Drikkedunken kan være en bakteriebombe

I et storstilet "masse–eksperiment" har over 7.000 skoleelever kortlagt kvaliteten af det vand, danske børn drikker i løbet af en skoledag. Alene antallet af vandprøver gør undersøgelsen usædvanlig, og resultaterne er tankevækkende: Koldt vand fra hanen er suverænt bedst. Købt "kildevand" indeholder ofte flere bakterier. Og mange forældre sjusker så meget med børnenes drikkedunke, at bakterierne gror kraftigt. Bag undersøgelsen står Dansk Naturvidenskabsformidling, og resultaterne er samlet i en grundigt gennemarbejdet, afsluttende rapport.

Bevæbnet med professionelt laboratorieudstyr har over 7.000 skoleelever gennemført den hidtil største, natur–videnskabelige undersøgelse af drikkevandskvaliteten ude på de danske skoler. 1197
prøver er analyseret, og resultatet vil nok overraske i mange familier: Fx er hygiejnen med mange børns drikkedunke så dårlig, at de rummer betænkeligt høje bakterietal og måske vil kunne ende med at give maveproblemer og så er der flere bakterier i købevand fra flasker og kildevandsautomater end i almindeligt vand fra hanen. Det usædvanlige ved undersøgelsen er dels, at den er et seriøst naturvidenskabeligt projekt, selv om det er børn og unge, der har gjort alt feltarbejdet. Og dels, at den omfatter så mange prøver fra så mange forskellige steder.

"Derfor står vi med nogle resultater, det ellers ville være svært at skaffe sig, fordi eleverne har skabt så stort et materiale", siger cand. scient. Trine–Maria Damgaard fra Teknologisk Instituts Center for Kemi– og Vandteknik, der har bearbejdet resultaterne og skrevet rapporten. Og hun roser eleverne:

"Resultaterne er ret troværdige. Jeg har fundet enkelte prøver med fejl, men det er tydeligt, at de har været dygtige og gjort sig umage", siger hun. Eleverne er med til at skabe rigtig forskning Det såkaldte "masse–eksperiment" om drikkevand blev arrangeret af Dansk Naturvidenskabsformidling som et led i Dansk Naturvidenskabsfestival 2007, der har været i gang ude på mange hundrede skoler og gymnasier. Ideen med et masse–eksperiment er netop at indbyde mange elever mange forskellige steder til at foretage præcis samme undersøgelse med professionelt laboratorieudstyr og så samle de mange data ind. På den måde har eleverne fået mulighed for at være medskabere i et rigtigt, videnskabeligt eksperiment, som rent faktisk kan bruges til noget.

Alle resultater blev tastet ind på en hjemmeside, hvor eleverne også kunne sammenligne med andre skolers resultater og prøve kræfter med selv at lave en rigtig lille forskningsrapport. Og det blev en stor succes. En helt ny PISA–undersøgelse har vist, at mange danske skolebørn ikke er så tændt på naturfag, men det var ikke tilfældet her. Lærere over hele landet har meldt tilbage, at eleverne virkelig blev engageret af at deltage i et rigtigt videnskabeligt projekt, der var landsdækkende og handlede om noget så vigtigt som drikkevand.

Danske børns drikkedunke har det overraskende skidt Det mest opsigtsvækkende resultat er nok den dårlige vandkvalitet i de drikkedunke, som mange børn har med sig i tasken. Og det er ikke dunkene, men hygiejnen, der er gal.

Hele 79,2% af drikkedunkene indeholdt vand i den mest urene kategori, der i rapporten betegnes som "højt bakterieindhold". Mere præcist var bakterieindholdet i snit på 494 cfu 14 gange højere end i vand fra hanen. Og fem gange højere end den normale grænseværdi for godt vand. Trine–Maria Damgaard fra Teknologisk Institut påpeger dog, at undersøgelsen kun viser mængden af bakterier men ikke om de er skadelige eller ufarlige.

Alligevel er hendes konklusion klar: "Det er ikke særlig godt drikkevand, og måske kan det endda i uheldige tilfælde give fx et maveonde. Årsagen er givetvis dårlig hygiejne. Dunken ligger jo lunt i tasken, der kommer nemt madrester i og nogle børn drikker også af hinandens dunke. Og så vokser alle slags bakterier hurtigt. Derfor skal en drikkedunk vaskes hver dag, fyldes med frisk vand om morgenen og helst også have vandet skiftet i løbet af skoledagen. Gør man det, vil vandet i dunken være helt fint. Men det er tydeligt, at det har forældrene ikke tænkt på at sørge for her, for så ville bakterietallene ikke blive så høje", siger hun.

Hanevand er renere end kildevand på flaske Et andet spændende resultat er, at vandet fra de mange skolers vandhaner er klart renere end både "kildevand" købt på flasker og tappet fra drikkevandsautomater. Knapt 30% af kildevandet lå i gruppen med "højt bakterieindhold". Det gjaldt kun 16,2% af vandprøverne tappet direkte fra hanen og endda kun 7,6%, når vandhanen havde løbet i fem minutter.

Det overrasker ikke eksperten: "At købt kildevand har flere bakterier end hanevand er ganske naturligt, for det står jo som stillestående vand i lang tid, måske endda ved stuetemperatur; og så kan bakterierne opformere sig. Men selvom kildevand i undersøgelsen generelt er mere urent, er bakterieniveauerne ikke så høje, at det er et sundhedsproblem. Man kan roligt drikke kildevand på flaske, men vand fra hanen indeholder typisk færre bakterier", siger Trine–Maria Damgaard.

Kontakter og yderligere information:

Masse–eksperimentet omfattede også andre typer af vand. Over 300 skoler og 14.000 elever var tilmeldt fra Danmark, Færøerne, Grønland og det danske mindretal i Nordtyskland deltog. Dog var det ikke alle skolers resultater der nåede frem i tide til at komme med i den videnskabelige rapport.
Rapporten og de samlede resultater kan ses på www.formidling.dk.

Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling: Tlf 7020 8620, mobil: 2877 9317.

Trine–Maria Riis Damgaard, Teknologisk Institut: Tlf 7220 1864

Billeder og grafik: Christian Vaabensted, Publikum Kommunikation, tlf. 26 73 10 03.
 

Grøntsager lige til at hænge op

default iconpic.jpg For de af os, der elsker mad og gerne sund mad, er der en ny grøntsagsfanplakat på trapperne. I uge 16
lanceres nemlig en sæsonguide, der kan hænges i køkkenet til information og inspiration. For selv verdens bedste produkt sælger ikke sig selv.
Både hjemme hos familien og i dagligvarehandlen
Sidste år udgav GAU en sæsonguide, der blev et hit i diverse kantiner og stor–køkkener. På efterspørgsel udsendes nu en opdateret version til de danske forbrugere som tillæg til ugebladet Familie Journalen og som gratis brochure i SuperBest og Spar–butikkerne landet over. Men plakaten er ikke bare en ensidet sag: Den er foldet, så den også fungerer som en smart brochure, der tilbyder praktiske tips om grøntsager og et kvalificeret svar på spørgsmålet "Hvor meget frugt og grønt skal jeg spise for at være sund ". Brochuren og sæsonguiden, der giver et godt og komplet overblik over danske grøntsager, deres udseende og sæson, kan fås med Familie Journalen i uge 16 og i SuperBest og Spar i uge 17.
Verdens bedste produkt sælger ikke sig selv
Grøntsager og frugter er geniale produkter. De er trendy og har været det i mange år, de smager godt, de ser sjove ud, de er miljøvenligt affald og de er noget af det bedste vi kan udsætte vores krop for.
Alligevel sælger de ikke sig selv. Derfor har de danske gartnere og GAU taget havehandsken i egen hånd og kører en kampagne for sæsonens friske grøntsager så som agurker, tomater, salat, champig–non, osv. På hjemmesiden www.de–danske–gartnere.dk kan man se kampagnen og bestille eller downloade materialer om grøntsager herunder sæsonguiden, madopskrifter og meget mere. Du kan også læse om danske gartneres arbejde med at levere verdens bedste produkter.
Vi har vedlagt to gode opskrifter med grøntsager. Vi håber de frister.

Salat af blandede salater, cocktailtomater og radisecreme

400 g. frisk blandet salat (f.eks. frillice, rød egeblad, frisee)
16 cocktailtomater
16 grønne asparges
4 bdt. radiser
1 bdt. basilikum
200 g. rejer
2 spsk. olivenolie
lidt ymer (ikke for kold)

Skær bunden af de grønne asparges og giv dem et kort opkog i letsaltet vand. Lad dem køle helt af. Skyl og nip radiserne, læg dem i en blender og kør det hele godt med oliven– olien til det bliver en lind creme. Smag til med ymer, salt og peber. Skyl salatbladene og tomaterne godt og bland salaten. Drys med rejer og og den hakkede basilikum.

Gammeldags agurkesalat

2 store agurker
100 g. salt

Eddikelage:
5 dl. eddike
100 g. sukker
10 laurbærblade
25 sorte peberkorn
saften af en citron

Agurkerne skylles, skæres i tynde skiver, blandes med saltet og stilles på køl 2–3 timer. Eddike, sukker og krydderierne gives et opkog, køles af og tilsættes citronsaften (efter behag). Agurkskiverne drænes og vrides for væde, hvorefter den kolde lage hældes over og agurksalaten er klar til servering.
 

Læs mere her

Intelligent Systems-drevet koncept anbefales som fremtidens hospitalslogistik i Danmark

Intelligent Systems har gennem det sidste halvandet år arbejdet sammen med en række partnere herunder Qubiqa, Schoeller Plast og NNE Pharmaplan, om at udvikle et nyt revolutionerende koncept til automatisering af logistikken på fremtidens hospitaler. Intelligent hospitalslogistik-konceptet (forkortet IHL) anbefales nu af De Danske Regioner i Afrapportering omkring transportteknologier , som er et af 10 pejlemærker udstukket for de kommende sygehusbyggerier.

Det nye koncept bliver anbefalet i rapporten fra De Danske Regioner med blandt andet følgende ord: Projektgruppen støtter fortsat op om projektet og ser det som et af de mest perspektivrige udviklingsprojekter i mange år inden for hospitalslogistik.

Jeg er utrolig glad for, at vores koncept anbefales, fortæller direktør for Intelligent Systems Niki Nicolas Grigoriou. Det er et koncept, vi har arbejdet på i omkring halvandet år, hvor vi har arbejdet tæt sammen med vores samarbejdspartnere og en række sygehusfolk i Danmark. Det er fantastisk at få denne anerkendelse nu.

Pejlemærket om transportteknologier konkluderer, at Intelligent hospitalslogistik (IHL) er et meget lovende eksempel på nytænkning og innovation inden for hospitalslogistik. Det er kombinationen af transportteknologier i konceptet samt målretningen til hospitaler, der gør projektet unikt.

Intelligent hospitalslogistik

I Intelligent hospitalslogistik (IHL) konceptet kombineres eksisterende teknologier til at skabe et nyt integreret transport og lagersystem, som en fuldautomatisk infrastruktur bygget ind i sygehusets vægge og lofter. Systemet gør vareforsyning og adgang til lagrede instrumenter og udstyr lige så nemt, som at sende eller modtage en rørpost eller at tappe vand fra vandhanen. Som en sygeplejeske udtrykker det: I fremtiden kommer varerne ud af væggen, når man skal bruge dem!

Løsningen vil adressere omkring 80% af de interne logistikopgaver på fremtidens sygehuse. Konceptet er planlagt, videreudviklet og afprøvet i et omfattende projekt, der involverer fem danske sygehuse, som skal sikre at løsningen bliver enkel, pålidelig, intelligent og effektiv.

Ti pejlemærker for fremtidens sygehusbyggeri

De kommende år vil regionerne i Danmark investere kraftigt i byggeri af nye sygehuse samt i renovering og udbygning af de eksisterende. Investeringerne giver mulighed for nytænkning både i indretningen og dimensioneringen af sygehusene.

I forbindelse med de nye sygehusbyggerier stilles der krav om, at sygehusene bliver 8% mere effektive end i dag og herefter skal der løbende optimeres med 2% om året. Det betyder, at man må anvende nye teknologier og bygge mere intelligent med henblik på at optimere arbejdsgange. Det er derfor vigtigt for regionerne at finde de helt rigtige løsninger at investere i. Det har resulteret i en systematisk opsamling og deling af viden imellem regionerne. Det tværgående samarbejde har nu taget form i ti fælles pejlemærker for videndeling i sygehusbyggeri.

Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt:

Niki Nicolas Grigoriou
CEO / Software Architect
Tlf. +45 2045 6039

Pia Bach Danielsen
Sales- & Marketing Assistant
Tlf. +45 2088 7486
e-mail: pda@intelligentsystems.dk

Downloads
Download bl.a. pressemeddelelse som PDF og fotomateriale her:
http://www.intelligentsystems.dk/da/press

Læs mere her

Nordjysk velfærdsteknologi-initiativ skaber jobs og mulighed for eksport

Intelligent Systems sikrer bedre diagnosticering og optimeret håndtering af blodprøver gennem Den intelligente forsendelseskasse

Intelligent Systems A/S og Idéklinikken på Aalborg Universitetshospital er initiativtagere på et nyt innovationsprojekt. Projektet skaber en intelligent forsendelseskasse, som forbedrer kvaliteten af prøveresultater og diagnoser, når blodprøver og andre prøver sendes til analyse på sygehusene fra de praktiserende læger. Projektet modtog i november en bevilling på 4 millioner fra Fornyelsesfonden og er et af flere projekter, der fokuserer på at skabe en mere intelligent logistik til fremtidens sygehuse. Projektarbejdet er netop skudt i gang med projekt-kick-off på Odense Universitetshospital, som også er projektpartner. Projektet forventes at skabe 25-30 arbejdspladser i Danmark over de næste år samt mulighed for yderligere arbejdspladser de følgende år.

Den 9. januar 2013 mødtes projektpartnerne for at kick-starte projektet, der forventes afsluttet i midten af 2014. De første opgaver har bl.a. fokus på definering af brugernes krav til forsendelseskassen og den automatiserede proces på hospitalernes biokemiske afdelinger samt definering af rekvireringsprocesserne hos de praktiserende læger.

Hos Intelligent Systems, der er projektejer, har arbejdet med at planlægge projektets aktiviteter og milestones både hvad angår egne aktiviteter samt hele projektet – været igang siden december 2012. De første konkrete aktiviteter drejer sig om at specificere og blive enige om kravene til de enkelte delløsninger, der skal udvikles i projektet. Herunder kravene til det overordnede IT-system, robotstyring, registrering af prøver samt sporbarhed og overvågning af temperaturer omkring prøverne – fra de er taget, og til de ankommer hos det biokemiske laboratorium på sygehuset. Dernæst fastlægger vi grænseflader med delløsninger samt grænseflader til eksterne systemer. Sideløbende går vi i gang med udviklingen af det overordnede sporbarheds- og styringssystem, som samler alle informationer i skyen og indeholder systemets overordnede intelligens , fortæller Niki Nicolas Grigoriou, der har store forventninger til projektet og det marked, som det færdige systems skal være en del af.

Jeg har fundet ud af, at behovet for en løsning, som den vi udvikler, er meget større end forventet og jeg har været i dialog med flere hospitaler, som gerne vil anvende den. Det lader til de vil ordre løsningen eller dele af den i dag… eller hvis det var muligt i går, tilføjer Niki Nicolas Grigoriou.

Prisvindende ide

Ideen til projektet stammer fra idékonkurrencen RoboCall , der blev afholdt på Aalborg Universitetshospital i 2010. Biokemiker Bioanalytiker Øjvind Thomasen, tidligere ansat ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, indsendte sin ide omkring, hvordan man kunne skabe et mere effektivt laboratorium ved hjælp af intelligent sporbarheds- og robot-teknologi. Øjvind Thomasen og ideen vandt konkurrencen i kamp med ca. 43 andre forslag.

Sidste år blev en række virksomheder præsenteret for problemstillingen. Det har resulteret i sammensætningen af projektpartnere, hvor projektets tovholder er softwarevirksomheden Intelligent Systems A/S i Hadsund. Niki Nicolas Grigoriou spår en lys fremtid for Den Intelligente Forsendelseskasse: Det er et unikt projekt og allerede nu efterspørges løsningen, og projektet vil skabe stor værdi for både patienter og sundhedspersonale.

Internationalt potentiale

Offentlig-privat innovationssamarbejde styrker private virksomheders markedsposition i forhold til både aktuelle danske og udenlandske sygehusbyggerier, og mulighederne åbnes inden for den store globale sundhedssektor. Niki Nicolas Grigoriou understreger: Projektet har potentiale til at nå langt ud over landets grænser, da der ikke findes et system magen til. Det vil give adgang til et globalt milliardmarked for sundhedsteknologi. Det vil derfor også skabe vækst i Danmark, og forbedre konkurrenceevnen, da der er potentiale for eksport og både fastholde og skabe nye arbejdspladser. Han tilføjer: Hos Intelligent Systems arbejder vi med sporbarhedsteknologi inden for bl.a. industrielle områder og ser et stort potentiale i at anvende teknologien i sundhedsløsninger. Ved at udvikle løsninger til en så kritisk branche som sundhedssektoren, vil vi kunne opbygge og styrke vores kompetencer inden for sporbarhedsteknologi.

Intelligent Systems A/S har siden 2006 udviklet og vedligeholdt højkvalitets-software og 90% af virksomhedens aktiviteter er projekter og opgaver uden for Danmarks grænser. Intelligent Systems udvikler den intelligens, der binder større systemer sammen, så de fungerer som et sammenhængende system. Disse systemer er hovedsageligt mission critical eller forretningskritiske.

Baggrund for projektet

Årligt udtages der ca. 21 mio. blodprøver på landsplan, som sendes til hospitalernes biokemiske laboratorier til analyse. Tiden, fra prøven tages til den analyseres, samt de temperaturer, som prøven udsættes og opbevares under, er essentielle for at resultatet af analysen bliver retvisende.

Temperaturen er afgørende

Skal analysen give et retvisende kvalitativt resultat, bør prøven inden analysen udsættes mindst mulig for miljøpåvirkning og specielt temperaturudsving har indflydelse på analysens resultat. Analysen skal gennemføres inden for kortest mulig tid og maksimalt 5-6 timer, hvilket kan være en stor udfordring. I dag varierer forsendelsen til laboratoriet, og langt fra alle laboratorier har mulighed for at overholde de kvalitetsmæssige krav for optimale prøveresultater. Det kan resultere i en forringet analyse med risiko for, at man ikke får stillet den rigtige diagnose. Det betyder, at patientens svartid ofte forlænges, og der skal tages nye prøver; alt i alt en uhensigtsmæssig udnyttelse af fagpersonalets ressourcer.

Direktør for Intelligent Systems, Niki Nicolas Grigoriou forklarer: Sporbarhed af prøven fra udtagning til analyse på laboratoriet, overvågning af temperatur under transporten og automatiseret behandling sikrer bedre resultater af analyserne, mindsker risikoen for fejldiagnosticering af patienten og sikrer en hurtig behandlingstid. Sammen sparer det på sygehusenes ressourcer og sikrer, at der fokuseres på patienterne.

Tids- og ressourcebesparelser og øget sikkerhed

Projektet vil optimere processen fra patientens blodprøve tages til resultatet af analysen er klar. Niki Nicolas Grigoriou fortæller: Den Intelligente Forsendelseskasse overvåger temperaturen under transporten og samtidig vil robot-automatisering på det biokemiske laboratorium gøre modtagelse, udpakning og sortering af prøver fuldautomatisk. Han tilføjer: På det biokemiske laboratorium afleveres prøven på et transportbånd. Herfra kører forsendelseskassen igennem en robotopstilling, der først åbner kassen, tager prøveglassene ud og sorterer dem. Herefter rengøres kassen eventuelt, lukkes og stables til genanvendelse.

Projektet har høj værdi for den offentlige velfærd, da et automatiseret system vil give en positiv samfundsøkonomisk effekt i form af bl.a. kortere indlæggelsestider, hurtigere diagnosticering og tidligere behandling samt færre sygedage. Samtidig øges effektiviteten, da de manuelle arbejdsgange automatiseres og laboratoriets personale kan fokusere på analyse og prøveresultater frem for på håndtering af logistik og udpakning af forsendelseskasser.

Korte fakta om projektet:

Projektperiode: 01.01.2013 31.12.2014
Støtte fra Fornyelsesfonden: 4.065.909 DKK
Samlet budget: 7.157.113 DKK

Projektpartnere:

Intelligent Systems A/S
LT Automation A/S
Aalborg Universitetshospital
Odense Universitets Hospital
Innovationsnetværket RoboCluster
Farusa Emballage A/S
Syddansk Universitet

Billede:

intelligent-systems-lt-automation-principskitse-dif.jpg
Billedtekst: Principskitse af robotløsningen til fuldautomatisk udpakning af blodprøver. Ophavsret: LT Automation A/S

Downloads:

Download bl.a. pressemeddelelse som PDF og fotomateriale her:
http://www.intelligentsystems.dk/da/press

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt:

Niki Nicolas Grigoriou
CEO / Software Architect
Tlf. +45 2045 6039

Pia Bach Danielsen
Sales- & Marketing Assistant
Tlf. +45 2464 4157

Læs mere her

Ny histaminintolerance test hos ImuPro Danmark

Har du hovedpine efter du har spist din livret med spegepølse Klør det efter et dejligt glas rødvin Det kan være tegn at du lider af histamintolerance og nu kan du blive diagnosticeret for det. Det eneste du behøver at du få foretaget en enkelt histaminintolerance blodprøve. Histaminintolerance testen kan bestille hos ImuPro Danmark nu.

Histaminintolerance er et udtryk, der bruges til at henvise til intolerance over for fødevarer, der indeholder meget histamin, eller kroppens manglende evne til at nedbryde det indtagne histamin i tilstrækkelig grad. På grund af dårligt fungerende eller manglende enzym (DAO) kan man ikke nedbryde det histamin, der indtages med maden.

Der er flere og flere mennesker, som har problemer med forskellige fødevarer. Mange mærker allergilignende symptomer, så som mavesmerter, kramper, migræne, kløe, rødmen af huden efter en måltid og disse symptomer kan forekomme af og til eller endda pludseligt som lyn fra klar himmel . Årsagen til mange af disse lidelser kan være histamin.

Vi kan få for meget histamin gennem vores mad. Ost, spegepølse, rødvin holder mest histamin samt visse fisk og fiskevarer. Der er store forskelle på disse produkter, hovedsageligt på grund af modningsprocessen og fødevarernes grad af friskhed. Grundreglen er, at jo længere en fødevare lagres eller modnes, jo større er histaminindholdet.

Ud over fødevarer, der er rige på histamin, er der stoffer, der i sig selv ikke indeholder store mængder histamin, men stimulerer frigivelsen af histaminfrigivende stoffer. Dette gælder blandt andet: chokolade, tomater, jordbær, citrusfrugter, skaldyr, eddike.

For at diagnosticere histaminintolerancen, er det nødvendigt at kombinere forskellige diagnose metode fx blodprøve som histaminintolerance test, differentiel diagnose og kontrolleret diæt.

Histaminintolerance testen måler aktiviteten af DAO indeholdt i blodet, da DAO cirkulerer gennem kroppen i blodet. Jo større mængden af DAO i blodet, jo større er den del af stof, der er nedbrudt.

Histaminintolerance test kan også kombineres med andre ImuPro fødevareintolerance test.

Læs mere her