Pressemeddelelse vedr. Operation X og slankeprodukter.

Den 12.04.2007 kl 20.00 viser TV2 udsendelsen, Operation X – det illegale slankemarked.

I udsendelsen optræder workoutshop.se som en af internet–virksomhederne der forsyner Bl.a. danske forbrugere med ulovlige slankeprodukter.
Produktet der omtales i forbindelse med Workoutshop, er Therma Power i den blå version.

Produktet indeholder bl.a. koffein og synephrine/synefrin. Denne ( blå ) version af Therma Power må IKKE forveksles med den røde Therma Power der indeholder efedrin/mahuang, et stof der er ulovligt i alle EU lande.
Fødevarestyrelsen udtaler i en pressemeddelelse den 01.03.2007 bl.a. at " produkter med en kombination af stofferne synephrin og koffein, er både ulovlige og farlige"

Indtil pressemeddelelsen har det ulovlige indhold i disse slankepiller, reelt kun været koffein. Synephrine/synefrin er optaget på Fødevarestyrelsens egen drogeliste og er som sådan lovligt at bruge i anmeldte og godkendte kosttilskud. Det må dog formodes at synephrine/synefrin nu fjernes fra drogelisten.

Hos Workoutshop er vi naturligvis ikke interesserede i at skade vores kunder og da der nu i Danmark er en påstand fremme om at dette og lignende slankeprodukter kan være skadelige, er salget af dem naturligvis ophørt.

Det er vores indstilling at salg af koffeinholdige produkter, ikke ligefrem berettiger en optræden i så kontroversielt et program som Operation X. Samtidig skal det bemærkes at Operation X på intet tidspunkt har vist interesse for en reel dialog med os.

Vi har derfor valgt ikke at udtale os til programmet, da vi følte at den journalistiske standard har været for lav.

Hos Workoutshop lægger vi vægt på at drive en seriøs virksomhed og vil naturligvis følge danske regler. Men det skal også siges at de danske regler er de mest restriktive regler i EU og en lang række af de produkter vi ikke må sælge, gerne må sælges i resten af EU.

Vi må samtidig gøre opmærksom på at reglerne omkring kosttilskud og sportsernæring i Danmark, hører til de mest restriktive i EU. Regelsættet fremstår uklart og ulogisk, og gør det meget vanskeligt at drive en reel forretning fra Danmark.
 

Læs mere her

Fynske rygelunge patienter skal behandles via satellit fra hjemmet

Fynske patienter med rygerlunger skal nu behandles via en kuffert i hjemmet, der er i satellitforbindelse med lægen på sygehuset. Patienterne slipper på den måde for ugelange hospitalsophold.

Patienter med rygerlunger har svært ved at trække vejret og er derfor tvunget til ugelange hospitalsophold tre–fire gange om året. Det kan i første omgang fynske KOL–patienter nu slippe for med en ny opfindelse udviklet af Sygehus Fyn i samarbejde med GITS et IT–firma fra Odense.

Nyopfindelsen er den første af sin slags og består af en patientkuffert – en såkaldt "Medisat box". Kufferten indeholder udstyr, der kan bringe patient og læge i video–forbindelse med hinanden via en satellitforbindelse. Udstyr i kufferten sætter samtidig lægen i stand til at følge patientens aktuelle lungefunktion, puls og iltindhold i blodet.
De undersøgelser som før krævede indlæggelse, kan nu klares fra patientens hjem.

Udstyret er klar til afprøvning først i 2007. hvor 50 patienter vil få mulighed for at være med. Den egentlige kliniske afprøvning forventes at gå i gang i juni 2007 i samarbejde med Fåborg–Midtfyn Kommune.

"KOL–kufferten peger fremad og er et eksempel på, hvordan ny teknologi gør det muligt at undgå indlæggelser og behandle patienterne i eget hjem", siger regionsrådsformand Carl Holst (V)
"Det er en fordel både for patienten og regionen, som sparer dyre sengedage.
Den nye opfindelse er banebrydende og med til at sætte Sygehus Fyn og Region Syddanmark på Danmarkskortet måske Verdenskortet".

Sygehus Fyn har før gjort sig bemærket med telemedicin. Blandt andet er det allerede i dag mulig for patienter på Ærø uden at forlade øen at "gå til speciallæge" på sygehuset i Svendborg via en videoopkobling.

Ledende overlæge, Medicinsk afd. M, Sygehus Fyn, Michael Hansen–Nord siger:
"Internationalt set har specielt Sygehus Fyns telemedicinske projekter skabt stor interesse. De viser, hvordan sundheds–IT kan binde alle informationer sammen i et patientforløb".
Michael Hansen–Nord har netop præsenteret kufferten på et international møde i Stockholm i forbindelse med uddelingen af Nobels fredspris.

Der kan skabes forbindelse mellem patient og sygehus via en almindelig internetforbindelse. Kufferten kan også kommunikere via en satellit–opkobling, og på den måde kan der skabes forbindelse til de fjerneste egne i verden. Man kan for eksempel forstille sig en læge, der sidder på sit kontor i Svendborg og kommunikerer med en patient på den grønlandske indlandsis. Både via internet og satellit er der tale om sikre forbindelser.

"Jeg syntes, det er spændende at være en del af udviklingen inden for sygehusvæsnet. Kufferten til KOL–patienter er kun starten på en udvikling som vil accelerere. Næste step i processen kan for eksempel være inden for alkohol–patienter, og hjerte–patienter", siger Kurt Christensen, direktør for GITS, Global IT systems.

Kufferten kan ikke kun hjælpe KOL–patienter. Monteret med andet udstyr, kan den anvendes i forhold til andre kroniske patienter. Et interessant perspektiv i en verden, hvor antallet af kronikkere vokser hele tiden.

Yderligere oplysninger:
Carl Holst, regionsrådsformand i Region Syddanmark, mobil +45 40 32 52 10.

Michael Hansen–Nord, ledende overlæge, Medicinsk Afdeling M, Sygehus Fyn, telefon + 45 63 20 22 18.

Kurt Christensen, direktør i GITS, telefon +45 70 20 96 50, mobil +45 25 40 66 00.

###

Fakta om rygerlunger

– Omkring 200.000 danskere lider af rygerlunger og hver dag dør 10 danskere af sygdommen.

– Ca. 80–90 % af alle KOL tilfælde skyldes rygning, pga. de giftige stoffer i tobakken.

– KOL er årsag til ca. 20.000 indlæggelser på medicinske afdelinger.

– At man har KOL betyder, at ens luftveje er forsnævrede, og at man derfor har svært ved at trække vejret. Dette skyldes enten kronisk bronkitis eller det der også kaldet "for store lunger".

– Om man som ryger udvikler KOL er afhængig af, hvor påvirkelig man er overfor de skadelige stoffer fra tobaksrøgen. Men cirka hver femte ryger vil før eller siden udvikle rygerlunger.

Se nyheden fra TV2 http://www.medisat.dk/default.asp V_DOC_ID=857
 

Læs mere her

Giv børnene noget at tygge på

For mange forældre kan det være svært at finde et godt svar på børnenes daglige spørgsmål: "Hva’ ska’ vi ha’ ". Nu er hjælpen lige i nærheden.

Inspirationen ud med regnvandet
Det er ikke nemt at være børnefamiliens chefindkøber. Ofte er inspirationen parkeret sammen med bilen ude i regnen og man går fra grøntafdeling til køledisk og tilbage igen, inden man stik mod eksperternes seneste formaninger ender med spaghetti med kødsovs. Igen. "Men børnene er i det mindste glade…".

12 gode svar på dagens spørgsmål
Nu kommer der hjælp fra midten af køledisken. Sammen med kokken Thomas Castberg Larsen har KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD udgivet en brochure med nemme aftens– og mellemmåltider til børn og deres forældre. Brochuren spørger "Hva’ ska’ vi ha’ " og vores svar passer til fami–liernes aktive livsstil, hvor skole, arbejde, fritid, sport, pligter og spisetider kæmper om de dyrebare timer.

Børn er lidt sjovere
"Børn er da bare lidt sjovere at ha’ med i et køkken", siger Thomas Castberg Larsen, køkkenchef i Meyers Madhus og kendt fra TV2s "Min restaurant take away". Gennem mange år har Thomas haft en særlig mission med at lære børn at føle sig hjemme i køkkenet. "Børn har en naturlig mad–glæde, og den skal der værnes om, så de får et godt og spændende liv med mad. At lave mad er et håndværk, men det er også en holdning til livet at det gerne må være sjovt og udfordrende".

Enkle opskrifter med gourmettips
Opskrifterne i "Hva’ ska’ vi ha’ " er enkle. De spænder fra sandwich med flanksteak til benløse fugle og bøfsalat. De fleste opskrifter er suppleret med gourmettips, som man selv kan vælge, om man vil følge. Spørg efter brochuren i supermarkedet eller hos din slagter.
Få mere at vide om den nye opskriftsbrochure HVA’ SKA’ VI HA’ og KØDBRANCHENS FÆLLESRÅD.
Kontakt Hanne Castenschiold på 33 91 44 46 eller e–mail hc@meatboard.dk.

Billedetekst:
HJÆÆÆLP: Hvordan kan man blive ved med at finde på sund og spændende mad, som også børnene kan lide
Brochuren "Hva’ ska’ vi ha’ " har 12 gode bud.
 

Læs mere her

Lis Sørensen åbner Firmaidrætsfestival i Aalborg

Der er gratis entré, når Lis Sørensen fredag d. 2. september 2005 åbner Firmaidrætsfestivalen i Aalborg med en koncert i Skovdalen

Fra den 2.–4. september 2005 bliver der liv og glade dage i Aalborg. Her afholder Dansk Firmaidrætsforbund i samarbejde med Aalborg Firmasport og Aalborg Kommune Firmaidrætsfestival. Det bliver en weekend præget af idræt, motion og samvær for de op mod 5000 deltagere og Aalborgs borgere.

Arrangementet skydes i gang med et festligt åbningsarrangement på Friluftsscenen i Skovdalen. Her vil Aalborgs borgmester Henning G. Jensen og Dansk Firmaidrætsforbunds formand Peder Bisgaard byde velkommen, hvorefter Asger Fonnesbech, kendt fra "Scenen er din" på TV2, vil underholde frem til kl. 19:45, hvor Lis Sørensen indtager scenen.

Formand for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard, udtaler:

"Vi ser frem til en festlig åbning af Firmaidrætsfestivalen. Vi har valgt at gøre åbningsarrangementet gratis som en gave til deltagerne og Aalborgs borgere, som er meget velkomne til at møde op ved Friluftsscenen og få en hyggelig aften".

Da der er en naturlig begrænsning på, hvor mange mennesker, der er plads til ved Friluftsscenen i Skovdalen, vil billetter til åbningsarrangementet blive uddelt efter "Først til mølle princippet" ca. 14 dage inden arrangementets afholdelse. Nærmere information om afhentning af billetter følger i starten af august.

Efter åbningen i Skovdalen fester de virksomheder, der har tilmeldt sig festivalen, videre i et kæmpe festtelt i Mølleparken til tonerne af bl.a. "På Slaget 12". Dette festtelt tages også i brug til en storstilet aftenfest lørdag for alle deltagere.

Firmaidrætsfestivalen byder bl.a. på en række Åbne Stævner, som alle kan deltage i – der kræves ikke medlemskab af Firmaidrætten. Det drejer sig om bowling, floorball, fodbold, futsal (Indoor Soccer), golf (slagspil), curling, petanque, put and take og skak.

Det er muligt at tilmelde sig frem til d. 15. juni 2005.
 

Læs mere her

F.D.A ydmyget og underkendt i dampcigaret sag med nikotin

Godt nyt til E-Cigaret rygere. Ny dom af 14 jan 2010 gør E-cigaretter med nikotin lovlige i USA.

F.D.A ydmyget og underkendt i dampcigaret sag med nikotin .
Lægemiddelstyrelsen herhjemme kan få en lignende sag med danske dampcigaret importører.

De amerikanske dampcigaret forhandlerne i USA scorede en stor sejr i retten 14 jan, da dommer Richard J. Leon of Federal District Court i Washington i en kendelse krævede, at dampcigaretter med nikotin i USA skal reguleres på samme måde som tobaks cigaretter. Dommeren gav de amerikanske dampcigaret distributører medhold i, at dampcigaretterne ikke var blevet markedsført som medicinsk udstyr eller rygestop middel, som Food and Drug Administration havde argumenteret, men snarere som et sikrere substitut der kan give brugerne “det nikotin kick, uden tobak, som rygere tørster efter”.

Dommer Richard J. Leon afsagde et påbud til det amerikanske F.D.A om at tillade at e-cigaretter / dampcigaretter med nikotin og at stoppe beslaglægningen ved grænserne, samt at frigive millionvis af konfiskerede nikotin refiller og hundrede tusinder dampcigaretter til en samlet værdi af over 100 millioner $.

Dette betyder at over 2 millioner amerikanske damp rygere (E-smokers) nu får lov i fred og ro til at fortsætte med at ryge damp-cigaretter med nikotin.
De over 50.000 danske damprygere kan måske derfor også snart se frem til at kunne smide smøgen og beholde “røgen” og nikotinen, helt uden tjære & kulilte, og helt uden lægemiddelstyrelsens indblanding.

Mikael Rosanes fra NyCigaret.dk, en af pionererne i den voksende dampcigaret industri udtaler, at problemstillingen i Danmark er den samme som amerikanske kollegaer har været udsat for. Den danske lægemiddelstyrelse bruger de selv samme argumenter til, at forbyde dampcigaretten i Danmark, som F.D.A gjorde i USA, og som netop til fulde er blevet underkendt ved en amerikansk føderal domstol. Derfor er Rosanes nu mere optimistisk om udfaldet af sin kørende “nikotin sag” med myndighederne.
Skulle ministerets afgørelsen gå ham imod, vil Rosanes selv anlægge en lignende sag ved en dansk domstol mod staten, og dette har han gennem sin advokat Jørgen Lykkegaard Åbyhøj ladet ministeriet vide.

Det burde gøre et indtryk på Sundheds minister Jacob Axel Nielsen, at en domstol i USA i den grad fejer alle de samme påstande og argumenter af bordet som lægemiddelstyrelsen og ministeriet selv benytter i denne sag.

Når der nu sammenlagt er brugt ca. 1½ år i sags-behandlings tid i disse sager, er det jo desværre ikke fordi myndighederne har brugt disse 18 måneder på grundigt, at undersøge faktaene ved damp rygning. Myndighederne har, så vidt vi er informeret, ikke foretaget en konkret teknisk og toxologisk undersøgelse af produktet, eller konsulteret chef læge, speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin Hans Ole Hein som i Berlingske Tidende skrev en anbefalende kronik om dampcigaretter.

Ej heller er vi vidende om at myndighederne har konsulteret lunge specialisten Philip Tønnesen på Gentofte, der har ofte har udtalt sig i medierne, meget positivt om brugen af dampcigaretter, som alternativ til tobaks rygning.

Sagen er at Nej myndighederne ikke har rykket sig en tomme. De har hele tiden haft “nej hatten” på og sagt nej nej nej per automatik. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er citeret for at på TV2, at udtale sig lidt arrogant og fordomsfuldt om dampcigaretterne: Han formulerede det sådan: – “de er ikke min kop the”, fortæller Mikael Rosanes fra Nycigaret.dk der fik sin første sag med Lægemiddelstyrelsen i oktober 2008. Denne sag endte med en kendelse fra Ministeriet om, at dampcigaretter med nikotin var, at betragte som et lægemiddel, og ikke kunne sidestilles som et nydelses middel på linie med cigaretter da dampcigaretterne ikke indeholdt tobak.

Denne information tog firmaet til efterretning og en måned senere i 1 juli 09 lanceredes et nyt produkt, en damp-refill med nikotin og et kvart gram tobak. Da produktet nu indeholdt tobak og blev solgt som et røgfrit tobaksprodukt, helt i takt med loven, mente Mikael Rosanes at myndighederne ville lade ham være, når der nu både betaltes tobak skat & punktafgift af produkterne. I efteråret 2009 kom Lægemiddelstyrelsen med et forbud igen. Denne gang var argumentet: at der ikke var tilført nok tobak i refillerne til at det ændrede virkningen, eller styrelsens holdning. I november 2009 bestemte Ministeriet, at det ikke ville give firmaet opsættende virkning, så per 23 december 09 stoppede Nycigaret salget af nikotin refiller indtil sagen afgøres til foråret.

Dette betyder at NyCigarets flere tusinde damprygende kunder nu pludselig efter juleaften ikke kan købe de refiller med nikotin, som de lovligt har kunne få leveret af NyCigaret.dk gennem de sidste 18 måneder. Det er kunderne mildt sagt meget ophidsede over og Lægemiddelstyrelsen samt sundhedsministeriet oplever en sand mail storm fra utilfredse damprygende ildsjæle der kæmper deres sag ved at klage. Andre går bare på nettet og sender pengene ud af landet og risikerer, at få varerne. Men efter den seneste udvikling i USA vejrer flere danske damprygere morgen luft, eller er det morgen damp

Referencer og kilder

NewYorkTimes : E-Cigaretter med nikotin nu lovlige i USA – F.D.A underkendt.

Arrogant afvisning fra Sundheds ministeren Citat: E-cigaretten

Læs mere her

Hvem skal have 200.000 kroner

Region Sjælland uddeler Sundhedsprisen 2010

Region Sjælland uddeler nu for tredje år i træk Sundhedsprisen, der med i alt 200.000 kr. er en af Danmarks største på sundhedsområdet.

I forhold til tidligere byder Sundhedsprisen 2010 på flere nyskabelser. Således bliver prisen delt i to, og den største på 150.000 kr. gives til større aktører som virksomheder og institutioner, mens den anden på 50.000 kr. går til eksempelvis foreninger og organisationer.

I forbindelse med prisen på de 50.000 kr. ser et helt nyt samarbejde dagens lys, når Region Sjælland og TV2 Øst går sammen om uddelingen af prisen, der har fået navnet Seernes Sundhedspris . De nominerede kandidater præsenteres over fire onsdage på TV2 Øst, hvorefter alle har mulighed for at stemme på deres favorit på Region Sjællands hjemmeside. Vinderen af prisen bliver den kandidat, der får flest stemmer.

Studievært Sille Roulund bliver frontfiguren på TV2 Øst, når kandidaterne præsenteres, og hun er selv med i dommerkomiteen på i alt otte medlemmer. Komiteen udpeger selv vinderen af den store pris, men skal også finde de nominerede til Seernes Sundhedspris .

– Når man nu ikke selv har mulighed for at vinde, er det da sjovt at være med til at bestemme, hvem der skal have prisen, siger Sille Roulund, der i dommerpanelet får selskab af praktiserende læge, dr. med og næstformand i Etisk Råd, Lotte Hvas, godsejer Birgitte Dinesen, regionsrådsmedlemmerne Nicolai Nicolaisen, Jette Leth Buhl og Kirsten Devantier, vicedirektør i Region Sjællands sygehusvæsen, Aase Bjerring, og koncerndirektør Per Bennetsen.

Udover pengene får prismodtagerne også Sundhedsprisens vartegn, det specialfremstillede glasæble, som kunstneren Torben Jørgensen, Fensmark, har udformet.

Temaet i begge kategorier er i år Innovation i Sundhed , altså nye tanker, nye måder og nye veje i arbejdet med sundhed. På Region Sjællands hjemmeside www.regionsjaelland.dk kan man læse mere om betingelserne, og her findes også det skema, der skal bruges til at indstille kandidater til prisen.

Sidste frist for at indstille kandidater er tirsdag den 5. oktober, og selve prisuddelingen finder sted tirsdag den 30. november i Regionshuset i Sorø.

Præsentationsprogrammerne på TV2 Øst løber over skærmen fra onsdag den 3. november, og programmerne vil også kunne ses på internettet.

Yderligere oplysninger:
Koncerndirektør Per Bennetsen, Telefon 57 87 50 04 / 30 66 03 77

Læs mere her

Vildledende markedsføring af kosttilskud

Markedsføringen af kosttilskuddet Reduxin er vildledende. Kosttilskuddet markedsføres på den norske hjemmeside nuform.nu med en slankende virkning, hvor forbrugerne bliver lovet et betydeligt vægttab indenfor en kort periode. Den norske virksomhed, som står bag kosttilskuddet, har ikke kunne dokumentere denne slankende effekt overfor de norske myndigheder. Markedsføringen er på den baggrund blevet vurderet som vildledende og dermed ulovlig.

Det er TV2 Basta, som har gjort Fødevarestyrelsen opmærksom på markedsføringen af Reduxin til de danske forbrugere. Fødevarestyrelsen har tidligere i år stoppet markedsføringen af kosttilskuddet fra de anmeldte hjemmesider rettet mod danske forbrugere og har samtidig orienteret de norske myndigheder om markedsføringen til danske forbrugere. Forbrugerombudsmanden i Norge har kontrolleret markedsføringen og sanktioneret den vildledende markedsføring af kosttilskuddet med bøder.

Den norske virksomhed er på ny begyndt markedsføringen af Reduxin og annoncerer via danske hjemmesider. Fødevarestyrelsen har derfor taget kontakt til de forskellige virksomheder, der står bag de anmeldte hjemmesider, hvor disse reklamer forekommer og har fået stoppet denne markedsføring. Endvidere har Fødevarestyrelsen igen orienteret de norske myndigheder om den nye markedsføring.

Foruden Reduxin markedsfører den norske virksomhed også kosttilskuddet Glycotil til de danske forbrugere fra den norske hjemmeside glycotil.dk Markedsføringen af Glycotil minder meget om markedsføringen af Reduxin, hvor forbrugerne bliver lovet et betydeligt vægttab indenfor en kort periode. Fødevarestyrelsen har informeret de norske myndigheder om markedsføringen af Glycotil. Det norske Matttilsyn har ikke truffet afgørelse vedrørende markedsføringen af kosttilskuddet Glycotil.

Gode råd om kosttilskud

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at søge grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de forhandles over internettet, men ikke sælges i almindelige butikker.

Forbrugerne rådes også til at være kritiske, når produkter anprises med slankende virkning uden at forbrugeren behøver at ændre på kost- eller motionsvaner.

Hvis man vil sikre sig, at et kosttilskud er omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol, kan man på hjemmesiden altomkost.dk tjekke, om kosttilskud er registreret hos Fødevarestyrelsen.

Læs om kostilskud på Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk.

Kontakt
Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen: Mette Christiansen, tlf.: 72 27 63 30
Sofie Madsen, tlf.: 72 27 63 93.

Læs mere her

Livet skal ikke gøre ondt!

Huset Just sætter fysisk og mental velvære i fokus – og det med rette – for som Simone og Svend siger: “Livet skal ikke gøre ondt!” – og har specialiseret sig i at hjælpe dem der har brug for behandling. Spektret er bredt – omfatter alt fra zoneterapi, regressionsterapi, massage til healing og samtaleterapi. Begreber som “D-tox spa” og “Acunova” samt “Akupunktur 2000” konceptet er osse en del af Huset Just.

(Acunova er akupunkturform som adskiller sig fra traditionelle kinesiske behandlingsformer ved at være utrolig effektivt til smertelindring af såvel akutte opståede traumer, som kroniske tilstande).

Simone & Svend Just-Nørgaard har deres base i Viborg – Skive – Holstebro området – nemlig helt specifikt med klinik i Ikast. Deres resultater er en målbar succésfaktor – og deres klienter er ikke i tvivl: De gør en forskel.

Klienterne er helt almindelige mennesker med helt almindelige problemer: rygsmerter, ankelskader, migræne, psoriasis og mange, mange andre problematikker. Men listen tæller osse de celebre af slagsen – fra verdensstjernen Aura Cardinali (der turnerede sammen med cirkus Dannebrog) til vores allesammens “Kylling”, den professionelle cykelrytter Michael Rasmussen. Anbefalingerne taler samme sprog: Simone og Svend kan nogle tricks.

På Facebook fansiden for Huset Just har dansestjernen Mie Moltke osse kun rosende ord med på vejen under optagelserne til “Vild med dans” på TV2.

Følg Huset Just på Facebook – og følg Simone og Svend på Facebook – for livet gør engang imellem ondt – og det vil de to bare ikke finde sig i.

Du kan finde meget mere information om de mange behandlingsforme ved at klikke her: zoneterapi på FDZ´s hjemmeside, Hvorfor virker Acunova, hvad er healing samt massevis af andre henvisninger på Google.

Læs mere her