Mange danskere tager kosttilskud, selvom få har brug for dem

Seks ud af ti danskere bruger et kosttilskud, selvom størstedelen får tilstrækkelige mængder af langt de fleste vitaminer og mineraler fra kosten alene. For mange er brugen af kosttilskuddene unødvendig, men for nogle kan den føre til for høje indtag af vitaminer og mineraler. Det viser en ny analyse fra DTU Fødevareinstituttet.Selvom der ikke er anbefalinger til den generelle befolkning om at tage kosttilskud, spiser seks ud af ti danskere mindst et vitamin og/eller mineraltilskud.

Problemer med D-vitamin og jern
Langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten. D-vitamin og jern er dog de to gennemgående undtagelser. Vi får dækket hovedparten af D-vitaminbehovet via sollyset om sommeren, men om vinteren er kosten den væsentligste kilde til D-vitamin. Stort set alle får for lidt D-vitamin fra kosten. Desuden får kvinder i den fødedygtige alder for lidt jern.

Nye tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at 62% af de 11-17-årige og 34% af de voksne med meget høj sandsynlighed indtager for lidt D-vitamin fra kosten. Selv blandt kosttilskuds-brugere er der risiko for, at 35% af de 11-17-årige og 26% af de 18-50-årige har et utilstrækkeligt D-vitaminindtag.

For jern er indtaget fra kosten utilstrækkeligt blandt 79% af de 14-17-årige piger og 53% af de 18-50-årige kvinder. Blandt brugere af kosttilskud er der markant færre med utilstrækkeligt indtag, men der er stadig 27% af de unge piger på 14-17 år, der indtager for lidt jern.

Risiko for alt for høje indtag
Gennem kosten alene er det de færreste, der har et indtag af vitaminer og mineraler, der overskrider de øvre tolerable grænser. Dog overskrider nogle 4-10-årige grænserne for A-vitaminet retinol (30%) og zink (22%) gennem kosten alene, fordi de spiser større mængder af fødevarer, som er rige på disse næringsstoffer. Det kan fx være leverpostej.

Forbrug af kosttilskud fører ikke overraskende til en stigning i andelen af specielt 4-6-årige, der overskrider de øvre tolerable grænser for retinol (43%), jern (45%) og zink (73%). Blandt henholdsvis 7-10 årige og 11-14-årige brugere overskrides grænserne for zink (46 og 25%) og i mindre grad retinol (21 og 10%). Ligeledes er der i mindre grad overskridelser af retinol og zink blandt voksne brugere.

”I modsætning til en varieret og sæsonbestemt kost har et tilskud altid det samme høje indhold af vitaminer og mineraler. Regelmæssige brugere af kosttilskud kan derfor ende med at overskride de øvre tolerable grænser gennem længere tid,” siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Anja Biltoft-Jensen.

Længerevarende overskridelser er betænkelige. Det er især tilfældet med A-vitamin i form af retinol, hvor den øvre tolerable grænsefor den generelle befolkning er fastsat med henblik på at beskytte mod leverskader.

Kosttilskud med omtanke
”Størstedelen af danskerne har ikke brug for at tage et kosttilskud, da en sund og varieret kost samt soleksponering med omtanke er den bedste måde at få dækket behovet for langt de fleste vitaminer og mineraler. Hvis folk alligevel ønsker et kosttilskud, så vælg det med omtanke,” råder Anja Biltoft-Jensen.

”Køb så vidt muligt tilskud med mindre end 100% af referenceindtaget for A-vitamin og zink i alle tilskud samt jern i børnetilskud for at undgå et indtag, der er højere end det, vi anser for tolerabelt. Undgå også megadoser, med mindre din læge har tilrådet det, for for det kan være farligt at give børn såvel som voksne for høje doser af vitaminer og mineraler. Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at børn får produkter beregnet til børn,” understreger hun.

Læs mere her

SOD kan beskytte huden mod solskader

Det anerkendes nu i det førende tidsskrift European Journal of Dermatalogy.

En undersøgelse af enzymet SOD´s beskyttende virkning er netop blevet offentliggjort i maj–juni nummeret af det anerkendt lægetidsskrift European Journal of Dermatology.

Forsøgspersoner fik det beskyttende enzym, SOD, fra præparatet GLISODIN®.

I det dobbeltblinde placebo kontrollerede studie blev 49 personer udsat for UV–stråler på indersiden af armen, indtil de blev solbrændte, derefter fik de enten SOD fra GLISODIN®eller placebo kapsler. Efterfølgende blev de udsat for stærk UV–bestråling over en fire ugers periode og indtog enten SOD kapsler eller placebo kapsler.

Undersøgelsen viste, at personer med lys hud, og som dagligt fik SOD, kunne tåle 9% flere UV–stråler, før de blev solskoldede, sammenlignet med de personer, som fik placebo kapsler. Rødmen i huden aftog hurtigere, og produktionen af nye kapilærer i huden var 33% højere hos dem, der fik SOD, sammenlignet med placebogruppen.

" Studiet viser, at SOD fra GLISODIN®virker effektivt i forebyggelsen af solskader fra sollys og solbadning. Dette har speciel relevans for personer med lys hud, som er hovedparten af de mennesker, som konsulterer hudlægerne ", udtaler de franske forskere bag undersøgelsen fra universitetshospitalet i Besancon i Frankrig.

Undersøgelsen viser, at SOD kan beskytte mod solskader som et supplement til solcreme med UVA– og UVB–beskyttelse.

Et tilskud af SOD erstatter naturligvis ikke fornuftig soldyrkning, hvor man bruger solcreme og undgår middagssolen, men det kan give huden et ekstra forsvar.

Man bør tage SOD mindst en uge, før man begynder med solbadningen ved at tage 2 kapsler hver morgen.

###

Fakta om SOD fra det testede præparat GLISODIN®

GLISODIN® er et 100 % naturligt, patenteret produkt med SOD fra særlige meloner og et specielt hvedeekstrakt, gliadin, som beskytter SOD mod at blive nedbrudt i fordøjelessystemet.

GLISODIN® er det eneste kosttilskud på markedet, som indeholder aktivt SOD
(super oxid dismutase) som er kroppens stærkeste antioxidant. SOD blev kaldt, " livets enzym ", da det blev opdaget i 1968.

GLISODIN® kan købes i i Matas, Magasin og Helsam.

Kilde: European Journal of Dermatology
March–April 2007, Volume 17, Number 2, Pages 10–11
"Could a photobiological test be a suitable method to assess the anti–oxidant effect of a nutritional supplement (Glisodin®) ". S. Mac–Mary, J.M. Sainthillier, C. Courderot–Masuyer, P. Creidi, P. Humbert
 

Læs mere her

Eksplosiv stigning i hudkræft især blandt unge kvinder

Antallet af tilfælde af almindelig hudkræft er større og stiger mere end hidtil antaget. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som er den mest præcise af sin slags. Den afslører også, at den største stigning ses hos unge kvinder.

Ifølge de officielle tal får ca. 7.700 danskere hvert år konstateret hudkræft. Det reelle tal er langt højere. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse drejede det sig i 2007 om mindst 11.000 personer. I 1978 var tallet ca. 3.000.

– Hudkræft rammer bekymrende mange danskere, og mange bliver ramt igen og igen. De her tal beskriver kun første gangs tilfældene og ikke dem, der følger efter, siger Fatima Birch-Johansen, der er læge og forsker i afdelingen for Virus, Hormoner og Kræft i Kræftens Bekæmpelse. Hun står i spidsen for undersøgelsen, som netop er offentliggjort online i International Journal of Cancer.

Stor stigning blandt unge kvinder
Undersøgelsen viser, at antallet af nye tilfælde af hudkræft stiger markant. Overordnet set med knap fem pct. om året for kvinder og ca. 3,5 pct. for mænd.

-Det er især bekymrende, at den største stigning ses hos unge kvinder mellem 20 og 40 år. Hudkræft rammer typisk ældre mennesker, så det er alarmerende, når stadig flere unge også får sygdommen. Hvordan ser det så ud, når de bliver ældre Der tegner sig en meget foruroligende udvikling for fremtiden, lyder det fra Fatima Birch-Johansen.

Den store stigning blandt kvinder betyder, at der siden år 2000 har været flere danske kvinder end mænd, der rammes af hudkræft. Det er ikke før set i andre internationale studier.

Fatima Birch-Johansen peger på for meget sol, solskoldninger og større brug af solarier som den primære del af forklaringen på, at så mange rammes af hudkræft. Især solarium er blevet voldsomt populært blandt unge. En undersøgelse har vist, at ca. 60 pct. af de 15-19årige kvinder har været i solarium mindst én gang inden for det seneste år.

Hudkræft er alvorligt men sjældent dødelig
Med undersøgelsen er Danmark nu det land i Europa, der officielt har den højeste forekomst af nye tilfælde af almindelig hudkræft hvert år. Selv om hudkræft kun meget sjældent er en sygdom, man dør af, er det en udvikling, der ifølge Fatima Birch-Johansen er grund til at være bekymret for:

– 10-20 pct. af dem med den type, der hedder pladecellekræft, er ikke i live efter ti år. Og selv om man ikke dør af basalcellekræft, kan den have alvorlige konsekvenser. Typisk opstår hudkræft i hoved-hals regionen, og for en voksende gruppe patienter er det nødvendig med kirurgisk behandling. Det kan medføre ændringer af udseendet, som kan være yderst problematisk for den enkelte, siger hun.

Det mest præcise tal i Europa
Når de reelle tal er så meget større, end statistikkerne hidtil har vist, skyldes det, at hudkræft generelt er dårligt registeret. For at få et mere præcist tal, har forskerne ikke kun trukket på Cancerregisteret, men også brugt tal fra Patologibanken.

-På grund af vores gode danske data, og fordi undersøgelsen dækker en hel nation, er det formentlig det tal, der på europæisk plan kommer tættest på det reelle tal for udviklingen, siger Fatima Birch-Johansen.

Fakta om hudkræft
Almindelig hudkræft opdeles i to hovedtyper; basalcellekræft og pladecellekræft, der står for henholdsvis 83 og 17 pct. af tilfældene.

Basalcellekræft
Basalcellekræft er den mest almindelige form for hudkræft. Den opstår oftest i ansigtet og overkroppen, men kan opstå overalt på huden.

Basalcellekræft vokser i overhuden og spreder sig meget sjældent. Næsten alle, der for konstateret basalcellekræft, bliver helbredt, men ca. halvdelen får et nyt tilfælde af basalcellekræft inden for fem år.

Særligt solskoldninger, men også mangeårig eksponering øger risikoen for basalcellekræft.

Pladecellekræft
Pladecellekræft er den næsthyppigste form for kræft i huden. Kræften opstår på hud, som har været udsat for meget sollys såsom ansigt, nakke og håndrygge. Det er den samlede mængde sollys, som man har været udsat for, der er afgørende for udviklingen af pladecellekræft.

Pladecellekræft kan i få tilfælde sprede sig til lymfeknuderne og kan derfor i sjældne tilfælde være en meget alvorlig sygdom.

Læs mere her

Danskernes modermærkekræft giver trist fjerdeplads på verdensplan

Antallet af danskere, der rammes af af modermærkekræft, har været støt stigende i Danmark gennem de sidste 30 år. Nu er tallet så højt, at vi springer direkte fra en 7. plads og ind på en 4. plads over flest tilfælde af modermærkekræft i verden. Det viser en international opgørelse.

I en ny opgørelse over, hvor mange der rammes af modermærkekræft i de enkelte lande, ligger Australien og New Zealand som sædvanlig i top. Det er der en række gode forklaringer på ikke mindst at befolkningens lyse hud dårligt tåler mængden af sollys på de breddegrader.

I Danmark ligger vi ikke i front, når det gælder antallet af solskinstimer. Til gengæld har vi nu bevæget os fra en 7. til en 4. plads over nationer med flest tilfælde af modermærkekræft pr. 100.000 indbyggere. Det viser tal fra IARC, det uafhængige internationale agentur for kræftforskning under WHO.

Dårlige danske sol- og solarievaner
– Vi har en bekymrende høj placering , så der er bestemt grund til at tage de her tal alvorligt. Sammenlignet med andre lande i verden har vi meget få solskinstimer, så Danmark burde slet ikke være med i toppen på den her liste. Det skyldes ene og alene, at vi har nogle uhensigtsmæssige sol- og solarievaner, der belaster vores hud mere, end den kan tåle, siger Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Ikke mindst de danske kvinder trækker op i statistikken. Den danske fjerdeplads dækker således over, at kvinderne ligger på en 3. plads og mændene på en 6. plads.

Modermærkekræft kan forebygges
Ifølge Anja Philip bliver fjerdepladsen ikke mindre kedelig af, at mange tilfælde af modermærkekræft let kunne undgås:

-Selv om flere overlever modermærkekræft, er det en alvorlig og livstruende sygdom, som desværre også rammer stadig flere unge. Danskerne skal undgå solskoldninger ved at skrue ned for solen midt på dagen, når UV-indexet er tre eller mere, ved at beskytte sig med skygge, tøj, hat og solcreme, hvor tøjet ikke dækker, siger hun.

På denne årstid gælder det ikke mindst om at holde sig fra solarierne.

-Mange kan godt lide den kulør, solariet giver, men det kan have alvorlige konsekvenser for sundheden. WHO har sat UV-stråling for solarier i risikogruppe 1, fordi det markant øger risikoen for modermærkekræft at gå i solarium. Det gælder ikke mindst for børn og unge, som stadigvæk er under udvikling. Den bedste måde at skåne de mest udsatte på og sikre ens vilkår for alle er uden tvivl at indføre et forbud mod solarier for unge under 18 år, afslutter Anja Philip.

Top 6 over modermærkekræft

1. Australien
2. New Zealand
3. Schweiz
4. Danmark
5. Norge
6. Holland

Fakta om modermærkekræft

Modermærkekræft er den farligste og mest aggressive form for kræft i huden.
Jo flere solskoldninger, jo større risiko for at få modermærkekræft. Solskoldninger tidligt i livet øger risikoen for modermærkekræft betydeligt.
Ifølge WHO øger unge under 35 år deres risiko for modermærkekræft med 75 pct. ved blot ét eller flere solariebesøg om måneden.
Årligt registreres ca. 600 nye tilfælde af modermærkekræft blandt mænd og ca. 750 tilfælde blandt kvinder i Danmark. Det vil sige i alt ca. 1350 nye tilfælde.
Blandt unge kvinder (15-34 år) er modermærkekræft den hyppigste kræftform og blandt unge mænd den næst hyppigste.
Ca. 18 pct. af mændene og 9 pct. af kvinderne, der har fået konstateret modermærkekræft, dør af sygdommen inden for de første fem år. I gennemsnit dør 230 danskere af modermærkekræft om året.

Kontaktinformation:
Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 70 / 30 38 15 02
Line Rasmussen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 77 / 61 55 88 69

Læs mere her

En lille revolution for trætte, røde og anstrengte øjne: Brilleglasproducenten HOYA lancerer BlueControl!

I takt med at moderne mennesker bruger flere og flere digitale enheder både i privat og arbejdsmæssig sammenhæng, oplever flere og flere af os forskellige gener i løbet af dagen.

Smartphones, tablets, bærbare computere samt LCD- og LED-skærme udsender alle blåt lys, også kendt som HEV (high energy visible light). Blåt lys findes også i energisparepærer og sollys.
Det blå lys er et naturligt fænomen, som hjælper med til at holde os vågne, men overeksponering kan give trætte, brændende øjne, hovedpine og søvnproblemer, pga. at døgnrytmen og det biologiske ur forstyrres.

På den baggrund har Hoya skabt den nye antirefleksbehandling til brilleglas: BlueControl, som reducerer bestrålingen af blåt lys fra LCD- og LED-skærme.
Behandlingen reducerer dermed den irritation, som giver trætte og anstrengte øjne til mennesker, der benytter digitale skærme. Yderligere fordele ved BlueControl er reduktion af reflekser og forhøjet kontrast.

Undersøgelser* viser at 83% af alle brillebrugere, der bruger digitalt udstyr i hverdagen, oplyser, at de oplever gener under eller efter brug af digitale skærme. BlueControl sikrer, at øjnene holdes i form, giver et mere behageligt, afslappet syn og en naturlig farveopfattelse, selv ved længerevarende brug af digitalt udstyr.

BlueControl lægges på glasset i kombination med HOYAs uovertrufne antirefleksbehandling Hi-Vision LongLife, og giver derfor yderligere fordele for brillebrugeren:glassene får en stærk ridsebestandighed, de bliver vand- og smudsafvisende, antistatiske og meget holdbare.

Spørg efter Hoya BlueControl hos din Optiker eller læs mere på hoya.dk

50 år med innovative antirefleksbehandlinger
For et halvt århundrede siden, i 1963, lancerede HOYA sin første enkeltlagscoatning til mineralglas. Allerede dengang viste HOYA, at det var muligt at forbedre glassenes æstetiske og optiske egenskaber betydeligt. Med en for sin tid yderst avanceret teknik, banede disse glas vej for en ny æra af innovationer. Her tog HOYA sine første skridt hen imod den ledende position indenfor segmentet, som firmaet har i dag. Den nye generations behandlinger er ekstremt holdbare, ridsebestandige samt snavs-, fedt- og vandafvisende.

Med drivkraften til at tænke i nye baner kombineret med interne produktionsprocesser og konstant fokus på høj kvalitet vil Hoya være markedsleder indenfor antirefleksbehandlinger i mange årtier fremover.

Om HOYA
HOYA er en japansk multinational med-tech virksomhed og førende leverandør
af innovative højteknologiske- og sundhedspleje produkter baseret på avancerede optiske teknologier. HOYA er aktiv indenfor to hovedforretningsområder: Life Care segmentet beskæftiger sig med sundhedsrelaterede produkter, som brilleglas og driver detailbutikker med kontaktlinser, samt medicinsk relaterede produkter som intraokulære linser til operation for grå stær og medicinske endoskoper.
Information Technology segmentet arbejder med elektronikprodukter som fotomasker til halvledere og LCD-paneler, glasdiske til harddiske, og billedrelaterede produkter som optiske linser, linsemoduler og mikroobjektiver til digitale kameraer. HOYA Gruppen består af mere end 100 datterselskaber og tilknyttede selskaber, og beskæftiger mere end 32.300 mennesker på verdensplan.

* Millward Brown: Consumer attitude towards anti-reflection coatings . Undersøgelse af 1 204 brillebrugere i 6 forskellige europæiske lande. November 2012.

For mere information og billeder
HOYA Lens Danmark, Mikaela Zetterholm, mz@hoya.dk, Tel. + 45 31 78 10 38

Læs mere her

Mangler du D-vitaminer

På grund af det sparsomme sollys i Danmark især om vinteren – får mange af os alt for få D-vitaminer. Det er meget uheldigt, for D-vitaminer er vigtigere end hidtil antaget.

Venteværelserne hos de praktiserende læger bliver snart fyldt med patienter, der klager over træthed og smerter i musklerne som følge af D-vitaminmangel. D-vitamin bevirker bl.a., at kroppen kan optage kalk og fosfat fra tarmen, og at der ikke udskilles så meget kalk til urinen i nyrerne. D-vitaminer er desuden medvirkende til at forebygge hjerte-kar sygdomme, knogleskørhed, kronisk leddegigt, kræft i bryst, tyktarm og prostata etc.

Undgå blodpropper
Om vinteren er du særlig udsat for at komme i mangel med D-vitaminer , udtaler ernæringsrådgiver Inge Kauffeldt. D-vitaminer fås naturligst og bedst gennem solens lys, men når dagene om vinteren er korte og mørke og nætterne lange, bør du i stedet sørge for at få D-vitaminerne via dine fødevarer. Mange tilfælde af hjerteblodpropper kunne forebygges, hvis alle i højrisikogruppen spiste fed fisk som sild, laks, makrel, hellefisk og ål nogle gange om ugen. Højrisikogruppen er mennesker med sukkersyge, højt blodtryk, højt kolesteroltal, overvægtige, rygere samt mennesker, der har oplevet blodpropper i den nærmeste familie.

Spis fisk
De fede fisk indeholder nogle særlige flerumættede fedtsyrer, N-3 fedtsyrer, som har en forebyggende virkning på hjerte-kar sygdomme og samtidig nedsætter risikoen for blodpropper. De gør blodet mere tyndtflydende, sænker blodtrykket og mindsker mængden af det stof, der får blodet til at klumpe. Fisk indeholder udover D-vitaminer og sunde fedtsyrer tillige A-vitamin, jod, fosfor, kalcium, fluor, jern og selen, fortsætter Inge Kauffeldt.D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og det har i Sverige igennem mange år været lovpligtigt at tilsætte det til smør, margarine og andre fedtstoffer, som bruges i madlavningen eller på frokostbordet.

DDV Plante 70
Men det er ikke ligegyldigt, på hvilken måde vi får de nødvendige fedtstoffer. Det er uhyre vigtigt, at vi bestræber os på at begrænse de mættede fedtsyrer, som er én af hovedårsagerne til mange af vores nationale sygdomme. De Danske Vægtkonsulenter har i det smørbare DDV plante 70 udover A-vitaminer også tilsat D-vitaminer, samtidig med at vi har sørget for, at de umættede fedtsyrer udgør hovedparten af fedtfordelingen, slutter Inge Kauffeldt.

Læs mere her

Få justeringer af råd om D-vitamin

Den nyeste viden om D-vitaminstatus og D-vitamins mulige sygdomsforebyggende effekt er gennemgået af en række eksperter. Eksperterne bekræfter, at D-vitamin nedsætter risikoen for fald og frakturer hos ældre. Der mangler fortsat dokumentation for, at vitaminet forebygger andre sygdomme og der er derfor kun grundlag for få justeringer af råd om D-vitamin.

Spis fisk og få moderat sommersol
Befolkningen tilrådes en livsstil der kan medvirke til at forebygge D-vitaminmangel. Det anbefales at spise 200-300 g fisk om ugen samt få moderat med sol om sommeren (soleksponering 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret) En sådan livsstil vil forebygge symptomgivende D-vitaminmangel. Solbestrålingen bør aldrig være af så lang varighed, at den fører til rødme af huden, da det øger risikoen for hudkræft.

Nye anbefalinger om tilskud
Som noget nyt anbefaler myndighederne børn op til 2 år og ældre over 70 år daglige tilskud af D-vitamin. Tidligere lød anbefalingen på at børn op til 1 år og ældre over 65 år skulle have tilskud. De øvrige anbefalinger til særlige risikogrupper om tilskud er ikke ændret.

Berigelse af fødevarer
Rapporten peger på, at berigelse af en eller flere fødevaregrupper vil have en positiv effekt for de grupper, der ikke følger de officielle råd om kost og sollys og i særdeleshed de særlige risikogrupper, der ikke følger rådet om at supplere med et dagligt D-vitamintilskud. Rapporten fremhæver også, at der ikke vil være nogle skadelige effekter af en D-vitaminberigelse på det niveau, rapporten anbefaler.

Anbefalinger om tilskud
10 µg (400 IE) D-vitamin anbefales til:
– Børn 0 2 år (D-dråber) (NYT baggrunden er, at der forekommer tilfælde af rachitis i andet leveår)
– Gravide
– Børn og voksne med mørk hud
– Børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning (altid lange bukser el. lign. og lange ærmer)
– Personer som sjældent/aldrig kommer udendørs eller som undgår sollys

20 µg (800 IE) D-vitamin kombineret med 800-1000 mg calcium anbefales til:
– Personer over 70 år (NYT)
– Plejehjemsbeboere
– Personer i øget risiko for osteoporose

Læs mere her