Ny App: Dyrk mere sport med dine venner!

WannaSport er en app, som er udviklet med visionen om, at vi skal dyrke mere sport ­- og gerne med hinanden. Derfor samles og serveres byens sportsmuligheder i én app, hvor du finder og booker sportsaktiviteter direkte med et enkelt klik. Idéen er, at det skal være nemmere at finde inspiration og booke sportsmuligheder i dit nærområde. Med app’en får du overblik og adgang til et stort udbud af aktiviteter og faciliteter, som er tæt på dig. Dermed er der ingen undskyldning for at komme i gang med det samme ­ hvad enten det drejer sig om en times fordybende yoga, en tenniskamp med kammeraten, en date i havkajak eller måske fodboldfitness i din lokale sportsforening.

Vi kender det vist allesammen godt. Vi vil gerne ud og dyrke sport, og bruge flere af byens mange muligheder, men ofte kommer vi ikke afsted. Det kan skyldes manglende inspiration eller en kompliceret bookingproces. Dette vil WannaSport gøre op med.

Surf mellem forskellige sportsgrene
>> Jeg oplevede det selv, dengang jeg flyttede til København. Jeg var vant til at være medlem af både badminton­, tennis­ og en fodboldklubben, men nu stod jeg i en ny by, og vidste ikke helt, hvor jeg skulle begynde. Jeg vidste bare, at jeg havde lyst til at holde mig aktiv og gerne sammen med ligesindede > Vi vil gerne bygge ovenpå den sportskultur, som vi har tradition for i Danmark, og introducere folk for de mange tilbud, der findes i landets sportsforeninger, > Ligesom Just Eat har skabt en struktur og et netværk, i et i forvejen stærkt udbud, så ønsker vi at gøre det samme for landets sportsforeninger og idrætsfaciliteter,<< udtaler Jacob Lau Larsen.

WannaSport er gratis og tilgængelig for download i både App Store og Google Play fra 1. september 2014.

Fakta:
Download af WannaSport App er gratis
App er tilgængelig for download 1. september 2014 for både Android og Iphone
App’en er en åben platform uden abonnement, hvor alle kan udbyde aktiviteter.
WannaSport giver pr. 1. september adgang til mere end 10.000 aktiviteter, mere end 20 forskellige
sportsgrene og flere kommer til hver måned.
Sportsgrene der kan bookes direkte gennem WannaSport: yoga, fitness, boksning, crossfit, volleyball,
judo, pilates, bowling, squash, badminton, dans, tennis, roning, orienteringsløb, klatring og
fodboldfitness
WannaSport er stiftet og udviklet af Jacob Lau Larsen og Mads Dørup

Læs mere her

Sådan overvinder du stress

"Sund mad, motion og selvhypnose, er nogle af kernenøglerne til at overvinde stress", fortæller Coach og hypnoterapeut Christina Greve. Alle tre dele kan styrke dig i at finde indre ro, slappe af og tænke positivt.

Stress kan ramme alle og kan give alvorlige skader på både krop og sjæl – hvis man lader stå til. Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet. Hvis stress ikke tages alvorligt, hvis den ikke behandles, kan det skabe søvnforstyrrelser, humørsvingninger, intolerance, smerter og dermed føre til så dårlig en livskvalitet. Som behandler i sin klinik Vision8 i Risskov ved Århus, oplever Christina Greve, at stressramte klienter er tilbøjelige til at føle sig mindre værd, og derfor ikke passer ordentlig på sig selv. "Starten til et stressfrit liv, starter netop ved erkendelsen af, at man skal passe godt på sig selv, både fysisk og psykisk", siger hun.

Du føler hvad du spiser
Ernæring, kost og vitaminer, kan være en vigtig faktor i helbredelsen af stress. Som stressramt, kan man måske være tilbøjelig til at spise på en måde som er usund for din krop. Nogen vil overspise for at dulme den indre smerte, angsten og frustrationerne, andre vil være så stresset at de ikke engang orker at skrælle en appelsin. Underlødig kost medfører nedgang i både fysik og mentalt overskud. Overforbrug af stimulanser – te, kaffe, chokolade, cola, cigaretter og alkohol, udløser en kortsigtet tilfredsstillelse, men udløser herefter en fornemmelse af indre stress og udmattelse og svækker samtidig vores optagelse af vitaminer.

"Er du stresset har du brug for sund mad fyldt med næring masser af grøntsager, frugt, fisk, fuldkornsprodukter, nødder og frø. Mindst 3 måltider om dagen og et minimum indtag af sukkerholdig kost", oplyser Christina Greve.

Glad bevægelse
Motion har en anti–stresssende effekt. Du får en god kontakt til din krop, mentalt overskud, en sund appetit, og mere energi. Fysisk aktivitet kan bruges til at lede triste tanker på flugt, fordi det er svært at spekulere, mens man er aktiv. Mange stressramte lider af manglende overskud og manglende tid, til at bevæge sig og dermed skabes en ond cirkel, fordi mangel på bevægelse i sig selv giver øget følelse af stress. Har du svært ved at finde energien til at træne, kan du starte blidt med en rask gåtur et par gange om ugen eller yoga/pilates.

Find din indre ro
Sammen med stress følger ofte følelser af at være både angst og deprimeret. Det kan udvikle sig til en uudholdelig uro i kroppen, en slags indre smerte, der er umulig at sætte ord på. Denne uro kan være medvirkende til, at du måske får svært ved at sove og går hvileløst rundt og ikke kan koncentrere dig om noget. Denne uro kan afhjælpes ved at du lærer at slappe af og meditere. "Jeg oplever at det er et ønske for mange stressramte, at opnå følelsen og oplevelsen af indre ro. Det kan være en træningssag at lære at slappe rigtigt af. Det handler om at tømme hovedet for tanker og slippe alle spændinger i kroppen. Derfor træner jeg mine klienter i selvhypnose og vejrtrækningsøvelser", fortæller Christina Greve.
Gode resultater kan opnås ved at bruge ca. 15 til 30 minutter dagligt til ren afslapning. Det er en meget god ide at lytte til en afspændings cd eller noget afslappende musik.
 

Læs mere her

Godt nyt til pilatesfolket

Efter års tørker og ørkenvandring i gamle trænings dvd’er om Pilates, sker der nu endelig noget nyt på dette område.

Pilatesfabrikken.dk har i samarbejde med Powerhousefitness.dk begyndt en udgivelserækker af nye danske trænings dvd er med den populære træningsform Pilates.

Pilatesfabrikken.dk har netop sendt den første Pilates DVD," D’Stress Pilates" på marked i en ny række på 4 nye danske trænings dvd’er.

Udgivelsesrækken af trænings DVD’er vil fortsætte hen over forsommeren, med nye titler som
Pilates med elastik, Pilates for øvede, Yogapilates.
Samt relanceringen af Pilates for begyndere.

Underviseren på alle udgivelserne er Nöel Winkelmann som er indehaver af Powerhousefitness.dk.
Noël Winkelmann, uddannet afspændingspædagog, dap og Pilates instruktør. Har gennem de sidste 15 år behandlet og undervist i sundheds– og velværetilbud på arbejdspladser, klinik og wellnesscentre. Noël er personlig træner med speciale i Pilates og kan træffes på www. Powerhousefitness.dk.
 

Læs mere her

I form foran fladskærmen

Vi kender alle til den dårlige samvittighed over ikke at få trænet nok, når vi efter en hektisk dag flader ud foran skærmen. Nu lanceres to intelligente træningsdvd’er, som gør det muligt at holde formen i en travl hverdag. Der kræves ikke andet end interesse for Pilates og lidt plads på gulvet foran fjernsynet.

"Den Intelligente Krop", som ejes og drives af fysioterapeut Lotte Paarup, har efterhånden slået sig fast som danskernes foretrukne online indkøbsmarked, når det gælder sund livsstil. Nu lanceres endnu to træningsdvd’er, som gør det muligt at træne pilates i en rytme, der er til at følge, og med øvelser, der er til at forstå.

De to dvd’er "Pilates med elastik" og "Pilates med stor bold" er en naturlig fortsættelse i rækken af Lotte Paarups meget solgte Pilates–dvd’er. Denne gang krydres og udbygges øvelserne med henholdsvis elastik og den populære, store bold. Begge rekvisitter er lette at bruge samtidig med, at de tilfører nye dimensioner til træningen.

Selv om de to seneste dvd’er uden tvivl vil tiltrække en del af Lotte Paarups faste tilhængere, er det stadig muligt for nybegyndere at ride med på Pilatesbølgen og kaste sig ud i øvelserne med elastik og bold. Med begge dvd’er følger nemlig en øvelsesbog med udførlig vejledning og beskrivelser.

"Det vigtigste for mig, når jeg laver mine hjemmetræningsprogrammer er, at alle kan være med. Derfor bruger jeg tid på at gå i dybden med øvelserne. Det handler ikke kun om at få flad mave på tyve minutter, når man træner efter mine programmer, men i højere om at træne hele kroppen med omtanke. At den flade mave så følger med som sidegevinst, må betragtes som en bonus", siger Lotte Paarup.

Programmerne henvender sig til begyndere og let øvede.

Dvd’erne "Pilates med elastik" og "Pilates med stor bold" kan købes på www.denintelligentekrop.dk for DKK 199,00 eksklusiv fragt.

"Den Intelligente Krop" er etableret i 2004 og er siden vokset markant for i dag at være et af de mest populære steder på nettet for indkøb, der bidrager til en sund livsstil. Visionen er at gøre det muligt at skabe en intelligent krop at forene krop, sjæl og psyke, selv om vi lever i en travl og hektisk hverdag.

Læs mere om ideerne bag "Den Intelligente Krop" på www.denintelligentekrop.dk

For yderligere information og presseeksemplarer (kun pressehenvendelser) kontakt Tommy Gernot på 44 92 73 49

Billeder kan downloades på www.denintelligentekrop.dk/presse/
 

Læs mere her

Få en stærk ryg med pilates

Mange accepterer at have ondt i ryggen, som om det er en naturlig ting at have. Det BØR det ikke være. Vores krop er lavet til at bevæge sig. Pilates giver dig en stærk ryg og en sund kropsholdning.

Alle, der er trætte af at have ondt i ryggen, kan bruge pilates til at styrke ryggen. Der er ikke nogen rigtig eller forkert alder at begynde til pilates. Jeg har haft deltagere i aldersgruppen 18-87 år. Så alle der har ondt i ryggen, kan få glæde af pilates. Det er faktisk bare med at gå i gang, hvis du er træt af at have ondt i ryggen. Det gælder både for unge og gamle. Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet har seks ud af ti unge ondt i ryggen.

Pilates en gang om ugen er nok for de fleste

Ondt i ryggen er en folkesygdom og ikke kun et problem for ældre mennesker, som har arbejdet mange år siddende. Rygproblemer ses blandt alle aldersgrupper i samfundet. Derfor er det også vigtigt, at flere begynder at tænke på at styrke deres ryg fremfor bare at fylde sig med panodiler. Det er ikke vejen frem. Piller er kun en nødløsning, som du kan bruge til smerter nu og her. Træner du pilates bare en gang om uge, vil du mærke en markant forbedring.

Gå til en certificeret pilates instruktør

Det er dog vigtigt, at du bruger en certificeret pilates instruktør, hvis du har lyst til at prøve kræfter med pilates. Ellers risikerer du, at du kommer til at skade din ryg, hvis du laver øvelserne forkert. Når pilates øvelserne laves rigtigt, bliver din ryg styrket, og du vil få langt mere energi i din hverdag.

For at kunne kalde sig certificeret pilates-instruktør, skal underviseren ha gennemført en pilates-uddannelse, og bestået den certificerende prøve. Derfor er du sikker på, du får kvalificeret undervisning, og det bedste udbytte, når du vælger at søge til en certificeret pilates-instruktør.

Pilates-uddannelsen.dk vil ha styr på rygproblemerne

Det er også grunden til, at Bente Tromborg tilbyder pilates uddannelser, så vi kan få styr på alle de rygproblemer. Der er simpelthen ikke grund til, at ondt i ryggen er en folkesygdom. Hendes håb er derfor, at hun kan hjælpe endnu flere med at blive pilates instruktører gennem min pilates uddannelse.
Uanset hvad din baggrund er, så skal du bare huske på, at du ikke behøver at have ondt i ryggen. Hvis du har rygsmerter eller gerne vil hjælpe folk af med deres rygsmerter, så er pilates vejen frem.

Charlotte går til pilates en gang om ugen:
– Glæder mig til Pilates i morgen. Kan virkelig mærke hvordan min ryg bliver stærk og smidig.

Lene går til pilates en gang om ugen:
– Min lænd elsker pilates. Den er allerede blevet meget mere smidig. Og glæder sig til det igen er torsdag.

Læs mere her

Topkarakter til 2Wellnes Personlig træning for små grupper

Den første evaluering af “Personlig træning for små grupper” viser at deltagerne har taget konceptet til sig.

2Wellness har netop afsluttet de første hold og tilbagemeldingerne har været positive. Alle deltagere har givet forløbet 5 stjerner ud af 5 mulige, når de har evalueret på forløbet generelt, på valget af øvelser og på variationen under forløbet.
– Jeg er meget tilfreds med disse tal, som skal ses i lyset af, at det er første gang, 2Wellness udbyder sådanne forløb. Man kunne forvente, der var nogle justeringer efterfølgende, men her ramte jeg plet første gang, fortæller Bente Tromborg, indehaver og udvikler i 2Wellness og instruktør på holdene.

“Personlig træning for små grupper” er et godt alternativ til en-til-en træning. 2Wellness personlig træning for små grupper giver fordelene ved at arbejde med en personlig træner men til en brøkdel af udgifterne i forhold til en-til-en-satsen.
Programmet skræddersyes til hver enkelt lille gruppe. Og som deltager modtager du professionel supervision, motivation og støtte samt faglig indsigt og vejledning til at nå dine træningsmål.

Individuelle hensyn og skræddersyet forløb
– deltagerne har især været glade for de individuelle rettelser og justeringer. F.eks. skriver en af deltagerne “Jeg synes, det har været godt at blive rettet på, så jeg har fået optimal udnyttelse af øvelserne”, og en anden skriver “Jeg kan mærke en forbedring af de områder, som tidligere har givet mig smerter. Øvelserne har passet og ramt godt”

“På Personlig træning for små grupper” er der kun 2-4 deltagere. Og netop fordi, der er så få deltagere på holdene, modtager den enkelte deltager professionel supervision, motivation og støtte samt faglig indsigt og vejledning til at nå sine træningsmål. Der er plads til at gå i dybden. Det gør en stor forskel.
Og som Rie Vestergaard, der har deltaget på et af holdene skriver “Jeg har fået mere forståelse af, hvordan man mærker at man rammer de rigtige muskler, og hvor langt man kan presse dem – og hvornår man skal stoppe”, slutter en tilfreds Bente Tromborg.

FAKTA

Pilates er
Effektive og målrettede øvelser
Træning i et stille og roligt tempo med en bevidst brug af åndedrættet
Øvelser i forskellige sværhedsgrader, der både kan udfordre elite-udøveren og motionisten

Dit udbytte er
Kropsbevidsthed, styrke og smidighed
Øget overskud og koncentrationsevne

Undervisningssted: Lyngbygade 8, 8600 Silkeborg

Personlig træning for små grupper
er et godt alternativ til en-til-en træning. 2Wellness personlig træning for små grupper giver fordelene ved at arbejde med en personlig træner men til en brøkdel af udgifterne i forhold til en-til-en-satsen. Programmet skræddersyes til hver enkelt lille gruppe. Du vil som deltager modtage professionel supervision, motivation og støtte samt faglig indsigt og vejledning til at nå dine træningsmål.

Du kan læse mere om Bente Tromborg og pilates på www.2Wellness.dk

Læs mere her

FysioPilates – en meget skånsom form for træning

FysioPilates er en form for rehabiliterings-pilates, hvor fokus ligger på stabilitetstræning for primært rygsøjlen, men også på koordinering, kontrol og bevidsthed af bevægelser.
Det handler om at lære kroppen at bruge/spænde op i de rigtige muskler på det rette tidspunkt og samtidig at slappe af i de muskler, som ikke skal bruges.

FysioPilates er en meget skånsom form for træning og er opbygget på den måde, at alle mennesker skal kunne træne det, men med forskellig intensitet og belastning alt efter hvilke fysiske forudsætninger man har.
FysioPilates er en træningsform, som kræver meget koncentration, hvor man mærker indad og øger sin kropsbevidsthed, fortæller Lisa Hallstrøm fra Axeltorv Fysioterapi i Helsingør. Lisa stiller selv spørgsmålet:

Hvorfor skal vi træne Fysiopilates
og fortsætter:
Vores bevægeapparat er en sammensætning af bl.a knogler, led, muskler og nerver.
En af forudsætningerne for at vores krop skal fungere normalt, er ledbevægelse. Kroppens led kan bevæge sig inden for de rammer, vi kalder normal bevægelighed. Leddene kan være rigide med for lidt bevægelighed eller hypermobile, hvor bevægeligheden er for stor. Ved rigide led er det vigtig at strække og smidiggøre strukturer/væv, der er for stramt, og ved hypermobile led handler der om at stabilisere alt for bevægelige strukturer ved hjælp af træning.

Alle de bevægelser vi laver i hverdagen stiller konstante krav til muskelkorsettet, som hele tiden skal stabilisere rygsøjlen.
Muskelkorsettet består af bækkenbunden, de dybeste mavemuskler, de dybeste rygmuskler og den store åndedrætsmuskel. Nervesystemet skal justere graden af muskelspænding i korsettet, og præcis som en computer skal kroppens programmer opdateres og vedligeholdes løbende.
Det bliver de gennem daglig bevægelse og målrettet træning. Alle bevægelser skal læres og lagres som millionvis af små programmer i kroppen. Når hjernen har lært et bevægemønster, sidder det godt fast.
Hvis bevægelsen er indlært i et fejlmønster fx pga dårlig arbejdsstilling, dårlig holdning, overvægt osv., så vil kroppen rutinemæssigt og automatisk benytte sig af fejlbevægelsen, indtil en ny bevægelse er indlært og blevet rutine.

Når kroppen/ryggen er i sin neutralstilling, betyder det, at led/disci/ledbånd og muskler har optimale forhold for at arbejde. Det er en hvilestilling for strukturerne i ryggen, og det er i denne stilling vi arbejder i FysioPilates.
Man kan inddele musklerne i vores krop i tre forskellige typer. De dybe, stabiliserende muskler, som sidder tættest på leddene, de overfladiske muskler, som spænder over flere led og laver store bevægelser, og de mellemliggende muskler som kontrollerer bevægeudslag og bevægekvalitet.
I FysioPilates arbejder vi med alle tre typer af muskler, men fokus ligger på de dybe, stabiliserende muskler. Når vi laver bevægelser, så skal de dybe stabilitetsmuskler skåne og kontrollere vore led.
Hvis de dybeste muskler ikke fungerer optimalt, betyder det, at ryggen mangler en vigtig støtte. Dermed overbelastes de overfladiske muskler, knogler og led. Muskelkorsettet fungerer som en aktiv beskyttende enhed omkring rygsøjlen under alle former for bevægelse og i alle stillinger.

Lisa Hallstrøm, der er fysioterapeut og uddannet FysioPilatesinstruktør, gør det meget tydeligt, da hun til sidst siger:
For at bygge et hus som holder i al slags vejr, kræves det en stabil grund at stå på, og det samme gælder for vores krop .

Læs mere her

Sig goddag til en glad ryg

Mange mennesker oplever rygproblemer på et eller andet tidspunkt i livet. Årsagerne er ofte uklare, og derfor findes der ingen enkelt behandling. Men hvad er rygproblemer, og hvordan kan man afhjælpe dem
Vigtigst er at få lavet en grundig undersøgelse for at udelukke anden alvorlig sygdom og for at få stillet en diagnose.

Rygproblemer dækker over et stort antal problemer og kan inddeles i mange undergrupper, måske er det også derfor, der er så mange forskellige måder at behandle det på.
Til dig, der skal ud og navigere rundt i junglen af behandlingstilbud, kommer her en lille guide/forklaring til de forskellige behandlingsmuligheder der findes – fortæller Karen-Louise Edelgaard Pedersen, indehaver af Axeltorv Fysioterapi i Helsingør.

Nogle gange mangler rygsøjlen bevægelighed. Det kan være på grund af slid, statiske arbejdsstillinger gennem lang tid eller grundet en kronisk diagnose, som resulterer i manglende motion, nedsat ledbevægelighed, smerter og måske udstrålende smerter.

Formålet med McKenzies behandlingskoncept er at sikre normal bevægelighed. Det vil sige, at man introduceres til øvelser, der strækker på de forskellige strukturer i kroppen, som er blevet for stramme. Heri vil indgå bevægeøvelser som smidiggør det stramme væv, og som også kan bruges som forebyggende øvelser.

Andre gange oplever vi, at rygsøjlen (eller kroppen generelt) har så stor bevægelighed, at personen har svært ved at styre bevægeligheden. Det ses ofte efter trafikulykker, langvarige rygsmerter eller ved hypermobilitet. Det kan resultere i instabile led og smerter. Personen har godt af at få styrket den muskulatur, der hjælper kroppen til at holde styr på alle led i rygsøjlen, både de store og de små led.
Øvelser fra Fysiopilates er den træningsform, som sikrer, at du som udøver får fat i de små muskler, der har ansvaret for at holde dig stabil. Stilles der for høje krav til øvelserne, vil det være overflademusklerne, der tager over, og de små muskler, der giver op igen. Derfor foregår træningen på rolige hold med meget koncentrerede øvelser.

Mange typer rygproblemer kan afhjælpes med instruktion og vejledning, i et samarbejde mellem dig og fysioterapeuten. Aktiv daglig bevægelse kræver koordination, balance og samarbejde mellem mange led og muskler. Hvis enkelte led er årsag til, at aktive bevægelser ikke kan udføres, kan fysioterapeuten med manuelle teknikker (Manuel terapi) mobilisere (og evt. manipulere) specifikke led og derved hjælpe til med at sikre den normale bevægelighed efterfølgende.

Når man har fri funktionel bevægelighed og stabilitet i kroppen, kan man udfordre sin krop med mere udfordrende træning, som tilbydes mange forskellige steder. Her gælder det om at vælge det, man synes er sjovt, siger Karen-Louise Edelgaard med et smil.
Sjov træning, der får smilet frem, er meget mere motiverende end træning, man bør og skal for ellers .!

Læs mere her

Scor en sund krop med kost og motion

En ny bog guider læseren frem til yndlingsmotionen og serverer samtidig opskrifter på over 40 sunde og slankende måltider, der giver kroppen et sundhedsboost.

Har du svært ved at komme op af sofaen og droppe dine dårlige madvaner Foretrækker du lænestol frem for løbesko Så kast dig over den nye bog Sund krop med kost & motion , som giver en kort og klar indføring i de mest populære former for motion.

Hvad enten du er slank eller overvægtig, har dårlig kondition eller er i fin form, kan du få stor glæde og gavn af denne bog, der guider dig frem til at finde lige netop den kost eller de motionsformer, der er noget for dig.

Her er inspiration til at komme løbetræning, styrketræning, cykling, spinning, svømning, pilates, dans og meget mere. Du får gode råd til udstyr og tips til træningen samt en masse viden til at udvikle din træning, så du fortsat forbedrer din form. Mister du gejsten undervejs, kan du også finde gode tips til at genfinde motivationen.

Kroppen skal have den rigtige næring, for at du kan yde noget ikke kun i forhold til hverdagens pligter, men også når du motionerer. I bogens indledende og afsluttende

kapitler får du derfor en masse anvendelig viden om næringsstoffer og råvarer, og ind imellem kapitlerne om de forskellige motionsformer finder du dejlige opskrifter på velsmagende måltider, der er velegnede til at opbygge og vedligeholde din krop.

Genvej til vægttab
Hvis du vil træne for at tabe dig, giver bogen gode råd til at optimere din træning og omlægge din kost. Samspillet mellem kost og motion forklares på en enkel måde, så det bliver brugbart i hverdagen, og opskrifterne på frokoster, middage og desserter gør det let at leve sundere både morgen, middag og aften.

Forfatterne til bogen er dels sundhedsfysiolog Kasper Danborg, som er selvstændig med konsulentvirksomheden Sportsfysiologen og bl.a. er beskæftiget med fysisk træning af divisionsspillere i håndbold og uddannelse af professionelle fitnessinstruktører og personlige trænere. Dels grundlægger af De Danske Vægtkonsulenter Inge Kauffeldt, som er ekspert i kostomlægning og har skrevet over 30 bøger.

Sund krop med kost & motion af Kasper Danborg og Inge Kauffeldt er på 128 sider og koster 149 kr.
Bogen udkommer den 1. maj og kan købes hos Sportmaster, Bog & Ide, på vaegtkonsulenterne.dk og hos førende internetboghandlere.

Læs mere her