Amish-folk bevæger sig dobbelt så meget som voksne danskere

Voksne danskere bevæger sig generelt mere end amerikanerne men mindre end australierne – og væsentligt mindre end amish-folk i Canada. Det viser en sammenligning af forskellige befolkningers aktivitetsniveau fra DTU Fødevareinstituttet.Hver tredje dansker tager mindre end de anbefalede 7.500 skridt om dagen og kan dermed betegnes som fysisk inaktive. Det viser tal fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet, som ved hjælp af skridttællere har kortlagt, hvor meget danskerne bevæger sig.

En sammenligning med andre landes befolkninger – hvor skridttælling har været anvendt – viser, at danskere er mere aktive end finner, japanere og amerikanere, ligeså aktive som belgiere, men mindre aktive end australiere. Amerikanere og japanere kan betegnes som let aktive, mens danskere, finner og belgiere er moderat aktive, og australiere er moderat aktive til aktive.

Voksne danskeres aktivitetsniveau er halveret på 150 år
Det højeste antal skridt i nyere tid er dog målt blandt amish-folki Canada, som i udstrakt grad lever uden brug af moderne teknologi. I gennemsnit tager en voksen amish 16.000 skridt dagligt – næsten dobbelt så meget som en voksen dansker.

”Hvis man ser amish-folkets aktivitetsniveau som et udtryk for aktivitetsniveauet i gamle dage og voksne danskeres aktivitetsniveau som et udtryk for aktivitetsniveauet i det 21. århundrede, tyder det på, at aktivitetsniveauet næsten er halveret i løbet af de sidste 150 år ,” siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Meget store omkostninger ved fysisk inaktivitet
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO beløber omkostningerne forbundet med fysisk inaktivitet sig til 1.000-2.000 kr. om året for hver borger i Europa i form af øgede udgifter til sundhedsvæsenet samt produktionstab som følge af sygefravær og tidlig død.

Hvis disse tal overføres til Danmark, er de samfundsøkonomiske omkostninger af fysisk inaktivitet på mellem 5,7 og 11,4 milliarder kr. årligt.

Læs mere her

PAIN GONE lindre smerter uden medicin

PAIN GONE – En plastikpen, der stimulerer produktionen af endorphiner. Med PAIN GONE får du en 100% naturlig smertelindringsbehandling uden bivirkninger.

PAIN GONE er designet som en plastikenhed, hvori der er placeret elektronik og krystaller. Ved at trykke på den røde knap på toppen af pennen, aktiveres den indbyggede generator, der frembringer et høj–volts stød i et kort øjeblik. Derpå aktiveres PAIN GONE. De 15.000 volt (0,000006 ampere) der er tale om starter smertelindrings–processen, hvor morphiner (endorphiner) sendes ud i blodet. Med andre ord sker der det, at elektroimpulser sendes gennem kroppen for at give hjernen besked om at stimulere kroppens egen produktion af endorphiner (kroppens eget naturlige forsvar mod smerte).

PAIN GONE er baseret på en 30 år gammel medicinsk teknik, der hedder Transcutan Nervestimulering (TNS) som er kendt for at give betydelig lindring ved stimulering og i en længere periode efter stimuleringen. Man kan gentage brugen så ofte man vil uden at bekymre sig om bivirkninger.

PAIN GONE er konstrueret som en lavfrekvent enhed (1–2Hz), hvilket resulterer i smertelindring over en længere periode. PAIN®GONE kan klikke op til 100.000 gange uden ekstra omkostninger til vedligehold. PAIN®GONE behøver ikke batterier eller andre former for strømforsyning.

PAIN GONE er CE registreret Pat.
 

Læs mere her

National aftale sikrer gratis forskningspublicering i BioMed Centrals åbne arkiver

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) har indgået national aftale med forlaget BioMed Central om fri adgang til at læse, downloade og publicere videnskabelige artikler i åbne arkiver inden for biologi og medicin. Aftalen vil i løbet af det næste år kunne spare danske universiteter, hospitaler og øvrige forskningsinstitutioner tusindvis af kroner ved at dække alle omkostninger i forbindelse med publicering i BioMed Centrals 120 åbne arkiver.

DEF er en netværksorganisation af de danske forskningsbiblioteker og et tværministerielt samarbejde mellem Kulturministeriet og Videnskabsministeriet. DEF–ansvarlig, Bo Öhrström, vicedirektør i Biblioteksstyrelsen, siger om aftalen med BioMed Central:
"Åbne arkiver afspejler en helt ny måde at forske og publicere på. Det gælder i første omgang den frie adgang til dugfriske forskningsresultater. Åbne arkiver er ikke alene en fordel for udbredelsen af forskningsresultater, men afspejler en helt ny udvikling inden for forskningspublicering. En national aftale som denne tilgodeser alle forskere og forskningsinstitutioner i hele Danmark, også de mindre forskningsprojekter i vækstmiljøerne."

Alle DEF–institutioner har fra 1. november adgang til BioMed Centrals åbne arkiver. Øvrige institutioner i Danmark kan få oprettet adgang ved henvendelse til bibliotekskonsulent Anette Schneider på asc@bs.dk.

Om Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) omfatter en række projekter og udviklingsopgaver inden for IT, forskning, uddannelse og biblioteksudvikling. Det overordnede formål med disse aktiviteter er at forbedre anvendelsen af IT med henblik på at understøtte forskning og uddannelse. De seks DEF Programområder er Brugerfaciliteter, E–læring, E–publicering, Licenser, Portaler og Systemarkitektur. For yderligere oplysninger se www.deflink.dk

Om BioMed Central
BioMed Central er et uafhængigt online forlag der formidler adgang til peer–reviewed forskningsresultater inden for biologi og medicin. For yderligere oplysninger se www.biomedcentral.com.
 

Læs mere her

Genmab og Ace Biosciencec i alliance om antistoflæge -midddelprodukter til behandling af infektionssygdomme

Sammendrag: Genmab og det privatejede danske Ace BioSciences har indgået en alliance om udvikling af nye antistoflægemiddelprodukter til behandling af infektionssygdomme. Virksomhederne deles om udviklingsomkostninger og om fortjenester, der genereres ved udlicensering eller salg af potentielle produkter.

København, Danmark, 13. maj 2002
Genmab A/S (CSE: GEN og Neuer Markt: GE9D) og den privatejede virksomhed ACE BioSciences, som har hovedsæde i Danmark, meddelte i dag, at de har indgået et samarbejde om udvikling af nye antistoflægemiddelprodukter til behandling af infektionssygdomme. Ifølge aftalen skal ACE BioSciences levere nye forretningsmæssigt lovende sygdoms–targets, og Genmab skal anvende sin antistofteknologi til at udvikle og fremstille nye fuldt humane antistofprodukter.

Alliancen dækker fire sygdoms–targets inden for området infektionssygdomme. Dette markerer et nyt forretningsområde for Genmab, der indtil nu har fokuseret på udvikling af antistoffer til lægemiddelbehandling af inflammatoriske sygdomme og cancer. Samarbejdet forener ACE BioSciences ekspertise i at finde frem til nye infektionssygdoms–targets med Genmabs alsidige antistofudviklingskapacitet og omfattende vifte af prækliniske værktøjer til generering og karakterisering af fuldt humane antistoffer. Under samarbejdet vil man yderligere kombinere Genmabs antistofteknologi med ACE BioSciences Protein Interaction teknologi til validering af de udviklede antistoffer. Genmab og ACE BioSciences skal samarbejde om forskning, udvikling og markedsføring af de nye antistofprodukter, og virksomhederne deles ligeligt om udviklingsomkostninger og om fortjenester, der genereres ved udlicensering eller salg af potentielle produkter.

"Vi er meget glade for at indgå denne alliance med ACE BioSciences, som vil sætte os i stand til at udvikle fuldt humane antistofprodukter til behandling af patienter med infektionssygdomme", sagde Lisa N. Drakeman, Ph.D., Genmabs administrerende direktør. "Dette samarbejde betyder, at vi fortsat kan føje nye produkter til vores i forvejen tætpakkede produktpipeline, og det understreger Genmabs ambition om at blive en førende virksomhed inden for antistoflægemidler".

"ACE BioSciences har etableret en virkningsfuld integreret biologisk og analytisk kemiplatform til identifikation og validering af targets i stor målestok ved infektionssygdomme, og samarbejdet med Genmab sætter os i stand til at begynde udviklingen af lægemidler indenfor disse targets," sagde Ejvind Mortz, Ph.D., ACE BioSciences Chief Executive Officer. "Vi er meget glade for dette samarbejde med Genmab, fordi deres ekspertise og resultater indenfor udviklingen af antistoflægemidler sætter ACE BioSciences i stand til hurtigere at udvikle behandlingsmetoder mod infektionssygdomme."

Om Genmab
Genmab A/S er en biotekvirksomhed, der udvikler og fremstiller fuldt humane antistoffer til behandling af livstruende og invaliderende sygdomme. Genmab har flere produkter under udvikling til behandling af cancer, leddegigt og andre betændelsestilstande og har til hensigt at sammensætte en bred portefølje af nye lægemiddelprodukter, der er udsprunget af forskning i det humane genom. På nuværende tidspunkt er Genmabs forretningsmæssige muligheder baseret på forskning, der udføres af førende internationale virksomheder, inklusive Roche, Immunex Corporation, Oxford GlycoSciences Ltd., Medarex, Inc., deCODE Genetics, Scancell, Ltd., Sequenom, Inc., Eos Biotechnology Inc., Glaucus Proteomics B.V., Bionomics og Paradigm Therapeutics samt i virksomhedens egne laboratorier. En bred alliance giver Genmab adgang til Medarex Inc.’s vifte af navnebeskyttede teknologier, inklusive UltiMAb –platformen til hurtig udvikling og fremstilling af fuldt humane antistoffer til praktisk talt ethvert sygdoms–target. Genmab har hovedsæde i Danmark og afdelinger i Utrecht, Holland og Princeton, New Jersey i USA.

Om ACE BioSciences
ACE BioSciences fokuserer på infektionssygdomme og baserer sig på en bred bioteknologiplatform som integrerer biologi og analytisk kemi. Protein Interaction teknologien sætter ACE BioSciences i stand til at identificere nye proteintargets indenfor en bred vifte af infektionsbakterier og svampe. Vi samarbejder med bioteknologi– og pharmaindustien for at forbedre vores teknologiplatform og anvende vores validerede targets til udvikling af nye lægemidler. ACE BioSciences har til dato indgået samarbejde med Micromass (UK), LION bioscience (DE), Gyros (SE), Statens Serum Institute (DK) og Syddansk Universitet, Odense. ACE BioSciences har base i Odense, Danmark. Du kan få yderligere oplysninger om ACE BioSciences på acebiosciences.com.

Bortset fra de historiske oplysninger er de emner, der behandles i denne pressemeddelelse, langsigtede udtalelser, der er forbundet med visse risici og en vis usikkerhed, som kan bevirke, at de faktiske resultater kan være væsentligt anderledes end de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udtalelser, for eksempel uforudsete udsving i valutakurser og renter, forsinkede eller mislykkede udviklingsprojekter.

Udtalelser, der ikke er historiske fakta, inklusive udtalelser, der indledes med, efterfølges af eller indeholder ordene "tror", "regner med", "har planer om at", "forventer" "skønner" eller lignende udtalelser, er langsigtede udtalelser. Genmab er ikke forpligtet til at opdatere udtalelser angående fremtiden efter udsendelsen af denne meddelelse og har heller ikke forpligtelse til at bekræfte sådanne udtalelser i forbindelse med faktiske resultater, medmindre loven kræver det.
 

Læs mere her

Lægesekretærerne hilser effektivisering velkommen

Den netop indgåede økonomiaftale mellem Regeringen og Danske Regioner sætter spot på øget effektivisering og bedre ressourceudnyttelse. Det imødekommer lægesekretærernes længe påpegede behov for at give DRG–systemet et serviceeftersyn.

Endnu engang resulterer økonomiaftalen i endnu strammere økonomi for regionerne. Trods øget forbrug af sundhedsydelser, må regionerne igen sande, at regeringen ikke ønsker at betale omkostningerne. Der er derfor mere end nogen sinde behov for at gøre sundhedsvæsenet mere effektivt.

– Èn af de mest oplagte veje til øget effektivitet er at se på den opgavefordeling, der er i sundhedsvæsenet. Hospitalerne bruger i dag enorme unødige ressourcer og begrænser antallet af patientforløb betydeligt ved, at både højtuddannede læger og sygeplejerskerne sidder bag computeren, siger Birgitte Ussing, formand for DL Patient | Administration | Kommunikation.

Nu hvor konflikten er slut og økonomiaftalen i hus, forventer DL, at regeringen langt om længe får sat gang i "Task–forcen om opgaveglidning i sundhedsvæsenet". Der er brug for at få lavet mere effektive arbejdsgange og arbejdsfordelinger.

– Mottoet i task–forcen må blandt andet være: "Giv læger og sygeplejersker tid til deres kerneopgaver og lad lægesekretærerne tage sig af administrationen", foreslår Birgitte Ussing.

Parterne har med økonomiaftalen aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der specifikt skal se på DRG–systemet til effektiv styring af sygehusområdet. DL ser frem til at få en invitation til at sidde med ved bordet.

– Lægesekretærerne sikrer dagligt kvaliteten i DRG–systemet og sidder ofte med ansvaret for udvikling af og undervisning i god registreringspraksis. Vi vil meget gerne bidrage med vores viden i udarbejdelsen af en model, der kan understøtte sygehusene i at foretage flere undersøgelser og behandlinger med kortere ventetid, siger Birgitte Ussing.

I økonomiaftalen er der ydermere aftalt, at der skal gennemføres en analyse, der skal belyse muligheder for at effektivisere regionernes administration. DL anbefaler, at man i analysen ikke kun forholder sig til de overordnede linjer.

– Der bør samtidig sættes fokus på de gode erfaringer, der er med til at samle de administrative opgaver i den daglige praksis på sygehusene. Der er også gode erfaringer med at samle ledelsesansvaret for lægesekretærerne i én fælles Lægesekretærafdeling. Det giver langt bedre mulighed for ressourceudnyttelse og opgavefordeling, siger Birgitte Ussing, formand for DL – Patient | Administration | Kommunikation.

Yderligere oplysninger:
Mobiltelefon 30 91 47 16 til Birgitte Ussing, Formand for DL – Patient | Administration | Kommunikation (12.000 lægesekretærer under HK)
Mobiltelefon: 40 20 43 53 til Ole Gregersen, sekretariatsleder DL
 

Læs mere her

Tryghedsalarm kan redde dementes liv

Elektronisk overvågning efterlyses af Alzheimerforening:

Omkring 400.000 danskere er pårørende til en dement person. Disse pårørende lever alle med en daglig frygt for, at det demente familiemedlem skal gå væk og først blive fundet, når det er for sent. I søndags kom det frem, at en hyppigere brug af elektronisk overvågning er et stort ønske for Alzheimerforeningen. Og rigtig mange danskere er enige: i en rundspørge foretaget af Capacent Epinion for Ingeniørforeningen var hele 94 % af de adspurgte positivt indstillet på at lade sig overvåge elektronisk.

Tryghedsalarmen er svaret:

Tryghedsalarmen fra den fynske virksomhed Medisat giver for små penge de 80.000 danske demente og deres pårørende mulighed for en langt tryggere hverdag. Med Tryghedsalarmen kan man nemlig altid spore en person, der bærer alarmen på sig. Tryghedsalarmen repræsenterer en helt ny generation af sporingssystemer og har en dækning, der er meget kraftigere end de øvrige systemer på markedet.

Enkel i brug:

Tryghedsalarmen er utrolig enkel i brug, både for den demente og den pårørende: Når man som pårørende ønsker at kende den demente persons placering, sender man ganske enkelt en sms til alarmen, som inden for få sekunder svarer tilbage med en præcis angivelse af, hvor den og dens bærer befinder sig. Tryghedsalarmen virker sammen med mange gratisprogrammer på markedet, herunder Google Earth, hvilket betyder, at man kan se en persons præcise placering på sin egen computerskærm. Der kommer med andre ord ingen driftsomkostninger på alarmen, idet man som privatperson eller ansat på et plejehjem selv kan varetage al styring af den.

Frihedsfølelsen bevares:

Med Tryghedsalarmen er det muligt for den demente at bevare en høj grad af frihedsfølelse, samtidig med at vedkommende bliver overvåget. Således er det muligt at indstille Tryghedsalarmen til at meddele, når dens bærer krydser en virtuel grænse, som man forinden har opstillet. På den måde kan eksempelvis personale på plejehjem nemt holde øje med dets beboere uden at behøve at låse dørene og den demente kan stoppes, længe inden skaden er sket.

Tryghedsalarmen bidrager altså til at øge trygheden hos alle og lever dermed til fulde op til sit navn.
 

Læs mere her

ConvaTec ønsker at optimere Unomedicals

ConvaTec, som er førende i verden inden for udvikling og markedsføring af innovativ medicinsk teknologi til behandling af patienter generelt og til hospitaler, meddelte i dag, at virksomheden øn–sker at optimere sin Unomedical produktion i Hundested og i Slovakiet.

Efter sammenlægningen af Unomedical og ConvaTec har virksomhedens ledelse fokuseret på at opbygge en integreret struktur, som nu består af fire forretningsenheder, der udnytter de kombinerede salgskompetencer og komplementære produktporteføljer til akut behandling og hjemmepleje. Derudover fokuserer virksomheden nu på at optimere sit globale produktionsnetværk, hvor der i øjeblikket er stor overlapning i hele organisationen.

Hvis de ønskede ændringer bliver gennemført, vil planen resultere i overførsel af al produktion fra fabrikken i Hundested til fabrikken i Michalovce i Slovakiet, således at produktionen af katetre og sprøjtestøbte komponenter bliver samlet i Slovakiet.

Ved at samle fremstillingen af disse produkter i Slovakiet forventer virksomheden bedre at kunne strømline produktionen og hele sin Supply Chain i Europa og samtidig reducere de samlede produktions– og logistikomkostninger væsentligt. Og det vil i givet fald forbedre virksomhedens fleksibilitet og konkurrenceevne.

Som et resultat af planen overvejer virksomheden også at outsource sin sprøjtestøbning til en ekstern partner i Slovakiet for at give plads til maskiner og udstyr til katerproduktionen fra Hundested.

ConvaTecs mål er at overføre produktionen fra Hundested til Slovakiet fra april til udgangen af 2009 og har derfor indledt forhandlinger med tillidsrepræsentanterne og Samarbejdsudvalgene på begge fabrikker.

Disse forhandlinger vil blive gennemført i overensstemmelse med arbejdsmarkedets krav, overenskomster og interne aftaler i de respektive lande og på de fabrikker, der vil blive påvirket af de ønskede ændringer.

Hvis forhandlingerne forløber i henhold til ConvaTecs planer, er det ledelsens mål at hjælpe de medarbejdere, der bliver påvirket af ændringerne på fabrikkerne i Danmark og i Slovakiet med at finde nyt arbejde.

På nuværende tidspunkt er ConvaTec dog ikke i stand til at angive, hvor mange medarbejdere, som vil blive berørt af de planlagte initiativer i de to lande. Men ledelsen forventer, at nogle af disse medarbejdere vil kunne få tilbudt job i ConvaTecs andre virksomheder i Danmark og hos den eksterne outsourcingpartner i Slovakiet.

###

Om ConvaTec
ConvaTec er en førende virksomhed inden for udvikling og markedsføring af innovativ medicinsk teknologi, som har bidraget til at forbedre livet for millioner af mennesker over hele verden. Med fire forretningsområder stomibehandling, sårbehandling, kontinens samt akut behandling og infusionsapparater er ConvaTecs produkter en god støtte for sundhedsmedarbejdere på hospitaler og i samfundet generelt. Fra sit hovedkvarter i Skillman, New Jersey, styrer virksomheden flere end 8.000 medarbejdere i over 90 lande og betjener forbrugere og medarbejdere i pleje– og sundhedssektoren på seks kontinenter. ConvaTec er ejet af Nordic Capital og Avista Capital Partners.
 

Læs mere her

Lundbeck udvider aftalen med Teva til at inkludere rettigheder til markedsføring i udvalgte lande i Asien

H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort, at selskabet har udvidet aftalen med Teva Pharmaceutical Industries Ltd. (NASDAQ: TEVA) vedrørende Azilect(®), så den nu omfatter seks markeder i Asien – Kina, Sydkorea, Hong Kong, Malaysia, Thailand og Filippinerne.

Det asiatiske marked udvikler sig til at være platform af stigende betydning for Lundbeck i takt med, at regionen oplever rivende vækst indenfor CNS markedet. Med aftalen får Lundbeck adgang til seks interessante asiatiske markeder, som alle forventes at vise høj vækst på markedet for behandling af Parkinsons sygdom. Azilect(®) vil fremover være en væsentlig kilde til vækst for Lundbeck i Asien generelt, og især i Kina og Sydkorea. Udover denne aftale er to af Lundbecks nøgleprodukter, Cipralex(®) og Ebixa(®), for nylig blevet tilskudsberettiget i Kina.

Som led i aftalen er Lundbeck ansvarlig for at gennemføre de kliniske undersøgelser og klargøre de ansøgninger til myndighederne, som kræves for at opnå markedsføringstilladelse på de enkelte markeder. Den første lancering på et af markederne kan potentielt ske om cirka ét år.

“Med den nye aftale med vores partner, Teva, får vi en mulighed for at udvide vores allerede succesfulde arbejde med Azilect(®). Det farmaceutiske marked i Asien, og CNS-markedet især, er under hastig udvikling, og vi ser denne aftale som en mulighed for at styrke vores forretningsmæssige platform i denne lovende region yderligere,” udtaler Ole Chrintz, Senior Vice President, Commercial Operations i Lundbeck. “I det utilstrækkelige marked for Parkinsons sygdom er Azilect en vigtig behandlingsmulighed, og den første behandling som i kliniske undersøgelser har sandsynliggjort en sygdomsmodificerende effekt i Parkinsons sygdom. Vi er glade for at vi nu er i stand til at tilbyde denne effektive behandling til befolkningen i de asiatiske lande.”

De specifikke økonomiske betingelser er ikke oplyst, men Lundbeck skal betale en andel af nettoomsætningen på markederne til Teva.

Ændring i regnskabspraksis
I forbindelse med indgåelse af aftalen og som følge af, at der i løbet af 2009 er foretaget en præcisering i IAS 18 Omsætning vedrørende agent- og principalmetoden, foretager Lundbeck en ændring i anvendt regnskabspraksis for så vidt angår præsentation af den eksisterende aftale vedrørende Azilect(®).

Med indgåelse af den nye aftale vurderes det at Lundbeck agerer principal, for så vidt angår det samlede salg af Azilect(®). Det medfører, at Azilect(®) fremover regnskabsmæssigt behandles på samme måde, som Lundbecks øvrige produkter, hvor selskabet betaler en andel af produktets omsætning eller indtjening til en ekstern partner. Ændringen betyder at omsætning vedrørende Azilect(®) fremover vil bidrage fuldstændigt til koncernens omsætning mens licensbetalinger til Teva vil blive bogført som en del af produktionsomkostningerne, modsat tidligere praksis, hvor omsætning af Azilect(®) blev bogført fratrukket licensbetalinger.

Som følge af ændringen i regnskabspraksis vil omsætningen af Azilect(®) i de første 9 måneder af 2009 være DKK 545 mio., mod tidligere rapporterede DKK 259 mio. Produktionsomkostninger for de første 9 måneder af 2009 vil som følge af ændringen i regnskabspraksis udgøre DKK 1915 mio. mod tidligere rapporterede DKK 1629 mio.

Praksisændringen får ingen betydning for Lundbecks resultat af primær drift (EBIT).

Sammenligningstal vil blive tilrettet i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2009.

Forventninger
Som følge af ændringen i regnskabspraksis relateret til salget af Azilect(®), forventer Lundbeck nu at selskabets samlede omsætning for 2009 vil blive en smule højere end den tidligere udmeldte forventning på DKK 13,1-13,6 mia. Foruden denne ændring, er forventningerne til 2009 uændret.

Lundbeck fremlægger årsregnskab for 2009 den 4. marts 2010. Ved denne lejlighed vil selskabet fremlægge forventninger til regnskabsåret 2010.

Om Azilect(®)
Azilect(®) (rasagilin-tabletter), som er et registreret varemærke som tilhører Teva, er indikeret til behandling af symptomerne på Parkinsons sygdom både som indledende behandling alene og som supplement til levodopa senere i sygdommen. Azilect(®) er i dag tilgængelig i 38 lande, herunder i USA, Canada, Israel, Mexico og alle EU-landene. Lundbeck har rettighederne til at markedsføre Azilect(®) i Europa (i samarbejde med Teva i Frankrig, Storbritannien og Tyskland) og i Kina, Sydkorea, Hong Kong, Malaysia, Thailand, Filippinerne og få andre lande udenfor Europa.

Om Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom er en aldersrelateret, degenerativ forstyrrelse i hjernen. Typiske symptomer er rystelser, stivhed, langsomme bevægelser og forringet balanceevne. Det anslås, at fire millioner mennesker verden over lider af sygdommen, som normalt rammer mennesker over 60 år.

Om H. Lundbeck A/S
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk virksomhed, der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Lundbeck arbejder med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden målrettet lidelser som depression, angst, skizofreni, søvnløshed samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.

Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København, og har i dag mere end 5.500 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende virksomheder inden for CNS-området. Lundbeck omsatte i 2008 for DKK 11,3 mia.
(ca. EUR 1,5 mia. eller USD 2,2 mia.). For mere information, se http://www.lundbeck.com”>www.lundbeck.com

Læs mere her

Ambu og RespCare indgår eksklusiv distributionsaftale

Ambu, som er en førende producent og leverandør af udstyr til hospitaler, har indgået en aftale med den amerikanske producent af luftvejsudstyr, RespCare. Aftalen giver Ambu eksklusiv ret til at sælge en række masker, der bruges til såkaldt ‘non-invasive ventilation’.

Vi er glade for denne aftale med RespCare, som styrker os i vores bestræbelser på at levere innovative produkter til vores kunder, så de kan behandle deres patienter endnu bedre, siger Lars Marcher adm. direktør i Ambu A/S. Vi overtager lige nu det eksisterende salg, som især er på det amerikanske marked, men der er også aktiviteter i Europa, foreløbig primært i Storbritannien.

For RespCare er denne aftale en ønskesituation. Vi har ledt længe efter en distributionspartner til at markedsføre, sælge og distribuere vores engangs-ventilationsmasker , fortæller Sanjay Chandran adm. direktør i RespCare Inc. Ambu har et glimrende renommé for at producere og distribuere udstyr af høj kvalitet. Ambu sælger i mere end 127 lande, så vores produktlinje vil få fuld eksponering i sundhedskredse.

Non-invasive ventilation
‘Non-invasive ventilation’ (NIV) er en måde at give patienter ilt. NIV er brugbar i tilfælde af akutte vejrtrækningsproblemer og lungeødem. I nogle tilfælde kan Non-invasive ventilation overflødiggøre en endotracheal intubering hvor patienten får placeret en ET-tube eller en larynxmaske i halsen hvilket resulterer i færre komplikationer, kortere indlæggelsestider og dermed lavere sundhedsomkostninger.

Læs mere her

Apotekerforeningens årbog Lægemidler i Danmark 2010 er på gaden

For tredje år i træk giver Danmarks Apotekerforening et samlet overblik over lægemidler og apoteksdrift i årets årbog, Lægemidler i Danmark, som netop er kommet på gaden i 2010-udgaven. I Lægemidler i Danmark 2010 kan du blandt andet læse mere om danskernes forbrug af lægemidler, de nedenstående historier og meget mere.

Mere medicin for færre penge på apoteket
Danskerne brugte samlet set medicin for cirka 21 milliarder kroner i 2009. Det er fire procent mere end året før. Det er øgede medicinudgifter på hospitalerne, der giver de øgede omkostninger. Udgifterne til medicin købt på apotekerne var derimod uændrede, selvom danskerne fik udleveret mere medicin på apotekerne end året før.
Læs mere på side 12-24 i årbogen.

Priserne på apoteksmedicin faldet med 31 procent
Apotekernes medicinpriser er i gennemsnit faldet med 31 procent siden år 2000. Den hårde danske konkurrence på prisen har sammen med apotekets udlevering af den billigste pakning til kunden ført til et fald i apotekets medicinpriser på 5 procent i 2009. Danskerne sparer således 5 milliarder kroner på at købe deres medicin til dagens lave medicinpriser i forhold til for 10 år siden. Medicinpriserne er nu blandt Europas laveste.
Læs mere på side 42-56 i årbogen

MEGAFON-måling: Tårnhøj tillid til apotekerne
En MEGAFON-måling fra januar 2010 viser, at borgerne har stor tillid til apotekerne. 97 procent af borgerne har tillid til, at det er sikkert og trygt at få medicin udleveret på apotekerne, og 96 procent af borgerne har tillid til apotekernes rådgivning ved udlevering af medicin. Borgernes tilfredshed med apoteket er også helt i top. 84 procent af danskerne er generelt tilfredse eller meget tilfredse med apoteket, og 93 procent er tilfredse med nærheden til apoteket.
Læs mere på side 103-105 i årbogen.

Vidste du, at:
Priserne på medicin, der kun må sælges på apoteket er faldet med 31 procent fra 2000 til 2009. Priserne på liberaliseret håndkøbsmedicin, der også må sælges i detailhandlen, er derimod steget med 15 procent fra 2000 til 2008.

Kopimedicinen dækker 59 procent af medicinforbruget af receptpligtige lægemidler på apotekerne, men kun 17 procent af de samlede medicinudgifter.

Danskernes mest brugte receptmedicin er det kolesterolsænkende præparat simvastatin. 99,8 procent af al simvastatin, der udleveres på apoteket, er billige kopier.

Medicin mod hjerte-kar-sygdomme udgør godt 40 procent af det samlede medicinforbrug i Danmark, men står kun for godt 10 procent af medicinudgifterne.

De fire mest omsatte lægemiddelgrupper står for 85 procent af detailsektorens lægemiddelsalg. 63 procent af detailhandlens salg af lægemidler er nikotinprodukter. To ud af tre brugere af nikotinerstatning har brugt medicinen i længere tid end anbefalet.

Efter liberaliseringen af veterinærmedicin i 2007 er der sket en stigning i antibiotikaforbruget per svin.

Læs hele årbogen på www.apotekerforeningen.dk

Læs mere her