Huden har brug for hjælp om vinteren

Vinteren er højsæson for kløe og udslæt blandt danske børn. Den lave luftfugtighed og kunstige varme fra radiatorer på skoler og i børneværelset udtørrer huden. Det kan resultere i eller forværre børneeksem, som rammer ca. hvert 5. danske barn. Hvad kan man gøre for at undgå det scenarium

Svar på dette og meget andet kan man finde på den ny hjemmeside, Huddoktor.dk, der netop er blevet lanceret af en gruppe hudspecialister. Med blot et klik på musen kan danskerne få specialiseret råd og vejledning i, hvordan man undgår håndeksem, om et farveskift på et modermærke er grund til bekymring, eller om et slemt udslæt er et symptom på psoriasis.

»Hver 8. patient besøger den praktiserende læge på grund af et hudproblem, såsom atopisk eksem, psoriasis, allergisk eller irritativt eksem eller svamp. Der er relativt få dermatologiske speciallæger og en lang ventetid på op til flere måneder, så behovet for alternativ rådgivning vokser,« fortæller Michael Heidenheim, overlæge, Dermatologisk ambulatorium på Roskilde Sygehus.

Derfor har Michael Heidenheim sammen med andre speciallæger medvirket til at samle dokumenteret og relevant viden om hudpleje og behandling af hudsygdomme på Huddoktor.dk. Han påpeger, at denne rådgivning ikke kan erstatte en egentlig lægekonsultation, men kan tjene som et supplement og en kilde til midlertidige svar på akutte spørgsmål.

Meget tyder på, at behovet for hjemmesidens information og rådgivning vil vokse fremover. For mens antallet af dermatologiske speciallæger er faldende, oplever stadig flere danskere problemer med deres hud. Således steg antallet af danskere, der får udslæt, eksem eller kløe indenfor en 14–dages periode fra 5,8 procent i år 2000 til 10 procent i 2005. Hudsygdomme, som f.eks. eksem er en folkesygdom, som omkring 20 procent af landets børn lider af.

Hjemmesiden kan også bidrage til at give bedre livskvalitet til mennesker med hudsygdomme. Helle Correll, der været sygeplejerske på Gentofte Hospitals dermatologiske afdeling i 20 år, forklarer:

"At have en synlig hudsygdom er for mange patienter en svær psykisk belastning, som begrænser ens adfærd og omgang med andre. Samtidig kan behandlingen være tidskrævende og svær for patienten at acceptere på grund af æstetiske gener som lugt og fedtpletter på tøjet. I en travl hverdag kan kommunikationen mellem patienten og lægen eller sygeplejersken være utilstrækkelig i forhold til det behov patienten har for viden om sygdom og behandling".

Helle Correll har hørt patienterne efterspørge en overskuelig hjemmeside, som oplyser, inspirerer og motiverer patienterne til at gøre livet med en hudsygdom lettere.

Hjemmesiden er en guide i de ni overordnede hudlidelser; akne, atopisk eksem, hudkræft, håndeksem, hårbundssygdomme, insektbid, modermærkekræft, psoriasis og svampeinfektioner. Den giver svar om på sygdommenes symptomer, behandling og den korrekt anvendelse af eventuel medicin.

Prescriba, som ejer og har udviklet Huddoktor.dk, har indgået en sponsoraftale med Astellas Pharma a/s.

Specialister for udtalelser og kommentarer:

Dermatolog og speciallæge, Roskilde Sygehus, Michael Heidenheim: 51 89 94 31

Sygeplejerske, Gentofte Sygehus, Helle Correll: 29 37 17 31

Iværksætter bag hjemmesiden og direktør Prescriba A/S: Anna Lise Frier 20 11 06 33

Patienter til interview:

Kontakt pressekoordinator Jeppe Matzen: +45 50 98 07 63 for kontakt til danske patienter med Psoriasis, atopisk eksem, hudkræft eller modermærkekræft, fx:

Charlotte, mor til to børn på henholdsvis 3 og 7 år med atopisk dermatitis (børneeksem).
Michael, 42–årig mand med hudkræft (fra solariebrug).
Marianne, 47–årig med modermærkekræft.
Hede, 73 år, livlig/aktiv kvinde med forstadier til hudkræft.
Anja, 32–årig kvinde med psoriasis.

 

Læs mere her

Unik dansk opfindelse – Sundt alternativ til solariet er nu en realitet

Dansk virksomhed har taget kampen op mod hudkræft og appellerer til nye holdninger i solariebranchen

Spraysol er NUTIDENS måde at blive brun på, og er den store nye trend i Norden

Dansk opfindelse og verdens hurtigste selvbrunerkabine
TANbetter ApS producerer en dansk patentanmeldt selvbrunerkabine, som samtidig er verdens hurtigste med en behandlingstid på blot 2 sekunder.

Nu skal det være slut med at se igennem fingre med eksperternes advarsler om overdreven soldyrkelse. TANbetters indehaver Mads Jaegerum undrer sig over, hvorfor man i det offentlige system ikke mere bevidst ser selvbruner som en ressource til at forebygge den eksplosive vækst i hudkræft, herunder langt mere målrettet sætter ind over for de unges solvaner.
Det er dokumenteret at selvbruner er et sundt alternativ til solariet. Miljøstyrelsen siger i en ny aktuel rapport: "Der er ikke videnskabeligt belæg for at advare mod selvbrunerkabiner." I kommentarer til de nye undersøgelser af det stigende antal hudkræfttilfælde anbefaler læger, at bruge selvbruner, hvis man vil være brun.

Læge: Forbyd unges brug af solarium
At lade unge mennesker bruge solarium svarer til at give dem en pakke cigaretter og sige "ryg løs, du får først lungekræft om 30 år." Det siger overlæge, professor dr. med Kaare Weismann fra Hørsholm Sygehus til morgenavisen dato.
"De unge ved, at det er farligt, alligevel bliver de ved med at gå i solarium. Derfor bliver man nødt til at lave lovregler, der forbyder unge under 18 at gå i solarium," siger Kaare Weismann til dato. Kræftens Bekæmpelse bakker op om forslaget.

Der findes i dag ingen alternativ til rygning, men det gør der til solariet nemlig selvbrunerkabiner. Mads Jaegerum mener samtidig, at det er forståeligt, at de unge vil være brune. Det skaber et øget selvværd og giver velvære, men de unge og alle andre aldersgrupper har ikke tidligere haft et alternativ de kan gøre brug af.

Opråb til Sundhedsministeren: "Der er brug for handling"
Indehaveren af TANbetter Mads Jaegerum anbefaler på det kraftigste at Sundhedsministeren sætter skub i bekæmpelsen af hudkræft, der kan skyldes overdreven brug af sol og solarier. Mads foreslår at indføre, at det skal være et krav i landets solcentre at minimum et solarium byttes ud med en selvbetjent–selvbrunerkabine. Folk kan så selv bestemme, hvordan de ønsker at blive brune og på denne måde vil mange vælge selvbruner frem for sol. "Vi vil være brune – sådan er det bare," siger han, "men ikke for en hver pris."

Mads mener der er brug for en oplysningskampagne, der sætter fokus på alternativet til solariet, og at politikerne må inddrages i kampagnen. Der skal være fornuftige valgmuligheder når folk vil være brune og markedspriserne skal være tillokkende, også for de unge brugere.

Selvbruner er vejen frem
I nabolandende Norge og Sverige samt i U.S.A. har brugen af selvbruner allerede overhalet solarieindustrien inden om. Det er ikke velset at være brun ved at gå i det almindelige solarium. Denne trend er også ved at slå igennem herhjemme.

TANbetter ApS støtter aktivt Kræftens Bekæmpelse og donerer årligt en del af overskuddet til forebyggelse af hudkræft.

Selvbruner anbefales af Kræftens Bekæmpelse som et sundt alternativ til solariets skadelige stråler. Man skal dog huske på at selvbruner ikke giver en decideret solbeskyttelse og at man stadig skal anvende solcreme, når man opholder sig i solen.

Avanceret selvbruner man ikke bliver gullig af
Selvbruner, er ikke som selvbruner var for år tilbage og mange har derfor et fordrejet syn på dette alternativ.
TANbetter ApS, der har egen produktion af selvbrunervæske kan med sikkerhed garantere for at myten "Man bliver gullig af selvbruner" er en saga blot. Interesserede læsere kan studere de mest udbredte selvbruner–myter på www.TANbetter.com

Nyt kædekoncept har holdt sit indtog
På blot to måneder har TANbetter ApS åbnet 10 selvbruner konceptcentre med selvbetjening, dog med mulighed for personlig vejledning efter aftale. Folk der enten ikke kan tåle sol eller har valgt solen fra har nu et sundt alternativ. Flere er på vej – herunder også flere solcentre, der skifter et ældre solarium ud med en ny TANbetter selvbrunerkabine. Der skal flyttes holdninger i solariebranchen.

Forhandling Danmark
Lykke Wellness ApS, står for salg og markedsføring af TANbetter Spraysol i Danmark. Lykke Wellness indehaver Tina Lykke, er uddannet fysioterapeut, zoneterapeut og øre akupunktør, og har dermed en bred sundhedsfaglig baggrund med god indsigt i wellness & kosmetikbranchen.

Aktuelle presselinks på advarslerne:

EU Kommissionen advarer mod solarier:
http://www.cancer.dk/cancer/nyheder/artikler/kommissionmodsolarier1.asp#

http://www.cancer.dk/alt+om+kraeft/kraeftsygdomme/huden/nyheder+om+hudkraeft1.asp
 

Læs mere her

Eksplosiv stigning i hudkræft især blandt unge kvinder

Antallet af tilfælde af almindelig hudkræft er større og stiger mere end hidtil antaget. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som er den mest præcise af sin slags. Den afslører også, at den største stigning ses hos unge kvinder.

Ifølge de officielle tal får ca. 7.700 danskere hvert år konstateret hudkræft. Det reelle tal er langt højere. Ifølge en netop offentliggjort undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse drejede det sig i 2007 om mindst 11.000 personer. I 1978 var tallet ca. 3.000.

– Hudkræft rammer bekymrende mange danskere, og mange bliver ramt igen og igen. De her tal beskriver kun første gangs tilfældene og ikke dem, der følger efter, siger Fatima Birch-Johansen, der er læge og forsker i afdelingen for Virus, Hormoner og Kræft i Kræftens Bekæmpelse. Hun står i spidsen for undersøgelsen, som netop er offentliggjort online i International Journal of Cancer.

Stor stigning blandt unge kvinder
Undersøgelsen viser, at antallet af nye tilfælde af hudkræft stiger markant. Overordnet set med knap fem pct. om året for kvinder og ca. 3,5 pct. for mænd.

-Det er især bekymrende, at den største stigning ses hos unge kvinder mellem 20 og 40 år. Hudkræft rammer typisk ældre mennesker, så det er alarmerende, når stadig flere unge også får sygdommen. Hvordan ser det så ud, når de bliver ældre Der tegner sig en meget foruroligende udvikling for fremtiden, lyder det fra Fatima Birch-Johansen.

Den store stigning blandt kvinder betyder, at der siden år 2000 har været flere danske kvinder end mænd, der rammes af hudkræft. Det er ikke før set i andre internationale studier.

Fatima Birch-Johansen peger på for meget sol, solskoldninger og større brug af solarier som den primære del af forklaringen på, at så mange rammes af hudkræft. Især solarium er blevet voldsomt populært blandt unge. En undersøgelse har vist, at ca. 60 pct. af de 15-19årige kvinder har været i solarium mindst én gang inden for det seneste år.

Hudkræft er alvorligt men sjældent dødelig
Med undersøgelsen er Danmark nu det land i Europa, der officielt har den højeste forekomst af nye tilfælde af almindelig hudkræft hvert år. Selv om hudkræft kun meget sjældent er en sygdom, man dør af, er det en udvikling, der ifølge Fatima Birch-Johansen er grund til at være bekymret for:

– 10-20 pct. af dem med den type, der hedder pladecellekræft, er ikke i live efter ti år. Og selv om man ikke dør af basalcellekræft, kan den have alvorlige konsekvenser. Typisk opstår hudkræft i hoved-hals regionen, og for en voksende gruppe patienter er det nødvendig med kirurgisk behandling. Det kan medføre ændringer af udseendet, som kan være yderst problematisk for den enkelte, siger hun.

Det mest præcise tal i Europa
Når de reelle tal er så meget større, end statistikkerne hidtil har vist, skyldes det, at hudkræft generelt er dårligt registeret. For at få et mere præcist tal, har forskerne ikke kun trukket på Cancerregisteret, men også brugt tal fra Patologibanken.

-På grund af vores gode danske data, og fordi undersøgelsen dækker en hel nation, er det formentlig det tal, der på europæisk plan kommer tættest på det reelle tal for udviklingen, siger Fatima Birch-Johansen.

Fakta om hudkræft
Almindelig hudkræft opdeles i to hovedtyper; basalcellekræft og pladecellekræft, der står for henholdsvis 83 og 17 pct. af tilfældene.

Basalcellekræft
Basalcellekræft er den mest almindelige form for hudkræft. Den opstår oftest i ansigtet og overkroppen, men kan opstå overalt på huden.

Basalcellekræft vokser i overhuden og spreder sig meget sjældent. Næsten alle, der for konstateret basalcellekræft, bliver helbredt, men ca. halvdelen får et nyt tilfælde af basalcellekræft inden for fem år.

Særligt solskoldninger, men også mangeårig eksponering øger risikoen for basalcellekræft.

Pladecellekræft
Pladecellekræft er den næsthyppigste form for kræft i huden. Kræften opstår på hud, som har været udsat for meget sollys såsom ansigt, nakke og håndrygge. Det er den samlede mængde sollys, som man har været udsat for, der er afgørende for udviklingen af pladecellekræft.

Pladecellekræft kan i få tilfælde sprede sig til lymfeknuderne og kan derfor i sjældne tilfælde være en meget alvorlig sygdom.

Læs mere her

Forældre skal tage større ansvar for teenageres solbadning

Alt for ofte må lægerne på Plastikkirurgisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, fortælle unge, at de er ramt af den farlige modermærkekræft.

Nu opfordrer overlæge Pia Sjøgren forældrene til at tage et større ansvar for børn og unges solbadning, efter at Plastikkirurgisk Afdeling i det seneste år har haft 15 patienter under 25 år, der er ramt af den alvorlige kræftform. Den yngste var blot 12 år.

– Vi ser en kraftig stigning i antallet af yngre mennesker, der får modermærkekræft. Det skyldes i 9 ud af 10 tilfælde for meget sol. I dag er det ikke usædvanligt, at børn ned til 12 år går i solarium, og at konfirmander lige tager en gang sol før den store dag, men det er overordentlig farligt, siger Pia Sjøgren.

På trods af at kampagner i årevis har advaret mod for megen soldyrkelse, er modermærkekræft en af de kræftformer, der er i stærkest vækst. Siden 2003 er antallet af tilfælde vokset med 30 procent, og sidste år blev 1650 danskere ramt. Fortsætter udviklingen, vil antallet af kræftramte være fordoblet om 10 år.

Ud over de velkendte råd om siesta, solhat, solcreme og om at slukke solariet opfordrer Pia Sjøgren forældre til at give små børn solbeskyttelses-dragter på, når børnene bader sydpå og til at holde øje med teenagebørnenes daglange ophold ved swimmingpoolen.

– Forældre ved godt, at modermærkekræft er meget farlig, men de tror ikke, at det rammer dem. Børnene kender ikke faren, og det er helt klar forældrenes ansvar, at børnene er ordentligt beskyttede for eksempel med t-shirt og høj solfaktor, siger Pia Sjøgren.

Overlægen undrer sig over, at Danmark er det eneste nordiske land, der ikke har forbudt solarier for børn og unge. Hun henviser til Island, der forbød solarier efter en eksplosiv vækst i antallet af modermærkekræft-tilfælde blandt unge piger. Her fik et forbud kurven til at falde igen.

Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge kvinder mellem 15 og 34 år, men selv om Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste hyppighed af modermærkekræft, er dødeligheden blandt de laveste.

– Det skyldes, at folk er blevet bedre til at komme tidligt til læge, når et modermærke ændrer sig, og at hudlægerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan de skal behandle modermærkerne helt fra starten, siger Pia Sjøgren.

Yderligere oplysninger:
Overlæge Pia Sjøgren, Plastikkirurgisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus mobil 40 41 21 05

Læs mere her

Danskernes modermærkekræft giver trist fjerdeplads på verdensplan

Antallet af danskere, der rammes af af modermærkekræft, har været støt stigende i Danmark gennem de sidste 30 år. Nu er tallet så højt, at vi springer direkte fra en 7. plads og ind på en 4. plads over flest tilfælde af modermærkekræft i verden. Det viser en international opgørelse.

I en ny opgørelse over, hvor mange der rammes af modermærkekræft i de enkelte lande, ligger Australien og New Zealand som sædvanlig i top. Det er der en række gode forklaringer på ikke mindst at befolkningens lyse hud dårligt tåler mængden af sollys på de breddegrader.

I Danmark ligger vi ikke i front, når det gælder antallet af solskinstimer. Til gengæld har vi nu bevæget os fra en 7. til en 4. plads over nationer med flest tilfælde af modermærkekræft pr. 100.000 indbyggere. Det viser tal fra IARC, det uafhængige internationale agentur for kræftforskning under WHO.

Dårlige danske sol- og solarievaner
– Vi har en bekymrende høj placering , så der er bestemt grund til at tage de her tal alvorligt. Sammenlignet med andre lande i verden har vi meget få solskinstimer, så Danmark burde slet ikke være med i toppen på den her liste. Det skyldes ene og alene, at vi har nogle uhensigtsmæssige sol- og solarievaner, der belaster vores hud mere, end den kan tåle, siger Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Ikke mindst de danske kvinder trækker op i statistikken. Den danske fjerdeplads dækker således over, at kvinderne ligger på en 3. plads og mændene på en 6. plads.

Modermærkekræft kan forebygges
Ifølge Anja Philip bliver fjerdepladsen ikke mindre kedelig af, at mange tilfælde af modermærkekræft let kunne undgås:

-Selv om flere overlever modermærkekræft, er det en alvorlig og livstruende sygdom, som desværre også rammer stadig flere unge. Danskerne skal undgå solskoldninger ved at skrue ned for solen midt på dagen, når UV-indexet er tre eller mere, ved at beskytte sig med skygge, tøj, hat og solcreme, hvor tøjet ikke dækker, siger hun.

På denne årstid gælder det ikke mindst om at holde sig fra solarierne.

-Mange kan godt lide den kulør, solariet giver, men det kan have alvorlige konsekvenser for sundheden. WHO har sat UV-stråling for solarier i risikogruppe 1, fordi det markant øger risikoen for modermærkekræft at gå i solarium. Det gælder ikke mindst for børn og unge, som stadigvæk er under udvikling. Den bedste måde at skåne de mest udsatte på og sikre ens vilkår for alle er uden tvivl at indføre et forbud mod solarier for unge under 18 år, afslutter Anja Philip.

Top 6 over modermærkekræft

1. Australien
2. New Zealand
3. Schweiz
4. Danmark
5. Norge
6. Holland

Fakta om modermærkekræft

Modermærkekræft er den farligste og mest aggressive form for kræft i huden.
Jo flere solskoldninger, jo større risiko for at få modermærkekræft. Solskoldninger tidligt i livet øger risikoen for modermærkekræft betydeligt.
Ifølge WHO øger unge under 35 år deres risiko for modermærkekræft med 75 pct. ved blot ét eller flere solariebesøg om måneden.
Årligt registreres ca. 600 nye tilfælde af modermærkekræft blandt mænd og ca. 750 tilfælde blandt kvinder i Danmark. Det vil sige i alt ca. 1350 nye tilfælde.
Blandt unge kvinder (15-34 år) er modermærkekræft den hyppigste kræftform og blandt unge mænd den næst hyppigste.
Ca. 18 pct. af mændene og 9 pct. af kvinderne, der har fået konstateret modermærkekræft, dør af sygdommen inden for de første fem år. I gennemsnit dør 230 danskere af modermærkekræft om året.

Kontaktinformation:
Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 70 / 30 38 15 02
Line Rasmussen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 77 / 61 55 88 69

Læs mere her

Hver femte bliver forbrændt på solferien

Flere end en million danskere tager hvert år på ferie til solrige destinationer i løbet af vintermånederne. Inden ferien er slut, er hver femte blevet solskoldet. Det viser en ny undersøgelse, som også afslører, at det ser værst ud blandt de 15-19-årige, hvor hele 40 procent bliver forbrændt.

Lige nu er det højsæson for ferier i udlandet, og dermed også højsæson for forbrændinger. 22 procent af dem, der tager på ferie til solrige destinationer, ender med at blive forbrændt i solen. Det viser en ny repræsentativ spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne foretaget blandt 4.156 danskere i alderen 15-64 år.

Tallet er lidt lavere end i 2009, hvor 25 procent angav, at de blev forbrændt. Men det er fortsat alt for mange, mener Anja Philip, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

– Det er stærkt bekymrende, at hver femte dansker bliver solskoldet på solferien. Vi ved nemlig, at hver eneste solskoldning øger risikoen for at få både modermærkekræft og almindelig hudkræft. Jo flere solskoldninger, jo større risiko for at få kræft i huden. Det er helt forståeligt, at danskerne længes efter solen og varmen, men man skal passe på, når man kommer i den stærke sol. Vores hud er simpelthen ikke skabt til så stærk en UV-stråling, så alt for mange ender med at blive røde i ønsket om at blive brune, siger hun.

Uvaner afspejles i kræftstatistikken
De mange solskoldninger og danskernes omgang med solen, har i mange år kunnet aflæses i kræftstatistikkerne. Ca. 1.300 danskere får hvert år konstateret modermærkekræft, og Danmark ligger dermed på en 4.plads over lande i verden, der har flest tilfælde af modermærkekræft. Hertil kommer mere end 7.700 tilfælde af almindelig hudkræft.

Børn og unge er ekstra udsatte
Solskoldninger tidligt i livet øger risikoen for modermærkekræft betydeligt. Derfor er det et særskilt problem, at det navnlig er de yngre aldersgrupper, der oplever solskoldninger, når de er på ferie i udlandet. Hele 40 procent af de 15-19-årige, blev solskoldede på ferien. For de yngste børn er tallet otte procent.

– Det er foruroligende, at så mange børn og unge fortsat bliver solskoldet på ferien. Det giver dem varige skader i huden som på et senere tidspunkt kan udvikle sig til kræft i huden. Det er så få ting, der skal til for at gøre ferien både god og solsikker, siger Anja Philip.

Hun opfordrer alle de danskere, der i de kommende uger drager på vinterferie sydpå, til at holde pause fra solen midt på dagen gøre som de lokale og holde siesta, og at beskytte huden – først og fremmest med skygge og tøj og så bruge solcreme, hvor skygge og tøj ikke dækker.

Hele undersøgelsen kan downloades her

Fakta om modermærkekræft
Modermærkekræft er den farligste og mest aggressive form for kræft i huden.
Jo flere solskoldninger, jo større risiko for at få modermærkekræft. Solskoldninger tidligt i livet øger risikoen for modermærkekræft betydeligt.
Ifølge WHO øger unge under 35 år deres risiko for modermærkekræft med 75 pct. ved blot ét eller flere solariebesøg om måneden.
Årligt registreres ca. 1300 nye tilfælde af modermærkekræft.
Blandt unge kvinder (15-34 år) er modermærkekræft den hyppigste kræftform og blandt unge mænd den næst hyppigste.
Ca. 18 pct. af mændene og 9 pct. af kvinderne, der har fået konstateret modermærkekræft, dør af sygdommen inden for de første fem år. I gennemsnit dør 230 danskere af modermærkekræft om året.

Læs mere her

Hver dag får en ung dansker kræft i huden

Nye tal fra cancerregistret viser, at forekomsten af kræft i huden blandt unge under 35 år er fordoblet over de seneste ti år. Hver eneste dag året rundt bliver en ung dansker nu ramt af kræft i huden. UV-stråler fra sol og solarium er den væsentligst årsag.
OBS: Klausuleret til torsdag d. 19. maj kl. 21.30!

Kræft er en sygdom, som oftest rammer ældre mennesker. Derfor er det meget alarmerende, når man ser en kraftigt øget hyppighed hos unge under 35 år. De nye beregninger fra cancerregistret, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget, viser, at der i gennemsnit rammes 376 unge under 35 år af kræft i huden om året. Det er en fordobling blandt de unge i løbet af bare ti år.

– Det er alarmerende, at flere og flere unge får kræft i huden. Vi ved, at UV-stråling fra sol og solarier er den væsentligste årsag til, at flere og flere får kræft i huden – altså modermærkekræft og almindelig hudkræft. Alt i alt er kræft i huden den kræftform, som har den største stigning, og hvert år kommer der 9.000 nye tilfælde. Så der er virkelig behov for at oplyse om gode solvaner, siger Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelses og TrygFondens solkampagne.

Ny Undersøgelse: Tre ud af 4 unge bliver solskoldet
Billedet af de unge som en særligt udsat gruppe, når det gælder kræft i huden, bliver bekræftet af en stor solvaneundersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden har gennemført. Undersøgelsen viser, at 3 ud af 4 unge mellem 15 og 19 år blev solskoldet sidste sommer.

– Den nye undersøgelse viser, at de unge har en meget uhensigtsmæssig adfærd i solen De hyppige solskoldninger hos de helt unge er en del af forklaringen på stigningen i forekomsten. Vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem solskoldninger og kræft i huden, siger Anja Philip.

De unge bliver også solskoldet flest gange
Resultaterne fra solvaneundersøgelsen viser, at de unge er mest uforsigtige, når det gælder solbeskyttelse og ophold i solen midt på dagen. I sommeren 2010 oplevede 73 procent af de unge mellem 15 og 19 år, at de blev solskoldet mindst én gang. Det er også især de unge mellem 15 og 29 år, der oplever at blive solskoldet mere end tre gange i løbet af en sommer. Undersøgelsen viser klart, at personer, som overlagt vælger at solbade, oplever flere solskoldninger.

Dog falder antallet af unge soldyrkere
Undersøgelsen af danskernes solvaner bygger på besvarelser fra 4.156 danskere mellem 15 og 64 år. Den er gennemført for fjerde år i træk. Der er ikke sket noget fald i antallet af solskoldninger i den periode. Men på andre områder kan man se, at oplysningskampagnen om den farlige UV-stråling er begyndt at flytte holdninger hos de unge. Andelen af unge 15-19-årige, som angiver, at de udnyttede alle muligheder for at solbade, er faldet fra 34 procent i 2008 til 20 procent i 2010.

– Det er virkelig positivt, at der sker et fald i antallet af soldyrkere blandt de unge. Vores kampagne Skru ned for solen mellem 12 og 15 opfordrer netop til at nyde solen med måde og undgå at ligge og stege i den stærke middagssol. Kan vi så også få overbevist de unge om, at en solhat er smart og at det er cool at tage en siesta fra solen midt på dagen, er vi kommet langt i retning af at forebygge kræft i huden, siger Anja Philip.

Udviklingen i kræft i huden for perioden 1996 – 2009 er vedhæftet som graf – og billede af Anja Philip til fri redaktionel afbenyttelse i forbindelse med omtale af solkampagnen eller Kræftens Bekæmpelse. Foto: Tomas Bertelsen

Hele undersøgelsen kan downloades her

Solkampagnen
TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse står bag Solkampagnen Skru ned for solen mellem 12 & 15 . Formålet er at hjælpe danskerne til at passe bedre på i solen og gå mindre i solarium for at reducere risikoen for at få kræft i huden. Læs mere om Solkampagnen på www.skrunedforsolen.dk

Læs mere her

Færre unge går i solarium

Andelen af unge i alderen 15 til 25 år, der går i solarium, er faldet fra 40 til 32 procent. Sådan lyder den glædelige nyhed i en ny rapport om børn og unges solarievaner. Den dårlige nyhed er, at det fortsat er alt for mange unge, der bruger solarium, og for de 10-15-årige er forbruget uændret.

Markant færre unge gik i solarium i 2009, end de gjorde året før. Det viser tallene i en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne. Mens det i 2008 var 40 procent af de 15-25-årige, der havde brugt solarium inden for det seneste år, var det tilsvarende tal i 2009, 32 procent.

– Vi glæder os over, at vores sluk solariet-kampagne ser ud til at have virket. Flere unge vælger solariet fra, og flere er blevet bevidste om, at solarierne øger deres risiko for at få modermærkekræft , siger Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Halvdelen af de unger piger bruger solarium
Men selv om det går den rigtige vej, er der fortsat mange unge, som bruger solarium. Det gælder ikke mindst i pigegruppen, der, på trods af at den står for det største fald, har dobbelt så mange solariebrugere som drengegruppen. Blandt de 16-18-årige piger er det således 49 procent, som har brugt solarium inden for det seneste år.

– At omkring halvdelen af alle piger i aldersgruppen 16-18 år har været i solarium inden for det seneste år, og en fjerdedel mindst en gang om måneden, vidner om, at vi langt fra er i mål. Selv om mange har rykket sig, og flere formentlig vil gøre det fremover, skal der mere til end kampagner til, hvis vi vil bremse den voldsomme stigning i hudkræft. Et solarieforbud for børn og unge under 18 år kan sikre, at vi beskytter alle børn og unge mod en unødig kræftrisiko, siger Anja Philip.

Børn på otte år går i solarium
Et forbud vil også gøre det muligt at forhindre, at børn ned til otte år bruger solarium. I 2009 var det knap tre procent af de 8-12-årige, der havde været i solarium, og netop for denne aldersgruppe kan der kun spores minimale forbedringer i antallet af solariebrugere sammenlignet med året før:

– Tre procent lyder måske ikke af meget, men det er rigtig meget, når man tænker på, at det er mindre børn. Vi ved, at børn og unge er særligt sårbare over for den ultraviolette stråling der er i solarierne og solen, fordi de er under udvikling. Så de burde slet ikke have mulighed for at udsætte sig selv for den risiko, siger Anja Philip.

Tallene stammer fra tre repræsentative spørgeskemaundersøgelser. En blandt 8-18-årige foretaget af Gallup i december 2009, og to foretaget af Userneeds i december 2008 og 2009 blandt 15-25-årige.

Andel solariebrugere fordelt på alder

10-12 år
2009 – 4%
2008 – 4%

13-15 år
2009 – 20%
2008 – 21%

16-18 år
2009 – 33%
2008 – 43%

19-20 år
2009 – 34%
2008 – 48%

21-23 år
2009 – 31%
2008 – 37%

24-25 år
2009 – 30%
2008 – 31%

Kilde: Børn og unges solarievaner 2009, Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

Læs mere her

Mødre ønsker solarieforbud

Tre ud af fire mødre til teenagere går ind for et forbud mod solarier for børn og unge under 18 år. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

74 procent af de 40-50-årige mødre mener, at det skal være forbudt for børn og unge under 18 år at bruge solarium. Kun 17 procent er imod. Det viser en undersøgelse blandt 1.000 mødre til børn i alderen 12-18 år foretaget af Userneeds for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

– Det er glædeligt, at mødrene støtter op om et forbud mod solarier for børn og unge. Det er primært mødrene, der snakker med børnene, og dem der ved, hvor svært det kan være at sætte grænser for deres børns solariebrug, siger Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

Gør som vennerne og mor
Anja Philip mener, at et forbud vil være med til at sikre, at børn og unge ikke udsætter sig selv for en unødvendig kræftrisiko ved at bruge solarium.

– Det er selvfølgelig vigtigt, at forældrene selv forsøger at sætte grænser og er gode rollemodeller, men vi ved desværre også, at det ikke er nok. For børn og unge er solarier en social ting, og det betyder meget at følge tendensen blandt vennerne. Så selv om de fleste unge ved, at det er usundt, så drukner en fremtidig kræftrisiko ofte i ønsket om at se godt ud og være ligesom resten af flokken, siger hun.

At det ikke altid er forældrene, der sætter dagsordenen, vidner svarene i undersøgelsen om. Tæt på halvdelen af mødrene til de børn, der har brugt solarium, er faktisk imod, at deres barn går i solarium. Det er heller ikke alle mødre, der er lige gode rollemodeller. Ud over at en del mødre selv går i solarium, er der en ikke ubetydelig gruppe af unge, som følges med deres mor i solariet. Blandt de 75 procent af de 15-25-årige, som svarer, at de jævnligt følges med nogen i solariet, svarer en fjerdedel, at de følges med deres mor, når de går i solarium.
Solarier øger børns risiko for kræft senere i livetSelv om færre unge bruger solarium i dag, end de gjorde for blot et år siden, er det stadigvæk 26 procent af de 13-18-årige, der går i solarium. For de 16-18-årige er det hver tredje, viser de seneste tal på børn og unges solarievaner.

– Danmark ligger nummer fire i verden, når det gælder flest tilfælde af modermærkekræft, og samtidig har vi et alarmerende højt antal unge, som bruger solarium. Vi ved, at solarier øger risikoen for modermærkekræft, og vi ved også, at de unge er ekstra sårbare for UV-stråling, fordi de er under udvikling. Derfor håber Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, at politikerne vil beskytte børn og unge ved at indføre et forbud mod solarier for alle under 18 år, siger Anja Philip.

Kræftlæger ønsker forbud
Ønsket om et forbud bakkes op af læger, der arbejder med hud- og modermærkekræft. Blandt andre af Krzysztof T. Drzewiecki, der er professor og overlæge på Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling og formand for Dansk Melanom Gruppe (DMG):

– Vi kan se, at der er en stigning i modermærkekræft, og der er evidens for, at solarierne er en del af årsagen. Specielt hos børn og unge er solarier en risikofaktor for modermærkekræft. Så jeg synes bestemt, at det er en god idé med et forbud for børn og unge nøjagtig som man allerede har gjort det i andre lande, siger Krzysztof T. Drzewiecki.
I Dansk Melanom Gruppe har de endnu ikke diskuteret et forbud, men det er Drzewieckis fornemmelse, at der generelt er støtte til et solarieforbud blandt læger, der arbejder med modermærkekræft.

Solkampagnen
TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse står bag Solkampagnen Skru ned for solen mellem 12 & 15 . Formålet er at hjælpe danskerne til at passe bedre på i solen og gå mindre i solarium for at reducere risikoen for at få kræft i huden. Læs mere om Solkampagnen på www.skrunedforsolen.dk

Kontaktinformation:
Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 70 / 30 38 15 02
Line Rasmussen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse: 35 25 75 77 / 61 55 88 69

Læs mere her

Sikkerhedsstyrelsen strammer op på tilsyn med solcentre

Sikkerhedsstyrelsen gennemførte sidste år en stikprøvekontrol af UV-udstrålingen i en række solcentre og vil på basis af resultaterne intensivere tilsynene. Kontrollen har vist, at der fortsat er problemer med sikkerheden i nogle danske solcentre. 13 ud af 23 målte solarier havde for høj UV-udstråling.
Sikkerhedsstyrelsen har derfor udstedt brugsforbud til de pågældende solarier, der er fordelt på 6 solcentre. 3 er desuden blevet meldt til politiet.

-Det er ikke i orden, at en del af solariebranchen fortsat ikke kan finde ud af at få bragt forholdene i orden, selvom vi løbende har gjort en stor indsats for informere om reglerne for bl.a. udstråling, og om hvordan ejerne kan sikre, at sikkerheden opretholdes på et forsvarligt niveau, forklarer Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Derfor ændrer Sikkerhedsstyrelsen sin strategi på tilsynene og vil bl.a. pålægge ejerne af solcentrene omkostningerne i forbindelse med målinger af uv-strålingen, hvis den overskrider det i standarden fastsatte niveau. Omkostningerne kan løbe op i størrelsesordenen af 4.000 kroner pr. solarie.

Sikkerhedsstyrelsen har gentagne gange indskærpet de gældende regler over for brancheforeninger og solcentre. Det er ejerne af solcentrene, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, og de har fået direkte besked om reglerne, som også er let tilgængelige på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

-Vores overvågning af solarieområdet viser os, at der fortsat er behov for kontrol med branchen, så derfor fastholder vi vores fokus på området, slår Stine Pedersen fast.

Læs Sikkerhedsstyrelsens rapport fra 4. kvartal om tilsyn i solarier (PDF)

Vær opmærksom på at brug af solarier kan være forbundet med risiko.

Sundhedsstyrelsens holdning til solarier

Kræftens Bekæmpelses holdning til solarier

Sikkerhedsstyrelsens råd om solariebrug

Spørgsmål i forbindelse med pressemeddelelsen kan rettes til Martin Kastoft Nielsen, 3373 2088, mob. 2543 1645, mail: mkn@sik.dk

Læs mere her