Sundhedsstyrelsen lukker en hel branche

Hårfjerning, peeling, lysbehandling samt formentlig en lang række andre enkle, kosmetiske behandlinger som tatovering og piercing må ikke længere foretages på landets over 1000 private, kosmetiske klinikker. Lægerne i Sundhedsstyrelsen vil nemlig gøre det ulovligt for andre, end netop læger, at udføre arbejdet.

Birgit Balling må lukke sin skønhedsklinik. Hun har ellers lige investeret 3–400.000 kr. i en IPL, et lysapparat, som hun bruger til at fjerne hår og akne med hos kunder. Samme apparat og fremgangsmåde benyttes af læger, men fra 1. september er det kun lægerne, der må bruge apparatet, siger Sundhedsstyrelsen. Birgit Ballings uddannelse, hendes investeringer og butik bliver med et slag gjort værdiløse. Hvis hun vil fortsætte, er hendes eneste mulighed at lukke butikken og søge job og godkendelse som "medarbejder" hos en læge.
Og det er ikke kun Birgit Balling, der må lukke. Et uigennemtænkt lovforslag fra Sundhedsstyrelsen lægger nemlig op til at fratage en hel branche sit levebrød.

Ikke gennemarbejdet
Eksempelvis må al penetrering af hud kun foretages af læger, fremgår det af en bekendtgørelse, som Sundhedsstyrelsen har skrevet. Det betyder formentlig, at alle former for blodprøver, tatoveringer, akupunktur, piercinger mv. fremover kun må foretages af læger. Dertil kommer hårfjerninger, peeling, tandblegning og hudslibning, som i dag bliver udført mange steder over hele landet og med forsvindende få bivirkninger.
"For et par år siden vedtog folketinget en lov, der gav Sundhedsstyrelsen ret til at udstikke retningslinjer. Den første bekendtgørelse, der så kommer, er ugennemarbejdet og mangler både faglig indsigt og dokumentation for at mange af de behandlinger som nævnes, har flere bivirkninger når de er foretaget af en sygeplejerske eller en hudterapeut end når en læge udfører samme behandling og dét kan blive ødelæggende for op mod tusind sunde, mindre danske virksomheder. Bekendtgørelsen lægger nemlig op til, at lægerne skal overtage det meget store og lukrative marked der findes for kosmetiske behandlinger, hvilket slet ikke hænger sammen i en tid med lægemangel," siger Jim Groser, der er direktør i NytSmil.

Ingen dokumentation
Han hilser det velkommen, at patientsikkerheden strammes op, men det forslag, der ligger på bordet, er skrevet helt uden dokumentation for at der er flere bivirkninger når en hårfjerning foretages af en læge, i modsætning til en hudterapeut; det ligner ren chikane mod en seriøs branche. "Der foreligger simpelthen ikke sagligt dokumenteret materiale om, at patientsikkerheden lider under kosmetologernes aktiviteter. Tværtimod mener leverandøren af vores IPL hårfjerningsmaskiner, at lægerne er "modigere" når de bruger udstyret end kosmetologerne."

Samarbejde er vejen frem
I mange andre lande, f.eks. i Australien og England har sundhedsmyndighederne valgt at samarbejde med skønhedssalonerne. Når tusinder erfarne, private klinikker dagligt har kontakt med folks hud, er det oplagt, at de private bliver systemets forlængede arm, så der kan findes flere tilfælde af hudkræft i de tidlige stadier.
" Og det er vi jo allerede. Hvis der er den mindste mistanke om, at et modermærke er kræft, så henviser kosmetologerne patienten til lægen, og vi har mange års erfaring, som det vil være tosset ikke at bruge konstruktivt i bekæmpelse af folkesygdomme," fortæller Jim Groser.

Link til Bekendtgørelse om kosmetisk behandling: http://www.sst.dk/upload/nyheder/bek_kosmkir_hoering.pdf

For yderligere information kontakt venligst:
På vegne af foreningen af danske IPL–leverandører

Direktør NytSmil, Jim Groser
Holmesøvej 3
2660 Brøndby Strand
tel: +45– 60 63 05 05

Kosmetolog Birgit Balling
Hovedvejen 104
2600 Glostrup
43961131

Direktør, CKE Beauty System,
Charlotte Kaae Westerled
Ullerslev–Centret 26
5540 Ullerslev
Tlf: 20 32 70 10

Direktør, Klaus Brock
Healux nordica Aps
Torvegade 20
7100 Vejle
70 27 29 27

Direktør, Christian Gammeljord
Kallistos Equipment
Bryggervangen 22–24
2100 København Ø
39 27 23 19
 

Læs mere her

Lægesekretærer sikrer sammenhæng og kvalitet

Invitation til pressemøde

Tirsdag 03. januar 2006 kl. 15–16 , Dansk Lægesekretærforening, HK Huset, Weidekampsgade 8, 0900 Kbh. C

Kvaliteten er i fare, hvis lægesekretærer forsvinder fra sygehusene

Ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet dokumenterer lægesekretærernes mange opgaver og væsentlige betydning for bl.a. samarbejde og det gode patientforløb i sundhedssektoren. Værdier, som kan gå tabt, hvis sygehusene som varslet nedskærer antallet af lægesekretærer de kommende år.

På pressemødet præsenteres undersøgelsens resultater, og du kan møde forskerne og nogle af de lægesekretærer, der har medvirket i arbejdet med undersøgelsen. På mødet udleveres rapport og video. Rapporten uploades samtidig på www.dl–hk.dk.

HISTORIEN ER KLAUSULERET TIL 3. JANUAR 2006 KL. 15.

Rapporten, Hvad laver lægesekretærerne, når de ikke er sekretærer for lægerne , og den tilhørende video, Den røde tråd i den hvide verden, er resultatet af et nyt forskningsarbejde udført af lektor Pernille Bertelsen og Ph.D.–studerende Lars Botin, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Forskningsarbejdet er delvist finansieret af Dansk Lægesekretærforening, som organiserer mere end 10.000 lægesekretærer.

Materialet dokumenterer, hvordan lægesekretærerne på landets sygehuse fungerer som nøglepersoner for patienter, andre faggrupper og i samarbejdet med resten af sundheds¬sektoren og at kun en del af deres arbejde knytter sig til journalerne. At spare penge ved at skære markant i gruppen af lægesekretærer, som mange sygehusledelser har varslet i kølvandet på indførelsen af den elektroniske patientjournal, virker derfor helt uovervejet.

– Det er vigtigt, at man på sygehusene aktivt tager stilling til, hvordan arbejdet organiseres fremover, påpeger forskeren bag undersøgelsen, lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet. Materialet viser, at en stor og vigtig del af lægesekretærernes opgaver er uformelle. Derfor må syge¬husenes ledelser og faggrupper i fællesskab definere og formalisere, hvilke opgaver der fremover skal løses og af hvem når den elektroniske journal rulles fuldt ud. Det har stor betydning for sammenhængen og kvaliteten i arbejdet og dermed for den behandling, patienterne får, fastslår hun.

Derfor ønsker Dansk Lægesekretærforening også at rejse diskussionen om læge¬sekre¬tær¬ernes arbejde og fremtid, forklarer sekretariatsleder i foreningen, Ole Gregersen:
– Vi kan frygte, at sygehusene smider barnet ud med badevandet, hvis de overser de mange væsentlige opgaver, som lægesekretærerne løser allerede i dag, siger han. Når den elektroniske patientjournal er fuldt implementeret, bortfalder nogle journalopgaver. Men behovet for f.eks. kommunikation, koordination og kvalitetssikring vokser. Og dér har lægesekretærerne allerede i dag klare spidskompetencer, understreger Ole Gregersen.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte:
Sekretariatsleder Ole Gregersen, Dansk Lægesekretærforening, tlf. 45 82 47 81,
mail 44og@hk.dk
Lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet, tlf. 95 35 84 31, mobil 29 61 81 26,
mail pernille@plan.aau.dk

Dansk Lægesekretærforenings medlemmer i styregruppen bag undersøgelsen:
Birgitte Ussing, Aalborg Sygehus, mobil 22 35 14 70, mail hks44bu@hk.dk
Susanne Hansen, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 18 18, mail hks44sh@hk.dk
Vivian Nørgård, Glostrup Amtssygehus, mobil 29 60 99 39, mail hks44vn@hk.dk
 

Ny elcykel-kampagne skal få flere til at cykle til arbejde

Mandag den 3. marts 2014 indleder Gentofte Kommune og syv andre kommuner sammen med otte hospitaler den toårige kampagne ”Test en elcykel”. Kampagnen skal vise borgerne, at der er mange fordele ved at tage elcyklen, frem for bilen, til arbejde.

”Test en elcykel – og få en flyvende start på en sundere hverdag”. Sådan lyder opfordringen, når otte kommuner og otte hospitaler i Region Hovedstaden fra uge 10 kickstarter den kampagne, der skal få flere pendlere til at bruge transporttiden som daglig motion.

Kampagnen ”Test en elcykel” tilbyder Gentofte-borgere, der normalt kører i bil og har mere end fem km til arbejde, at prøve en elcykel i tre måneder. I prøveperioden har testpersonerne mulighed for at konkurrere mod hinanden om at køre flest kilometer og flest ture på elcyklen. Cykelturene kortlægges via en app, som testpersonerne henter ned på deres smartphone. På websitet www.testenelcykel.dk kan deltagerne se de tilbagelagte ture og deres placering på ranglisten.

Borgere i Gentofte Kommune kan tilmelde sig kampagnen på www.testenelcykel.dk

Største fælles fremstød
Kampagnen er det største, samlede danske fremstød for elcykler til dato. Samlet set kommer 1.700 personer i perioden 1. april 2014 til 1. juni 2016 til at prøvekøre en elcykel. 1. april kører de første 20 testpersoner i Gentofte af sted på en elcykel. Kampagnens målsætning er, at tre ud af fem testpersoner efter prøveperiodens ophør, vælger at pendle til arbejde på en elcykel. Flere elcykler på vejene vil kunne nedbringe trængslen og CO2-udledningen fra transporten.

Mange flere kan få gavn af elcyklen
”Elcyklen er et oplagt transportmiddel til personer, der gerne vil dyrke daglig motion, men som ikke ønsker at møde svedige op på arbejde. Eller som har svært ved at tage sig sammen til at cykle, hvis det blæser eller er bakket. I kampagnen ”Test en elcykel” får borgerne mulighed for at afprøve, om elcyklen passer ind i deres dagligdag,” fortæller formand for Teknik og Miljøudvalget i Gentofte Kommune Lisbeth Winther.

Fakta
Partnerne i ”Test en elcykel” er: Kommunerne: Albertslund, Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Høje-Taastrup, Odense og Roskilde. Følgende hospitaler i Region Hovedstaden: Bornholm, Herlev, Rigshospitalet, Frederiksberg & Bispebjerg, Glostrup, Gentofte, Amager & Hvidovre, samt Nordsjælland.
Kampagnens budget er ca. 7,5 mio. kr., hvoraf Region Hovedstaden og Vejdirektoratets Cykelpulje støtter projektet med knap 5 mio. kr.

Læs mere her

Ressourcestærke kvinder steriliseres med ESSURE

Var det noget at blive steriliseret uden ar
For mange danske kvinder ender valget om en sterilisation med både ar og fuld narkose, men sådan behøver det ikke at være.

I stedet kan de blive steriliseret ved at få opereret en mikro–indsats, kaldet ESSURE, ind i æggelederne – under lokalbedøvelse og ambulant.

Anæstesisygeplejerske Jette Brandt på 39 år er en af de få danske kvinder, der er blevet steriliseret med ESSURE. Det skete for fire år siden. Dengang fandt hun selv oplysninger om metoden på nettet og fandt også selv ud af, at hun kunne få indgrebet på Glostrup Hospital.

– Jeg var glad for, at behandlingen kunne foretages i lokal bedøvelse og ikke fuld bedøvelse, og at jeg slap for ar. Jeg ville vælge denne behandling igen, da det gik hurtigt og med meget få smerter efterfølgende, siger hun.

Jette Brandt er prototypen på den type kvinder, der bliver steriliseret på netop denne måde: De er ressourcestærke og finder selv deres oplysninger på nettet.

Gynækolog og overlæge Lotte Clevin, Hvidovre Hospital er en af de læger, der anbefaler metoden. Selv har hun kun steriliseret få kvinder med ESSURE. Men hun opfordrer de praktiserende gynækologer til at begynde at efterspørge metoden noget mere, for så vil de offentlige hospitaler måske begynde at tilbyde den.
Dog bruger hun ESSURE på sit bijob som gynækolog på Allerød Privathospital.

Bruges i resten af den vestlige verden
I USA og resten af Europa er over 100.000 kvinder blevet steriliseret på denne måde igennem de sidste 10 år, og især i Frankrig er det en almindelig måde at blive steriliseret på. Metoden er så småt begyndt at vinde indpas i Danmark, hvor den har været på markedet i seks til syv år.
Gynækolog og overlæge dr. med, Per Lundorff, Regionshospitalet Viborg er en af de læger, der bruger metoden mest. Han har steriliseret omkring 30 kvinder på den måde de sidste fire år, og han kan mærke, at metoden bliver mere og mere efterspurgt.
–Flere af de praktiserende læger kender metoden nu, og den er især god til overvægtige, meget tynde kvinder eller kvinder, der tidligere er blevet opereret i maven flere gange, da de har en øget risiko for at få komplikationer ved en kikkertoperation. Jeg vil mene, at der er en økonomisk gevinst med implantatet ESSURE, da udgifterne til ESSURE oplagt i lokal bedøvelse opvejer udgifterne til fuld narkose, overvågning efter operationen samt eventuelle udgifter ved komplikationer, som kan opstå ved kikkertoperationen ved standardmetoden. Der er ikke nogen ulemper ved ESSURE. Måske bortset fra at der i modsætning til de tidligere metoder ikke er nogen vej tilbage, siger han.
Indtil videre bliver kvinder steriliseret med ESSURE på Glostrup Hospital, Falster Sygehus, Regionalhospitalet Viborg samt enkelte privathospitaler.

Fakta
Tidligere er danske kvinder blevet steriliseret ved, at små klips stikkes via to huller ind i maven, hvorefter de klemmer æggelederne sammen. Den metode giver to ar på ½ til 1 centimeter.
ESSURE er så meget mere skånsom, fordi den føres ad naturlig vej op gennem skeden og livmoderen. Den sættes ind i hver af kvindens æggeledere. I løbet af de næste tre måneder vokser kroppens væv ind i Mikro–indsatserne og blokerer på den måde æggelederne, hvorefter sæden ikke kan komme ind og befrugte ægget.
Typisk er kvinden lokalbedøvet under indgrebet, som varer cirka en halv time. Hun får ingen ar, da kirurgerne ikke skærer i huden. Dog virker metoden først efter omkring tre måneder.
Mikro–indsatserne indeholder eller frigiver ingen hormoner som østrogen og progesteron. Metoden er 99,8 procent sikker, hvilket er omkring det samme som en almindelig sterilisation.
8000 gynækologer i USA udfører sterilisation med ESSURE.

Kontakt
Jette Brandt, ida2797b@post.cybercity.dk eller 36 96 95 99 (bosiddende i USA, hvor tiden er ni timer bagud dansk tid så ring venligst efter kl.17.00.)

Lotte Clevin, gynækolog og overlæge, Hvidovre Hospital: 36 32 65 25 eller lotte.clevin@hvh.regionh.dk

Per Lundorff, gynækolog, overlæge dr. med, Regionshospitalet Viborg, 89 27 27 27 eller per.lundorff@sygehusviborg.dk

Henrik Schjødt, Administrerende direktør i KEBO MED, 36 39 80 33, 40 57 46 60 eller hesc@kebomed.dk

Du kan læse mere på http://www.kebomed.dk/flx/dk/produkter/sterilisation/
 

Læs mere her

Unigel brystimplantater er korrekt certificeret

De tjekkiske myndigheder har meddelt, at det bemyndigede organ Institute for Testing and Certification (ITC) efter de tjekkiske myndigheders vurdering har certificeret UNIGEL brystimplantater korrekt og i henhold til gældende regler. Konklusionen bygger på en række inspektioner og undersøgelser udført af de tjekkiske myndigheder og underbygger, at implantatet overholder alle kravene i EU-lovgivningen.

Sundhedsstyrelsen har tidligere vurderet, at der ikke er fagligt belæg for at mistænke, at der foreligger en sundhedsfaglig risiko ved anvendelsen af Unigel brystimplantaterne fra Sewoon Medical Co. Ltd., som adskiller sig fra andre mærker af brystimplantater. Unigel brystimplantater blev udelukkende benyttet af det nu lukkede Glostrup Privathospital. Den tidligere ansvarlige læge på Glostrup Privathospital har oplyst Sundhedsstyrelsen om, at 129 kvinder har fået indopereret Unigel brystimplantater. Sundhedsstyrelsen har modtaget en liste med navne og adresser på de pågældende kvinder, og styrelsen har fået oplysninger om implantaternes identifikationsnumre.

Unigel brystimplantater er certificeret af det tjekkiske bemyndigede organ ITC, Institute for Testing and Certification, som den 24. januar 2011 har udstedt certifikater til Sewoon Medical Co. Ltd., der gav virksomheden adgang til at markedsføre produktet i EU.

ITC har kontrolleret dokumentationen for Unigel samt kontrolleret, at Sewoon Medical Co. Ltd. opfylder kravene i EU-lovgivningen til fabrikanter og medicinsk udstyr.

ITC har i forbindelse med certificering af Unigel blandt andet konkluderet, at produktet lever op til kravene i de internationale standarder ISO 14607, Ikke-aktive kirurgiske brystimplantater Særlige krav og ISO 14630, ikke-aktive implantater Generelle krav .

ITC har i deres eget testlaboratorium ekstraordinært gentaget en række test af de væsentlige mekaniske egenskaber af Unigel i henhold til den internationale standard ISO 14607, Ikke-aktive kirurgiske brystimplantater Særlige krav . Testen viser, at Unigel lever op til kravene i de internationale standarder:

Test på ydermembranen (emne skæres ud og testes)

Svejsestyrke i henhold til ISO 14607, Annex B, clause B.2
Membranstyrke i henhold til ISO 14607, Annex B, clause B.2

Test på hele implantatet (hele implantatet testes)

Statisk brudstyrke i henhold til ISO 14607, Annex E, clause E.3
Slagstyrke i henhold til ISO 14607, Annex E, clause E.2
Træthed, fatigue i henhold til ISO 14607, Annex E, clause E.1

ITC har været under mistanke for ikke at udføre deres arbejde med certificering af medicinsk udstyr korrekt; en mistanke, som de tjekkiske myndigheder tidligere har afvist. Sundhedsstyrelsen anmodede derfor i oktober 2012 de tjekkiske myndigheder om at undersøge, om ITC og Unigel opfyldte kravene i EU-lovgivningen. De tjekkiske myndigheder fremsendte efter flere rykkere en rapport i maj 2013, der understøttede, at ITC havde udførte sit arbejde i forbindelse med certificeringen korrekt, og at Unigel opfylder kravene i lovgivningen. Rapporten gav anledning til supplerende spørgsmål fra Sundhedsstyrelsen, som de tjekkiske myndigheder besvarede tilfredsstillende.

Sundhedsstyrelsen har været bisidder ved en af de inspektioner, som de tjekkiske myndigheder gennemførte hos ITC. Konklusionen fra denne inspektion var, at ITC generelt opfyldte kravene til bemyndigede organer i henhold til direktivet om medicinsk udstyr, og at der ikke var konkrete forhold, som tydede på, at de ikke var i stand til at vurdere sikkerhed og ydeevne ved brystimplantater. Denne konklusion er understøttet af flere informationer fra de øvrige inspektioner af ITC.

Det er de tjekkiske myndigheder, der har myndighedsansvar for ITC og for kontrol af det bemyndigede organs arbejde, ligesom det er de tjekkiske myndigheder, der har den direkte adgang til det tekniske og sundhedsfaglige materiale, som ITC har lagt til grund for certificeringen af Unigel og fabrikanten. Derfor er det de tjekkiske myndigheder, der har ansvaret for at udrede sagen vedrørende Unigel.

Sundhedsstyrelsen har efter kommunikationen i maj 2013 efterlyst de tjekkiske sundhedsmyndigheders samlede konklusion vedrørende Unigel brystimplantatet. Denne er nu fremsendt fra de tjekkiske myndigheder. Det fremgår heraf, at de tjekkiske myndigheder gentagne gange har inspiceret det bemyndigede organ ITC og ikke har fundet afvigelser af betydning. De tjekkiske myndigheder har i denne forbindelse haft særlig opmærksomhed på forholdene vedrørende Unigel. De tjekkiske myndigheders samlede konklusion er, at det bemyndigede organ ITC har certificeret Unigel korrekt og i henhold til gældende regler, hvilket understøtter, at Unigel overholder alle krav i EU-lovgivningen.

Læs mere her

Færre opereres i ryggen

Flere patienter undgår en rygoperation. Det viser nye tal fra Region Hovedstadens rygcenter på Glostrup Hospital.

Tilbud om rådgivning
Antallet af operationer for ryglidelser går nedad. Det viser nye tal fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Glostrup Hospital, der står for alle Region Hovedstadens almindelige rygoperationer. I stedet får flere nu tilbud om individuel rådgivning og vejledning.

Fra 2400 til 2000 operationer
Hvor der i 2011 blev foretaget over 2400 operationer i Region Hovedstaden, forventes tallet i år at blive 2000. I stedet får flere patienter nu tilbud om et medicinsk forløb på en af regionens fire reumatologiske afdelinger.

Nyt medicinsk tilbud
Ledende overlæge Henrik Røgind fra Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, udtaler:

– Vi har oprettet et nyt tilbud til alle nyhenviste rygpatienter. Udgangspunktet er, at patienterne gennemgår et tværfagligt forløb hos læge, fysioterapeut og sygeplejerske. Ved det første besøg vurderer en reumatolog om der er brug for scanninger og om patienten skal ses af en rygkirurg.

– De patienter, som har brug for det, får stadig en operation. Men langt de fleste får nu et bedre tilbud end tidligere ved at de bliver fulgt og får hjælp til fx smertehåndtering og træning. I rigtig mange tilfælde helbreder ryggen nemlig sig selv.

Følger anbefalinger
Tidligere blev patienter, som ikke skulle opereres, vist tilbage til videre behandling hos egen læge.
Ændringen sker som opfølgning på nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen tidligere var der for mange, der blev opereret, selv om operationen måske kunne undgås.

Meget få henvises til privathospitaler
Ændringen betyder også, at Region Hovedstaden nu sender meget få patienter videre til private udbydere. I de seneste tre måneder er kun 22 patienter sendt videre til operation på et privathospital hvor der i 2012 blev sendt cirka 250 patienter videre på tre måneder.

Ændringen skyldes både at der nu foretages lidt flere operationer på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og at der samlet set opereres færre.

Fordel hvis operation kan undgås
Det samlede antal af operationer for ryglidelser var på over 2400 i 2011 og knap 2300 i 2012. Hvis tendensen for de første måneder af 2013 holder, vil der kun blive foretaget 2000 operationer i 2013.

– For patienterne er det en klar fordel, hvis de kan komme igennem deres rygproblemer uden en operation. En operation er altid forbundet med lille risiko for komplikationer, og ikke alle har effekt af indgrebet, siger Henrik Røgind.

Tilbuddet om det tværfaglige forløb er rullet ud i løbet af foråret på alle regionens reumatologiske afdelinger.

Læs mere her

Mange elektrikere får varige mén af stød

Nye tal blev præsenteret på en ny slags konference for en meget bred kreds af interesserede. Konferencen var arrangeret af Dansk El-Forbund

Otte procent af de elektrikere, der får stød på jobbet, får varige mén af ulykken. Det viser en endnu ikke offentliggjort spørgeskema-undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har lavet for Dansk El-Forbund (DEF). Undersøgelsen er fra i år, og tallet stemmer præcist overens med en telefonundersøgelse, som forbundet selv gennemførte blandt medlemmerne sidste år. Også her oplyste otte procent af de adspurgte, at de havde fået varige mén af stød-ulykken.

Tallene kom frem, da DEF i går havde indbudt til en heldagskonference på Panum Instituttet i København. Konferencen handlede om senfølger af el-ulykker, der er et stort og meget overset problem: Mange både de ramte selv og sagsbehandlerne oplever senfølgerne, men videnskabeligt og statistisk foreligger der kun yderst sparsom dokumentation: Heller ikke hos myndighederne eller i sundhedssektoren er der særlig stor opmærksomhed på problemet.

– Vi ønsker først og fremmest at skabe fokus på, at mange først oplever konsekvenserne af stød lang tid efter hændelsen. På skadestuer fokuserer man meget på de umiddelbare følger som hjerteproblemer, men ikke på senfølgerne, der typisk viser sig i form af muskel- og skeletbesvær. Det kan være alt fra problemer med at holde på værktøj til problemer med at fungere fysisk overhovedet. Fordi, der er gået så lang tid fra hændelsen, til symptomerne viser sig, bliver sammenhængen overset, fortæller socialrådgiver i DEF Lotte Fischer.

Det var derfor en helt ny målgruppe for forbundets oplysningsvirksomhed, der var inviteret til konferencen: Blandt de 120 deltagere var arbejdsgivere, myndigheds-repræsentanter, læger, sygeplejersker, undervisere, arbejdsmiljø-professionelle og repræsentanter fra forsikringsbranchen.

De to omtalte undersøgelser viser også, at andelen af stød-ramte, der opsøger læge eller skadestue, er steget fra 2009 til 2010: I 2009 var tallet 16 procent, og i 2010 var det steget til 26 procent.

– Procenterne bygger på et begrænset talmateriale og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Men jeg mener alligevel, at de viser en positiv udvikling: Forbundet har haft fokus på området og har opfordret alle medlemmer, der får stød, til at tage på skadestuen. Det er måske det fokus, der er begyndt at virke, siger forbundssekretær Lene Christiansen, der var en af drivkræfterne bag konferencen.

Alt i alt betegnes konferencen, der altså var den første af sin art med den lidt uvante målgruppe, som en succes. Indlæggene kom fra blandt andre en dansk og en norsk arbejdsmediciner, en ungdomsforsker, arbejdsgiverorganisationen Tekniq, Sikkerhedsstyrelsen og en læge og en sygeplejerske fra Glostrup Hospital.

– Vores primære formål var at øge fokus og at sprede den viden, der trods alt findes på området, så vi kan få indsamlet endnu mere viden. Samtidig er en bredere kreds nu blevet opmærksom på budskabet om at registrere alle stød-ulykker i virksomhederne og at alle, der har fået stød, skal tage på skadestuen, siger Lene Christiansen.

For yderligere oplysninger kontakt:
Lotte Fischer, socialrådgiver, tlf.: 33 29 70 14 – mobil 20 24 16 79
Lene Christiansen, forbundssekretær, tlf.: 33 29 70 23 mobil 20 24 16 86
Allan Steenberg Andersen, forbundssekretær, tlf.: 33 29 70 28 mobil 20 24 16 75.

Læs mere her

Spændende Panterdag for seniorerne i Glostrup

Tirsdag d. 27. maj 2008 byder IF 32 Motion & Trivsel velkommen til en spændende aktivitetsdag – en såkaldt Panterdag – for aktive seniorer i Glostrup og omegn.

Panterdagen afholdes i tidsrummet kl. 10:00–15:00 i Glostrup Idrætspark, Stadionvej 80, 2600 Glostrup, og byder på et væld af aktiviteter såsom:

– Vandretur på 6 km.

– Stavgangstur på 4 km. eller 7 km.

– Cykeltur på 10 km.

Man bestemmer selv tempoet – alle kan være med.

Herudover byder Panterdagen på:

– Bueskydning med instruktør

– Petanque

– Vikingespil

– Fællesspisning og socialt samvær med levende musik

Billedtekst: IF 32 Motion & Trivsel byder på spændende "Panterdag" for seniorerne i Glostrup

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Rita Mortensen
Tlf. 4345 1722
 

Læs mere her

Hovedstadens børn skal også have specialisthjælp døgnet rundt

Det er ikke alene de voksne, der skal serviceres af specialister døgnet rundt. Vi styrker også tilbuddet til børnene ved at samle kvinde- og børnesygdomme på de fire akuthospitaler.

– oversigt over hospitalernes fremtidige behandling af børnesygdomme :
http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/DE85C6C5-C20E-456B-8268-A0B40A8770C0/0/Fakta_til_Kvinde_barn_centrene.pdf

Viden samles og med plads til mor og far
Børn og unge skal indlægges, undersøges og behandles på en afdeling, hvor de ansatte har viden om børn og unges behov og udvikling. Og afdelingerne skal være indrettet, så der er plads til, at også mor, far og familien kan være indlagt samtidig.

Det er ideen bag de nye såkaldte Kvinde-barn-centre, som Hovedstaden vil indrette på regionens akuthospitaler. De specialer, som samles på Kvinde-barn-centrene er kvindesygdomme, fødsler og børnesygdomme (gynækologi, obstetrik og pædiatri).

God sammenhæng i behandlingen
Processen med at samle specialerne har været i gang siden 2007. Den 1. april 2011 vil Hovedstaden have samlet specialerne på henholdsvis Rigshospitalet, Hillerød Hospital, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital. Her vil Kvinde-barn-centrene blive indrettet, så de indlagte er så tæt som muligt på de relevante faglige specialer. Det giver god sammenhæng i behandlingen.

Lukning af børneafdelinger
Med den endelige samling af specialerne lukker Hovedstaden samtidig børneafdelingerne på Glostrup Hospital og Gentofte Hospital den 1. april 2011.

– Selv om vi har haft gode og velfungerende børneafdelinger, får vi nu mulighed for også at give vores børn og unge en højere kvalitet, fordi vi samler alle specialisterne på samme hospital. Helt optimalt bliver det først, når vi også har de fysiske rammer på plads. Men patienter og pårørende vil allerede nu kunne opleve en større sammenhæng i behandlingen, og det vil være slut med at flytte kvinder og børn rundt mellem hospitalerne, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden.

Det varer en årrække, inden de mange byggerier står klar
Behandlingen af kvindesygdomme, fødsler og børnesygdomme var tidligere spredt ud over ni forskellige hospitaler i regionen. Nu bliver de samlet på fire samt Bornholm. Det varer en årrække, inden de mange byggerier af Kvinde-barn-centrene er endelig færdige. Men efter planen vil det første, som bliver Herlev, stå klart i 2017.

Den omsorg pårørende kan give, betyder meget for patienten
– Når børn indlægges, skal vi kunne give den bedst mulige behandling. Men det er også vigtigt at tænke på hele familien, for den omsorg pårørende kan give, betyder meget for patienten, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Yderligere information:
Vibeke Storm Rasmussen, formand for Region Hovedstaden, på telefon 43 64 25 21.
Karen Vitting Andersen, klinikchef på Rigshospitalet, på telefon 35 45 43 05/35 45 13 49
Jesper Andersen, ledende overlæge, Hillerød Hospital, på telefon 48 29 58 93
Karsten Hjelt, ledende overlæge, Herlev Hospital, på telefon 38 63 29 64
Klaus Børch, ledende overlæge, Hvidovre Hospital, på telefon 38 62 2742

Læs mere her

Tidlige tegn på Parkinsons gemt i drømmesøvn

I et stort studie af de socioøkonomiske omkostninger ved den neurodegenerative sygdom Parkinsons, har danske forskere fra bl.a. Københavns Universitet opdaget, at meget tidlige symptomer på Parkinsons sygdom kan ligge gemt i drømme – eller REM-søvnen.

Parkinsons sygdom er en hjernesygdom, der mest kendes for at give rystelser. Lidelsen er kronisk, uhelbredelig, og påvirker med tiden både bevægelsesapparatet og mentale evner, hvorfor den får omfattende indflydelse på patienten og den nære familie.

– Vi så i undersøgelsen, at otte år før diagnosen blev stillet, havde Parkinson-patienter arbejds- og sundhedsmæssige tegn på, at der var noget galt, fortæller professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet og Søvncentret på Glostrup Hospital.

Blandt de meget tidlige symptomer er søvnlidelsen RBD eller REM sleep behavior disorder (REM-søvns-adfærdslidelse). REM er et særligt stadie under nattesøvnen, hvor vi drømmer, og vores øjne bevæger sig i hurtige ryk bag øjenlågene (deraf navnet REM: Rapid Eye Movement). For at vi ikke udlever vores drømme, slukker kroppen normalt for bevæge-apparatet under REM-søvnen, men ved RBD er det stadig aktivt. Det betyder, at REM-sovende med RBD får forskellige typer adfærd fra simple spjæt med arme og ben, til at den sovende sparker, skriger, slår, griber eller springer ud af sengen.

– I nogle tilfælde kan adfærden blive voldelig og føre til skader på både patienten eller deres sengepartner, forklarer Poul Jennum.

Parkinsons første symptomer kan være andre hjernelidelser
– Vores hypotese er, at de allertidligste stadier af Parkinson viser sig ved forskellige andre lidelser, som fx søvnlidelsen REM behavior disorder. Der er de senere år sket store fremskridt indenfor behandlingen af Parkinsons sygdom, men vi har stadig ingen behandling som mindsker sygdommens senere symptomer, omkostninger og øgede dødelighed, siger Poul Jennum.

– Måske bliver det muligt, hvis vi kan gribe ind tidligere, og kan vi finde klare indikationer på Parkinsons otte år tidligere end nu, har vi måske et vigtigt værktøj. Spørgsmålet er selvfølgelig, om vi rent faktisk kan sige, at RBD altid er meget tidlig markør for Parkinsons Det er vi lige nu i gang med at undersøge på Søvncentret ved Glostrup Hospital.

Parkinsons sygdom har store omkostninger
Selve undersøgelsen viste – ikke overraskende – at Parkinsonspatienter oftere er i kontakt med alle dele af sundhedsvæsnet, oftere er arbejdsløse og oftere modtager overførselsindkomster. Gennemsnitligt koster Parkinsonspatienter sundhedsvæsnet 50.000 kroner mere om året end raske kontrolpersoner.

I studiet brugte forskerne Det Nationale Patientregister og identificerede alle patienter, der fik diagnosen Parkinsons Sygdom fra 1997-2007. I alt 13.400 patienter blev sammenlignet med 53.600 raske kontrolpersoner af tilsvarende køn, socialklasse, uddannelsesniveau m.m.

Studiet blev foretaget af forskere fra Center for Sund Aldring, Dansk center for Søvnmedicin, Københavns Universitet, Glostrup Hospital, Bispebjerg Hospital samt Dansk Institut for Sundhedsforskning og er udgivet i tidsskriftet Journal of Neurology i februar 2011.

Kontakt :
Professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum
Center for Sund Aldring og Dansk Center for Søvnmedicin
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 43 23 25 12
Mobil: 40 25 74 95

Kommunikationsmedarbejder Malene Flagga
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 35 32 69 61, mobil 28 75 69 61

###

Parkinsons
Ca. 1 ud af hver 1000 danskere lider af Parkinsons sygdom, så vi har herhjemme omkring 8-9000 patienter.

Sygdommen medfører i variende grad invaliditet, og er forbundet med øget dødelighed. Forskerne kender stadig ikke de præcise mekanismer, der fører til Parkinsons, men antager, at en påvirkning af hjernens basale struktur (inkl bevægeapparatet, som involverer dopamin) fører de til første manifestationer.

Læs mere her