvorefter den kolde lage hældes over og agurksalaten er klar til servering.
 

Læs mere her

Drik dine grøntsager

image description
Nye grøntsagsjuicer gør det let at leve sundere

Nu sætter to nye grøntsagsjuicer presset af helt friske råvarer ekstra smag på dagen, når man vil leve sundt.

Valsølille, der er kendt for nypressede juicer af højeste kvalitet, udvider sortimentet af grøntsagsjuicer, så man nu har tre muligheder for at ”drikke” sine grøntsager:
Foruden den populære Gulerodsjuice er der 2 nye varianter med Rødbede, æble, citron & ingefær – samt Æble, fennikel, citron & hvedegræs.

Drik lidt mere frugt og grønt
De fleste kender Fødevarestyrelsens anbefaling om at få nok frugt og grønt: ”Spis 6 om dagen – svarende til ca. 600 gram – og mindst halv-delen skal være grøntsager”.

– Det kan være svært at nå, så nu er der en ekstra mulighed med de sunde og nærende grøntsagsjuicer, siger Henrik Jørgensen, Country manager hos Valsølille. – Der er virkelig tænkt nyt, og juicernes sammensætning giver en helt speciel smagsoplevelse.

Sundhed på mange måder
Grøntsagsjuicerne, der er rige på antioxidanter og nærings-stoffer, kan påvirke sundheden positivt på flere forskellige måder:
Rødbeder er traditionelt brugt til at sænke blodtrykket. Ingefær har gennem tusind år været brugt inden for asiatisk medicin, mens fennikel siges at nedbryde fedt og øge fordøjelsen. Hvedegræs har et højt indhold af antioxidanter, og gulerødder er kendt for at hjælpe huden med at brune.

Grøntsagsjuicerne fra Valsølille fås i Irma og 7-Eleven.

Læs mere her

Der skal mange vitaminer til en lang skoledag

Unges kostvaner ændrer sig i usund retning. De spiser mindre frugt og grønt og får ikke de vitaminer og mineraler, de har brug for, viser ny WHO–undersøgelse. Derfor er der nu kommet en ny vitaminpille specielt til teenagere.

En teenager i voksealderen har brug for mange vitaminer for at holde koncentrationen en hel skoledag. Desværre står det skidt til med de unges kostvaner, og mange får slet ikke de næringsstoffer, de har brug for. Spørger man de store skolebørn, får man f.eks. at vide, at ost smager ulækkert, og skolemælk er for de små klasser.

Nu har en ny undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO desuden afsløret, at danske unge spiser mindre frugt og grønt end før. Kun halvde–len får frugt hver dag. Endnu værre står det til med grøntsagerne, som blot 4 ud af 10 unge spiser hver dag! Pigerne lever lidt sundere end drengene, men alt i alt vækker undersøgelsen stor bekymring, da netop frugt og grønt indeholder de vitaminer og mineraler, som er absolut nødvendige for vækst, udvikling, koncentration og indlæringsevne . Frugt og grønt kan desuden forebygge en række kræft– og hjertekarsygdomme senere i livet. I stedet foretrækker de unge cola, sukker og fastfood, som feder og slet ikke dækker deres store næringsbehov.

Koncentration og indlæring

Netop mens man udvikler sig fra barn til voksen, er det vigtigt at få vitaminer og mineraler nok. Der skal calcium og D–vitamin til knoglerne, især pigerne har behov for ekstra tilskud af jern og så har ernæringen stor indflydelse på koncentrations– og indlærings–evnen!

Mange skolelærere kan fortælle om trætte og uoplagte elever, der sidder og hænger i timerne og har svært ved at følge med i undervisningen. Sundhedsmyndighederne tager problemet alvorligt og forsøger gennem kampagner at påvirke de unge til at spise mere fornuftigt. De fleste teenageforældre ved dog, hvor vanskeligt det kan være at trænge igennem med den slags budskaber. De unge kommer for sent op og springer morgenmaden over, frokosten bliver droppet, hentet på pizzeriaet eller i burgerbaren henne om hjørnet, og aftensmåltidet er der ikke altid tid til, når man skal nå både sport, klub og venner. Så er det nemmere at snuppe en stor cola og en sandwich i farten.

Ny vitaminpille

Lige nu og her kunne løsningen være at tage en daglig vitaminpille for at holde sig sund og få energi til både skole, lektier og fritid. For første gang er der kommet en vitaminpille, Teenz, specielt til teenagere. Hvis kosten ikke altid er sund og varieret, dækker en Teenz om dagen behovet for livsnødvendige vitaminer og mineraler. Teenz fås på apoteket, er nøje afstemt efter aldersgruppens behov og smager oven i købet af noget, som de unge kan lide bl.a. cola/lime.

Yderligere oplysninger fås på tlf. 39 58 57 47

Billedetekst:

Unge, der vælger cola og fastfood frem for sunde måltider, har særligt behov for Teenz. Ny vitaminpille specielt til teenagere. Fås i 60 og 120 stk. pakninger.

Se flere billeder på http://www.presseprofilen.dk
 

Dansk Firmaidrætsforbunds kampagne “Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen” er kommet godt fra start

Dansk Firmaidrætsforbunds afdeling Motion på Arbejdspladsen (MpA) arbejder i øjeblikket på, for andet år i træk, at afholde en landsdækkende motionskampagne med budskabet om 30 minutters daglig motion og arbejdet ser ud til at bære frugt.

Der er allerede godt 1.700 tilmeldte deltagere, og tallet stiger hurtigt.
"Der er allerede en lang række af de store danske virksomheder som f.eks. A.P. Møller, Novo Nordisk og DSB, der har tilmeldt hold fra deres virksomheder", siger konsulent i MpA Morten Bierbaum.

Selv om de store virksomheder kan trække en masse deltagere, så er det faktisk i lige så høj grad de små lokale arbejdspladser, som batter noget.
Sidste år var det således også primært små arbejdspladser der løb med præmierne. Det var et hold fra Århus Kommunale Værker, som vandt førstepræmien i form af en rejse for hele holdet til Lanzarote, mens så forskellige arbejdspladser som Roskilde Domkirke, Ældrecenter Øst i Vollsmose, og Revacentret Skovminde i Aakirke by på Bornholm, løb med aktivitetspræmierne.

Kampagnen som hedder Arbejdspladsen motionerer 30 minutter om dagen, bliver til i samarbejde med Novo Nordisk, der på trods af sit primære arbejde med diabetes medicin, har valgt at gå ind og støtte kampagnen.
Kampagnen retter sig imod personer på de danske arbejdspladser og formålet er, at sætte fokus på de 30 minutters daglig motion, som er vigtig for at forebygge en række livsstilsbetingede sygdomme.

Ved at tilmelde motionshold på 4–16 deltagere, kan kolleger på de danske arbejdspladser i uge 37, 38 og 39, være med i kampagnens konkurrence, hvor førstepræmien er en uges ophold for hele holdet på St. Croix i det tidligere dansk Vestindien.

Se hvordan tilmeldingerne fordeler sig på landsplan på www.dfif.dk/mpa under statistik. Her findes også en liste over hvilke lokale arbejdspladser der har tilmeldt sig:

Yderligere information omkring kampagnen og tilmelding fås på kampagnehjemmesiden www.dfif.dk/mpa under "Arbejdspladsen Motionerer", eller ved henvendelse til MpA.
 

Læs mere her