På tirsdag den 18. maj gentager IF32 Motion & Trivsel succesen med en årligt tilbagevendende motionsdag for aktive seniorer i Glostrup og omegn Panterdagen 2010.
Panterdagen bliver afholdt i Glostrup Idrætspark kl. 10.00-15.00, og programmet byder traditionen tro på et væld af aktiviteter. Prisen for at deltage er 30 kr., og for det beskedne beløb kan deltagerne bl.a. vælge mellem en vandretur på 6 km, en stavgangstur på 4 eller 7 km og en cykeltur på 10 km.
Udover turene ud i omgivelserne byder Panterdagen i Glostrup Idrætspark på aktiviteter med bl.a. petanque, krolf og vikingespil. Og så er der naturligvis fællesspisning og socialt samvær med levende musik helt som der plejer ved Panterdagen i Glostrup.
– Som noget nyt i år laver vi bankospil i løbet af dagen. Der er sat flere præmier på højkant, så der er jo noget at spille om for deltagerne, lyder det fra formanden fra IF 32 Motion & Trivsel, Rita Mortensen.
IF 32 Motion & Trivsel har ifølge Rita Mortensen haft Panterdagen på programmet i fem år, og man glæder sig til igen i år at give seniorerne en herlig og oplevelsesrig dag den 18. maj.
Yderligere oplysninger:
IF32 Motion & Trivsel
Rita Mortensen
Tlf. 43 45 17 22
IF32 Motion & Trivsel
Erik Josephsen
Tlf. 43 96 73 76