Motionscykelløb: Forårsklassikeren Skjoldenæsholmløbet

Søndag d. 31. maj skydes den 35. udgave af Skjoldenæsholmløbet i gang. Løbet bringer rytterne igennem noget af det smukkeste landskab som Sjælland kan byde på og igen vil motorcykel-marshalls bane vejen for cykelrytterne og understrege, at sikkerheden er i fokus. De 2.500 cykelryttere, der forventes at deltage i Skjoldenæsholmløbet 2015, kan se frem til en smuk og kuperet rute og en cykleoplevelse ud over det sædvanlige. Skjoldenæsholmløbet, der er eet af Sjællands største motionscykelløb, tilbyder 3 ruter. Den længste rute på 145 km går gennem fem midt- og vestsjællandske kommuner, nemlig Lejre, Ringsted, Holbæk, Sorø og Roskilde. Ligeledes er der to ruter på henholdsvis 40 km og 80 km.

Sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed
Deltagernes sikkerhed er selvfølgelig helt afgørende i et motionscykelløb og derfor følges de hurtigste ryttere på de lange distancer igen i år af motorcykel-marshalls.

Det fortæller formanden for Skjoldnæsholmløbet, Torben Nielsen, fra den arrangerende klub, Roskilde Cykel Motion. ”Motorcykel-marshalls skaber respekt fra bilisterne, men minder også cykelrytterne om, at de almindelige færdselsregler gælder. Det giver alt i alt bedre stemning på ruten, flere smil og mere sikkerhed,” siger Torben Nielsen, der fortæller om meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne i 2014.

Men generelt gør løbsarrangørerne alt for at sikkerheden er bedst mulig under løbet. Man er i dialog med de kommuner som løbet passerer og arbejder for at sikre, at vejene på ruten er gode og at ruten er godt afmærket. Bl.a. er der flagposter på alle kritiske steder.
Torben Nielsen understreger, at løbet foregår på offentlige veje og at det er de almindelige færdselsregler, der gælder. En godkendt cykelhjelm er desuden obligatorisk ved deltagelse i Skjoldnæsholmløbet.

For både supermotionister og familier
Selvfølgelig er Skjoldenæsholmløbet også anledningen til at køre hurtigere end venner, familie og klubkammerater, men stemningen er vigtig. ”Det helt afgørende for os er, at vores deltagere får en god oplevelser uanset om målet er at køre hurtigt eller køre en tur med familien. Deltagerne sendes af sted i grupper, så alle kan køre deres eget løb,” siger Torben Nielsen. Den korteste rute tiltaler traditionelt mange familier med store børn, der laver en udflugt ud af løbet. På midtdistancen kører motionisterne og på den længste rute elitecyklisterne. Blandt deltagerne er også velgørenhedsholdet Team Rynkeby, der hvert år bruger Skjoldenæsholmløbet som obligatorisk træningsløb for de sjællandske hold.

Tidstagning og forplejning
Igen i år er der individuelle tider med chiptidtagning, så det er muligt at sammenligne tiden med de nærmeste rivaler eller med sin egen tid fra tidligere år. Ude på ruten er der 4 depoter, hvor man kan få fyldt sine flasker med vand eller energidrik, en sandwich, en bolle eller banan. Når rytterne kommer i mål, vil der være pastasalat med frikadeller og lunt brød samt en øl eller sodavand. Alt dette er inkluderet i startgebyret. På dagen stiller Roskilde Cykel Motion med mere end 100 frivillige, der sørger for vejvisning og er klar med forplejning på depoterne på ruten.

FAKTA
Årets Skjoldnæsholmløb starter søndag d. 31. maj 2015 fra kl. 8.00 på Skt. Jørgens Skole, Sønderlundsvej 58, 4000 Roskilde. Interesserede kan læse mere og tilmelde sig på www.rc-m.dk, hvor ruten også kan ses og downloades til gps’en.
Skjoldnæsholmløbet startede i slutningen af 1970’erne som et landsstævne for motionsklubber under navnet ”Fjorden Rundt”. I 1981 fandt det sin nuværende form med omkring 200 deltagere det første år. Løbet er fuldt af traditioner, blandt andet at deltagerne efter løbet har mulighed for dele undskyldninger for dårlige tider over en øl og en portion mad.

Læs mere her

Isstjerneløbet – en vinter-klassiker i Hedeland

25. januar 2015 kan hundredvis af mountainbike-ryttere – erfarne og nybegyndere – få afløb for nytårsfortsætterne, når Roskilde Cykel Motion afholder det årlige Isstjerneløb. Tilmeldingen er åben. Når det traditionsrige Isstjerneløb i Hedeland ved Roskilde afvikles 25. januar 2015, er det 20 år siden, at løbet blev kørt for første gang i 1995. I 2014 viste 350 tilmeldte mountainbike-ryttere, at Roskilde Cykel Motions januar-løb har etableret sig som en vaskeægte MTB-klassiker.

To distancer
Isstjerneløbet afvikles på en spændende og varieret rute i Hedeland ved Roskilde i området omkring den kendte skibakke. Ruten er på 22 km, og man kan som rytter vælge at køre den en eller to gange.
Hurtigste mand på 22 km-ruten var i 2014 Morten Barsøe (52.33 min.), mens Andreas Rasmussen var hurtigst gennem de 44 km (1.39.40 time).

For løbskommissær John Kloth Petersen handler Isstjerneløbet dog om meget mere end fart for de forventeligt 350-500 deltagere.

– Det vigtigste for os er, at vi har skabt et løb og en ramme, hvor alle, der vil køre et MTB-løb, kan være med. Hedeland byder på et fantastisk varieret og kuperet terræn, hvor man både kan køre for at vinde og for at få sig en helt særlig cykel-oplevelse i det smukke område, siger John Kloth Petersen.

På trods af navnet Isstjerneløbet, kan løbet byde på alt mellem en gang sjov mudder og snedækkede bakker, hvilket på hver sin måde stiller krav til teknikken.

Velegnet til familie-support
Men der er ikke kun oplevelser til deltagerne. Hedeland er nemlig særligt velegnet for supportere, påpeger John Kloth Petersen.

– Man har fremragende overblik fra skibakken, hvorfra man kan følge rytterne. Andre gode udsigtsposter er de syv høje og vinmarkerne, så det er også en af de bedre og sjove muligheder for at tage familien med til MTB-løb, siger løbskommissæren.

Praktisk info
Løbet starter: 25. januar kl. 10
Sted: Hedelands Veteranbane, Brandhøjgårdsvej 2, 2640 Hedehusene
Pris: 150 kr.
Sidste tilmelding: 23. januar

Alle MTB-ryttere kan før løbet fylde depoterne op med vand og energidrik, mens der efter løbet bydes på varm suppe og en kop kaffe med kage.
Information om løbet er opslået på mtb-kalenderen og dcu-motion som henviser til www.rc-m.dk
Her kan både tilgås deltagerliste for 2015, billeder fra 2014 og løbsbeskrivelse og løbsprofil. Ruten kan downloades på GPS. Tilmelding foregår elektronisk

Arrangør er Roskilde Cykel Motion, der bl.a. også arrangerer Skjoldenæsholm-løbet og Roskilde Holdmatch. Mere information på www.rc-m.dk/isstjerne eller hos løbskommissær John Kloth Petersen, tlf.: 26450145

Læs mere her

Ny app vil skabe trafik i sportsforeningerne

Danskernes motionsvaner er i forandring. Det oplever landets sportsforeninger og klubber specielt for deres medlemmer over 20 år. Medlemstallene falder på tværs af de fleste sportsgrene og udøverne ønsker højere grad af fleksibilitet. Derfor tænkes der med WannaSport nyt i kampen om at tiltrække brugere til landets sportsklubber. Tal og opgørelser fra DIF, DGI og Firmaidrætten taler deres tydelige sprog. Et fald i medlemstal i en bred vifte af sportsgrene har stået på i flere år, og især landets mest populære sportsgrene som fodbold, badminton og håndbold er hårdt ramt. Samtidig viser flere analyser, at adfærdsmønstrene hos den moderne idrætsudøver bevæger sig i retning af mere fleksible træningsformer og tilvalg af sportsaktiviteter, der kan tilpasses en omskiftelig hverdag (Idrættens Analyseinstitut) Denne udvikling kalder på et modsvar, som igen skal forbinde de danske sportsudøvere med landets sportsforeninger.

Det starter med forbindelsen
WannaSport er lanceret som en app, der gør det muligt at få overblik og booke sportsaktiviteter i byen, men app’en er samtidig en platform, hvor den fleksible sportsudøver bliver sat i forbindelse med klubber, faciliteter og foreninger omkring ham eller hende. Tanken er, at folk nemt skal blive introduceret for de muligheder de har, og nemt melde sig på en introduktionstime, banetider eller andre arrangementer ­ uanset hvilken sportsform de søger, og uanset hvordan man ønsker at dyrke sport. Dette skal skabe mere trafik i klubber og på træningsfaciliteter, og hjælpe med at bane vejen for et mere permanent match.

“Vi har allerede fået god respons på vores lancering af WannaSport, og folk har længe manglet en samlet platform der skaber overblik, over de tonsvis af muligheder, der findes lige i nærheden. Nu handler det om, at klubberne også skal se fordelen i øget synlighed kombineret med nem tilmelding”, udtaler Jacob Lau Larsen, stifter af WannaSport.

Imødekommer nye adfærdsmønstre
Fleksibilitet, udvalg og kort vej fra tanke til handling er kodeordene når sport skal gøres mere attraktivt for nye brugere. Det handler om at gøre folk bevidste om deres muligheder, og på den måde “åbne dørene” endnu mere i landets klubber. WannaSport er etableret som platfom der bygger bro mellem landets fantastiske og enorme udvalg af sportsmuligheder, og den store gruppe af danskere, der gerne vil dyrke endnu mere sport.

App’en er naturligvis ikke hele løsningen på faldende medlemstal i danske sportsforeninger, men platformen skaber lige som just­eat for restauranter, den umiddelbare kontakt mellem brugere og udbyder ­ og gør det nemt at prøve nyt eller booke favoritaktiviteten ved integration af klubbernes
egne bookingsystemer. Når kontakten er skabt, så er det op til klubber og foreninger at bestemme, hvad de vil have ud af den øgede opmærksomhed, og hvordan de håndterer de nye potentielle medlemmer.

“Uanset hvordan man vil dyrke sport, ønsker WannaSport at hjælpe dig på vej,” fastslår Jacob Lau Larsen. “Samtidig glæder vi os til at samarbejde tæt med landets sportsklubber, i ønsket om at gøre sport endnu mere tilgængelig for den moderne bruger.”

EXTRA INFO
­- WannaSport er gratis at downloade
­- App’en har været tilgængelig i App Store og Google Play siden 1. september 2014.
­- Fokus har i opstarten været på tennis, squash, badminton, yoga, løb, fitness, golf og fodbold ­ men flere sportsgrene kommer løbende til.
­- Det er gratis for klubber og sportsforeninger at formidle aktiviteter igennem WannaSport. For betalende aktiviteter er der en mindre administrationsfee.
­- Som bruger kan du finde og booke banetider direkte, eller du kan blive sat i forbindelse med den klub der er interessant for dig.
­- WannaSport er udviklet i Danmark og har base i Founders House på Islands Brygge, København.

FAKTA:
Udvikling i Medlemstal, DIF­klubber 2002­2013, medlemmer over 19 år:
­ Fodbold, – ­5%
­ Tennis, – ­18%
­ Badminton, – ­27%
­ Håndbold, – ­36%

Læs mere her

99 øre og 100 gode grunde

Gummi–maskeforbud må efterhånden være danskernes eneste mulige undskyldning for ikke at bruge kondom. Den lille hovedbeklædning til mandens bedste ven er nemlig blevet så billig og lettilgængelig, at det nærmest er kriminelt dumt ikke at finde fornuften frem hver gang.

Sundhedsstyrelsen skærper fokus

Sundhed, omtanke og sikker sex er hovedbudskaberne i Sundhedsstyrelsens nye "Husk kondom kampagne". I denne uge sætter foreninger og medier overalt i Danmark fokus på kampagnen og problemfeltet.

"Der må nytænkning til, hvis vi skal disse problemer til livs massive kampagner og information er allerede forsøgt", udtaler Christoffer Steenbeck, der er direktør i internetvirksomheden RipNRoll.dk, der sælger kvalitetskondomer helt ned til 99 øre stykket.

"I en årrække har Sundhedsstyrelsen gennemført kampagner mod den stigende udbredelse af kønssygdommen klamydia. Nu følger styrelsen op med en ny landsdækkende kampagne, der skal forebygge, at de unge mellem 16 og 25 år glemmer eller fravælger at bruge kondom", skriver Sundhedsstyrelsen og der er meget mere information at finde på kampagnesiden www.huskkondom.dk.

Kondomer er cool, synes rappere og dansk pladeselskab

Pladeselskabet Tabu Records med store kendte og kontroversielle navne som Suspekt, Marwan og U$O i stalden, har netop indgået samarbejde med det danske kondomfirma RipNRoll.dk. Det drejer sig om et stort antal reklamekondomer, der skal skabe opmærksomhed og sætte fokus på musik og sikker sex. Hermed lægges der op til et slagkraftigt farvel til forestillingen om, at kondomer er kedelige og utrendy de er derimod sikre vindere.

I to år har internetvirksomheden RipNRoll.dk oplevet stor interesse for kvalitetskondomer til lave priser. Et kondom, der lever op til EU’s meget strenge krav, kan købes til kun 99 øre via internetbutikken.

"Mange unge sparer gerne pengene frem for at tænke sig om, så oplysning om sikker sex og prævention skal hænge sammen med netop tilgængeligheden af kondomer", udtaler Christoffer Steenbeck.

Der er alvor bag de sjove farver og banansmagen

"Hvert år smittes op mod 50.000 helt almindelige unge med sexsygdomme, der giver betændelse, knopper, smerter, udflåd og vorter og i værste fald sterilitet, kræft og AIDS". Ja, det er skræmmende men særdeles informativt at læse med på Sundhedsstyrelsens kampagneside Huskkondom.dk, der for længst har erfaret, at kampen om de unges opmærksomhed er tilsvarende hård.

Tilgængeligheden og det store udbud af kondomer på nettet vil i fremtiden både kunne forhindre udbredelsen af kønssygdomme og stigende aborttal, samt spare samfundet for mange penge. Således koster den medicinske behandling af HIV ca. 100.000 kr. om året for hver patient, der behandles her i Danmark.

Billedmateriale i høj kvalitet kan downloades her:

http://www.ripnroll.dk/presse/mand.jpg – link til kondommand
http://www.ripnroll.dk/presse/rover.jpg – link til kondomkriminel
http://www.ripnroll.dk/presse/pige.jpg – link til pige…

Anden information:
Direktør, Christoffer Steenbeck, www.RipNRoll.dk
Tlf.: 60 60 27 22
 

Læs mere her

Ny software tilbyder lovlig betjening af telefon via cykel-gps

Mio Cyclo lancerer i dag en ny gratis softwareversion med over 150 forbedringer. Med dem kan du blandt andet; Betjene din telefon lovligt og sikkert, mens du cykler. Træne ruterne til dine kommende cykelløb hjemme på cykeltræneren eller sende ’du kan finde mig her’ gps-beskeder til dine cykelkammerater. MiTAC Europe frigiver i dag en kæmpe softwareopdatering (V4) til Mio Cyclo. Med over 150 forbedringer, får Mio Cyclo cykelcomputere med gps et komplet sæt af unikke funktioner. V4 softwaren indeholder mange nye tilslutningsmuligheder og giver cyklisten ekstra tryghed på farten.

”Vi er stolte af den nye software, der er den første på markedet, med så komplet en pakke af nye praktiske funktioner,” forklarer Iwan van Hende, produktdirektør for fitness & outdoor hos MiTAC Europe.

Med de mange nye tilslutningsmuligheder til Mio Cyclo kan du for eksempel tilslutte den til Shimano Di2 elektroniske gearskifte, cykeltrænere og din telefon. Via Mio Cyclo enheden kan man lovligt og sikkert besvare telefonopkald, se sms-beskeder, og styre sin musik.

Den nye ’Hvor er jeg ’-funktion viser cyklistens eksakte position, hvilket er godt, hvis man er faret vild eller skal rapportere position i forbindelse med uheld. Man kan også sende sin lokation til sine cykelkammerater, så det er nemt at finde hinanden.

”Sammenkoblingen mellem Shimano Di2 og Mio Cyclo giver vores brugere en ekstra træningsfordel. Via ANT+ overførsel kan geardata fra både for- og baghjul aflæses direkte på Mio Cyclo enhederne 305, 315 og 505, hvor man også kan se batteristatus på Di2’eren,” forklarer Shimanos europæiske PR chef Rudy Bouwmeester.

Den nye software giver optimale tilslutningsmuligheder og sikkerhed, mens du er på din cykel. Softwaren er gratis og lige til at downloade. Blandt de mest spændende nye funktioner er:

For Mio Cyclo 505:

• Træn løb hjemmefra eller prøv Alpe d’Huez – når enheden er forbundet til en Elite eller Tacx ANT+ cykeltræner, vil Cyclo 505 kunne ’afspille’ en rutes faktiske modstand på træningscyklen. Hvad enten det er en ’Surprise Me’, en ’A til B’ rute eller en hvilken som helst anden rute, så simulerer Mio enheden rutens højdestigning og profil direkte over til cykeltræneren. Denne nye funktion kan bruges sammen med cykeltrænere fra Elite Digital Qubo, Tacx Bushido & Genius.

• Puls- eller krafttræning med watt meter – Med en Cyclo ANT+ enhed kan du træne med et watt meter i stedet. Med den måler du den effekt (kraft i watt) du træder i pedalerne med til forskel fra pulsmåleren, der måler hvor meget din krop er belastet. Mio Cyclo 505 ANT+ enheder kobler sig automatisk på watt metre fra Quarq, SRM og CycleOps Powertap.

For Mio Cyclo 500 og 505:

• Tal lovligt og sikkert i din telefon, mens du cykler – man kan nu tilslutte sin iPhone eller Android enhed til sin Cyclo 500 og 505 via Bluetooth og læse beskeder samt modtage telefonopkald via et headset med mikrofon. Det betyder, at du kan være i forbindelse med omverdenen, mens du cykler uden at sætte hverken sikkerhed eller lovlighed over styr. Ønsker du ikke at blive forstyrret, mens du cykler, kan funktionen nemt slås fra.

• Stemmestyring og musikkontrol – Med telefontilslutningen kan man meget mere end at modtage sms’er og opkald. Hvis Mio Cyclos normale signallyde ikke er nok, kan du få tale-instruktioner i stedet (kun via android med headset). Musik kan styres direkte fra Mio enheden, hvor du kan vælge mellem afspil, stop eller næste sang.

• Bluetooth sensorer til pulsmåler og kadence er nu også muligt.

For Mio Cyclo 305, 315 og 505 (ANT+ enheder):

• Få gearskifte data ind på din Mio Cyclo – Cyclo 305, 315 og 505 enhederne kan nu vise og registrere gearskift fra Shimano Di2 elektroniske gearskifte. Ved brug af den nye Di2 trådløse enhed (nødvendig) kan du se hvilket gear du kører i, batteristatus på Cyclo enheden og efter turen, kan du analysere dine gear data.

• Slut med at fange andres sensorer – Sensorerne på Cyclo 305, 315 og 505 er nu forbundet direkte til cyklistens profil. Dét betyder, at det nu er slut med at få andres sensorer ind på din enhed, når du cykler i en gruppe eller passerer andre.

For Mio Cyclo 300, 310 and 500 serierne:

• ’Hvor er jeg’ – er godt nyt for sikkerheden. Funktionen viser den aktuelle adresse samt længde- og breddegrader. Det er altså slut med ikke at vide, hvor man er. Er man den heldige ejer af en Mio Cyclo 500 eller 505 og har en android telefon, kan man tillige sende en besked af sted, direkte fra skærmen. Det er også godt nyt for dig, der gerne vil finde dine cykelvenner ude i en skov eller har skadet dig selv eller din cykel.

• Forbedret MTB ruteberegning -MTB rute beregningen viser nu også, hvor meget af ruten der udgøres af ikke-asfalterede veje for alle ”Surprise Me” ruter, så længe MTB profilen er valgt.

• Blokerede veje – hvis en vej er blokeret, trykker du blot på ’detour’ knappen og får vist en alternativ rute.

• Nye cykelkort – version 4 kommer med en gratis opdatering af Open Street Maps.
Mio Cyclo software V4 er gratis og kan downloades via Windows (ikke mac) computere. Hent V4 på MioShare.

Om Mio
Mio er et varemærke ejet af MiTAC International Corp og er repræsenteret i Europa af MiTAC Europe. Mio udvikler og markedsfører produkter inden for mobile services. Mio’s produkter inkluderer bilnavigation, cykelnavigation, bilkameraer og tablets beregnet til virksomheder og sundhedspleje. De er alle udviklet i samarbejde med kunder med det formål at tilbyde den ideelle kombination af innovation og brugervenlighed. Mio er etableret i maj 2002, og har i dag afdelinger i Europa, Taiwan, Kina, Nordamerika, Australien, Japan og Sydkorea. Mio beskæftiger over 1500 medarbejdere på verdensplan og sælger og markedsfører sine produkter i mere end 38 lande. Mio's tagline, “Explore More”, fokuserer på at ændre den måde, folk oplever verden og samtidig lade brugerne vide, at de kan udforske verden nemt og frit med Mio’s produkter.

Læs mere her

Kommunepakken skal forebygge unges selvmordsadfærd

Hver dag forsøger mindst to unge mellem 15 og 19 år at begå selvmord.

– Børn og unges selvmordsadfærd er meget vanskelig at rumme og at forholde sig til – både for forældre og for professionelle. Hos forældre afstedkommer selvmordsforsøget et behov for hurtig hjælp til den unge og familien. Hos de professionelle afstedkommer det en stor vilje til at hjælpe – men også en usikkerhed og forskrækkelse, som ofte resulterer i en hurtig viderehenvisning af de unge. Risikoen for at den unge bliver, kastebold, i systemet, er derfor ofte overhængende, siger børnepsykolog Kim Juul Larsen, der sammen med socialrådgiver Bjørn Clausen er forfatter til vejledningen.

For at styrke det selvmordsforebyggende arbejde blandt børn og unge har Center for Selvmordsforskning, med støtte fra Socialministeriet, netop udsendt en vejledning, Kommunepakken, Forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge.

Kommunepakken
Vejledningen er meget konkret i sin tilgang til emnet og kommer blandt andet med en række gode råd om, hvordan personer der arbejde med børn og unge kan forholde sig i situationen og ikke mindst, hvordan man hurtigt ledsager og hjælper den unge gennem i systemet.

Med Kommunepakken foreligger der nu et professionelt værktøj, som både kan tjene som inspiration til det forebyggende arbejde og som et opslagsværk i situationer, hvor fx den professionelle sagsbehandler har brug for at iværksætte en indsats overfor selvmordstruede børn og unge.

Vejledningen er også et bidrag til kommunernes kommende arbejde med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Det selvmordsforebyggende arbejde kan således tænkes sammen med den øvrige børne– og ungepolitik.

Kommunernes ansvar
Udgangspunktet for vejledningen er, at forebyggelse af selvmordsadfærd hos børn og unge både er en kommunal opgave og en opgave for sundhedssektoren.

Kommunen skal sammen med den unge, forældrene og de sagkyndige opstille planer for løsninger samt koordinere de forskellige tiltag, hvad enten disse omfatter lokale socialpædagogiske dag– eller døgntilbud, amtskommunale behandlingstilbud og/eller psykiatrisk behandling.

– På denne måde adskiller forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg sig i princippet ikke fra andre, børne– og ungesager, der handler om mistrivsel, siger psykolog Kim Juul Larsen.

I vejledningens forord opfordrer socialminister Eva Kjer Hansen da også til, at kommunerne tager de gode råd til sig, når de i løbet af 2006 skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik:

– Vejledningen er også et bidrag til kommunernes kommende arbejde med at formulere en sammenhængende børnepolitik. Det selvmordsforebyggende arbejde kan således tænkes sammen med den øvrige børne– og ungepolitik, skriver socialminister Eva Kjer Hansen.

Kommunepakkens dele
Kommunepakken består af en introduktion og tre dele.
– Introduktionen henvender sig primært til kommunalpolitikere og beslutningstagere og giver anbefalinger til en stillingtagen til det selvmordsforebyggende arbejde i forhold til børn og unge op til 18 år.
– Første del indeholder basisviden og handleanvisninger for praktikere, som i deres daglige arbejde møder børn og unge med selvmordsadfærd.
– Anden del retter sig primært mod beslutningstagere og anviser modeller for organiseringen af det selvmordsforebyggende arbejde i kommunen.
– Tredje del ser nærmere på, hvordan man kan implementere de forskellige løsningsmodeller, og hvad det koster at etablere og vedligeholde et kommunalt beredskab.

Desuden er der udarbejdet en KvikGuide med et uddrag af Kommunepakken, som giver et hurtigt overblik over en række af de forhold, som er gode at huske på i mødet med børn og unge i selvmordsfare samt en kort folder om Kommunepakken.

Materialet kan downloades i printvenligt format på www.selvmordsforskning.dk,hvor man også kan læse mere om ideen med Kommunepakken.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om Kommunepakken, er du velkommen til at kontakte projektleder, børnepsykolog Kim Juul Larsen eller projektleder, socialrådgiver Bjørn Clausen, Center for Selvmordsforskning, telefon 66 13 88 11.

Læs eventuelt selv mere om Center for Selvmordsforskning på www.selvmordsforskning.dk eller www.kommunepakken.dk
 

Læs mere her

Grøntsager lige til at hænge op

default iconpic.jpg For de af os, der elsker mad og gerne sund mad, er der en ny grøntsagsfanplakat på trapperne. I uge 16
lanceres nemlig en sæsonguide, der kan hænges i køkkenet til information og inspiration. For selv verdens bedste produkt sælger ikke sig selv.
Både hjemme hos familien og i dagligvarehandlen
Sidste år udgav GAU en sæsonguide, der blev et hit i diverse kantiner og stor–køkkener. På efterspørgsel udsendes nu en opdateret version til de danske forbrugere som tillæg til ugebladet Familie Journalen og som gratis brochure i SuperBest og Spar–butikkerne landet over. Men plakaten er ikke bare en ensidet sag: Den er foldet, så den også fungerer som en smart brochure, der tilbyder praktiske tips om grøntsager og et kvalificeret svar på spørgsmålet "Hvor meget frugt og grønt skal jeg spise for at være sund ". Brochuren og sæsonguiden, der giver et godt og komplet overblik over danske grøntsager, deres udseende og sæson, kan fås med Familie Journalen i uge 16 og i SuperBest og Spar i uge 17.
Verdens bedste produkt sælger ikke sig selv
Grøntsager og frugter er geniale produkter. De er trendy og har været det i mange år, de smager godt, de ser sjove ud, de er miljøvenligt affald og de er noget af det bedste vi kan udsætte vores krop for.
Alligevel sælger de ikke sig selv. Derfor har de danske gartnere og GAU taget havehandsken i egen hånd og kører en kampagne for sæsonens friske grøntsager så som agurker, tomater, salat, champig–non, osv. På hjemmesiden www.de–danske–gartnere.dk kan man se kampagnen og bestille eller downloade materialer om grøntsager herunder sæsonguiden, madopskrifter og meget mere. Du kan også læse om danske gartneres arbejde med at levere verdens bedste produkter.
Vi har vedlagt to gode opskrifter med grøntsager. Vi håber de frister.

Salat af blandede salater, cocktailtomater og radisecreme

400 g. frisk blandet salat (f.eks. frillice, rød egeblad, frisee)
16 cocktailtomater
16 grønne asparges
4 bdt. radiser
1 bdt. basilikum
200 g. rejer
2 spsk. olivenolie
lidt ymer (ikke for kold)

Skær bunden af de grønne asparges og giv dem et kort opkog i letsaltet vand. Lad dem køle helt af. Skyl og nip radiserne, læg dem i en blender og kør det hele godt med oliven– olien til det bliver en lind creme. Smag til med ymer, salt og peber. Skyl salatbladene og tomaterne godt og bland salaten. Drys med rejer og og den hakkede basilikum.

Gammeldags agurkesalat

2 store agurker
100 g. salt

Eddikelage:
5 dl. eddike
100 g. sukker
10 laurbærblade
25 sorte peberkorn
saften af en citron

Agurkerne skylles, skæres i tynde skiver, blandes med saltet og stilles på køl 2–3 timer. Eddike, sukker og krydderierne gives et opkog, køles af og tilsættes citronsaften (efter behag). Agurkskiverne drænes og vrides for væde, hvorefter den kolde lage hældes over og agurksalaten er klar til servering.
 

Læs mere her

National aftale sikrer gratis forskningspublicering i BioMed Centrals åbne arkiver

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) har indgået national aftale med forlaget BioMed Central om fri adgang til at læse, downloade og publicere videnskabelige artikler i åbne arkiver inden for biologi og medicin. Aftalen vil i løbet af det næste år kunne spare danske universiteter, hospitaler og øvrige forskningsinstitutioner tusindvis af kroner ved at dække alle omkostninger i forbindelse med publicering i BioMed Centrals 120 åbne arkiver.

DEF er en netværksorganisation af de danske forskningsbiblioteker og et tværministerielt samarbejde mellem Kulturministeriet og Videnskabsministeriet. DEF–ansvarlig, Bo Öhrström, vicedirektør i Biblioteksstyrelsen, siger om aftalen med BioMed Central:
"Åbne arkiver afspejler en helt ny måde at forske og publicere på. Det gælder i første omgang den frie adgang til dugfriske forskningsresultater. Åbne arkiver er ikke alene en fordel for udbredelsen af forskningsresultater, men afspejler en helt ny udvikling inden for forskningspublicering. En national aftale som denne tilgodeser alle forskere og forskningsinstitutioner i hele Danmark, også de mindre forskningsprojekter i vækstmiljøerne."

Alle DEF–institutioner har fra 1. november adgang til BioMed Centrals åbne arkiver. Øvrige institutioner i Danmark kan få oprettet adgang ved henvendelse til bibliotekskonsulent Anette Schneider på asc@bs.dk.

Om Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) omfatter en række projekter og udviklingsopgaver inden for IT, forskning, uddannelse og biblioteksudvikling. Det overordnede formål med disse aktiviteter er at forbedre anvendelsen af IT med henblik på at understøtte forskning og uddannelse. De seks DEF Programområder er Brugerfaciliteter, E–læring, E–publicering, Licenser, Portaler og Systemarkitektur. For yderligere oplysninger se www.deflink.dk

Om BioMed Central
BioMed Central er et uafhængigt online forlag der formidler adgang til peer–reviewed forskningsresultater inden for biologi og medicin. For yderligere oplysninger se www.biomedcentral.com.
 

Læs mere her

Børn skal lære at vaske hænder med nyt computerspil

Magnus & Myggen blæser i en ny kampagne til kamp mod bakterierne på børneafdelingerne i Region Hovedstaden.

Færre skal smittes på hospitalet
Der skal være færre børn og voksne, der bliver smittet med en infektion, når de er på hospitalet. Derfor lancerer Region Hovedstaden et Magnus & Myggen-spil, der går ud på at skyde bakterier ned med sæbebobler.

Kampagne målrettet 6- til 12-årige
Magnus & Myggen-spillet er en del af en kampagne målrettet børn fra seks til 12 år. Kampagnen skal lære børn og deres forældre om god håndhygiejne og være med til at mindske smitterisikoen for indlagte patienter.

230.000 børn skal vaske hænder bedre
Dårlig håndhygiejne er den største årsag til, at en ud af ti patienter får en infektion, når de er på hospitalet.

Tidligere kampagner og indsatser har rettet sig mod de ansatte personalegrupper samt voksne patienter og besøgende. Men hvert år bliver ca. 230.000 børn indlagt eller undersøgt på hospitalerne i Region Hovedstaden.

Sammen med deres forældre udgør børn en stor gruppe potentielle smittebærere, der endda er i tæt kontakt med nogle af de svageste patienter nemlig syge børn.

– I Region Hovedstaden gør vi alt, hvad vi kan for at sikre et højt hygiejneniveau på vores hospitaler og nedbringe antallet af de infektioner, som folk får, når de er indlagt, siger Kirsten Lee (R), der er formand for Region Hovedstadens kvalitetsudvalg og fortsætter:

– Vi har sat et politisk mål om at halvere antallet af infektioner inden udgangen af 2013. Og udover grundig rengøring efter internationale standarder, som vi bliver bedre og bedre til, er god håndhygiejne det vigtigste våben mod at smitte.

– De ansatte har selvfølgelig et særligt ansvar, men bakterierne skelner ikke mellem medarbejdere, patienter, børn eller voksne, siger Kirsten Lee.

Prøv selv på renehænder.dk
Det ny spil er tilgængeligt for alle på renehænder.dk , hvor man også kan se film om korrekt håndvask, lære vaske-hænder-sange og downloade tegneark med Magnus & Myggen.

Derudover kommer der plakater, tegneark og tegneserier i ventearealerne, hvor der kommer børn, på hospitalerne i Hillerød, Herlev, Hvidovre, Bornholm og Rigshospitalet samt på de psykiatriske centre, hvor der er børn i aldersgruppen.

Læs mere her

I form foran fladskærmen

Vi kender alle til den dårlige samvittighed over ikke at få trænet nok, når vi efter en hektisk dag flader ud foran skærmen. Nu lanceres to intelligente træningsdvd’er, som gør det muligt at holde formen i en travl hverdag. Der kræves ikke andet end interesse for Pilates og lidt plads på gulvet foran fjernsynet.

"Den Intelligente Krop", som ejes og drives af fysioterapeut Lotte Paarup, har efterhånden slået sig fast som danskernes foretrukne online indkøbsmarked, når det gælder sund livsstil. Nu lanceres endnu to træningsdvd’er, som gør det muligt at træne pilates i en rytme, der er til at følge, og med øvelser, der er til at forstå.

De to dvd’er "Pilates med elastik" og "Pilates med stor bold" er en naturlig fortsættelse i rækken af Lotte Paarups meget solgte Pilates–dvd’er. Denne gang krydres og udbygges øvelserne med henholdsvis elastik og den populære, store bold. Begge rekvisitter er lette at bruge samtidig med, at de tilfører nye dimensioner til træningen.

Selv om de to seneste dvd’er uden tvivl vil tiltrække en del af Lotte Paarups faste tilhængere, er det stadig muligt for nybegyndere at ride med på Pilatesbølgen og kaste sig ud i øvelserne med elastik og bold. Med begge dvd’er følger nemlig en øvelsesbog med udførlig vejledning og beskrivelser.

"Det vigtigste for mig, når jeg laver mine hjemmetræningsprogrammer er, at alle kan være med. Derfor bruger jeg tid på at gå i dybden med øvelserne. Det handler ikke kun om at få flad mave på tyve minutter, når man træner efter mine programmer, men i højere om at træne hele kroppen med omtanke. At den flade mave så følger med som sidegevinst, må betragtes som en bonus", siger Lotte Paarup.

Programmerne henvender sig til begyndere og let øvede.

Dvd’erne "Pilates med elastik" og "Pilates med stor bold" kan købes på www.denintelligentekrop.dk for DKK 199,00 eksklusiv fragt.

"Den Intelligente Krop" er etableret i 2004 og er siden vokset markant for i dag at være et af de mest populære steder på nettet for indkøb, der bidrager til en sund livsstil. Visionen er at gøre det muligt at skabe en intelligent krop at forene krop, sjæl og psyke, selv om vi lever i en travl og hektisk hverdag.

Læs mere om ideerne bag "Den Intelligente Krop" på www.denintelligentekrop.dk

For yderligere information og presseeksemplarer (kun pressehenvendelser) kontakt Tommy Gernot på 44 92 73 49

Billeder kan downloades på www.denintelligentekrop.dk/presse/
 

Læs mere her