Ambu og RespCare indgår eksklusiv distributionsaftale

Ambu, som er en førende producent og leverandør af udstyr til hospitaler, har indgået en aftale med den amerikanske producent af luftvejsudstyr, RespCare. Aftalen giver Ambu eksklusiv ret til at sælge en række masker, der bruges til såkaldt ‘non-invasive ventilation’.

Vi er glade for denne aftale med RespCare, som styrker os i vores bestræbelser på at levere innovative produkter til vores kunder, så de kan behandle deres patienter endnu bedre, siger Lars Marcher adm. direktør i Ambu A/S. Vi overtager lige nu det eksisterende salg, som især er på det amerikanske marked, men der er også aktiviteter i Europa, foreløbig primært i Storbritannien.

For RespCare er denne aftale en ønskesituation. Vi har ledt længe efter en distributionspartner til at markedsføre, sælge og distribuere vores engangs-ventilationsmasker , fortæller Sanjay Chandran adm. direktør i RespCare Inc. Ambu har et glimrende renommé for at producere og distribuere udstyr af høj kvalitet. Ambu sælger i mere end 127 lande, så vores produktlinje vil få fuld eksponering i sundhedskredse.

Non-invasive ventilation
‘Non-invasive ventilation’ (NIV) er en måde at give patienter ilt. NIV er brugbar i tilfælde af akutte vejrtrækningsproblemer og lungeødem. I nogle tilfælde kan Non-invasive ventilation overflødiggøre en endotracheal intubering hvor patienten får placeret en ET-tube eller en larynxmaske i halsen hvilket resulterer i færre komplikationer, kortere indlæggelsestider og dermed lavere sundhedsomkostninger.

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *