Mange danskere tager kosttilskud, selvom få har brug for dem

Seks ud af ti danskere bruger et kosttilskud, selvom størstedelen får tilstrækkelige mængder af langt de fleste vitaminer og mineraler fra kosten alene. For mange er brugen af kosttilskuddene unødvendig, men for nogle kan den føre til for høje indtag af vitaminer og mineraler. Det viser en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet.Selvom der ikke er anbefalinger til den generelle befolkning om at tage kosttilskud, spiser seks ud af ti danskere mindst et vitamin og/eller mineraltilskud.

Problemer med D-vitamin og jern
Langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten. D-vitamin og jern er dog de to gennemgående undtagelser. Vi får dækket hovedparten af D-vitaminbehovet via sollyset om sommeren, men om vinteren er kosten den væsentligste kilde til D-vitamin. Stort set alle får for lidt D-vitamin fra kosten. Desuden får kvinder i den fødedygtige alder for lidt jern.

Nye tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 62% af de 11-17-årige og 34% af de voksne med meget høj sandsynlighed indtager for lidt D-vitamin fra kosten. Selv blandt kosttilskuds-brugere er der risiko for, at 35% af de 11-17-årige og 26% af de 18-50-årige har et utilstrækkeligt D-vitaminindtag.

For jern er indtaget fra kosten utilstrækkeligt blandt 79% af de 14-17-årige piger og 53% af de 18-50-årige kvinder. Blandt brugere af kosttilskud er der markant færre med utilstrækkeligt indtag, men der er stadig 27% af de unge piger på 14-17 år, der indtager for lidt jern.

Risiko for alt for høje indtag
Gennem kosten alene er det de færreste, der har et indtag af vitaminer og mineraler, der overskrider de øvre tolerable grænser. Dog overskrider nogle 4-10-årige grænserne for A-vitaminet retinol (30%) og zink (22%) gennem kosten alene, fordi de spiser større mængder af fødevarer, som er rige på disse næringsstoffer. Det kan fx være leverpostej.

Forbrug af kosttilskud fører ikke overraskende til en stigning i andelen af specielt 4-6-årige, der overskrider de øvre tolerable grænser for retinol (43%), jern (45%) og zink (73%). Blandt henholdsvis 7-10 årige og 11-14-årige brugere overskrides grænserne for zink (46 og 25%) og i mindre grad retinol (21 og 10%). Ligeledes er der i mindre grad overskridelser af retinol og zink blandt voksne brugere.

”I modsætning til en varieret og sæsonbestemt kost har et tilskud altid det samme høje indhold af vitaminer og mineraler. Regelmæssige brugere af kosttilskud kan derfor ende med at overskride de øvre tolerable grænser gennem længere tid,” siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Anja Biltoft-Jensen.

Længerevarende overskridelser er betænkelige. Det er især tilfældet med A-vitamin i form af retinol, hvor den øvre tolerable grænsefor den generelle befolkning er fastsat med henblik på at beskytte mod leverskader.

Kosttilskud med omtanke
”Størstedelen af danskerne har ikke brug for at tage et kosttilskud, da en sund og varieret kost samt soleksponering med omtanke er den bedste måde at få dækket behovet for langt de fleste vitaminer og mineraler. Hvis folk alligevel ønsker et kosttilskud, så vælg det med omtanke,” råder Anja Biltoft-Jensen.

”Køb så vidt muligt tilskud med mindre end 100% af referenceindtaget for A-vitamin og zink i alle tilskud samt jern i børnetilskud for at undgå et indtag, der er højere end det, vi anser for tolerabelt. Undgå også megadoser, med mindre din læge har tilrådet det, for for det kan være farligt at give børn såvel som voksne for høje doser af vitaminer og mineraler. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at børn får produkter beregnet til børn,” understreger hun.

Læs mere her

Spis dig smuk & sund med bogen Beauty Foods

Bogen Beauty Foods fra FADL's Forlag vækker din feminine madglæde, og introducerer en kost som gør dig smuk og sund. 50 skønne opskrifter, 10 essentielle skønhedstips og 100 fødevarer til dit smukke ydre er bare en del af bogens 300 siders velsmagende skønhedsrejse.Forfatterne Laura Bonné og Sally Walker giver læseren nye værktøjer og gode råd til, hvordan du kan spise dig skøn og sund. Bogen tager fat på, hvordan du bevarer din skønhed uanset alder, og opnår masser af energi, velvære og balance i hverdagen. Beauty Foods er en anderledes skønhedsguide, som tager udgangspunkt i det indre, for at vise dig en nænsom og velsmagende vej til det skønne ydre.

Du får svar på: Hvordan du får din hud til at gløde sundt. Hvordan du fordøjer dig smuk. Hvilke næringsstoffer og fødevarer du skal vælge – og hvilke du ikke skal vælge. Hvordan vitaminer og mineraler indvirker på skønheden. Hvordan du vælger det sunde fedt, og hvilke skønhedskure, der bedst fremmer skønheden.

Vi ser resultatet af mangel på sund og varieret kost ved f.eks. trist, kedelig, problematisk eller uren hud, men også cellulitis, væske i kroppen, mørke rander omkring øjnene, spaltet og tyndt hår, flossede negle m.m. Og for mange er dette ikke uden betydning.

Bliv inspireret med denne bog fra FADL’s Forlag, indfør de 50 skønne gudinde opskrifter i hverdagen og oplev hvordan du kan spise og drikke dig til skønhed og sundhed.

Vi lover, at du bliver smukkere, skønnere og sundere.

Læs mere her

Få styr på maven – den styrer dig

Bestseller lærer dig at tackle svære følelser og få ro i mavenNår vi har spist, ryger maden ned i maven, hvor det blandes og nedbrydes for at blive sendt videre i fordøjelsessystemet til videre forarbejdning af tarmbakterierne. De omdanner madrester til energi, laver vitaminer, holder immunforsvaret ved lige og danner forskellige stoffer, der gennem tarmslimhinden går i blodet og påvirker alle organer. Et af disse er signalstoffet serotonin, der er med til at regulere vores humør. Fordøjelsen har derfor stor betydning for vores psyke og sundhed. Men desværre er det ofte ikke kun mad, der fylder i maven. Også uforløste bekymringer, livskriser og overbevisninger samler sig her, og når maven er fuld af anliggender, der egentlig hører hjertet til, kan den ikke fungere optimalt. Det går ud over fordøjelsen, immunforsvaret, humøret og velværet.

Giv maven ro
Derfor er det vigtigt, at vi lærer at mestre vores følelser og leve efter vores hjerte frem for ud fra maven, som skal have fred og ro til at udføre sit arbejde, for at vi kan fungere og have en krop og sind i balance.

Lær at mestre følelser
Det er hovedbudskabet i selvhjælpsbogen ”Gaven i Maven” af Gina Asbjerg, der er uddannet sygeplejerske og en af landets mest anerkendte behandlere. I bogen lærer hun dig at bruge en enkel teknik til at håndtere svære følelser, så de ikke samler sig i maven.

Enkel teknik
”Ginas behandlinger er et kilometertjek, der holder min krop vedlige, ligesom når man afleverer bilen til syn på værkstedet. Hun forløser både de gamle følelser, som har sat sig i kroppen, og stimulerer organernes evne til at rense ud, så efter en behandling bliver jeg først meget træt, men derefter føler jeg mig let som en fjer, og mine organer er igen fit for fight.”
Sådan siger speakeren Florian Fastina, som er en af de kendte og ukendte danskere, der i bogen fortæller om, hvad de får ud at blive behandlet hos Gina Asbjerg og følge hendes teknikker. Og nu har mange andre danskere også fået glæde af teknikken ved at købe bogen, der er blevet en bestseller.

Unik behandlingsform
Tankerne og teknikken i bogen har Gina Asbjerg udviklet i sit daglige arbejde i Sygeplejerskernes helseklinik, hvor hun tilbyder behandling med elementer fra kinesiologi, tankefelt-terapi, akupunktur og zoneterapi. Her henvender klienter sig for at blivet behandlet for lidelser som kræft, candida, barnløshed, stress, nedsat immunforsvar og muskelsmerter. En del af dem bliver henvist fra læger, psykologer og psykiatere, der har fået øjnene op for behandlingens effekt.

Læs mere her

Allergi – fået nok af parabener og allergifremkaldende kemikalier

Nu findes der en testet økologisk shampoo i Danmark

Essential Care nyt mærke med en af de strengeste øko–certificeringer i verden, introduceres nu på det danske marked

"Alle produkter vi forhandler fra Essential Care, indeholder minimum 70–100 % økologiske ingredienser og bærer Soil Association mærkatet en af de strengeste certificeringer i verden indenfor økologi. Faktisk har kun EN shampoo nogensinde opnået certificering af Soil Association og vi er da stolte af at kunne sige at det er OS der forhandler shampooen fra Essential Care" siger Dorthe Lambæk, salgsdirektør og medejer af det nystartede firma Wienerwaltz ApS.

Essential Care er en øko–baseret kropsplejeserie på 40 produkter, der stammer fra England.

"Vi har med Essential Care virkelig ramt plet" udtaler Dorthe Lambæk "Vores formål er at sælge produkter som er produceret med kærlighed og respekt for mennesker og miljø og med eneforhandling af Essential Care i Danmark er vi godt i gang. Vi har hurtigt lært at Intet løber hurtigere end gode rygter og der er næsten omgående kommet genlyd i markedet om at et nyt mærke er på vej til landet. Alle forhandlere vil have de rene produkter på hylderne, det er tydeligt at mange er trætte af, at blive beskyldt for at forhandle "øko–varer" der ret beset i sidste ende kun indeholder få procent økologiske ingredienser. Intet er i dag vigtigere end at give kunderne ren besked om de varer de køber og her er certificeringen alfa omega, når vi kigger på rene og økologiske plejeprodukter."

"Soil Association adskiller sig fra andre certificeringer ved at have meget strenge krav til ingredienserne i produkterne. Hvis der FINDES en mulighed for at anvende en økologisk ingredienstype, SKAL den anvendes før certificeringen kan opnås. Det betyder med andre ord, at alle produkter med denne certificering er garanterede, at der ikke findes produkter "mere" økologiske end dette mærke" uddyber medejer Mikkel Küster.

Essential Care er i dag et anerkendt Engelsk mærke, startet af Margaret Weeds, der allerede i 1980èrne begyndte at udvikle opskrifter til produkterne. Margaret har altid haft en passion for naturmedicin og har studeret aromaterapi og urtemedicin. Hun savnede produkter som var egnet til hendes families sarte og eksemplagede hud og det var startskuddet til de produkter, der nu med stor succes sælges i 13 lande.

Produkterne er baseret på økologiske urter og planteolier og sammensat, så selv meget sart hud kan tåle produkterne samtidig med at de skaber synlige resultater.

Den milde sammensætning betyder at faktisk alle tåler produkterne og folk der har problemer med eksem og psoriasis finder at produkterne har en gavnlig effekt.

Essential Care producerer 40 certificerede produkter, hvoraf mere end halvdelen består af 95 – 100 % økologiske ingredienser.

På grund af de naturlige ingredienser har mange af produkterne et stort indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Hovedingredienserne i produkterne udgøres af bl.a. aloe vera, koldpressede olier fra bl.a. avocado og oliven, shea smør, kokos olie, bi voks og biodynamiske urter.

Dorthe Lambæk og Mikkel Küster har længe ledt efter det helt rigtige produkt at introducere på det danske marked. "Jeg har selv kendskab til allergi i familien og har arbejdet med økologiske produkter i mange år, og undret mig over den mangelfulde information vedr. især hudpleje, shampoo mv." udtaler Mikkel Küster. "Vi har begge børn" tilføjer Dorthe Lambæk "og med den viden vi har om konventionelle produkter og enkelte "økologiske" produkter ja, så må vi medgive at mange falder igennem i forhold til produkterne fra Essential Care"

Du finder mere information om produkterne på www.essentialcare.dk eller www.essential–care.co.uk

Der er følgende serier:
– Ansigtspleje
– Kropspleje
– Mor & babyserie
– Terapi & massageserie

Emballagen bliver fremstillet af genanvendelige materialer i England og Vest Europa.

Læs mere om Soil Association på www.soilassociation.org

Produkterne kan snart købes i diverse helsekost– og hudplejebutikker.
Kontakt os gerne for yderligere information samt hvis du ønsker at blive forhandler af Essential Care.

Du kan møde os på The Wining & Dining Fair i Tappehallerne, Hellerup fra torsdag den 8/11 søndag den 11/11.
Åbningstider
Torsdag kl. 14 20
Fredag kl. 13 20
Lørdag kl. 11 20
Søndag kl. 11 – 18
 

Læs mere her

Det er sjovt at være sund

Så er det igen sæson for forkølelser. De kan næppe helt undgås, men med et dagligt tilskud af vitaminer og mineraler får kroppen mere at stå imod med.

Netop nu kan familien få både børnevitaminer og eventyr med hjem fra apoteket.

Den danske virksomhed Ferrosan har lavet en lille kuffert fuld af sundhed og sjove oplevelser for de 1–10–årige. Foruden 90 stk. Multi–tabs vitamin–/mine–raltyggetabletter med hindbær–/jordbærsmag indeholder kufferten 15 ekstra tyggetabletter med en ny, spændende smag, en sjov opgave og en ny børnebog om den lille helt, SuperMulti.

Sundhed smager godt

Uden mad og drikke duer helten ikke og uden vitaminer og mineraler har børnene ikke energi til en sjov hverdag. En varieret kost er en vigtig del af en sund livsstil, men de fleste forældre har dage, hvor tiden ikke rækker til at tilberede maden efter alle kunstens regler. Børnene kaster sig heller ikke altid over alle måltider med lige stor appetit, men ved at tilbyde dem en daglig vitamintablet er man sikker på, at de får, hvad de har brug for. Hverken mere eller mindre.

Et værn mod snue

Sommeren snød os, og uanset om vi bryder os om det eller ej, er det allerede efterår. Ikke mindst på denne tid af året har vi brug for vitaminer og mineraler til at styrke kroppens for–svar mod forkølelse og andre infektioner. Sund livsstil er dog andet end ernærings–rigtig kost og vitaminer. Motion, godt humør og familiehygge tæller også på plussiden. Når det bliver mørkt og koldt udenfor, er der ikke noget så rart som at krybe sammen i sofaen med en højtlæsningsbog efter en rask spadseretur i efterårsblæsten.

Kufferten med børne–bogen "SuperMulti i rummet", opgave og vitaminer kan købes på apoteket, men kun i en begrænset periode fra første uge i oktober og så længe lageret rækker. På apoteket står imidlertid også en ’bland selv–stander’. Her kan børnene, året rundt, selv sammensætte en vitaminpakke med netop de smage, som de synes allerbedst om. Selv om det er sundt, kan det godt være sjovt.

Billedetekst.

Der er både sundhed og sjove oplevelser til børnene i Multi–tabs kufferten, som fås på apoteket netop nu.

Se flere billeder på http://www.presseprofilen.dk
 

Der skal mange vitaminer til en lang skoledag

Unges kostvaner ændrer sig i usund retning. De spiser mindre frugt og grønt og får ikke de vitaminer og mineraler, de har brug for, viser ny WHO–undersøgelse. Derfor er der nu kommet en ny vitaminpille specielt til teenagere.

En teenager i voksealderen har brug for mange vitaminer for at holde koncentrationen en hel skoledag. Desværre står det skidt til med de unges kostvaner, og mange får slet ikke de næringsstoffer, de har brug for. Spørger man de store skolebørn, får man f.eks. at vide, at ost smager ulækkert, og skolemælk er for de små klasser.

Nu har en ny undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO desuden afsløret, at danske unge spiser mindre frugt og grønt end før. Kun halvde–len får frugt hver dag. Endnu værre står det til med grøntsagerne, som blot 4 ud af 10 unge spiser hver dag! Pigerne lever lidt sundere end drengene, men alt i alt vækker undersøgelsen stor bekymring, da netop frugt og grønt indeholder de vitaminer og mineraler, som er absolut nødvendige for vækst, udvikling, koncentration og indlæringsevne . Frugt og grønt kan desuden forebygge en række kræft– og hjertekarsygdomme senere i livet. I stedet foretrækker de unge cola, sukker og fastfood, som feder og slet ikke dækker deres store næringsbehov.

Koncentration og indlæring

Netop mens man udvikler sig fra barn til voksen, er det vigtigt at få vitaminer og mineraler nok. Der skal calcium og D–vitamin til knoglerne, især pigerne har behov for ekstra tilskud af jern og så har ernæringen stor indflydelse på koncentrations– og indlærings–evnen!

Mange skolelærere kan fortælle om trætte og uoplagte elever, der sidder og hænger i timerne og har svært ved at følge med i undervisningen. Sundhedsmyndighederne tager problemet alvorligt og forsøger gennem kampagner at påvirke de unge til at spise mere fornuftigt. De fleste teenageforældre ved dog, hvor vanskeligt det kan være at trænge igennem med den slags budskaber. De unge kommer for sent op og springer morgenmaden over, frokosten bliver droppet, hentet på pizzeriaet eller i burgerbaren henne om hjørnet, og aftensmåltidet er der ikke altid tid til, når man skal nå både sport, klub og venner. Så er det nemmere at snuppe en stor cola og en sandwich i farten.

Ny vitaminpille

Lige nu og her kunne løsningen være at tage en daglig vitaminpille for at holde sig sund og få energi til både skole, lektier og fritid. For første gang er der kommet en vitaminpille, Teenz, specielt til teenagere. Hvis kosten ikke altid er sund og varieret, dækker en Teenz om dagen behovet for livsnødvendige vitaminer og mineraler. Teenz fås på apoteket, er nøje afstemt efter aldersgruppens behov og smager oven i købet af noget, som de unge kan lide bl.a. cola/lime.

Yderligere oplysninger fås på tlf. 39 58 57 47

Billedetekst:

Unge, der vælger cola og fastfood frem for sunde måltider, har særligt behov for Teenz. Ny vitaminpille specielt til teenagere. Fås i 60 og 120 stk. pakninger.

Se flere billeder på http://www.presseprofilen.dk
 

Bliv din egen læge: Skræddersy din egen kostplan på nettet

Fra i morgen kan alle danskere der ønsker at blive sundere lægge deres egen kost– og vitamin plan på nettet.

Læge Morten Fauner har via ti års forskning udviklet et program, hvor den enkelte udfra sin krops symptomer kan få et hurtigt svar på, hvilken mad, man med fordel kan spise for at få det bedre. Grundtanken er, at den enkelte ved at spise anderledes giver sin krop flere kvalitets næringsstoffer og derved optimerer kroppens funktioner.

Målet er at gøre det så nemt som muligt for den enkelte at tage vare på eget helbred ved at bruge den personlige kostplan.
Systemet fungerer på den måde, at man indtaster sit symptom og derefter vises en liste over de næringsstoffer, som kan afhjælpe symptomet. Listen indeholder også en oversigt over, hvilke fødevarer, der indeholder næringsstofferne, og hvilke doser, der anbefales til "behandling".
Desuden er lægevidenskabens anbefalede daglige doser angivet.

Læge Morten Fauner har kureret sig selv ved at lægge sin kost om:
"Jeg har lidt af eksem og en hornhindesygdom. Da ingen medicin hjalp, begyndte jeg at arbejde med min kost, og hvad den dybest set indeholdt. Det handler ikke om fedtforskrækkelse men om den rigtige sammensætning af blandt andet vitaminer og mineraler i forhold til den enkeltes behov og jeg blev faktisk rask" !

Læge Morten Fauner er 45 år og har 20 års lægeerfaring blandt andet fra Rigshospitalet og har i de seneste ti år sideløbende forsket i kostens betydning for menneskets helbred og trivsel.

www.egocare.dk er navnet på det site, der nu er tilgængeligt på nettet, hvor du som bruger kan logge dig på gennem en adgangskode ved betaling af et abonnement på 200 kroner pr. kvartal. Som bruger er der mulighed for supportservice, og ønsker man personlige konsultationer v/læge Morten Fauner kan dette bestilles.

EgoCare kan også rekvireres som cd–rom
 

Læs mere her

3000 opslag om sundhed.

DSGnet Helse og Bioreference er et nyt websted hvor mere end 700 artikler med svar om sygdom, vitaminer, urter og urtemedicin af Radiodoktoren Carsten Vagn Hansen og andre forfattere.

Artiklerne er indekserede med mere end 3000 søgeopslag i forskellige kategorier, samt link til informationssøgning om Sygdomme, Sundhed, Biologi og Lægevidenskab.

Siden er ukommerciel og stilles til rådighed af Ole Anker Andersen, som efter selv at have pådraget sig en alvorlig hjertesgdom, fandt en opgave i at gøre eksisterende sundhedmateriale lettere tilgængeligt for andre i samme situation.

Den primære materialekilde er Radiodoktoren Carsten Vagn Hansen, som øser ud af sin viden hver tirsdag i radioprogrammet “Spørg om Sundhed”, og hvis indhold rækker meget længere end den time udsendelse varer og som bør være til rådighed for enhver med behov for denne viden.

Siden er startet i sin første udgave d. 15–08–2002 og vil blive løbende opdateret med nye artikler. Ole Anker Andersen opfordrer til at oprette sympati–link til siden så flest mulige kan få glæde af den.
 

Læs mere her

Nyt syn på vitaminers betydning

Vitaminer har ikke kun betydning for at undgå mangelsygdomme. De har også indflydelse på vores generelle sundhed. Det viser den seneste vitaminforskning, som blev præsenteret på den første internationale vitaminkonference, som DTU Fødevareinstituttet var hovedarrangør af.

Vitaminer blev oprindelig opdaget ved, at folk, der fik for lidt vitaminer, fik mangelsygdomme. K-vitamin påvirker eksempelvis blodets evne til at størkne, mangel på C-vitamin kan give skørbug, og mangel på D-vitamin hos børn kan resultere i engelsk syge.

Men den nyeste forskning afslører, at vitaminer måske har en langt større betydning for vores generelle sundhed, end vi hidtil har antaget. Det stod klart, da en række af verdens førende vitaminforskere var samlet i København til den første internationale vitaminkonference.

Vitaminer påvirker flere af kroppens funktioner
“Fokus i vitaminforskningen er ved at skifte fra de livstruende mangelsygdomme over til, at vitaminerne også har indvirkning på mange af kroppens funktioner,” fortæller seniorforsker Jette Jakobsen fra DTU Fødevareinstituttet, som var primus motor for konferencen.

“Vi skal øjensynlig til at se på vitaminer som sundhedsfremmende komponenter, og billedet er langt mere nuanceret, end vi hidtil har troet,” uddyber hun.

På konferencen blev nye hollandske studier for eksempel præsenteret, som peger på, at K-vitamin ikke kun har betydning for blodets evne til at størkne, men også har indflydelse på risikoen for forkalkning af blodårer, på knogler og regulering af celledeling. En teori er, at udvikling af mangelsygdomme sker, hvis kroppen har en lav vitaminstatus, mens højere niveauer af K-vitaminet på længere sigt mindsker risikoen for andre sygdomme. Forskerne er imidlertid langtfra kommet til bunds i vitaminets rolle for kroppens funktioner, viser konferencens oplæg.

Det samme gælder D-vitamin, som ikke kun afhjælper, at børn får mangelsygdommen engelsk syge, men også nedsætter risikoen for fald og frakturer hos ældre. Helt nye danske undersøgelser tyder desuden på, at D-vitamin har indflydelse på kroppens immunforsvar.

Også hvad angår C-vitamin, viser nye forskningsresultater, at vitaminet tilsyneladende påvirker kroppen på andre måder end hidtil antaget. Danske dyreforsøg peger for eksempel på, at lavt C-vitaminindhold i nyfødtes blod kan påvirke udviklingen af hjernen.

“De nye forskningsresultater viser, at vitaminforskningens fokus har flyttet sig. Men det er vigtigt at slå fast, at de nye resultater endnu ikke giver tilstrækkelig dokumentation til at rykke ved eksisterende anbefalinger om dagligt indtag af de forskellige vitaminer for forskellige befolkningsgrupper”, understreger Jette Jakobsen.

Den første internationale vitaminkonference
Den første internationale vitaminkonference blev holdt i København den 19.- 21. maj med 183 deltagere fra 32 lande. Konferencen dækkede alle aspekter ved de 13 vitaminer, lige fra indholdet i vores fødevarer, indtaget gennem kosten og til virkningen på vores sundhed. Omdrejningspunktet var betydningen af de analytiske metoder for at finde og undersøge vitaminerne i forbindelse med ernæringsforskning, fødevaredatabanker og deklarationskontrol. Konferencen var arrangeret af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Øresund Food.

Det er planen at holde den anden internationale vitaminkonference om to år – igen med København som værtsby.

Se også Fødevarestyrelsens anbefalinger vedrørende vitaminer på altomkost.dk.

Læs mere her

Reducer stress med Mind Master ? Brain & Body Performance Drink – Mindre Stress – Mere Energi

1WorldDirect, førende forhandler af produkter fra LR Health & Beauty Systems introducerer nu Mind Master – Brain & Body Performance Drink på det danske marked.

Stress…Stress…Stress

Alle kender det, alle har prøvet det. Unge som gamle, skoleelever, arbejdssøgende, arbejdsløse, hjemmegående, chefer, ansatte, selvstændige .og vi kunne blive ved.

Men nu er der hjælp at hente med MIND MASTER, en verdensnyhed fra LR.

– Mind Master neutraliserer ikke-medicinsk relaterede stress-symptomer på lang sigt
– Mikronæringsstoffer har en forebyggende virkning og øger de fysiske og psykiske energi-niveauer
– Mind Masters unikke sammensætning beskytter kroppens celler mod frie radikaler og øger koncentrationsævnen
– Made in Germany og certificeret af SGS INSTITUT FRESENIUS

LR Health & Beauty Systems har arbejdet sammen med en gruppe af ernæringseksperter for at nå frem til en ny milepæl for bekæmpelse af ikke-medicinsk stress og øget ydeevne: Mind Master Brain & Body Performance Drink

Krop og sind kan nu for første gang stimuleres samtidigt. Antioxidanterne resveratrol, grøn te, klorofyl, vitamin E og selen supplerer hinanden for at reducere stress. B-vitaminer, cholin, jern, coenzym 10 og L-carnitin øger effektiviteten i ​​kroppen og hjernen.

Dr. Anke Ertan, en ekspert i forebyggende medicin og stresshåndtering, forklarer: “Visse kombinationer af planter, vitaminer og mineraler hjælper kroppen til at reducere stress, mens de genererer energi i processen. Krop og sind bliver mere frisk og belastes mindre.”



Stress er blevet et universelt fænomen.
Den tyske regerings seneste rapport om stress bekræftede, at næsten hver anden person klager over stress på arbejdet eller derhjemme. Alder og karriere er uden stor indflydelse – det gør næsten ingen forskel, om personen er hjemmegående, studerende eller ansat. Næsten alle sociale grupper rapporterede om en følelse af at de lever en mere stresset hverdag i dag end for to år siden, ifølge undersøgelsen.

Fagfolk og læger tilskriver grunden til en stigning i oxidativ stress, som udsætter organismen for ekstrem belastning. “Det bliver sværere og sværere for vores krop effektivt at neutralisere de frie radikaler, der udvikler stress. Celler og cellestrukturer er beskadiget på lang sigt. Det betyder, at de ikke længere producerer energi nok. Træthed, udmattelse og dårlig koncentration begynder at sætte ind, “siger Ertan. Men mere energi kræves i stressede situationer. Det er præcis, hvor Mind Master sætter ind. Antioxidanter reducerer ikke-medicinsk relaterede oxidativt stress i kroppen og mikronæringsstoffer giver et ekstra energi boost. Indtil nu har man skulle gå meget langt for at få de korrekte niveauer af mikronæringsstoffer og antioxidanter gennem vores normale kost. Mange mennesker bruger faktisk færdigretter og slik, som en måde at håndtere stress.

Mind Master, LR s nyeste tysk producerede og SGS INSTITUT FRESENUIS certificerede innovation, indeholder en optimal kombination af mikronæringsstoffer og antioxidanter, den såkaldte Green Energy Formula , som neutraliserer frie radikaler, reducerer celle skader og beskytter mitokondrierne, energi produktions-stederne. Desuden understøttes energiomsætningen i hjernen og kroppen på en vedvarende måde. LR s eksperter anbefaler motion og sport til at supplere den daglige brug af Mind Master.



Ikke alene er Mind Master – Brain & Body Performance Drink blevet bevist effektiv gennem interne videnskabelige undersøgelser, men den er også nem at bruge: For kun kr. 20,00 om dagen (anbefalet tilskud: 80 ml om dagen), kan drikken forbedre din livskvalitet – en kvalitet, som er meget efterspurgt i Europa i disse dage. Mind Master leveres i en praktisk lilla 0,5 liters flaske til en vejledende pris på kr. 125,00 (også tilgængelig som sæt med 5 flasker for kr. 580,00 = kr. 116,00 pr. flaske).

Mind Master fås hos førende LR-forhandler 1WorldDirect på webshoppen www.1WorldShop.dk

For yderligere information kontakt:
Gitte Lumby Hansen på tlf. 21654636 eller Lars Hansen på tlf. 53561382

1WorldDirect er selvstændig LR partner/forhandler. 
Vi sælger udelukkende LR Health & Beauty System s produkter.

Det er et valg vi har taget, da disse produkter er af meget høj kvalitet, der gennem direkte salg kan tilbydes vores kunder til en yderst favorabel pris.




Vi søger forhandlere/samarbejdspartnere

Vi er inde i en rivende udvikling og søger derfor forhandlere/samarbejdspartnere i hele landet.
Kontakt Gitte Lumby Hansen på tlf. 21654636 eller Lars Hansen på tlf. 53561382 eller læs mere på www.1WorldShop.dk

LR Health & Beauty Systems, en af Tysklands ledende direkte salgsvirksomheder inden for kropspleje, skønhedsprodukter og kosttilskud, er repræsenteret i mere end 30 lande og har ca. 1.000 medarbejdere og omkring 300.000 selvstændige salgspartnere. LR er en af de førende globale aktører i branchen. Firmaets success-søjler omfatter tyske kvalitetsprodukter, et unik bilkoncept, en faglig uddannelse og service af salgspartnere, en fair og gennemsigtig marketingplan samt samarbejde med berømtheder som Bruce Willis, Emma Heming-Willis, Heidi Klum, Karolina Kurkova, Michael Schumacher, Boris Becker og Marcus Schenkenberg.

Læs mere her