Ny Forskning viser positive resultater i behandling af psykiske lidelser med MusiCure

Dansk forskning dokumenterer positiv virkning af den specialdesignede musik MusiCure på angste psykiatriske patienter.

Ny udgivelse på de danske apoteker: "MusiCure 4. Northern Light" med forskningsdokumenteret musik af komponisten Niels Eje, og tilhørende bog med forskningsresultater og artikler.

Ny forskning i behandling af psykiske lidelser med MusiCure

På Horsens sygehus’ psykiatriske afdeling har man opnået enestående resultater i det første pilotprojekt med anvendelse af det videnskabeligt dokumenterede musikprogram MusiCure i forbindelse med behandling af angste psykiatriske patienter. Med en positiv effekt–kvotient på 87 % er det nu dokumenteret, at specialkomponeret musik virker både beroligende og stimulerende på svært psykisk syge, og at denne form for supplerende behandling med musik klart kan anbefales som terapi i fremtiden. Resultaterne af undersøgelsen vil blive offentliggjort i den medfølgende bog til den nye MusiCure udgivelse "MusiCure 4. Northern Light", samt på forskningsgruppen Musica Humana’s hjemmeside www.musicahumana.dk

MusiCure mod posttraumatisk stress efter aktiv krigstjeneste

Traumer forsaget af voldsomme og chokerende oplevelser kan udløse posttraumatisk stress syndrom, endda flere år efter de traumatiske begivenheder. Behandling med MusiCure har vist sig at have en meget overbevisende positiv effekt på patienter med denne lidelse. En oversergent i hærens operative kommando, som bl.a. har gjort tjeneste i Bosnien, udtaler: MusiCure–konceptet er ualmindelig godt og virkningsfuldt til restituering efter at have været involveret i direkte kamphandlinger som soldat – endog med utrolig stærk effekt.

Landsdækkende forskning i musikbehandling af psykiske lidelser

De opnåede forskningsresultater er nu medvirkende til, at bl.a. Rigshospitalets traumecenter og Horsens sygehus’ psykiatriske afdeling iværksætter yderligere tilbundsgående undersøgelser og forskning i den special–komponerede musik MusiCure’s positive effekt på både psykiatriske patienter og patienter med traumer og posttraumatisk stress. Resultaterne vil løbende blive offentliggjort og præsenteret ved konferencer og kongresser i Danmark og udlandet.

Dansk musik–forskning i internationale fagtidsskrifter og medier

Den danske forskningsorganisation Musica Humana’s forskning i lydmiljøet bliver nu også publiceret i anerkendte internationale fagtidsskrifter, hvor bl.a. "European Journal of Cardiovascular Nursing" og "Intensive and Critical Care Nursing" bringer artikler om Musica Humanas resultater. I løbet af 2001–2004 har den danske forskning desuden været præsenteret ved konferencer, symposier og kongresser i Sydney, Paris, Salzburg, Barcelona, Stockholm, Oslo, Amsterdam, Boston, samt en række sygehuse og institutioner i Danmark.

Ny CD udgivelse på de danske apoteker: "MusiCure 4. Northern Light"

Siden 2003 er både musikken og forskningsresultaterne løbende blevet offentliggjort som et kombineret CD/bog produkt i MusiCure serien. Den nye CD/bog udgivelse i serien hedder "Northern Light" og vil bl.a. præsentere musik inspireret af det nordiske lys, og de enestående nye forskningsresultater indenfor behandling af psykiatriske patienter med MusiCure.

MusiCure formidles eksklusivt af apotekerne i Danmark

På grund af de mange års videnskabelige forskning som ligger bag offentliggørelsen af MusiCure og den tilhørende dokumentation, som svarer til dokumentationen for ethvert andet lægemiddel, kan MusiCure kun købes apoteket.
 

Læs mere her

Regionen har stor gavn af indiske læger

På trods af kulturforskelle og geografiske afstande er kun seks ud af 26 indiske læger faldet fra, siden gruppen blev ansat i blev ansat i Region Midtjylland i begyndelsen af 2008. I den afsluttende evaluering viser det sig, at det store flertal af lægerne er integrerede og tilfredse med arbejdet.

Af de 26 indiske læger, der fik job i Region Midtjylland den 1. februar 2008, er der pr. 1. februar 2010 20 læger tilbage.

Et ægtepar blandt de 26 læger er rejst tilbage til Indien i forbindelse med graviditet og fødsel, én læge er rejst tilbage, da ægtefællen ikke kunne få job i Danmark og de resterende tre er rejst tilbage af forskellige andre årsager – såsom sprogvanskeligheder og manglende beståelse af de krævede eksamener.

Regionens Center for Kvalitetsudvikling lagde i januar 2010 sidste hånd på tredje og afsluttende evaluering af, hvordan lægerne fungerer og er tilfredse med deres arbejdsliv.

Tre ud af fire indiske læger svarer i evalueringen ja eller måske til, om de ville være taget til Danmark, hvis de på forhånd havde kendt forløbet. Tilmed planlægger et stort flertal af lægerne, at blive i Danmark for at arbejde i en kortere eller længere periode.

– Det er altså et fint resultat efter to år, synes regionsrådsformand Bent Hansen (S).

– Husk lige på, at ingen havde erfaringer med at integrere udenlandske læger i den målestok, før vi i Region Midtjylland tog hul på pilotprojektet sammen med de 26 indiske læger. Både lægerne og vi er blevet klogere undervejs. Men samlet set er det ret flot, at vi efter to år stadig har 20 indiske læger ansat og heldigvis ser ud til at have det i flere år endnu, siger Bent Hansen.

På to år har rekrutteringssituationen og antallet af ledige lægestillinger ændret sig så meget, at der ikke aktuelt er planer om at gentage rekrutteringen af udenlandske læger.

– Men det siger mere om økonomi og rammer, end om den arbejdskraft udenlandske læger leverer. De indiske læger har bidraget til at afhjælpe manglen på læger. Og projektet har givet en række gode og nyttige erfaringer, der kan bruges ved fremtidige internationale rekrutteringsprojekter, understreger Bent Hansen.

Flere oplysninger
– Regionsrådsformand Bent Hansen (S), tlf. 4031 3707
– Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer :
http://www.regionmidtjylland.dk/om+regionen/aktuelt/nyheder/presserummet/regionsr%c3%a5det

Fakta
– Afsluttende evaluering af indiske læger :
http://www.rm.dk/politik/udvalg/forretningsudvalget/visdagsorden file=09-03-2010/%c3%a5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_25_Bilag_1.pdf

– Notat om evalueringsrapport om indiske læger :
http://www.rm.dk/politik/udvalg/forretningsudvalget/visdagsorden file=09-03-2010/%c3%a5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_25_Bilag_2.PDF

Læs mere her

Pilotprojekt afprøver videokonsultation på Samsø

Torsdag den 2. december gennemføres den første videokonsultation mellem en patient på Samsø og en speciallæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Risskov. Det sker som led i et nyt pilotprojekt, der skal afprøve værdien af videokonferencer.

Patienten har tid til konsultation hos en speciallæge på Gerontopsykiatrisk Afdeling i Risskov. Men denne gang slipper patienten for at tage den lange vej til Århus. Der vil blot blive tændt for videokonferenceudstyret i ambulatoriet på Samsø Syge- og Sundhedshus, så dukker speciallægen op, og konsultationen kan begynde.

Det er Psykiatri og Social i Region Midtjylland, der har sat en række pilotprojekter i gang for at afprøve videokonference som arbejdsredskab i det administrative og det kliniske arbejde for eksempel i forbindelse med visitation, patientkonsultationer og supervision.

I forhold til Samsø er det Gerontopsykiatrisk Afdeling og Afdeling S, Århus Universitetshospital i Risskov, der vil afprøve videokonference som værktøj.

– Projektet er sat i gang for dels at øge kvaliteten i behandlingen og spare patienter og pårørende for unødig besvær og samtidig benytte vores speciallæger mere effektivt. Vi får mulighed for at lave videosamtaler i et nyetableret ambulatorium på Samsø Syge- og Sundhedshus og i patientens eget hjem og vil kunne inddrage relevante fagpersoner som speciallæger eller psykologer, forklarer ledende sygeplejerske i Gerontopsykiatrisk Ambulatorium Birthe Ørndrup.

– Succesmålet er, at patienter, pårørende og personale skal opleve det som en forbedring. Når det hele fungerer driftsikkert, håber vi at gennemføre 10 pct. flere konsultationer fra Samsø, og at 100 pct. af alle lægekonsultationer på Samsø kommer til at foregår som videokonsultation, oplyser Birthe Ørndrup.

Projektet retter sig imod alle personalegrupper, patienter og pårørende, der indgår i gerontopsykiatriske og almenpsykiatriske konsultationer.

Flere oplysninger
Birthe Ørndrup, 77 89 27 10 eller 51 25 83 36

Læs mere her

Ældres tænder digitaliseres

Mange ældre danskere får tilskud fra kommunen til at gå til tandlæge. En proces, der indtil i dag har været båret frem af pen, papir og frimærker. Sammen med en håndfuld kommuner har it-virksomheden KMD netop udviklet en ny it-løsning, der erstatter de manuelle procedurer. Løsningen tages i brug fra 1. marts og allerede nu er der brede smil over de nye muligheder hos kommunerne.

Kommunerne er i fuld gang med borgernes digitale selvbetjening. Anmeldelse af flytning, udstedelse af sygesikringskort mv. Enkelte processer foregår dog stadig ganske manuelt og ganske upraktisk, hvis man spørger de forskellige parter.

– Vi har gennem et stykke tid haft dialog med en række kommuner om hvilke områder, som stadig er præget af tidsrøvende manuelle processer. Her kom helbredstillæg herunder tilskud til tandlægebehandling op som et helt oplagt område, fortæller Birgit Stausholm, senior solution manager i it-virksomheden KMD, der står bag den nye it-løsning, der hedder KMD Opus Lex Tandlæge.

3-6 kg. post om dagen
Mange ældre danskere får helbredstillæg fra kommunen til at dække nogle af deres tandlægeudgifter. Man kan som borger søge om at få tilkendt helbredstillæg via internettet, men de efterfølgende processer og sagsbehandling har indtil i dag været baseret på pen og papir. Sagsbehandlingen indebærer store mængder traditionel post og telefonsamtaler mellem borgeren, kommunen og tandlægen, når det blandt andet skal afgøres, hvilken behandling borgeren har brug for og er berettiget tilskud til. Når tilskuddet er beregnet og behandlingen er gennemført, bruger kommunens sagsbehandlere også meget tid på at behandle fakturaer og sørge for, at det korrekte tilskud refunderes til borgeren.

– Alt det dér frem og tilbage med papirpost, det er simpelthen for gammeldags, og det kommer vi til livs nu. I stedet for papiret får vi et fælles digitalt dialogforum, hvor vi lynhurtigt kan afklare en tilskudssag. Det giver borgerne et langt hurtigere svar, og det er vigtigt, hvis man har tandpine, siger Helle Marquertsen, der er borgerservicechef i Varde Kommune, som har været med til at udvikle løsningen.

Også hos Tandlægekonsulenterne i Københavns Kommune ser man frem til at tage det nye system i brug.

– Vi får hver dag 3-6 kg. post indeholdende tandlægekort, røntgenbilleder mv. Vi ser meget frem til, at vi kan spare portoen men selvfølgelig også den tidsrøver, det er at skulle behandle sagerne pr. brev. Det er besværligt for alle parter, borgerne, tandlægerne og kommunen. Herudover vil det også lette sagsbehandlingen, at meget af ansøgningsprocessen og betalingsprocessen fremover sker automatisk, forklarer kontorfunktionær Flemming Hviid fra Tandlægekonsulentens Kontor i Voksentandplejen hos Københavns Kommune.

For den enkelte tandlæge bliver det også nemmere fremover at behandle patienter, der får helbredstillæg.

– At fakturering fra marts kan ske elektronisk er yderst positivt og et løft for både kommunen og tandlægerne. Det store skridt bliver selvfølgelig det digitale dialogforum, som kommer til september. Det vil lette kommunikationen mellem kommunen og de enkelte tandlæger betydeligt. At vi eksempelvis ikke længere skal sende røntgenbilleder frem og tilbage pr. brev sparer både porto og tid, siger Flemming Hviid.

I første omgang sker digitaliseringen af helbredstillæg til tandplejen som pilotprojekter blandt en række udvalgte tandlægeklinikker i København, Varde, Ringkøbing Skjern kommuner. Projektet foregår i 2 etaper, hvor den første starter 1. marts og omhandler de almindelige helbredstillæg til tandlægebehandling. Dvs. fakturering fra tandlægen og udregning af det korrekte tilskud. 2. etape starter 1. september og udvides til også at omhandle ansøgninger fra borgere, overslag fra tandlæger samt hele dialogen mellem tandlægerne og kommunen i det såkaldte digitale dialogforum.

Ikke kun tandlæge men også briller, fodterapi
KMD Opus LEX it-systemet er oprindeligt udviklet til håndtering af barselansøgninger men gennem dialog med kommunerne har KMD identificeret en række områder, hvor systemet med passende tilretninger også kan anvendes.

– Vi ser rigtig mange muligheder for at anvende den grundlæggende platform, som it-systemet udgør. I første omgang har vi fokuseret på tandplejen, men allerede til september kommer vi med en løsning til at håndtere processen for fodterapi, og derefter følger områderne for helbredstillæg til briller, fysioterapi og kiropraktik. Herudover ser vi på en række andre områder i kommunerne, som i dag gennemføres med manuelle processer, men som man med fordel kan digitalisere, fortæller Birgit Stausholm.

Om KMD
KMD er den største danskbaserede it-virksomhed, og hovedparten af KMD s forretning udspringer af egen softwareudvikling. I 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største kommunale it-systemer. KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark. Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD s softwaresystemer over 400 mia. kroner. Det svarer til cirka 25 % af Danmarks BNP. KMD s softwaresystemer håndterer også så forskellige områder som administration af skoler og forsyningsvirksomheder til afholdelse af folketingsvalg i Danmark. For nylig er KMD gået i gang med at digitalisere de store velfærdsområder med ny velfærdsteknologi – fra folkeskole til hjemmepleje. KMD koncernen har en årlig omsætning på mere end fire milliarder danske kroner og har omkring 3.400 ansatte. Læs mere på www.kmd.dk

Kontaktinformation:
KMD, pressechef Christoffer Hellmann, telefon 44 60 18 09, mobil 25 29 17 84, che@kmd.dk

Læs mere her

Videobehandling på Samsø – åbent hus

Hvordan kan man bruge moderne videokonferenceudstyr i behandlingen af ældrepsykiatriske patienter på Samsø Hvilke muligheder rummer teknologien, og hvilke udfordringer er der forbundet med patientbehandling over videoskærm

Faktum er, at videokonsultationer allerede er en del af patientbehandlingen på Samsø. Den 1. december 2010 gennemførte man den første videokonsultation på Samsø, og siden er flere ældrepsykiatriske patienter blevet konsulteret over video.

Gerontopsykiatrisk (Ældrepsykiatrisk) Afdeling, Århus Universitetshospital i Risskov står bag projektet, og mandag den 23. maj kl. 14-16 inviterer afdelingen til Åbent Hus på Samsø Sygehus, dagligstuen.

Her kan man få svar på ovenstående spørgsmål, og mange flere, gennem oplæg fra afdelingens overlæger og sygeplejersker samt en ekspert i video-patientbehandling. Desuden vil der være mulighed for at se, hvordan videokonferenceudstyret fungerer i praksis og høre om de erfaringer, som sygeplejerske Birgitte Rasmussen har gjort sig i forløbet.

Samsøprojektet er et ud af række pilotprojekter, som Psykiatri og Social i Region Midtjylland har igangsat for at afprøve videokonference som arbejdsredskab i det administrative og det kliniske arbejde, for eksempel i forbindelse med visitation, patientkonsultationer og supervision.

– Projektet er sat i gang for dels at øge kvaliteten i behandlingen og spare patienter og pårørende for unødig besvær og samtidig benytte vores speciallæger mere effektivt. Vi får mulighed for at lave videosamtaler i et nyetableret ambulatorium på Samsø Syge- og Sundhedshus og i patientens eget hjem og vil kunne inddrage relevante fagpersoner som speciallæger eller psykologer, forklarer ledende sygeplejerske i Gerontopsykiatrisk Ambulatorium Birthe Ørndrup.

– Succesmålet er, at patienter, pårørende og personale skal opleve det som en forbedring. Når det hele fungerer driftsikkert, håber vi at gennemføre 10 pct. flere konsultationer fra Samsø, og at 100 pct. af alle lægekonsultationer på Samsø kommer til at foregår som videokonsultation, oplyser Birthe Ørndrup.

Projektet retter sig imod alle personalegrupper, patienter og pårørende, der indgår i gerontopsykiatriske og almenpsykiatriske konsultationer.

Se invitation til åbent hus.
http://bit.ly/jd8Ruj

Læs mere her

Ny app guider patienter rundt på hospitalet

Flere apps er ude – eller på vej fra Region Hovedstaden, som støtter patienterne og hjælper personalet
Svært at finde rundt på hospitalerne
Et stort hospital med mange bygninger kan være svært at finde rundt på, hvis man f.eks. skal til en undersøgelse. Det gør Region Hovedstaden nu noget ved.

18. december lanceres finde-vej app
Den 18. december lanceres en app, der skal hjælpe patienter og pårørende med at finde vej til regionens hospitaler – og rundt på dem i første omgang med Bispebjerg Hospital som pilotprojekt.

Kan finde afdelingers indgangsdør
Via app en, der er en såkaldt web-app, kan brugeren på sin smartphone søge på en afdeling og få denne vist i forhold til egen placering, så det er nemt at finde hen til den rette indgangsdør, finde parkering eller offentlig transport.

Inspiration fra patienterne
– Inspirationen har vi fået fra patienterne og de ansatte, som på en workshop tidligere på året prioriterede deres behov. Det er den helt rigtige måde at gribe de mobile løsninger an på, nemlig at udvikle dem sammen med de mennesker, som skal bruge dem, siger projektleder Thilde Vesterby.

Skal senere kunne bruges indendørs
Web-app´en skal på sigt også indeholde information om afdelingens indendørs placering, og i 2013 bliver den udvidet til at omfatte alle Region Hovedstadens hospitaler.

Web-app´en kan findes på findvej.regionh.dk

En række apps på vej eller allerede lanceret
Den nye find-vej-app er kun det seneste skud på stammen i en lang række af mobile løsninger, som enten ER lanceret eller på vej fra regionens side.

Helt nødvendig kommunikation
– Det er helt nødvendigt, at vi kommunikerer på alle de platforme, hvor vores patienter eller personale befinder sig. Nye apps understøtter vores ønske om, at intern kommunikation og patientkommunikation skal være så direkte og brugbart som muligt, siger kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen

Udpluk af apps
Et udpluk af Region Hovedstadens nuværende – eller kommende – apps er:

Daybuilder
Region Hovedstadens Psykiatri, Center for Sundhedsinnovation og Healthcare Innovation Lab har en app på vej, der giver psykiatriske patienter bedre indsigt i deres sygdom og effektiv hjælp til den bedst mulige behandling. Se mere på Daybuilders hjemmeside.

Akut Barn
Udviklet af to afdelingslæger på Rigshospitalet til sundhedspersonale med information om akut behandling af syge og tilskadekomne børn op til 10 år. Læs mere om app en på iTunes.

Viden om Demens
Region Hovedstaden og Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet har sammen udviklet app en Viden om demens , som hjælper medarbejderne i hjemmeplejen, i plejeboliger og plejepersonalet på hospitalerne, med at handle på mulige sygdomstegn hos ældre, især demente personer. Læs mere om app´en i iTunes.

Fertilitetsklinikken på Herlev
På fertilitetsklinikken på Herlev Hospital har man samlet de vigtigste informationer om behandlingen i en web-app, som patienterne kan gemme på deres smartphone. Læs mere om web-app´en på Herlev Hospitals hjemmeside.

Yderligere information hos:
Kommunikationsdirektør Margrethe Lyngs Mortensen, mobil 24 64 74 08
Community Manager Thilde Vesterby, mobil 21 34 32 42
Pressevagten i Region Hovedstaden, 70 20 95 88

Læs mere her

Patientkufferten til barselsforældre

– et telemedicinsk pilotprojekt på Odense Universitetshospital.
På barselsklinikken Vuggen , Odense Universitetshospital, vil man nu afprøve om telemedicin kan være med til at skabe større tryghed hos familier, der udskrives efter ambulant fødsel. 32 familier får tilbudt at få en babykuffert med hjem. Med babykufferten kan de komme i direkte kontakt med deres barselsklinik via video.

Pilotprojekt skal afklare om telemedicin kan understøtte ambulant fødsel
En fødsel er en stor omvæltning for de fleste. Man kan være usikker på den nye situation og måske lidt utryg ved alt det nye, selvom fødslen er gået godt og man er blevet forberedt på tiden efter fødslen. I dag er de nybagte forældre tilknyttet barselsklinikken i op til syv dage efter udskrivelsen. Forældrene kan ringe til barselsklinikken og få råd og vejledning, hvis der fx er problemer med amning eller gulsot. Personalet vurderer om problemet kan løses over telefonen, eller forældrene må en tur ind på barselsklinikken, så sundhedspersonalet kan give personlig vejledning.

Videokontakt døgnet rundt
Nu skal et regionalt pilotprojekt på barselsklinikken Vuggen , Odense Universitetshospital, afprøve, om man med en telemedicinsk løsning kan understøtte forældrene efter fødslen. Over en periode på 2 måneder udleveres 4 babykufferter på skift til 32 nybagte forældre. Babykufferten indeholder en video med zoom, hvor forældre og personale kan se hinanden og tale sammen via en sikker netværksforbindelse over sundhedsdatanettet. I stedet for at skulle køre ind til barselsklinikken, kan forældre og personale komme i direkte kontakt via videoen, og personalet kan observere mor/barn i fx en ammesituation og tale med familien om, hvordan det går. Forældrene sparer køreturen ind til barselsklinikken og kan få en vejledning i eget hjem døgnet rundt. Barselsfamilierne har babykufferten i op til 6 dage, afhængig af den enkelte familiens situation.
Pilotprojektet gennemføres i oktober og november 2012. Herefter evalueres pilotprojektet, og de første erfaringer med brugen af kufferten til barselsforældre skal derefter danne baggrund for en vurdering af, om resultaterne kan danne afsæt for ét eller flere Ph.d.-projekter og eventuel udbredelse på Region Syddanmarks øvrige fødesteder.

Barselskufferten er udviklet i samarbejde mellem OUH og firmaet Medisat, som også er kendt for KOL-kufferten.

For yderligere spørgsmål:

Projektleder OUH: Charlotte Lønfeldt Jacobsen. Tlf: 65411375. Mail:charlotte.jakobsen@ouh.regionsyddanmark.dk
Salgschef Medisat A/S: Hanne Hansen-Nord. Tlf: 70216070. Mail:hhn@medisat.dk

Læs mere her

Dit nye liv starter her!

Førtidspensionister, der har det svært eller ønsker ændringer i livet, skal ikke overlades til sig selv. Sådan har det været, men det skal ændres, hvis det står til Sundhedsafdelingens projekt Sund Hele Livet.

Vi har i projektet haft flere hundrede kontakter til borgere der er tilkendt en førtidspension, og vi undrer os over det billede, der i nyhedsmedierne tegnes af denne gruppe. De beskrives stående i venteposition til arbejdsmarkedet eller stående på perronen efter, at toget er kørt. Det er ikke det, vi ser, udtaler projektleder Allan Bentzen, og fortsætter: Vi ser førtidspensionister, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at de ikke er i stand til at forsørge sig selv, efter de har afprøvet alle muligheder for at forbedre deres arbejdsevne. Og vi oplever, at de på trods af forskellige handicaps er lige så forskellige i ønsker og håb, som alle andre mennesker, men mange har et ønske om et mere aktivt liv eller et liv med et større socialt netværk.
Hjerteligt hjemmebesøg

Sund Hele Livet tilbyder flere måder at hjælpe med livets vendepunkter på. Alle førtidspensionister tilbydes et hjerteligt hjemmebesøg af projektmedarbejder Dorthe Hallen. Jeg har indtil nu været på hjemmebesøg i Ejby og Gelsted. Det har været givende for de borgere, jeg har besøgt, som har fået mulighed for at drøfte deres livssituation og muligheden for at deltage i forskellige aktiviteter og sundhedstilbud, som findes i Middelfart kommune. Som den unge gift kvinde med tre børn, som jeg besøgte, der har fået tilkendt en førtidspension på grund af en depression, siger Dorthe Hallen og fortsætter: Hun blev rigtig glad, da hun havde overvejet, om der kunne være noget, hun kunne deltage i. Hun udtrykte, at det var rart, at kommunen henvendte sig, så hun kunne få mulighed for at fortælle sin historie og drøfte mulighederne. Hun blev skrevet op til Find dine indre ressourcer og få livskvalitet med din sygdom, som Selvhjælp Middelfart udbyder og det fremtidige Mindfulness-hold, som Sund Hele Livet tilbyder. Hun fik også nyhedsbrevet, så hun kan følge med i hvad der sker i Sund Hele Livet.

Cafe
Samtidig står Dorthe for at etablere cafeer, hvor målet er at skabe rummelige fristeder, som kan medvirke til at skabe socialt netværk med ligestillede. Vi åbnede den første cafe i Ejby i begyndelsen af april, og det er gået rigtig godt, der kommer mellem 10 og 15 hver tirsdag eftermiddag fortæller Dorthe og fortsætter: jeg har oplevet, at cafeens gæster kan mødes om meningsfulde aktiviteter. Flere af gæsterne i cafeen i Ejby har givet udtryk for, at det godt nok har været dejligt at kunne komme i cafeen og møde nogle andre fortæller Dorthe Hallen.
Daghøjskolen Vilsund
Nu er det første hold til den afklarende daghøjskole på plads. Fortæller projektmedarbejder Lene Ladefoged, og forsætter: Den 27.august begynder 12 kursister på et 13 ugers forløb, hvor de har mulighed for at få afklaret de mål, de har i livet. Det kan fx være muligheden for et skånejob, en uddannelse, en større vennekreds, komme i bedre form, få bedre kostvaner eller andre personlige målsætninger.

Projektet Sund hele livet
Baggrunden for projektet Sund hele livet er den landsdækkende Sundhedsprofil 2010 udarbejdet af regionerne. Profilen beskriver, at fortidspensionister er den mest udsatte borgergruppe ikke bare målt på KRAM kost, rygning, alkohol og motion men også i forhold til stress, dårlig mentalt helbred og nedtryghed. Samtidig viser en undersøgelse lavet af Socialforskningsinstituttet, at en stor del af førtidspensionisterne ønsker en mere aktiv hverdag.

Vi kunne ud fra sundhedsprofilen se, at der ligger en stor opgave i at forbedre førtidspensionisternes liv, men samtidig kunne vi også se, at en femtedel af dem er motiverede for en forandring. Det gav incitamentet til at indlede projektet, siger Allan Bentzen.
Projektet har i høj grad andres bevågenhed. Et kriterium for at få bevillingen fra Pensionsstyrelsen var, at der udarbejdes en drejebog over hele forløbet, som andre kommuner kan kopiere, hvis pilotprojektet i Middelfart bliver en succes ikke nødvendigvis økonomisk men mere menneskeligt. Succeskriteriet for Allan Bentzen er, at deltagerne selv skal føle større tilfredshed med deres liv.

Læs mere her

Flere socialsygeplejersker skal hjælpe socialt udsatte i Region Hovedstaden

Et succesfyldt pilotprojekt, hvor socialsygeplejersker har gjort en særlig indsats for socialt udsatte, bliver nu udbredt til hele hovedstadsregionen.
Gode resultater
Et pilotprojekt med to socialsygeplejersker på Bispebjerg og Hvidovre Hospital har fungeret så godt, at politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at gøre de to stillinger permanente og udvide projektet, så også Herlev og Hillerød Hospital får en socialsygeplejerske fra 2013.

Værdig og god behandling
– Det er vigtigt, at vi får skabt mere lighed i sundhedssystemet. Socialt udsatte, som for eksempel stofmisbrugere og hjemløse, er en helt særlig gruppe med nogle meget specielle behov, og socialsygeplejerskerne sørger for, at de får en værdig og god behandling på hospitalerne. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu får sygeplejerskerne ud på alle akuthospitalerne, så flere kan få glæde af dem, siger Lise Müller (SF), formand for Udvalget vedrørende udsatte borgere.

Mere tryghed på afdelingerne
Socialsygeplejersker har et særligt kendskab til de miljøer, hvor mennesker med store sociale problemer ofte færdes, og de kender de tilbud, der er til stofmisbrugere, alkoholikere og hjemløse. Det gør dem i stand til at hjælpe patienterne både under indlæggelsen og efter udskrivelsen ved at formidle kontakt mellem hospitalerne og det øvrige system. Deres viden om de udfordringer, der følger patienter med for eksempel store misbrugsproblemer, gør dem også i stand til at aflaste det almindelige personale i hverdagen og skabe mere tryghed på afdelingerne.

Store udfordringer
– Hvis man ikke har kendskab til misbrugsmiljøet på forhånd, kan det være en stor udfordring at håndtere patienter, der pludselig sidder og fixer i sengen, insisterer på at medbringe deres hunde på stuen eller har så store abstinenser, at de bliver aggressive, siger projektleder Nina Brünés, der selv har arbejdet som socialsygeplejerske i en årrække. Hun fik idéen til konceptet i 2006, hvor hun arbejdede som gadesygeplejerske for hjemløseprojektet Projekt Udenfor i København.

Lige adgang til sundhed
– Jeg så, at vi slet ikke var gode nok til at håndtere patienter med tunge sociale problemer på hospitalerne, siger hun. Det første skridt til at komme uligheden i sundhed til livs er, efter min mening, at sikre lige adgang til sundhed, og der er socialsygeplejerskerne en nøgleperson, fordi de hjælper med at koordinere patientforløbet og støtter de socialt udsatte patienter i at komme godt igennem behandlingen.

Skal samarbejde via socialmedicinsk enhed
De fire socialsygeplejersker skal samarbejde via en ny socialmedicinsk enhed på Bispebjerg Hospital, der er et særligt tilbud til patienter, som skal hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet.

Fakta:
Projekt Socialsygepleje det gode patientforløb blev i 2011 præmieret med Dagens Medicins Lighedspris.
Projektet er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Sundhedsstyrelsen og Glostrup kommunes misbrugscenter KABS, som behandler misbrugere i hele Storkøbenhavn.
Socialsygeplejerskerne har været involveret i 706 patientforløb siden projektet startede i februar 2010.
Projektleder Nina Brünés arbejder i øjeblikket med at afrapportere Projekt Socialsygepleje det gode patientforløb. Den endelige evaluering er færdig i oktober 2012.
Socialsygeplejerskerne er et led i Region Hovedstadens indsats mod ulighed. Regionsrådet har desuden afsat en pulje på 50 millioner kroner hvert år frem til år 2015 til at udvikle og skabe aktiviteter for svage borgere i samarbejde med kommunerne.

Yderligere oplysninger:

Lise Müller (SF), formand for Udvalget vedrørende udsatte borgere, tlf. 28 96 40 30
Nina Brünés, projektleder og socialsygeplejerske, tlf. 61 71 37 74, email: nina.brunes@glostrup.dk
Jesper Hvolris, overlæge, Bispebjerg Hospital, tlf. 35 31 24 40, email: jhvo0001@bbh.regionh.dk
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88

Læs mere her