Grøntsager lige til at hænge op

default iconpic.jpg For de af os, der elsker mad og gerne sund mad, er der en ny grøntsagsfanplakat på trapperne. I uge 16
lanceres nemlig en sæsonguide, der kan hænges i køkkenet til information og inspiration. For selv verdens bedste produkt sælger ikke sig selv.
Både hjemme hos familien og i dagligvarehandlen
Sidste år udgav GAU en sæsonguide, der blev et hit i diverse kantiner og stor–køkkener. På efterspørgsel udsendes nu en opdateret version til de danske forbrugere som tillæg til ugebladet Familie Journalen og som gratis brochure i SuperBest og Spar–butikkerne landet over. Men plakaten er ikke bare en ensidet sag: Den er foldet, så den også fungerer som en smart brochure, der tilbyder praktiske tips om grøntsager og et kvalificeret svar på spørgsmålet "Hvor meget frugt og grønt skal jeg spise for at være sund ". Brochuren og sæsonguiden, der giver et godt og komplet overblik over danske grøntsager, deres udseende og sæson, kan fås med Familie Journalen i uge 16 og i SuperBest og Spar i uge 17.
Verdens bedste produkt sælger ikke sig selv
Grøntsager og frugter er geniale produkter. De er trendy og har været det i mange år, de smager godt, de ser sjove ud, de er miljøvenligt affald og de er noget af det bedste vi kan udsætte vores krop for.
Alligevel sælger de ikke sig selv. Derfor har de danske gartnere og GAU taget havehandsken i egen hånd og kører en kampagne for sæsonens friske grøntsager så som agurker, tomater, salat, champig–non, osv. På hjemmesiden www.de–danske–gartnere.dk kan man se kampagnen og bestille eller downloade materialer om grøntsager herunder sæsonguiden, madopskrifter og meget mere. Du kan også læse om danske gartneres arbejde med at levere verdens bedste produkter.
Vi har vedlagt to gode opskrifter med grøntsager. Vi håber de frister.

Salat af blandede salater, cocktailtomater og radisecreme

400 g. frisk blandet salat (f.eks. frillice, rød egeblad, frisee)
16 cocktailtomater
16 grønne asparges
4 bdt. radiser
1 bdt. basilikum
200 g. rejer
2 spsk. olivenolie
lidt ymer (ikke for kold)

Skær bunden af de grønne asparges og giv dem et kort opkog i letsaltet vand. Lad dem køle helt af. Skyl og nip radiserne, læg dem i en blender og kør det hele godt med oliven– olien til det bliver en lind creme. Smag til med ymer, salt og peber. Skyl salatbladene og tomaterne godt og bland salaten. Drys med rejer og og den hakkede basilikum.

Gammeldags agurkesalat

2 store agurker
100 g. salt

Eddikelage:
5 dl. eddike
100 g. sukker
10 laurbærblade
25 sorte peberkorn
saften af en citron

Agurkerne skylles, skæres i tynde skiver, blandes med saltet og stilles på køl 2–3 timer. Eddike, sukker og krydderierne gives et opkog, køles af og tilsættes citronsaften (efter behag). Agurkskiverne drænes og vrides for væde, hvorefter den kolde lage hældes over og agurksalaten er klar til servering.
 

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *