I Aarhus har læger og ingeniører taget en ny metode i brug for at skaffe viden om tarmsygdomme. Magneter i pilleform kan afsløre tarmens tilstand og bane vejen for bedre diagnosticerings- og behandlingsmuligheder.
Patienten sluger en pilleformet magnet. Han eller hun påføres en vest med sensorer, som detekterer magnetens position igennem tarmen. En computer opsamler data fra patienten, og i løbet af få døgn har lægerne et meget detaljeret indblik i, hvordan tarmsystemet har det, og hvordan det virker. Det kan blive fremtiden på de danske hospitaler. Læger og ingeniører i Aarhus er gået sammen om at teste metoden, og de første erfaringer er positive.
Det er lykkedes os at få adgang til vigtige informationer om mave-tarmkanalen, som vi ikke før har kunnet få adgang til, siger Klaus Krogh, som er professor og overlæge med speciale i tarmsygdomme ved Aarhus Universitetshospital.
Magnetteknologi til tarmundersøgelser er foreløbig kun til forskningsbrug, men metoden kan vise sig at åbne for nye eller forbedrede diagnosticerings- og behandlingsmuligheder.
Rigtig mange mennesker oplever gener fra mave-tarmkanalen, men det er ofte svært at udrede dem og stille en klinisk diagnose. Tarmens fysiologi er meget kompleks, og i mange tilfælde mangler vi effektive diagnostiske procedurer og behandlingsformer, siger Klaus Krogh.
Supplement til kikkertundersøgeler
I dag bruger lægerne forskellige former for endoskopi eller røntgen- og scanningsundersøgelser til at udrede og tegne et klinisk billede af den enkelte patient. Med det apparatur, de har til rådighed i dag, kan de gøre en række billeddiagnostiske fund. Men de kan ikke få viden om tarmens bevægelsesmønstre over tid.
Med kikkertundersøgeler eller kameraendoskopi kan vi se, hvordan tarmen ser ud på indersiden her og nu om der for eksempel er betændelse eller tumorer. Men vi får ingen informationer om peristaltikken og dermed heller ingen viden om, hvor godt tarmen fungerer, forklarer han.
Med magnetteknologien er det ikke alene muligt at undersøge svært tilgængelige dele af tarmkanalen. Det er også muligt at kortlægge tarmens bevægelser i detaljer. Det forklarer Lars Christensen, som er tilknyttet forskningsprojektet gennem sit afgangsprojekt på Ingeniørhøjskolen i Århus.
Patienten sluger en eller flere magneter på bestemte tidspunkter. Via små sensorer registrer en computer magneternes position ti gange i sekundet, og vi kan derfor følge dem ret præcist igennem hele fordøjelsessystemet. Det giver os vigtig information om peristaltikken, og vi kan få et mere dynamisk billede af, hvordan tarmen arbejder.
Magneter identificerer tarmproblemer
Ved at se på magneternes koordinatsæt og rotation kan han beregne, hvor hurtigt magneterne passerer igennem tarmsystemet, hvordan de vender, hvordan de placerer sig i forhold til hinanden og på den måde kortlægge, hvordan tarmbevægelserne afviger fra det normale.
Lars Christensen læser til daglig sundhedsteknologi på Ingeniørhøjskolen i Århus. Han skal i løbet af det næste halve år udvikle specialdesignet software, der kan behandle informationerne fra magneterne på deres vej igennem tarmen.
Når vi kan begynde at skabe overblik over og visualisere de mange data, vi får fra magneterne, kan vi også begynde at analysere tarmens bevægelsesfrekvenser. På den måde kan lægerne få et mere nuanceret klinisk billede af den enkelte patients tarmsygdom.
Lægerne ved Aarhus Universitetshospital håber, at de på sigt kan få ny viden om tarmsygdomme og dermed forbedrede diagnosticerings- og behandlingsmuligheder.
Projektoplysninger
Projektet er et samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen i Århus og Mave-tarm medicinsk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital.
Kontakt
Lars Christensen, studerende, Ingeniørhøjskolen i Århus:
Peter Johansen, lektor, Ingeniørhøjskolen i Århus: 4189 3234
Klaus Krogh, professor og overlæge, Aarhus Universitetshospital: 8949 2800
