Tagged: 2010

Nedtælling til løberfest i Skagen

Lørdag den 3. oktober går startskuddet for Skagen Marathon for 6. gang. Allerede nu er der flere løbere tilmeldt i forhold til sidste år, så arrangørerne håber på endnu en deltagerrekord. Som noget nyt flyttes start- og målområdet til den store plads bag ved det tidligere rådhus tæt på havnen. Aftenen inden selve løbet er der gratis foredrag med løbeguruen Claus Hechmann.Der er smukt i Skagen året rundt – også i oktober måned, når startskuddet går for løberne i Skagen Marathon. Siden startskuddet for Skagen Marathon lød første gang den 10. oktober i 2010 er deltagerantallet steget støt, og igen i år tegner det til at blive deltagerrekord med løbere fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
Der er flere distancer at vælge imellem, så alle kan være med!

Som noget nyt placeres start-og målområdet på den store plads bag ved det tidligere rådhus tæt på havnen i Skagen, og der bliver præmieoverrækkelser uden for løberteltet. Stemningen bliver som altid i top med lejlighed til at få stillet sulten, når Jakob’s Café tænder op for grillen.

Gratis foredrag med løbeguruen Claus Hechmann.
Traditionen tro er der gratis foredrag for alle deltagere i Skagen Marathon uanset distance aftenen inden løbet. I år er det én af Danmarks mest kendte løbeguruer Claus Hechmann, som vil fortælle om sine erfaringer som tidligere landsholdsløber og nuværende elitetræner for Sparta. Tidligere på året udgav Claus Hechmann bogen ”Løb som eliten”, der har skabt ivrig debat om løbetræning og højintensitetstræning. Der er allerede nu stor interesse for foredraget, så kom i god tid. Man kan også møde Claus Hechmann i forbindelse med selve løbet den 3. oktober, hvor han er blandt deltagerne.

Foredraget finder sted i Kulturhus Kappelborg fredag den 2. oktober kl. 20.00. For ikke-deltagere er prisen 100,- per person. Sponsorer for foredrag og ophold er: HjulmandKaptain, BDO, Hotel Sønderstrand samt Jakob’s Café.

Læs mere her

Yeti bag nyt adventure race-team i verdensklasse

Tre af Danmarks bedste adventure-racere er for første gang samlet på ét team. Torbjørn Gasbjerg, Henrik Leth Jørgensen og Bjarke Refslund løber fra 2015 sammen som Team Yeti. Hovedsponsoren er Yeti, der udvikler eksklusivt duntøj og soveposer, og samarbejdet indebærer, at adventure racerne også bidrager til Yetis produktudvikling.Adventure race er en ny, men voksende sport, hvor hold skal klare sig igennem ukendte udfordringer i naturen. Som oftest mountainbiking og orienteringsløb i kombination med fx rulleskøjteløb, kajakroning eller klatring. Nu er Danmarks bedste racere samlet på ét hold med et enormt potentiale.

Team Yeti består af Henrik Leth Jørgensen, Torbjørn Gasbjerg og Bjarke Refslund, der hver især har markeret sig stærkt i dansk adventure racing med blandt andet en 7. plads ved VM og store sejre i både danske og udenlandske løb. Tilsammen bliver de tre profiler et af Danmarks stærkeste adventure race-hold nogensinde.

Første store mål for Team Yeti er at vinde Yeti Adventure Challenge, der afholdes i Silkeborg den 28. og 29. august 2015 og bliver det største adventure race i Danmark hidtil.

De tre profiler på Team Yeti
Henrik Leth Jørgensen har dyrket udholdenhedsidræt gennem det meste af sit liv. Det startede med orienteringsløb i 1988 og siden 2003 adventure race med flere end 30 podieplaceringer i ind og udland i 2010 en 7. plads ved VM i adventure race sammen med Torbjørn Gasbjerg, der også er med på Team Yeti. Henrik Leth Jørgensen blev landskendt da han i 2013 løb 246 kilometer af Hærvejsløbet på to dage.

Torbjørn Gasbjerg er også startet som orienteringsløber, men kastede sin kærlighed på mountainbiken og vandt i 2007, 2008 og 2009 guld ved verdensmesterskaberne i mountainbike orientering. I 2010 fik Torbjørn en 7. plads ved VM i adventure race sammen med Henrik Leth Jørgensen, der også er med på Team Yeti. Torbjørn er desuden landsholdstræner i orienteringsløb.

Bjarke Refslund er også vokset op med orienteringsløb og har udvidet med mountainbike orientering og adventure race. Bjarke har hentet en guldmedalje ved verdensmesterskaberne i mountainbike orientering i 2011 og en sølvmedalje i 2010 og vundet flere adventure races i ind- og udland. Bjarke har tidligere været på både juniorlandsholdet og militærlandsholdet i orienteringsløb.

Samarbejde om produktudvikling
De tre adventure racere har med sponsoraftalen også indgået et samarbejde med Yeti omkring udvikling af veste, jakker og soveposer til ekstremsport. Teamet bidrager med idéer og erfaring til Yetis produktudvikling. Yetis ultralette soveposer er i forvejen populære blandt adventure racers over hele verden, fordi de løber med al oppakning og derfor går efter så lav vægt som muligt.

Danske Yeti, der udvikler eksklusivt duntøj til ekstremt outdoor brug, har engageret sig markant i adventure racing. Yeti står også bag Yeti Adventure Challenge, der bliver det hidtil største adventure race i Danmark målt på antal deltagere og forventet publikum.

Yeti har selv flere verdensrekorder for blandt andet den ekstremt lette sovepose Yeti Fever Zero, der med sine 280 gram er verdens letteste sovepose.

Læs mere her

Drop nytårsforsætterne og nå målet!

image description
Nytårsaften er traditionelt tiden på året, hvor mange sætter sig mål for det kommende år i form af nytårsforsæt. Men mere end 50% af alle nytårsforsæt fejler. Derfor opfordrer bjergbestigeren Ivan Braun folk til, at spare tiden, besværet og skuffelserne med nytårsforsæt, og i stedet bruge julefreden til, at gennemtænke og notere sine mål. Så nemt er du meget tættere på, at nå dine mål

Som bjergbestiger er man vant til at arbejde benhårdt for at nå målet. Målet er altid at komme ned fra bjerget i sikkerhed, og ikke som man fristes til at tro, at nå toppen. Det at nå toppen er blot et delmål i projektet.

Og her ved årsskiftet er der mange, som arbejder med mål for dem selv i form af nytårsforsæt. Ifølge Gallup er der ca 20% af os, som springer ind i det nye år med et eller flere nytårsforsæt. Op til 50% af os har oplevet, at vi ikke nåede i mål med vores nytårsforsæt.

Men er nytåret virkelig det rigtige tidspunkt at sætte mål for sig selv

Og kræver det ikke lidt mere, end blot det at springe ned fra en stol, for at sætte sig et reelt og realistisk mål

Man når aldrig i mål, hvis man ikke hverken tror, brænder for eller har fastlagt sig et mål, og man når så derfor aldrig hen til sejrens sødme. Ingen bjerge kan bestiges uden hverken troen på, at man kan bestige bjerget (viden), at man brænder for at nå op og ned (Viljen, englænderne har defineret bjergbestigning som 90% suffering og 10% pleasure) eller målet (sikkert nede igen i base camp med alle tæer og fingre)

Og det kræver arbejde, at definere mål for sig selv, for sin karriere, kærlighed, fitness, uddannelse/efteruddannelse osv. Men alene det med at arbejde med sine egne mål, er en fornuftig målsætning i sig selv.

Videnskabelige studier afviklet på Havard Business School over en 10 årig periode har vist, at de 3% af klassen som 10 år forinden arbejdede med skriftlige mål for dem selv, i gennemsnit tjente 10 gange mere end de øvrige 97% til sammen.

Det burde være tankevækkende for de fleste, og står i skærende kontrast til de 50% som hver eneste år oplever, at deres nytårsforsætter ikke holdt i det forgange år.

Hvordan vil du helst fejre nytår

Det kan være rent nemt og enkelt, at komme i gang med at arbejde med mål og målsætninger. Start med at tænke baglæns fra næste år:

Hvad vil du gerne kunne se tilbage på i året der kommer
Hvor vil du gerne være
Hvad vil du gerne have opnået
Vil du tabe dig, hvor meget vil du gerne have tabt dig
Vil du løbe, hvor langt og hvornår
Vil du bestige et bjerg, hvilket og hvornår
osv

Noter alle de mål du kommer i tanke om: arbejde, kærlighed, fagligt, studie, efteruddannelse, karriere, fysik – eller måske bjergbestigning.

Når du har en liste med mål, skal du tænke over hvert eneste mål, og gøre op med dig selv, om du virkeligt vil det.

Hvis du eksempelvis er lige glad med, hvor meget tøjet strammer, ikke gider spekulere over hvad du spiser og for øvrigt altid spiser ”take away”, er en målsætning om vægttab måske ikke reelt. (her burde målet i stedet være sundere kost, før vægttab).

Fjern de mål som forekommer forkerte og arbejd med dem, som du kan mærke er rigtige.

Nogle mål er måske en smule mere komplekse, og kræver lidt mere arbejde, hvor andre kan være pivenkle. Eksempelvis kan det være pivenkelt, at love sig selv, at drikke mere vand (start dagen med et stort glas) hvor en målsætning om at gennemføre et maraton eller bestige et bjerg, kan være mere kompleks med flere delmål.

Og som du sikkert kan fornemme, kræver det en del mere, end blot at springe ned fra en stol, at sætte sig nogle reelle mål.

Gør dig selv den tjeneste, at arbejde med dine mål. Som tidligere beskrevet er det videnskabeligt bevist, at folk som arbejder og endda nedskriver deres mål, i langt højere grad når deres mål.

Brug julefreden til at gennemtænke dine mål og skriv dem ned.

Som bjergbestiger har jeg for længst skrevet mine mål ned frem til år 2015 – året hvor jeg bestiger Mount Everest, verdens højeste bjerg, uden hjælp og uden ilt. Min målsætning om Everest har været tatoveret på min overarm siden 2010.

###

Ivan Braun er professionel bjergbestiger og foredragsholder. Mere end 100 dage om året bestiger Ivan bjerge over hele verdenen. Ivan har siden 2010 været på vej mod Mont Everest, verdens højeste bjerg, som han vil bestige i 2015.

Læs mere her

Drop nytårsforsætterne og nå målet!

image description
Nytårsaften er traditionelt tiden på året, hvor mange sætter sig mål for det kommende år i form af nytårsforsæt. Men mere end 50% af alle nytårsforsæt fejler. Derfor opfordrer bjergbestigeren Ivan Braun folk til, at spare tiden, besværet og skuffelserne med nytårsforsæt, og i stedet bruge julefreden til, at gennemtænke og notere sine mål. Så nemt er du meget tættere på, at nå dine mål

Som bjergbestiger er man vant til at arbejde benhårdt for at nå målet. Målet er altid at komme ned fra bjerget i sikkerhed, og ikke som man fristes til at tro, at nå toppen. Det at nå toppen er blot et delmål i projektet.

Og her ved årsskiftet er der mange, som arbejder med mål for dem selv i form af nytårsforsæt. Ifølge Gallup er der ca 20% af os, som springer ind i det nye år med et eller flere nytårsforsæt. Op til 50% af os har oplevet, at vi ikke nåede i mål med vores nytårsforsæt.

Men er nytåret virkelig det rigtige tidspunkt at sætte mål for sig selv

Og kræver det ikke lidt mere, end blot det at springe ned fra en stol, for at sætte sig et reelt og realistisk mål

Man når aldrig i mål, hvis man ikke hverken tror, brænder for eller har fastlagt sig et mål, og man når så derfor aldrig hen til sejrens sødme. Ingen bjerge kan bestiges uden hverken troen på, at man kan bestige bjerget (viden), at man brænder for at nå op og ned (Viljen, englænderne har defineret bjergbestigning som 90% suffering og 10% pleasure) eller målet (sikkert nede igen i base camp med alle tæer og fingre)

Og det kræver arbejde, at definere mål for sig selv, for sin karriere, kærlighed, fitness, uddannelse/efteruddannelse osv. Men alene det med at arbejde med sine egne mål, er en fornuftig målsætning i sig selv.

Videnskabelige studier afviklet på Havard Business School over en 10 årig periode har vist, at de 3% af klassen som 10 år forinden arbejdede med skriftlige mål for dem selv, i gennemsnit tjente 10 gange mere end de øvrige 97% til sammen.

Det burde være tankevækkende for de fleste, og står i skærende kontrast til de 50% som hver eneste år oplever, at deres nytårsforsætter ikke holdt i det forgange år.

Hvordan vil du helst fejre nytår

Det kan være rent nemt og enkelt, at komme i gang med at arbejde med mål og målsætninger. Start med at tænke baglæns fra næste år:

Hvad vil du gerne kunne se tilbage på i året der kommer
Hvor vil du gerne være
Hvad vil du gerne have opnået
Vil du tabe dig, hvor meget vil du gerne have tabt dig
Vil du løbe, hvor langt og hvornår
Vil du bestige et bjerg, hvilket og hvornår
osv

Noter alle de mål du kommer i tanke om: arbejde, kærlighed, fagligt, studie, efteruddannelse, karriere, fysik – eller måske bjergbestigning.

Når du har en liste med mål, skal du tænke over hvert eneste mål, og gøre op med dig selv, om du virkeligt vil det.

Hvis du eksempelvis er lige glad med, hvor meget tøjet strammer, ikke gider spekulere over hvad du spiser og for øvrigt altid spiser ”take away”, er en målsætning om vægttab måske ikke reelt. (her burde målet i stedet være sundere kost, før vægttab).

Fjern de mål som forekommer forkerte og arbejd med dem, som du kan mærke er rigtige.

Nogle mål er måske en smule mere komplekse, og kræver lidt mere arbejde, hvor andre kan være pivenkle. Eksempelvis kan det være pivenkelt, at love sig selv, at drikke mere vand (start dagen med et stort glas) hvor en målsætning om at gennemføre et maraton eller bestige et bjerg, kan være mere kompleks med flere delmål.

Og som du sikkert kan fornemme, kræver det en del mere, end blot at springe ned fra en stol, at sætte sig nogle reelle mål.

Gør dig selv den tjeneste, at arbejde med dine mål. Som tidligere beskrevet er det videnskabeligt bevist, at folk som arbejder og endda nedskriver deres mål, i langt højere grad når deres mål.

Brug julefreden til at gennemtænke dine mål og skriv dem ned.

Som bjergbestiger har jeg for længst skrevet mine mål ned frem til år 2015 – året hvor jeg bestiger Mount Everest, verdens højeste bjerg, uden hjælp og uden ilt. Min målsætning om Everest har været tatoveret på min overarm siden 2010.

###

Ivan Braun er professionel bjergbestiger og foredragsholder. Mere end 100 dage om året bestiger Ivan bjerge over hele verdenen. Ivan har siden 2010 været på vej mod Mont Everest, verdens højeste bjerg, som han vil bestige i 2015.

Læs mere her

F.D.A ydmyget og underkendt i dampcigaret sag med nikotin

Godt nyt til E-Cigaret rygere. Ny dom af 14 jan 2010 gør E-cigaretter med nikotin lovlige i USA.

F.D.A ydmyget og underkendt i dampcigaret sag med nikotin .
Lægemiddelstyrelsen herhjemme kan få en lignende sag med danske dampcigaret importører.

De amerikanske dampcigaret forhandlerne i USA scorede en stor sejr i retten 14 jan, da dommer Richard J. Leon of Federal District Court i Washington i en kendelse krævede, at dampcigaretter med nikotin i USA skal reguleres på samme måde som tobaks cigaretter. Dommeren gav de amerikanske dampcigaret distributører medhold i, at dampcigaretterne ikke var blevet markedsført som medicinsk udstyr eller rygestop middel, som Food and Drug Administration havde argumenteret, men snarere som et sikrere substitut der kan give brugerne “det nikotin kick, uden tobak, som rygere tørster efter”.

Dommer Richard J. Leon afsagde et påbud til det amerikanske F.D.A om at tillade at e-cigaretter / dampcigaretter med nikotin og at stoppe beslaglægningen ved grænserne, samt at frigive millionvis af konfiskerede nikotin refiller og hundrede tusinder dampcigaretter til en samlet værdi af over 100 millioner $.

Dette betyder at over 2 millioner amerikanske damp rygere (E-smokers) nu får lov i fred og ro til at fortsætte med at ryge damp-cigaretter med nikotin.
De over 50.000 danske damprygere kan måske derfor også snart se frem til at kunne smide smøgen og beholde “røgen” og nikotinen, helt uden tjære & kulilte, og helt uden lægemiddelstyrelsens indblanding.

Mikael Rosanes fra NyCigaret.dk, en af pionererne i den voksende dampcigaret industri udtaler, at problemstillingen i Danmark er den samme som amerikanske kollegaer har været udsat for. Den danske lægemiddelstyrelse bruger de selv samme argumenter til, at forbyde dampcigaretten i Danmark, som F.D.A gjorde i USA, og som netop til fulde er blevet underkendt ved en amerikansk føderal domstol. Derfor er Rosanes nu mere optimistisk om udfaldet af sin kørende “nikotin sag” med myndighederne.
Skulle ministerets afgørelsen gå ham imod, vil Rosanes selv anlægge en lignende sag ved en dansk domstol mod staten, og dette har han gennem sin advokat Jørgen Lykkegaard Åbyhøj ladet ministeriet vide.

Det burde gøre et indtryk på Sundheds minister Jacob Axel Nielsen, at en domstol i USA i den grad fejer alle de samme påstande og argumenter af bordet som lægemiddelstyrelsen og ministeriet selv benytter i denne sag.

Når der nu sammenlagt er brugt ca. 1½ år i sags-behandlings tid i disse sager, er det jo desværre ikke fordi myndighederne har brugt disse 18 måneder på grundigt, at undersøge faktaene ved damp rygning. Myndighederne har, så vidt vi er informeret, ikke foretaget en konkret teknisk og toxologisk undersøgelse af produktet, eller konsulteret chef læge, speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin Hans Ole Hein som i Berlingske Tidende skrev en anbefalende kronik om dampcigaretter.

Ej heller er vi vidende om at myndighederne har konsulteret lunge specialisten Philip Tønnesen på Gentofte, der har ofte har udtalt sig i medierne, meget positivt om brugen af dampcigaretter, som alternativ til tobaks rygning.

Sagen er at Nej myndighederne ikke har rykket sig en tomme. De har hele tiden haft “nej hatten” på og sagt nej nej nej per automatik. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er citeret for at på TV2, at udtale sig lidt arrogant og fordomsfuldt om dampcigaretterne: Han formulerede det sådan: – “de er ikke min kop the”, fortæller Mikael Rosanes fra Nycigaret.dk der fik sin første sag med Lægemiddelstyrelsen i oktober 2008. Denne sag endte med en kendelse fra Ministeriet om, at dampcigaretter med nikotin var, at betragte som et lægemiddel, og ikke kunne sidestilles som et nydelses middel på linie med cigaretter da dampcigaretterne ikke indeholdt tobak.

Denne information tog firmaet til efterretning og en måned senere i 1 juli 09 lanceredes et nyt produkt, en damp-refill med nikotin og et kvart gram tobak. Da produktet nu indeholdt tobak og blev solgt som et røgfrit tobaksprodukt, helt i takt med loven, mente Mikael Rosanes at myndighederne ville lade ham være, når der nu både betaltes tobak skat & punktafgift af produkterne. I efteråret 2009 kom Lægemiddelstyrelsen med et forbud igen. Denne gang var argumentet: at der ikke var tilført nok tobak i refillerne til at det ændrede virkningen, eller styrelsens holdning. I november 2009 bestemte Ministeriet, at det ikke ville give firmaet opsættende virkning, så per 23 december 09 stoppede Nycigaret salget af nikotin refiller indtil sagen afgøres til foråret.

Dette betyder at NyCigarets flere tusinde damprygende kunder nu pludselig efter juleaften ikke kan købe de refiller med nikotin, som de lovligt har kunne få leveret af NyCigaret.dk gennem de sidste 18 måneder. Det er kunderne mildt sagt meget ophidsede over og Lægemiddelstyrelsen samt sundhedsministeriet oplever en sand mail storm fra utilfredse damprygende ildsjæle der kæmper deres sag ved at klage. Andre går bare på nettet og sender pengene ud af landet og risikerer, at få varerne. Men efter den seneste udvikling i USA vejrer flere danske damprygere morgen luft, eller er det morgen damp

Referencer og kilder

NewYorkTimes : E-Cigaretter med nikotin nu lovlige i USA – F.D.A underkendt.

Arrogant afvisning fra Sundheds ministeren Citat: E-cigaretten

Læs mere her

Fremtidens fælles patientjournal til eksamen

På hele regionens vegne udruller Regionshospitalet Randers & Grenaa 1. februar et ambitiøst bud på fremtidens elektroniske patientjournal. Det kan være første skridt på vej mod en fælles patientjournal i hele regionen.

I over et år har læger, sygeplejersker og øvrigt sundhedspersonale på Regionshospitalet Randers & Grenaa arbejdet tæt sammen med it-eksperter om at forberede overgangen fra papirjournaler til en elektronisk patientjournal (EPJ).

Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver det første hospital i Region Midtjylland til at tage alle dele af Århus-EPJ Columna i brug på et helt hospital. På baggrund af erfaringerne fra Randers og Grenaa skal regionsrådet i 2010 beslutte, om systemet skal erstatte de fem forskellige journalsystemer, som regionens otte hospitaler bruger i dag.

Det nye system giver et bedre og samlet overblik over behandlingen, så det vil kunne styrke patientsikkerheden og kvaliteten af behandlingerne. Samtidig vil det også fjerne mange dobbeltregistreringer, som tager tid fra patientkontakten. Nu kan lægerne, uanset hvor de er på hospitalet, altid have journalen ved hånden og på alle tider af døgnet læse og skrive i den, siger cheflæge Morten Noreng.

Regionshospitalet Randers & Grenaa bliver et af de første hospitaler i Danmark, som tager en elektronisk patientjournal i brug, der så gennemført samler alle oplysninger om behandlingsforløbet i én løsning. Ud over sundhedspersonalets mange journalnotater om patienterne kan systemet f.eks. håndtere booking af operationer, oplysninger om medicinering, svar på blodprøver, udskrivningsbreve og indberetninger til landspatientregisteret.

Vi får nu en fælles journal for patienten, og det er en stor forandring, for hidtil har hver faggruppe ført hver sin papirjournal, og vi har haft forskellige it-systemer, som ikke snakker sammen, siger Morten Noreng.

I opstartsfasen vil der være support døgnet rundt på alle hospitalets afdelinger, og it-eksperter overvåger sammen med hospitalets EPJ-organisation udrulningen for at være klar til at træde til i tilfælde af problemer.

Det er et kæmpe projekt at digitalisere et helt hospital med mere end 30.000 indlæggelser og over 100.000 ambulante behandlinger om året. Men jeg tror på, at vi får et godt arbejdsredskab til gavn for både patienter og medarbejdere. Selvfølgelig kræver det tid at lære at bruge et nyt system, men med undervisning og omfattende support på alle niveauer skal vi nok klare de problemer, der vil opstå undervejs, siger Morten Noreng.

Som led i forberedelserne til udrulningen har medarbejderne også arbejdet med at optimere arbejdsgange i den enkelte afdeling og på tværs af afdelinger.

Læs om milepæle for EPJ :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_Milep%C3%A6le%20i%20EPJ-udviklingen.pdf

Læs om EPJ i tal :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_EPJ%20i%20tal.pdf

Læs om “Hvad er EPJ” :
http://www.regionmidtjylland.dk/files/Aktuelt/grafik/PDF-filer/EPJ/100127_Hvad%20er%20EPJ.pdf

Læs mere om EPJ i RegioMidtjylland :
http://www.regionmidtjylland.dk/sundhed/organisation/kvalitet+og+sundhedsdata/sundhedsinformatik/opgaver/epj+-+elektroniske+patientjournaler

Læs mere om EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa :
http://www.regionshospitalet-randers.dk/

Flere oplysninger

Cheflæge Morten Noreng, Regionshospitalet Randers & Grenaa 8910 2019 / 2240 9260 / —–

Direktør Gert Sørensen, Regionshospitalet Randers & Grenaa 8910 2074 / 2286 3266 / —–

Læs mere her

Er midtjyderne blevet sundere

Region Midtjylland og kommunerne i Midtjylland inviterer nu mere end 50.000 midtjyder med i en stor sundhedsundersøgelse. Den skal vise, om borgerne er blevet sundere de sidste fire år og give et bedre grundlag for at styrke sundhedstilbud i kommuner og region.

En af de første dage i februar kan du være én af de 52.400 midtjyder, der får et spørgeskema om sundhed og livsstil i postkassen. Dine svar skal bruges til at tage temperaturen på 1,25 mio. midtjyders sundhed, sygdom og trivsel. Den nye viden skal styrke og målrette regionens og kommunernes sundhedstilbud til borgerne.

For første gang spørges også unge helt ned til 16 år og ældre fra 80 år og op. Spørgsmålene går på alt lige fra kost- og motionsvaner, stress og alkoholforbrug til om man har forskellige fysiske og psykiske sygdomme eller gener i dagligdagen.

Region Midtjylland gennemfører undersøgelsen, som kaldes Hvordan har du det 2010 , i samarbejde med regionens 19 kommuner. Den er del af en national undersøgelse, så vi fremover kan sammenligne sundheden på tværs af landet.

Ny viden om psykisk syges trivsel
En tilsvarende undersøgelse fra 2006 har været en værdifuld hjælp til at forbedre sundhedstilbud i både region og kommuner

Den viste f.eks. at mange psykisk syge har flere kroniske sygdomme end resten af befolkningen, særligt diabetes og hjerte-kar sygdomme, og at de ofte har en mere risikobetonet livsstil. Det satte fokus på risikoen for at overse og underbehandle fysiske sygdomme hos psykisk syge i det opdelte sundhedsvæsen.

– Undersøgelsen pegede på, at der er behov for et stærkere samarbejde mellem psykiatri og somatik. Derfor er vi nu i gang med at uddanne medarbejderne i psykiatrien til at screene mennesker med psykiske lidelser for fysiske sygdomme og vi gør en større indsats for at støtte dem i at udvikle en sundere livsstil, siger Bent Hansen (A), formand for regionsrådet i Region Midtjylland.

Mere målrettede sundhedstilbud
Viden fra undersøgelsen har været et rigtigt godt værktøj og givet pejlepunkter for kommunernes indsats.

– Kommunerne har på baggrund af den konkrete viden kunnet målrette tilbud om rygestop til lavtuddannede og børnefamilier. Vi har også brugt den til at planlægge og forbedre uddannelse af patienter med fx diabetes og hjerte-karsygdomme og til at vurdere behovet for genoptræning blandt kommunens ældste mere præcist, fortæller formand for Kommunekontaktrådet Anders G. Christensen, og siger:

– Det bliver rigtig interessant at se resultater fra den nye undersøgelse, fordi den kan vise om borgerne lever mere sundt og har færre sygdomme end for fire år siden, hvor kommunernes sundhedsprofil første gang blev tegnet.

Dit svar er vigtigt
Undersøgelsen gennemføres af Region Midtjyllands Center for Folkesundhed. Projektansvarlig sundhedskonsulent Finn Breinholt understreger, at hvert eneste svar tæller:

– En høj svarprocent giver den mest sikre viden. Derfor håber vi naturligvis, at alle vil besvare de udsendte spørgeskemaer. Vi har brug for hver enkelts bidrag til at forbedre sundhedstilbud i såvel kommuner som region.

Fremover skal sundheden følges med undersøgelser hvert fjerde år.

Fakta om undersøgelsen
52.400 borgere fra 16 år og op modtager et spørgeskema, herunder også borgere af anden etnisk baggrund end dansk. Der indgår 2.500 personer fra hver kommune, dog 8200 fra Århus Kommune.

Læs mere og hent grafik, fotos mm. på http://www.hvordanhardudet.rm.dk

Flere oplysninger
– Regionsrådsformand Bent Hansen (A), tlf. 8728 5010 / 4031 3707

– Formand for Kommunekontaktrådet, Midtjylland, Anders G. Christensen, tlf. 8761 1661 / 2022 9806

– Sundhedskonsulent, Center for Folkesundhed, Finn Breinholt Larsen, tlf. 8728 4704 / 2273 0252

– Sundhedskonsulent, ph.d., Center for Folkesundhed, Pia Vedel Ankersen, tlf. 8728 4706 / 2498 4928

– Kontaktpersoner i kommunerne : http://www.hvordanhardudet.rm.dk/

Læs mere her

Børn skal inddrages – også i mødet med døden

Leder af kapellerne ved Århus Sygehus, Michael Petersen, er den første med ansættelse i et kapel i Danmark, der har taget en uddannelse i at håndtere børn og unge i sorg. Han er netop blevet certificeret Sorgpilot fra instituttet Ilumia, der er en privat virksomhed.

– Vi har ofte stået magtesløse, fordi vi ikke har kunnet andet end at lytte lidt til de børn, der kommer her i kapellet, hvilket har påvirket os negativt, fordi det at se børn i dyb sorg nok er det psykisk mest belastende inden for vores arbejdsområde, siger Michael Petersen.

Børn skal også se den døde
Børnene, som kommer i kapellet, bliver efter Michael Petersens uddannelse til Sorgpilot om muligt inddraget i det, der foregår omkring den døde.

De ansatte vurderer fra gang til gang, om de kan inddrage børnene. Mindre børn i 3-8 års alderen bliver for eksempel tit henvist til at sidde alene i venteværelset, mens de øvrige pårørende tager afsked med den døde. Men hvis de ansatte ved, at den døde ser pæn ud i sin kiste, opfordrer de til, at barnet kommer med ind.

Og er barnet så lille, at han eller hun knap kan se over kanten på kisten, løfter kapelbetjenten barnet op, så det kan se mor eller far i kisten, hvis ikke andre tager hånd om det.

– Børn tænker: Hvordan ser far ud som død Og det er langt bedre, at de får det at se, hvis han ser pæn ud i sin kiste, end hvis de er overladt til deres fantasi.

Børn finder støtte i det praktiske
De mindre børn kan også blive spurgt, om de vil være med til at skrue en skrue i kistelåget, om de vil være med til at bære kisten ud i rustvognen eller lægge blomster på kisten, når den er placeret i rustvognen.

– Vi kan se et lille glimt blive tændt i deres øjne, når de bliver inddraget i det, der sker omkring dem, sig er Michael Petersen.

Når én du elsker dør
“Når én du elsker dør” er titlen på en pjece, som Michael Petersen har taget initiativ til som led i sin uddannelse. Børn og unge bliver her opfordret til at give udtryk for deres sorg, og de får adresser til rådgivninger, som de kan kontakte.

Pjecen Når én du elsker dør :
http://www.aarhussygehus.dk/files/Hospital/Aarhus/Billeder%20til%20nyheder/2010/02/N%C3%A5r%20en%20du%20elsker%20d%C3%B8r.pdf

– Børn og unge, som mister en, der dør af kræft, kan ofte få hjælp gennem Kræftens Bekæmpelse. Men børn hvis mor dør af en blodprop eller hvis far dør i en ulykke, lades ofte i stikken i forhold til at få støtte til at komme gennem deres sorg. Vi kan nu i det mindste give dem den her pjece i vores korte møde med dem, siger Michael Petersen.

Statistik fra kapellerne ved Århus Sygehus
– Kapellet er et af de største i landet
– Fire ansatte tager hånd om cirka 1100 døde om året
– Af de 1100 døde er ca. 25 procent døde af kræft, ca. 40 procent af en blodprop, ved en ulykke eller lignende og ca. 35 procent af almene sygdomme

Om de døde i kapellerne ved Århus Sygehus
– De døde ligger på bårer i to store kølerum
– Muslimer har adgang til at vaske deres døde i et vaskerum i kapellet
– Pårørende kan efter aftale se den døde så tit, de vil, inden for kapellets åbningstid.
– Døde forandrer sig som regel ikke meget de første 3-5 dage efter dødsfaldet. De ansatte i kapellet vil altid fortælle pårørende om eventuelle forandringer, inden de ser den døde
Læs mere om kapellet på ÅrhusUniversitetshospital, Århus Sygehus :
http://www.aarhussygehus.dk/via31429.html

Yderligere oplysninger
Michael Christian Petersen, Funktionsleder, Kapellerne Patologisk Institut, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, tlf. 8949 3663

Læs mere her

Stribevis af syge kommer i klemme

Tusindvis af langtidssyge kommer stadig i klemme, fordi de får frataget sygedagpengene. HK har samlet 22 aktuelle sager, hvor over halvdelen nu helt står uden indkomst, fordi de stadig er syge og ikke ved, hvornår de kan arbejde. Nu må beskæftigelsesministeren tage sig sammen, mener HK.

Ingen afklaring på sygdom eller arbejdsevne. Ingen sygedagpenge. Ingen kontanthjælp. Det er den situation en række af HK s medlemmer står i på grund af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
HK henvender sig derfor nu igen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at gøre opmærksom på problemet og forsøge at få ændret loven. Selv om Folketinget har vedtaget flere muligheder for at få forlænget sygedagpenge, er der stadig mange, der kommer i klemme.

HK har samlet 22 aktuelle sager fra 2009 og 2010, og får hele tiden nye sager ind. De 22 medlemmer er alle sygemeldte, under behandling og ved ikke, om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og alle har de fået frataget sygedagpengene. 13 af dem står uden indkomst, fordi de er gift eller bor i hus og dermed ikke må få kontanthjælp. Syv af dem er på kontanthjælp. Og to arbejder på nedsat tid.

– Det er på tide, beskæftigelsesministeren kommer i arbejdstøjet og får gjort noget ved det. Vi har tidligere påpeget problemstillingen, og forlængelsesmulighederne blev forbedret en smule. Men vi kan nu konstatere, at det ikke er godt nok. Vores medlemmer kommer stadig i klemme i systemet, og vi må simpelthen af med den varighedsbegrænsning. Det lader til, at der er bred enighed i Folketinget om, at der skal gøres noget, så nu venter vi altså bare på ministeren, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

HK oplever, at kommunerne giver op over for de langtidssyge og ikke gør meget for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet gennem for eksempel at tilbyde revalidering eller andre tilbud fra lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Til gengæld tager de altså indkomsten fra de syge.
– Man bør kun kunne stoppe udbetalingen af sygedagpenge, når den enkelte borgers muligheder for at kunne forsørge sig selv, er helt afklaret. Altså når man ved, om de kan vende tilbage til job, eller for eksempel komme i fleksjob eller på førtidspension, siger Mette Kindberg.
På landsplan er det omkring 6.000 om året, der bliver ramt af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Og omkring 700 af dem står uden indtægt.

Fakta:
Man kan få sygedagpenge i 52 uger.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen på 52 uger, når:

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger (det var før 26 uger),

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4)den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Læs mere her

Midtjyske hospitaler må kæmpe om specialiserede behandlinger

Sundhedsstyrelsen har fået hjemmel til at bestemme placeringen af specialfunktioner på hospitalerne. Det betyder, at en række specialiserede ryg- og nakkeoperationer fremover kun kan foretages tre steder i Region Midtjylland.

Den nye sundhedslov giver Sundhedsstyrelsen mulighed for at afgøre, på hvilke offentlige og private hospitaler et antal komplekse behandlinger fremover må foretages. I Region Midtjylland får det den konsekvens, at antallet af såkaldte højt specialiserede rygkirurgiske behandlingssteder bliver reduceret til 3.

I dag udføres de ryg- og nakkeoperationer, der anses for højt specialiserede, seks steder i regionen alle beliggende i Århus. Det drejer sig i det offentlige system om neuro- hhv. ortopædkirurgisk afdeling på Århus Sygehus og derudover om fire af byens privathospitaler. Et af dem er AROS Privathospital i Skejby, hvor ryg- og neurokirurgen Masoud Mojaza afventer Sundhedsstyrelsens afgørelse med spænding.

De to første autorisationer vil helt sikkert gå til de to afdelinger på Århus Sygehus, som også udfører operationerne i dag. Det skyldes først og fremmest sygehusets status som universitetshospital. Til gengæld er vi på privathospitalerne mere end spændte på, hvem af os der løber med den tredje autorisation, for vi har alle fire stor erfaring og et professionelt apparat i ryggen, siger han.

Billigere end det offentlige

En lang række operationer i rygsøjlen bliver berørt af centraliseringen. Det gælder bl.a. ved diskusprolaps i lænderyggen og nakkeregionen, forsnævring af rygmarvs- og nerverodskanaler i nakkeregionen eller lænderygsøjlen samt stivgørende operationer i lænderyggen. Ifølge Masoud Mojaza, der har 12 års kirurgisk erfaring bag sig, udføres disse operationer i dag billigere på privathospitalerne end på de offentlige sygehuse.

Det beløb, som vi får på privathospitalerne for at udføre den slags operationer, ligger faktisk 20-25% under, hvad de offentlige sygehuse får, siger kirurgen, som er blandt de personer i Danmark, der i forhold til sin anciennitet har udført flest af de højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer. Det drejer sig bl.a. om 490 dokumenterede operationer for diskusprolaps i lænderyggen og tilsvarende om 620 operationer for diskusprolaps og forsnævring af nerverodskanaler i nakkeregionen. Masoud Mojaza har igennem fem år arbejdet i den private sektor, hvor han især har beskæftiget sig med operation af ventelistepatienter, som er henvist gennem aftaler med regionerne.

Snarlig afgørelse
Hos AROS Privathospital forventer man i midten af februar at modtage Sundhedsstyrelsens svar på, om hospitalets ansøgning er kommet i betragtning. Herefter skal Region Midtjylland udmønte implementeringen senest ved udgangen af 2010, med mindre andet aftales.
Efter suspensionen af ventetidsgarantien er ophørt, udgør højt specialiseret behandling af ventelistepatienter fra det offentlige system godt 80% af vores forretningsgrundlag på det rygkirurgiske område. Afgørelsen får altså meget stor betydning for os, ligesom den gør for de andre berørte privathospitaler, slutter Masoud Mojaza.

###

Links til billedmateriale:

Aros Privathospital i Århus er blandt de seks kandidater til fremover at udføre højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer i Region Midtjylland.

Kirurg Mazoud Mojaza håber også fremover at kunne udføre højt specialiserede ryg- og nakkeoperationer på AROS Privathospital.

AROS Privathospital forventer i midten af februar at modtage Sundhedsstyrelsens svar på, om hospitalets ansøgning er kommet i betragtning.

Læs mere her