by Webmaster -

Mange danskere tager kosttilskud, selvom få har brug for dem

Seks ud af ti danskere bruger et kosttilskud, selvom størstedelen får tilstrækkelige mængder af langt de fleste vitaminer og mineraler fra kosten alene. For mange er brugen af kosttilskuddene unødvendig, men for nogle kan den føre til for høje indtag af vitaminer og mineraler. Det viser en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet.Selvom der ikke er anbefalinger til den generelle befolkning om at tage kosttilskud, spiser seks ud af ti danskere mindst et vitamin og/eller mineraltilskud.

Problemer med D-vitamin og jern
Langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten. D-vitamin og jern er dog de to gennemgående undtagelser. Vi får dækket hovedparten af D-vitaminbehovet via sollyset om sommeren, men om vinteren er kosten den væsentligste kilde til D-vitamin. Stort set alle får for lidt D-vitamin fra kosten. Desuden får kvinder i den fødedygtige alder for lidt jern.

Nye tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 62% af de 11-17-årige og 34% af de voksne med meget høj sandsynlighed indtager for lidt D-vitamin fra kosten. Selv blandt kosttilskuds-brugere er der risiko for, at 35% af de 11-17-årige og 26% af de 18-50-årige har et utilstrækkeligt D-vitaminindtag.

For jern er indtaget fra kosten utilstrækkeligt blandt 79% af de 14-17-årige piger og 53% af de 18-50-årige kvinder. Blandt brugere af kosttilskud er der markant færre med utilstrækkeligt indtag, men der er stadig 27% af de unge piger på 14-17 år, der indtager for lidt jern.

Risiko for alt for høje indtag
Gennem kosten alene er det de færreste, der har et indtag af vitaminer og mineraler, der overskrider de øvre tolerable grænser. Dog overskrider nogle 4-10-årige grænserne for A-vitaminet retinol (30%) og zink (22%) gennem kosten alene, fordi de spiser større mængder af fødevarer, som er rige på disse næringsstoffer. Det kan fx være leverpostej.

Forbrug af kosttilskud fører ikke overraskende til en stigning i andelen af specielt 4-6-årige, der overskrider de øvre tolerable grænser for retinol (43%), jern (45%) og zink (73%). Blandt henholdsvis 7-10 årige og 11-14-årige brugere overskrides grænserne for zink (46 og 25%) og i mindre grad retinol (21 og 10%). Ligeledes er der i mindre grad overskridelser af retinol og zink blandt voksne brugere.

”I modsætning til en varieret og sæsonbestemt kost har et tilskud altid det samme høje indhold af vitaminer og mineraler. Regelmæssige brugere af kosttilskud kan derfor ende med at overskride de øvre tolerable grænser gennem længere tid,” siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Anja Biltoft-Jensen.

Længerevarende overskridelser er betænkelige. Det er især tilfældet med A-vitamin i form af retinol, hvor den øvre tolerable grænsefor den generelle befolkning er fastsat med henblik på at beskytte mod leverskader.

Kosttilskud med omtanke
”Størstedelen af danskerne har ikke brug for at tage et kosttilskud, da en sund og varieret kost samt soleksponering med omtanke er den bedste måde at få dækket behovet for langt de fleste vitaminer og mineraler. Hvis folk alligevel ønsker et kosttilskud, så vælg det med omtanke,” råder Anja Biltoft-Jensen.

”Køb så vidt muligt tilskud med mindre end 100% af referenceindtaget for A-vitamin og zink i alle tilskud samt jern i børnetilskud for at undgå et indtag, der er højere end det, vi anser for tolerabelt. Undgå også megadoser, med mindre din læge har tilrådet det, for for det kan være farligt at give børn såvel som voksne for høje doser af vitaminer og mineraler. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at børn får produkter beregnet til børn,” understreger hun.

Læs mere her

by Webmaster -

Alvorlige bivirkninger efter kolesterolsænkende behandling

De amerikanske sundhedsmyndigheder har for nylig foreslået, at kolesterolet skal sænkes endnu mere end tidligere. For at opnå de nye mål, skriver de, kan det være nødvendigt at øge dosen på de kolesterolsænkende præparater op til otte gange.

De nye anbefalinger baseres på flere eksperimenter, hvor man har sammenlignet en normal dosis med en otte gange højere. Det seneste eksperiment med tilnavnet IDEAL, hvor man har studeret næsten 9000 hjertepatienter i Skandinavien og Holland, publiceredes i december i det amerikanske lægetidsskrift JAMA. Ganske vist kunne man ikke mindske dødeligheden yderligere med den højere dosis, skrev forfatterne, men antallet af ikke–dødelige hjerteinfarkter gik ned og derfor mener de, at man bør stræbe efter at sænke kolesteroltallet så meget som muligt.

Forfatterne har ingen kommentarer til det skræmmende faktum, at næsten halvdelen af patienterne fik alvorlige bivirkninger af behandlingen udover, at der var lige mange bivirkninger efter den lave som efter den høje dosis. Det påpeger den danske læge dr. med. Uffe Ravnskov.

Der oplyses heller intet om hvilke bivirkninger, det drejer sig om. Vi ved imidlertid, siger Ravnskov, at statinbehandling kan lede til muskelbesvær, leverskade, nerveforstyrrelser, aggressivitet, depression, hukommelsestab, impotens, selvmordstanker og alvorlig nyreskade.

I de tidligere statinstudier har vi fået at vide, at der kun var få bivirkninger, mindre end et par procent. Forklaringen kan være den, siger Ravnskov, at man der har udelukket et stort antal svage og sygelige patienter, inden man startede. I et af forsøgene, TNT–studiet, hvor man ligeledes havde studeret de høje doser, havde man for eksempel ekskluderet 45 % mod kun 8 % i IDEAL–studiet. De patienter, man har studeret, er altså meget raskere end dem, der normalt behandles af de praktiserende læger og kan derfor også forventes at tåle medicinen bedre.

En anden forklaring kan være, at rapporterne ikke fortæller hele sandheden, siger Ravnskov. Samtlige statinstudier er finansieret af lægemiddelindustrien, alle blodprøver analyseres som regel på deres laboratorier, de statistiske beregninger udføres af deres statistikere og det sker også, at deres ansatte er medforfattere. Der findes altså rige muligheder for, bevidst eller ubevidst, at kunne påvirke præsentationen og fortolkningen af forsøgsresultaterne. Noget kunne tyde på, at det heller ikke er forsøgslederne, der skriver rapporterne fra de store statineksperimenter.

I rapporten fra TNT–studiet, som publiceredes den 8. marts sidste år i New England Journal of Medicine, kan man således læse, at forfatterne først fik adgang til alle data den 29. januar. Hvordan det er lykkedes at udføre alle statsitiske beregninger, at skrive den elleve sider lange rapport, at få den godkendt af alle ni forfattere, at få den gransket og accepteret af redaktionen og at få den trykt på mindre end seks uger, er simpelthen en præstation som bør optages i Guiness’ Rekordbog. Ravnskov mener, at forklaringen kun kan være den, at udenforstående med andre motiver end de videnskabelige har holdt i pennen.

Ravnskov minder også om, at de, der skriver retningslinjerne for statinbehandling, er betalt af den industri hvis produkter de anbefaler.

Skal vi forsætte med at anvende en medicin, der gør nytte for højst 7–8 procent af de behandlede, men som resulterer i alvorlige bivirkninger hos hveranden patient, spørger Ravnskov.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Advarsel mod hjemmesiden biovea.dk

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod hjemmesiden biovea.dk, da der forekommer markedsføring af potentielt farlige kosttilskudsprodukter. Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen har på hjemmesiden i alt fundet 20 kosttilskud, der kan indeholde potentielt farlige stoffer og planteingredienser. Det drejer sig om følgende ingredienser:

– Withania somnifera (Ashwaganda)
– Pausinystalia johimbe (Yohimbe)
– Citrus Aurantium (synefrin) og koffein
– Tribulus terrestris
– Cimicifuga racemosa (Black Cohosh)
– Huperzin A

De nævnte ingredienser er alle risikovurderet af eksperter fra DTU Fødevareinstituttet.

Risikovurderingerne peger på, at planten Withania somnifera også kendt under navnet Aswaganda kan skade lever og nyrer, mens planten Pausinystalia johimbe kan påvirke blodkarrene samt blodtrykket negativt.

Kombinationen af Citrus Aurantium (synefrin) og koffein kan give hjerte-karproblemer samt påvirke centralnervesystemet. Planten Tribulus terrestris kan forårsage leverskader samt påvirke nerve- og hormonsystemet. Cimicifuga racemosa også kendt under navnene sort slangerod, sølvlysrod og black cohosh kan forårsage leverskader, mens stoffet Huperzin A, selv i små doser, kan påvirke centralnervesystemet og give akutte muskelrystelser og inkontinens.

Hjemmesiden biovea.dk henvender sig til danske forbrugere, men er ikke registreret i Danmark og er dermed ikke underlagt den danske lovgivning. Hjemmesiden er registreret i Frankrig og Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen har kontaktet de franske myndigheder.

Vær varsom ved køb på nettet
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på www.altomkost.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Advarsel – 40 ulovlige kosttilskud på prozis.com

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod at købe kosttilskud fra den dansksprogede hjemmeside prozis.com, efter at Fødevarerejseholdet, Kosttilskudsgruppen har fundet omkring 40 kosttilskud, som kan indeholde farlige stoffer og ingredienser.

Leverskader, hjerteproblemer og hjerneblødninger er blandt de potentielle bivirkninger ved flere af produkterne.

Kosttilskuddene markedsføres bl.a. som muskelopbyggende eller fedtforbrændende og som energi- og testosteronboostere. Produkterne indeholder bl.a. følgende stoffer og ingredienser:

– Pausinystalia johimbe
– Synefrin og koffein
– Tribulus terrestris
– Withania somnifera
– Cimicifuga racemosa
– Huperzin A
– 1,3-dimethylamylamin (DMAA)

Planteingredienserne samt stofferne er alle risikovurderet af eksperter på DTU, Fødevareinstituttet.

Risikovurderingerne peger på, at planten Pausinystalia johimbe kan påvirke blodkarrene samt blodtrykket, mens kombinationen af synefrin og koffein kan give hjerte-karproblemer samt påvirke centralnervesystemet. Planten Tribulus terrestris kan forårsage leverskader samt påvirke nerve- og hormonsystemet. Cimicifuga racemosa også kendt under navnene sort slangerod, sølvlysrod og black cohosh kan forårsage leverskader, mens Withania somnifera både kan skade lever og nyrer.

Stoffet Huperzin A kan, selv i små doser, påvirke centralnervesystemet og give akutte muskelrystelser og inkontinens. Et indtag af stoffet 1,3-dimethylamylamin, også kendt som DMAA, kan give akutte alvorlige effekter som hjerneblødninger og hjerteproblemer.

Hjemmesiden prozis.com henvender sig til danske forbrugere, men er ikke registreret i Danmark og er dermed ikke underlagt den danske lovgivning. Hjemmesiden er tilsyneladende registreret i Portugal og Fødevarestyrelsen vil derfor kontakte de portugisiske myndigheder.

Vær varsom ved køb på nettet
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Særligt skal forbrugerne være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da hjemmesiderne ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.
Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på altomkost.dk.

Læs mere her

by Webmaster -

Advarsel mod bodyoutlet.net og svenskkosttilskud.dk

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod de dansksprogede hjemmesider www.bodyoutlet.net og www.svenskkosttilskud.dk, fordi der fortsat forekommer markedsføring af en række kosttilskudsprodukter indeholdende ingredienser, der kan udgøre en sundhedsrisiko

Kosttilskudsprodukterne indeholder forskellige planteingredienser, der er blevet risikovurderet af DTU Fødevareinstitut. Risikovurderingerne peger på, at planten Pausinystalia johimbe kan påvirke blodkarrene samt blodtrykket, mens kombinationen af synefrin og koffein kan give hjerte-karproblemer og påvirke centralnervesystemet. Plante Tribulus terrestis kan forårsage leverskader, påvirkning af nervesystemet samt hormonpåvirkning. Planten Withania somnifera kan påvirke lever og nyre, hvor Leipidium meyenii Walp. (maca) kan påvirke blodtrykket.

Det drejer sig om følgende kosttilskudsprodukter og ingredienser på hjemmesiden www.bodyoutlet.net:

naNo Vapor Hardcore Pro Series (planten Pausinystalia johimbe)
Nano Vapor Performance Series (planten Pausinystalia johimbe)
Hydroxycut Hardcore Elite Performance Series (planten Pausinystalia johimbe)
Viper Energy (planten Pausinystalia johimbe)
Thermo Detonator (stofferne synefrin og koffein samt planten Pausinystalia johimbe)
Hyper FX (stofferne synefrin og koffein)
Myo-Blitz (stofferne synefrin og koffein)
50 Calibre (stofferne synefrin og koffein)
HyperShred (stofferne synefrin og koffein)
Animal Stak (planten Tribulus Terrestis)
Axis-HT (planten Tribulus Terrestis)
Trib-650 (planten Tribulus Terrestis)
Animal Cuts (planten Withania somnifera)
MyoBuild (planten Withania somnifera)

Det drejer sig om følgende kosttilskudsprodukter og ingredienser på hjemmesiden www.svenskkosttilskud.dk

NaNOX9 Hardcore Pro Series (planten Pausinystalia johimbe)
Anab Halo Hardcore Pro Series (planten maca (Lepidium Meyenii) og Pausinystalia Yohimbe)
RAW Rampage (stofferne af synefrin og koffein)
Duzixon (planten Tribulus Terrestis)

Fra hjemmesiderne markedsføres kosttilskudsprodukterne som værende muskelopbyggende, fedtforbrændende og energi- og testosteronboostere.

Hjemmesiderne www.bodyoutlet.net og www.svenskkosttilskud.dk henvender sig til danske forbrugere. Det angives på hjemmesiderne, at de drives af svenske virksomheder. Fødevarestyrelsen har kontaktet EU Rapid Alert Systemet for Food and Feed (RASFF) for videre opfølgning.

Det kan ikke udelukkes, at hjemmesiderne markedsfører andre sundhedsskadelige produkter.

Vær varsom ved køb på nettet
Fødevarestyrelsen råder generelt de danske forbrugere til at være forsigtige ved køb af kosttilskud på internettet.

Søg grundige oplysninger om et produkt, hvis det forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.
Hvis du vil sikre dig, at et produkt er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan du finde oplysninger om registrerede kosttilskud på altomkost.dk.

Læs mere her

by Webmaster -

Advarsel mod farlige piller til kvinder i overgangsalderen

Fødevarestyrelsen advarer nu mod produkter med indhold af den farlige plante Cimicifuga racemosa også kaldet sort slangerod, sølvlysrod og black cohosh. Produkterne anprises som et supplement til kvinder i overgangsalderen mod hedeture og humørsvingninger. Indtagelse af Cimicifuga racemosa kan forårsage leverskader. Fødevarestyrelsen advarer særligt mod følgende produkter:

– Femivital
– Black Cohosh/Sort Cohosh
– Black Cohosh Cimicifuga
– Menozac

Produkterne bliver solgt fra en række udenlandske hjemmesider, som er rettede mod danske forbrugere. Hjemmesiderne er ofte på dansk og tilbyder dansk telefonsupport på danske telefonnumre. En af hjemmesiderne, www.doctorsnatural.dk, reklamerer bl.a. med at være ejet af en dansk læge.

Fødevarestyrelsen har tidligere advaret forbrugerne mod produkter med indhold af planten Cimicifuga racemosa. Fødevarestyrelsen opfordrer alle, der har købt produkterne, til at kassere dem.
De danske myndigheder har orienteret de relevante udenlandske myndigheder om hjemmesiderne.

Gode råd til forbrugerne
Udenlandske hjemmesider er ikke underlagt de danske myndigheders kontrol. Derfor skal du

– Være forsigtig ved køb af kosttilskud på internettet, især fra udenlandske hjemmesider.

– Søge grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

– Være forsigtig, hvis produktindholdet ikke er angivet præcist.

Hvis du vil sikre dig, at et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark og dermed omfattet af fødevaremyndighedernes kontrol, kan du finde oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside, Altomkost.dk.

Kontakt
​​Fødevarestyrelsens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen:

Mette Christiansen, tlf. 72 27 63 30.
Anna Kousholt, tlf. 72 27 68 84.

Læs mere her

by Webmaster -

Advarsel mod kosttilskud med planten sort slangerod

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne mod at købe kosttilskud som indeholder udtræk af den farlige plante sort sølvlys – også kaldet sort slangerod, som er mistænkt for at kunne give leverskader. Planten hedder på engelsk Black Cohosh og på latin Cimicifuga.

Flere steder på internettet har Fødevarestyrelsen konstateret, at de danske forbrugere via dansk- og engelsksprogede hjemmesider, bl.a. www.vitaviva.dk, www.shytobuy.dk og www.healthproducts.dk, har mulighed for at købe kosttilskud med den farlige planteingrediens.

Kosttilskud, som indeholder sort sølvlys, bliver f.eks. solgt under navne som Black Cohosh, Women s Support, Meno-Balance og V-RXTM for kvinder. Disse kosttilskud anprises som værende et supplement til kvinder i overgangsalderen.

Risiko for leverskader
Planten sort sølvlys/sort slangerod (Cimicifuga racemosa (L.) Nutt.) er under mistanke for at kunne give leverskader hos mennesker. Fødevarestyrelsen fraråder derfor forbrugerne at købe kosttilskud med planten.

Gode råd om kosttilskud
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at være meget forsigtige og søge grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan man på hjemmesiden altomkost.dk tjekke, om kosttilskud er registreret hos Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugerne til generelt at være varsomme ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider. Hjemmesiderne er ikke underlagt de danske myndigheders kontrol.

Læs mere her

by Webmaster -

Kosttilskud mistænkt for leverskader

Fødevarestyrelsen mistænker kosttilskuddet Animal Cuts for at være årsag til alvorlige leverskader hos en dansk kvinde og advarer nu forbrugerne mod at indtage produktet. Kvinden har været indlagt på hospital med svære leverskader, men er nu i bedring.

Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet vurdere, om bivirkningerne kan relateres til indtag af produktet. Fødevarestyrelsen forventer at modtage Fødevareinstituttets vurdering inden udgangen af uge 33.

Kosttilskuddet markedsføres på flere dansksprogede udenlandske hjemmesider og indeholder en lang række stoffer, som muligvis kan være skadelige. Blandt andet har Fødevarestyrelsen mistanke om, at produktet i visse tilfælde kan indeholde synefrin og koffein, som i kombination kan påvirke hjertekar-systemet.

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugerne til ikke at indtage Animal Cuts, før det er afklaret, om kosttilskuddet indeholder skadelige stoffer. Hvis det viser sig, at produktet indeholder sundhedsskadelige stoffer, bør forbrugerne kassere det eller levere det tilbage til leverandøren.

Fødevarestyrelsen har tidligere advaret mod kosttilskud med kombinationer af synefrin og koffein.

Generelt råder Fødevarestyrelsen forbrugerne til at være meget forsigtige og søge grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker. Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er omfattet af myndighedernes kontrol, kan man på hjemmesiden altomkost.dk se om kosttilskuddet er lovligt registreret hos Fødevarestyrelsen.

Kontakt
Søren Langkilde, tlf. 33 95 61 43 eller
Jens Therkel Jensen tlf. 27 63 62 44.

Læs mere her

by Webmaster -

Fortsat advarsel mod kosttilskud

Det kan ikke afvises, at det er kosttilskuddet Animal Cuts, der har forårsaget alvorlig leverskade hos en dansk kvinde. som blev indlagt på hospitalet tidligere på måneden. Sådan lyder konklusionen fra Fødevarestyrelsen efter at DTU, Fødevareinstituttet har set nærmere på kosttilskuddet Animal Cuts. På baggrund af konklusionerne fra DTU, fastholder Fødevarestyrelsen advarslen mod Animal Cuts.

Fødevarestyrelsen modtog tidligere på måneden en indberetning om en svær leverskade hos en kvinde i 40´erene, der har indtaget produktet Animal Cuts igennem fem uger. Kvinden var en overgang indlagt på hospitalet og lider stadig af eftervirkningerne fra leverskaden. På den baggrund advarede Fødevarestyrelsen umiddelbart forbrugerne mod at indtage kosttilskuddet.

Fødevarestyrelsen bad Fødevareinstituttet, DTU om at vurdere, om produktet kunne være årsag til de kraftige bivirkninger. Fødevareinstituttet vurderer, at Animal Cuts indeholder flere ingredienser, der i den videnskabelige litteratur knyttes til skader på leveren. Produktet indeholder mange forskellige stoffer og planter, så det er svært at vurdere præcis hvilke ingredienser, som hver for sig eller i kombination, kan have forårsaget den alvorlige leverskade. Fødevareinstituttet finder det dog overvejende sandsynligt, at produktet Animal Cuts er skyld i de alvorlige bivirkninger.

Produktet findes tilsyneladende i forskellige udgaver og indeholder andre stoffer, der kan have skadelige effekter, herunder bl.a. synefrin, som kan påvirke hjerte-kar-systemet, samt stoffet Evodiamin, der menes at påvirke celledelingen i kræftceller.

Fødevarestyrelsen har erfaret, at kosttilskuddet bliver markedsført på flere dansksprogede, men udenlandske hjemmesider. Fødevarestyrelsen opfordrer kraftigt forbrugere, der har købt Animal Cuts til at levere det tilbage til udbyderen eller kassere det.

Fødevarestyrelsen har rettet henvendelse til de EU-medlemsstater, hvor kosttilskuddet sælges og opfordret myndighederne til at kontrollere om de virksomheder, der markedsfører Animal Cuts kan fremlægge dokumentation for produktets sikkerhed.

Den alvorlige sag understreger vigtigheden af, at man som forbruger er særlig varsom ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider.

Hvis man er i tvivl om et kosttilskud, kan man på Fødevarestyrelsens hjemmeside http://www.altomkost.dk tjekke, om det pågældende produkt er registreret til markedsføring i Danmark.

Endeligt anbefaler Fødevarestyrelsen, at man kontakter sin egen læge, hvis man er i tvivl, om hvorvidt man bør indtage et bestemt kosttilskud.

Kontakt
Søren Langkilde, tlf. 3395 6143
Jens Therkel Jensen tlf. 3395 6477

Læs mere her