Falck Healthcare A/S og Aserve Scandinavia A/S forlænger deres kontrakt for yderligere 2 år

Aserve Scandinavia A/S har dags dato forlænget kontrakt med Falck Healthcare A/S, et datterselskab under Group 4 Falck. Falck Healthcare tilbyder virksomheder, institutioner, og organisationer løsninger indenfor sundhed og medarbejdertrivsel. Både inden for fysisk og psykisk trivsel har de markedets største erfaring og længste historik.

Falck Healthcare’s målsætning er at skabe målbare forbedringer for medarbejdere og virksomheder inden for sundhed, trivsel, arbejdsmiljø og lønsomhed. De satser på kvalitet i alle ydelser, på koordineret indsats og på den synlighed og synergi, der ligger i at være tilstede på den enkelte arbejdsplads. De samarbejder med mere end 500 professionelle behandlere og instruktører over hele landet fordelt på psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, zoneterapeuter, massører, socialrådgivere og motionsrådgivere.

Michael Bagge fra Falck Healthcare udtaler: Vi har gennem længere tid testet og afprøvet Aserve’s produkter, og har på baggrund af de meget positive tilbagemeldinger vi har fået fra vores behandlere, valgt at forlænge vores samarbejde med Aserve Scandinavia A/S. Da vi stiller høje krav til både produkter og service til vores behandlere i det daglige, og Aserve blandt andet kunne opfylde de krav og normer som vi stiller til produkterne, var det naturligt at forlænge samarbejdsaftalen med Aserve Scandinavia A/S som vores samarbejdspartner nu og i fremtiden.

Direktør Søren Jørgensen, Aserve Scandinavia A/S siger om forlængelsen: Hos Aserve er vi naturligvis stolte og glade over, at Falck Healthcare har valgt os som samarbejdspartner flere år frem i tiden. Vi har endnu engang opnået en anerkendelse af, at vores produkter har en virkelig høj standard, samt at vores serviceniveau har stor indflydelse på valg af leverandør. Det har været spændende at være med til at udvikle og sammensætte de produkter som Falck Healthcare har ønsket hos os, og vi glæder os over, at Aserve i fremtiden er med til at "tage hånd" om Falck Healthcare’s kunder og deres sundhed.

###

Om Aserve Scandinavia A/S
Aserve Scandinavia A/S er etableret af Søren Jørgensen i maj 2001 og er en grossistvirksomhed med salg af sportsrelaterede produkter til det danske og skandinaviske marked.

Aserve Scandinavia A/S er eneforhandler af Aserve produkter i hele Skandinavien. Virksomhedens kerneprodukter er koncentreret omkring sportsplejemidler og sportsbandager til forebyggelse og lindring af idrætsskader. Herudover indeholder sortimentet enkelte medicinske produkter.
 

Læs mere her

Ny fynsk virksomhed tilbyder Protein-identifikationer

Den fynske virksomhed ACE BioSciences A/S kan i dag offentliggøre etableringen af datterselskabet Alphalyse A/S, som tilbyder protein–identifikationsservice til forskningsinstitutioner, bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder.

ACE BioSciences har en unik teknologisk platform, hvorpå man kan isolere og identificere proteiner i sygdomsfremkaldende bakterier med det formål at udvikle nye antibiotika og behandling af infektionssygdomme. Det er en lille del af denne platform, Alphalyse benytter til at tilbyde service indenfor protein–identifikation baseret på massespektrometri. Teknologien er færdigudviklet og har vist sin store følsomhed og effektivitet på mere end 50.000 prøver kørt internt hos ACE BioSciences.

– Den service Alphalyse tilbyder er meget efterspurgt, og der er et stort kundepotentiale i hele verden, fortæller konstitueret direktør for Alphalyse A/S, Christian Hodal. Vi vurderer, at vi efter markedsindtrængen kan omsætte for 10–15 mio. kroner årligt, og med relativt få konkurrenter på verdensmarkedet vil Alphalyse meget hurtigt kunne blive en succes.

– Når ACE BioSciences har valgt at udskille dette service–segment i datterselskabet Alphalyse, skyldes det, at vi har en velfungerende teknologisk platform, som kan lave proteinidentifikation af meget høj kvalitet, fortæller Ejvind Mørtz, administrerende direktør i ACE BioSciences A/S. ACE BioSciences stiller relativt få ressourcer til rådighed for Alphalyse og bevarer fokus på at finde nye targets og udvikle medicin mod infektionssygdomme. På længere sigt forventer vi, at Alphalyse skal have sine egne ansatte, sin egen direktør og sin egen adresse.

– Vi har lagt stor vægt på, at Alphalyses set–up er professionelt og fuldt funktionelt allerede fra begyndelsen, fortæller Christian Hodal. Vi har udviklet et integreret system, hvor vi kan følge analysen af en prøve lige fra ordrebekræftelse til faktura. Kunderne får adgang til Alphalyses hjemmeside med forklaring på analyse–principper og resultater. Alle identifikationer er baseret på databasesøgninger foretaget på databaser, som lagres internt hos Alphalyse og sikrer at informationer om kundens prøve håndteres fortroligt. Databaserne opdateres ugentligt, så kunden altid har adgang til den nyeste viden om sit protein. Sammenfattet gør dette det muligt for Alphalyse at tilbyde den bedste analysekvalitet og et højt serviceniveau, slutter Christian Hodal.

 

Læs mere her

En lille revolution for trætte, røde og anstrengte øjne: Brilleglasproducenten HOYA lancerer BlueControl!

I takt med at moderne mennesker bruger flere og flere digitale enheder både i privat og arbejdsmæssig sammenhæng, oplever flere og flere af os forskellige gener i løbet af dagen.

Smartphones, tablets, bærbare computere samt LCD- og LED-skærme udsender alle blåt lys, også kendt som HEV (high energy visible light). Blåt lys findes også i energisparepærer og sollys.
Det blå lys er et naturligt fænomen, som hjælper med til at holde os vågne, men overeksponering kan give trætte, brændende øjne, hovedpine og søvnproblemer, pga. at døgnrytmen og det biologiske ur forstyrres.

På den baggrund har Hoya skabt den nye antirefleksbehandling til brilleglas: BlueControl, som reducerer bestrålingen af blåt lys fra LCD- og LED-skærme.
Behandlingen reducerer dermed den irritation, som giver trætte og anstrengte øjne til mennesker, der benytter digitale skærme. Yderligere fordele ved BlueControl er reduktion af reflekser og forhøjet kontrast.

Undersøgelser* viser at 83% af alle brillebrugere, der bruger digitalt udstyr i hverdagen, oplyser, at de oplever gener under eller efter brug af digitale skærme. BlueControl sikrer, at øjnene holdes i form, giver et mere behageligt, afslappet syn og en naturlig farveopfattelse, selv ved længerevarende brug af digitalt udstyr.

BlueControl lægges på glasset i kombination med HOYAs uovertrufne antirefleksbehandling Hi-Vision LongLife, og giver derfor yderligere fordele for brillebrugeren:glassene får en stærk ridsebestandighed, de bliver vand- og smudsafvisende, antistatiske og meget holdbare.

Spørg efter Hoya BlueControl hos din Optiker eller læs mere på hoya.dk

50 år med innovative antirefleksbehandlinger
For et halvt århundrede siden, i 1963, lancerede HOYA sin første enkeltlagscoatning til mineralglas. Allerede dengang viste HOYA, at det var muligt at forbedre glassenes æstetiske og optiske egenskaber betydeligt. Med en for sin tid yderst avanceret teknik, banede disse glas vej for en ny æra af innovationer. Her tog HOYA sine første skridt hen imod den ledende position indenfor segmentet, som firmaet har i dag. Den nye generations behandlinger er ekstremt holdbare, ridsebestandige samt snavs-, fedt- og vandafvisende.

Med drivkraften til at tænke i nye baner kombineret med interne produktionsprocesser og konstant fokus på høj kvalitet vil Hoya være markedsleder indenfor antirefleksbehandlinger i mange årtier fremover.

Om HOYA
HOYA er en japansk multinational med-tech virksomhed og førende leverandør
af innovative højteknologiske- og sundhedspleje produkter baseret på avancerede optiske teknologier. HOYA er aktiv indenfor to hovedforretningsområder: Life Care segmentet beskæftiger sig med sundhedsrelaterede produkter, som brilleglas og driver detailbutikker med kontaktlinser, samt medicinsk relaterede produkter som intraokulære linser til operation for grå stær og medicinske endoskoper.
Information Technology segmentet arbejder med elektronikprodukter som fotomasker til halvledere og LCD-paneler, glasdiske til harddiske, og billedrelaterede produkter som optiske linser, linsemoduler og mikroobjektiver til digitale kameraer. HOYA Gruppen består af mere end 100 datterselskaber og tilknyttede selskaber, og beskæftiger mere end 32.300 mennesker på verdensplan.

* Millward Brown: Consumer attitude towards anti-reflection coatings . Undersøgelse af 1 204 brillebrugere i 6 forskellige europæiske lande. November 2012.

For mere information og billeder
HOYA Lens Danmark, Mikaela Zetterholm, mz@hoya.dk, Tel. + 45 31 78 10 38

Læs mere her

Zymenex enzym opnår EU Orphan Drug Designation godkendelse

Den Europæiske Kommission (EU) har den 27. september 2011 tilkendt ACE BioSciences A/S (et datterselskab af Zymenex Holding A/S) Orphan Drug Designation for selskabets rekombinante humane enzym Galaczym, til behandling af den sjældne, lysosomale sygdom Globoid Celle Leukodystrofi (Krabbes sygdom). Orphan Drug Designation kvalificerer produktets sponsor til reducerede gebyrer, protokol assistance, centraliseret ansøgningsprocedure og tilgang til 10 års markedseksklusivitet når produktet er godkendt, ifølge Orphan Drug Regulation. Zymenex har tidligere fået Orphan Drug Designation i både EU og USA for selskabets to andre lysosomale enzym produkter Metazym til behandling af Metakromatisk Leukodystrofi og Lamazym til alfa- Mannosidosis, der er i fase 2 klinisk afprøvning i dag.

Globoid celle leukodystrofi (Krabbes sygdom) er en arvelig sygdom, der skyldes mangel på et enzym (et specielt type protein) galactocerebrosidase (GALC). Dette enzym er nødvendigt for at nedbryde visse fedt substanser, der indbefatter to lipid substanser kaldet galactosylceramide og psykosin. Man mener, at ophobning af disse substanser ødelægger de celler der danner myelin, en beskyttende fedtskede, der omkranser nerveceller og medfører skader på nerver i hjernen og andre dele af kroppen. Symptomerne viser sig som ekstrem irritabilitet eller hypersensitivitet, spasticitet og forsinket udvikling. Symptomer og tegn på centralnervesystemets involvering er alvorlige og der ses intellektuel forringelse, der fører til mangel på frivillig bevægelse og kontakt med omgivelserne.

Krabbe sygdom er en langsom svækkende sygdom, der kan være livstruende især i den tidligt indtrædende form, der typisk fører til død i tidlig barndom.

Zymenex Holding A/S www.zymenex.com der består af Zymenex A/S og ACE BioSciences A/S, er en dansk biofarmaceutisk virksomhed, der blev grundlagt i 1998, med hovedkontor i Hillerød og forskningslaboratorier på Lidingö i den svenske hovedstad Stockholm. Firmaet fokuserer på forskning- og udvikling af farmaceutiske produkter til behandling af sjældne, arvelige sygdomme, hvortil der ikke er behandling i dag.

Zymenex har to andre lysosomale produkter i udvikling, Lamazym til behandling af alfa-Mannosidosis der er i fase 2 klinisk afprøvning og et andet tidlig stadie lysosomal udviklingsprojekt.

Den danske venture capital investor Sunstone Capital støtter Zymenex finansielt.

Læs mere her

HOYA introducerer InnoVision

HOYAs perspektiv på innovation og vision er baseret på fire søjler

Under en speciel partner begivenhed i Berlin, har HOYA med stolthed introduceret InnoVision. Denne helt nye filosofi integrerer HOYAs vision om innovation på den ene side og HOYAs nyskabelser i forbindelse med synet på den anden. InnoVision er filosofien og platformen, hvorfra HOYA skaber sine teknologier, designs og services. Nu, og i fremtiden.

“Vi er meget glade og stolte over at lancere vores virksomheds syn på innovation og vision”, udtaler Marijn de Winter, marketingchef HOYA Vision Care Europa. “At skabe værdiskabende glasdesigns, lette det daglige arbejde ude hos optikerne med gennemtænkte servicekoncepter, samt at efteruddanne optikerne er temmelig umuligt uden at have et solidt fundament at falde tilbage på. InnoVision er det navn, der er blevet valgt til HOYAs visionære innovationsplatform, der garanterer innovation nu og i fremtiden. “

InnoVisions fire søjler
InnoVision filosofien består af fire søjler, der alle er tæt forbundet. Hver søjle repræsenterer et vigtigt aspekt i HOYAs samlede innovationsproces:

1. Visuel perception er den første søjle i InnoVision konceptet. Her består vores udfordring i, at forstå hjernens følsomhed over for, og accept af, slør. Selv om det ikke opfattes af det menneskelige øje, påvirker slør den måde, vi ser og oplever ting på. Hovedmålet inden for denne søjle, er at minimere risikoen for klager relateret til slør.

2. Unøjagtighed ved recepter og parametre kan føre til utilstrækkelig korrektion. Med Visuel erfaring, InnoVisions anden søjle tilstræber HOYA receptoptimering for at få den mest præcise korrektion.

3. Den tredje søjle, Design verifikation, har også en meget speciel målsætning: Er vi sikre på, at det optiske slutresultat er på linie med den visuelle erfaring På dette område har HOYA udviklet patenterede verifikationsmetoder, der hjælper til med at forstå de visuelle egenskaber ved glasset, inden det overhovedet er blevet produceret.

4. Ved at overvåge adfærd, behov og krav hos brillebærere, er HOYA i stand til at skabe det bedste match af brilleglasset til brugeren. Det siger sig selv, at dårligt matchede produkter vil føre til utilfredse kunder. Det er derfor HOYA ønsker at være sikker på at kundens krav og behov matcher det endelige produkt. Menneskelig adfærd, den fjerde og sidste søjle i InnoVision, er med til at sikre denne dimension.

Om HOYA
HOYA er en japansk multinational med-tech virksomhed og førende leverandør
af innovative og uundværlige højteknologiske og sundhedspleje produkter baseret på avancerede optik teknologier. HOYA er aktiv indenfor to hovedforretningsområder: Life Care segmentet har at gøre med sundhedsrelaterede produkter, såsom brilleglas og driver detailbutikker med kontaktlinser samt medicinsk relaterede produkter som intraokulære linser til operation for grå stær og medicinske endoskoper. InformationTechnology segmentet håndterer elektronik produkter som fotomasker til halvledere og LCD-paneler, glasdiske til harddiske og billedrelaterede produkter som optiske linser, linsemoduler og mikroobjektiver til digitale kameraer. HOYA Gruppen består af mere end 100 datterselskaber og tilknyttede selskaber og beskæftiger mere end 32.300 mennesker på verdensplan.

Læs mere her

HOYA lancerer det nye flerstyrkebrilleglas Hoyalux iD LifeStyle V+

Freeform brilleglasset, der er inspireret af mennesker og optimeret af teknologi. Let at ordinere, nemt at bestille.

I dag har HOYA offentliggjort lanceringen af det nye progressive freeform glas Hoyalux iD LifeStyle V+. Den eksklusive lancering af Hoyalux iD LifeStyle V+ blev fulgt af mere end 160 gæster, som deltog i InnoVision, et særligt HOYA symposium, der fandt sted d. 10.-12. september i Berlin, Tyskland.

Hoyalux iD LifeStyle V+ hører til HOYAs Hoyalux iD familie af kundetilpassede, freeformslebne progressive glas og erstatter Hoyalux iD LifeStyle. Hoyalux iD LifeStyle V+ integrerer den nyeste beregningsteknologi og nye indsigter i moderne presbyopers synsbehov.
“Hoyalux iD LifeStyle V+ er vores nye progressive glasdesign, som vi kan tilskrive den feedback vi har modtaget fra vores kunder”, siger Mr. Petri Eskola, HOYA Produkt Specialist. “Gennem glasbestillinger og oplysninger, der er indtastet i MyStyle iDentifieren, har vi modtaget masser af værdifuld information. Udover vores kundeanalyser og direkte feedback, har kliniske forsøg og forbrugerforskning også bidraget til ny viden om moderne presbyopers synsbehov. Sammen med en ny freeform asfærisationsproces og ny beregningsteknologi, kan vi konstatere, at Hoyalux iD LifeStyle V+ er et resultat af innovation baseret på mennesker.”

De vigtigste elementer
Hoyalux iD LifeStyle V+ giver maksimal nøjagtighed og en skarpere billedopfattelse på grund af den nye freeform asfærisationsproces. Den progressive styrkefordeling og opbygning tilbyder bredere synsfelter og et optimeret afstandsområde, hvilket fører til et mere afslappet syn. Derudover garanterer de moderne baseparametre et stabilt syn på alle tidspunkter, især når der bruges udstyr som tablets og smartphones. Sidst men ikke mindst har vi tilføjet reference power, hvilket gør det nemmere for optikeren at kontrollere den styrke, man har bestilt.

Eskola fortsætter: “Med alle disse fantastiske nye funktioner, er Hoyalux iD LifeStyle V+ stadig Hoyas freeform glas, der er nemt at bestille . Det indeholder alle de funktioner,
der er så karakteristiske for Hoyalux iD LifeStyle designet, som en fast kurvatur og ensartet addition på 3,00D på forsidens overflade, iD FreeForm Design Technology og Balanced View Control. “

To design varianter
Hoyalux iD MyStyle har været en stor inspirationskilde i udviklingen af Hoyalux iD LifeStyle V+, og dette har ført til to design varianter for bedre at matche de individuelle visuelle behov hos de to hovedmålgrupper:
– Hoyalux iD LifeStyle V+ Harmony er et all-round progressivt glas, der har den mest komfortable progressive fordeling over de vigtigste synsområder. Det perfekte design for erfarne presbyoper der forventer det bedst mulige syn, uanset i hvilken retning de ser.
– Hoyalux iD LifeStyle V+ Clarity – et dynamisk progressivt glas med hovedfokus på afstandssyn. Det ideelle design for unge, aktive presbyoper, der forventer et krystalklart syn på alle afstande.

Om InnoVision
InnoVision integrerer HOYAs vision om innovation på den ene side og nyskabelser i forbindelse med synet på den anden. InnoVision er platformen, hvorfra HOYA skaber sine teknologier, design og tjenester, nu og i fremtiden. På samme måde som det vil være vigtigt for fremtidens design og teknologier, så har InnoVision haft stor betydning for udviklingen af Hoyalux iD LifeStyle V+.

Om HOYA
HOYA er en japansk multinationalt med-tech virksomhed og førende leverandør
af innovative og uundværlige højteknologiske og sundhedspleje produkter baseret på avancerede optik teknologier. HOYA er aktiv indenfor to hovedforretningsområder: Life Care segmentet har at gøre med sundhedsrelaterede produkter, såsom brilleglas og driver detailbutikker med kontaktlinser samt medicinsk relaterede produkter som intraokulære linser til operation for grå stær og medicinske endoskoper. InformationTechnology segmentet håndterer elektronik produkter som fotomasker til halvledere og LCD-paneler, glasdiske til harddiske og billedrelaterede produkter som optiske linser, linsemoduler og mikroobjektiver til digitale kameraer. HOYA Gruppen består af mere end 100 datterselskaber og tilknyttede selskaber og beskæftiger mere end 32.300 mennesker på verdensplan.

Læs mere her