Der skal mange vitaminer til en lang skoledag

Unges kostvaner ændrer sig i usund retning. De spiser mindre frugt og grønt og får ikke de vitaminer og mineraler, de har brug for, viser ny WHO–undersøgelse. Derfor er der nu kommet en ny vitaminpille specielt til teenagere.

En teenager i voksealderen har brug for mange vitaminer for at holde koncentrationen en hel skoledag. Desværre står det skidt til med de unges kostvaner, og mange får slet ikke de næringsstoffer, de har brug for. Spørger man de store skolebørn, får man f.eks. at vide, at ost smager ulækkert, og skolemælk er for de små klasser.

Nu har en ny undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO desuden afsløret, at danske unge spiser mindre frugt og grønt end før. Kun halvde–len får frugt hver dag. Endnu værre står det til med grøntsagerne, som blot 4 ud af 10 unge spiser hver dag! Pigerne lever lidt sundere end drengene, men alt i alt vækker undersøgelsen stor bekymring, da netop frugt og grønt indeholder de vitaminer og mineraler, som er absolut nødvendige for vækst, udvikling, koncentration og indlæringsevne . Frugt og grønt kan desuden forebygge en række kræft– og hjertekarsygdomme senere i livet. I stedet foretrækker de unge cola, sukker og fastfood, som feder og slet ikke dækker deres store næringsbehov.

Koncentration og indlæring

Netop mens man udvikler sig fra barn til voksen, er det vigtigt at få vitaminer og mineraler nok. Der skal calcium og D–vitamin til knoglerne, især pigerne har behov for ekstra tilskud af jern og så har ernæringen stor indflydelse på koncentrations– og indlærings–evnen!

Mange skolelærere kan fortælle om trætte og uoplagte elever, der sidder og hænger i timerne og har svært ved at følge med i undervisningen. Sundhedsmyndighederne tager problemet alvorligt og forsøger gennem kampagner at påvirke de unge til at spise mere fornuftigt. De fleste teenageforældre ved dog, hvor vanskeligt det kan være at trænge igennem med den slags budskaber. De unge kommer for sent op og springer morgenmaden over, frokosten bliver droppet, hentet på pizzeriaet eller i burgerbaren henne om hjørnet, og aftensmåltidet er der ikke altid tid til, når man skal nå både sport, klub og venner. Så er det nemmere at snuppe en stor cola og en sandwich i farten.

Ny vitaminpille

Lige nu og her kunne løsningen være at tage en daglig vitaminpille for at holde sig sund og få energi til både skole, lektier og fritid. For første gang er der kommet en vitaminpille, Teenz, specielt til teenagere. Hvis kosten ikke altid er sund og varieret, dækker en Teenz om dagen behovet for livsnødvendige vitaminer og mineraler. Teenz fås på apoteket, er nøje afstemt efter aldersgruppens behov og smager oven i købet af noget, som de unge kan lide bl.a. cola/lime.

Yderligere oplysninger fås på tlf. 39 58 57 47

Billedetekst:

Unge, der vælger cola og fastfood frem for sunde måltider, har særligt behov for Teenz. Ny vitaminpille specielt til teenagere. Fås i 60 og 120 stk. pakninger.

Se flere billeder på http://www.presseprofilen.dk
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *