Region Hovedstadens Blodbank får Den Gyldne Skalpel

Region Hovedstadens Blodbank fik den 10. september 2013 Dagens Medicins pris Den Gyldne Skalpel for nytænkning og engagement. Udviklingen af Blodbanken har bl.a. betydet, at flere i dag overlever akut livstruende blødning, og at patientbehandlingen med blod og blodprodukter er skræddersyet og mere sikker på alle regionens hospitaler.

En kulturændring i Blodbanken har skabt øget fokus på patientforløbene.

Den Gyldne Skalpel bliver givet for nytænkning og engagement, der har udviklet kvaliteten til gavn for patienter og sundhedspersonale. Region Hovedstadens Blodbank har over de seneste år været igennem en udvikling, hvor ny forskning er blevet omsat til behandling. Samtidig har en kulturændring i Blodbanken øget fokus på patientforløbene og øget samarbejde på tværs af alle regionens afdelinger og klinikker.

– Patienterne på Region Hovedstadens hospitaler har fået øget kvaliteten og sikkerheden, fordi Blodbanken har udviklet organisationen, skabt en kulturændring og været gode til at bruge den nyeste forskning i patientbehandlingen, siger Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden.

De resultater vi håbede på
Klinikchef Morten Bagge Hansen, der er Blodbankens øverste leder, er glad for anerkendelsen:

– Prisen er en anerkendelse af, at vores udvikling har givet de resultater, som vi håbede på, siger han.

Blodbankens forskning og behandlingskonceptet – The Copenhagen Concept – er internationalt anerkendt og bruges bl.a. i USA. Det er også implementeret i Region Hovedstaden.

Resultatet er en langt mere sikker og effektiv patientbehandling med blod og blodprodukter til patienterne i Region Hovedstaden. Overlevelsen på Rigshospitalets TraumeCenter for patienter med akut og livstruende blødning er i dag verdens bedste, hvilket er affødt af Blodbankens behandlingskoncept.

Desuden er blodforbruget blevet mere effektivt og sikkert på alle regionens hospitalsafdelinger. I dag har lægerne og sygeplejerskerne tæt på patienterne f.eks. mulighed for at få direkte telefonrådgivning fra Blodbanken, så patienterne kan få en skræddersyet behandling.

100 flere overlever hvert år
– Vi har vel som de første i verden systematiseret behandlingen af svært blødende patienter. Det handler i høj grad om patientsikkerhed, fortæller Pär Johansson, der er overlæge i Blodbanken, og som sammen med et hold forskere står bag The Copenhagen Concept.

Udenlandske traumecentre, som man kan sammenligne Rigshospitalets Traumecenter med, har 30-40 procents dødelighed på grund af voldsom blødning.

– Vi er nede på mindre end 15 procent, og det svarer til, at 100 massivt blødende patienter på Rigshospitalet hvert år redder livet, siger Pär Johansson.

Blodbankens eksperter underviser på en række hospitalsafdelinger. Det har f.eks. betydet, at Hillerød Hospitals Ortopædkirurgiske Afdeling i dag har halveret brugen af blod på bare ét år.

I Region Hovedstaden er det samlede blodforbrug reduceret, så det i dag er på niveau med andre hovedstadsregioner i Europa.

Udviklingen er sket ved en kulturændring blandt Blodbankens medarbejdere. Før var selvopfattelsen, at man var producent af blod og blodprodukter. I dag har Blodbankens medarbejdere et bredere fokus på hele patientforløb. Det er sket ved en ny organisering, målrettede effektiviseringer og hurtig anvendelse af forskning.

Fakta om Den Gyldne Skalpel
Den Gyldne Skalpel er Dagens Medicin pris. Prisen hædrer et initiativ, der demonstrerer nytænkning og engagement i sundhedssektoren og viser en vej til højere kvalitet i samarbejde og behandling, til gavn for patienter og sundhedspersonale. Samarbejde er et centralt kriterium, men også evnen til at reducere fejl, sikre kvalitet, forebygge, indføre nye teknikker, undervise, forske, udvikle ledelsesredskaber, håndhæve etiske standarder, synliggøre svage grupper, rationalisere og udnytte økonomiske redskaber vil være væsentlige parametre i bedømmelsen af årets bedste initiativ.

Modtageren af Den Gyldne Skalpel udpeges af en komité bestående af:
Paul Bartels, cheflæge, Det Nationale Indikatorprojekt
Kjeld Møller Pedersen, professor, Syddansk Universitet
Jens Kr. Gøtrik, tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen og Medicoindustriforeningen
Peter Qvortrup Geisling, læge og journalist, Danmarks Radio
Beth Lilja, ledende overlæge, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Vibeke Krøll, chefsygeplejerske, Skejby
Kristian Lund, chefredaktør, Dagens Medicin (indtil 26/8 2013)

Læs mere her

Nyt træningsmagasin på gaden

Træningsmagasinet er et nyt dansk magasin for alle, der træner.. Træningsmagasinet er gratis, professionelt produceret og de to første online-udgivelser leder frem til en trykt version, der kommer på gaden i løbet af 2013.

Styrketræning er blevet en megatrend de seneste år. Fra at være en beskæftigelse for subkulturer er eksempelvis vægtløftning, styrkeløft, bodybuilding og specielt crossfit, blevet lige så naturlige og udbredte fritidsbeskæftigelser som de mere traditionelle sportsgrene.

Træningsmagasinet er i dette nummer oppe på hele 80 sider samme omfang som de store internationale magasiner. Artiklerne er en vægtet blanding af videnskabelige gennemgange af emner om eksempelvis fysiologi og kost, interviews, samt opskrifter, klumme og meget mere.

Vi har ønsket at skabe et magasin, som afspejler det danske træningsmiljø i alle dets afskygninger. Det betyder, at vi producerer et afvekslende magasin, der samtidig er meget tæt på sin målgruppe, siger chefredaktør Morten Svane. I den netop udkomne udgave er der således interviews med eksempelvis stjernekokken Thomas Rode, en baggrundsartikel om kulhydrater og nyt fra videnskabens verden om blandt andet konditionstræning og fedtforbrænding.

Målet med Træningsmagasinet er at appellere til et bredt publikum med interessant og intelligent indhold, der relaterer til styrketræning i alle dets facetter. Vi forsøger helt bevidst at undgå at tale til laveste fællesnævner og undgå de værste klicheer. I stedet satser vi på kvalitet og dybde og det ved vi, der er efterspørgsel efter, eksempelvis har utroligt mange været glade for de videnskabelige indslag i vores magasin fortæller Morten Svane.

Morten Svane producerer magasinet i samarbejde med to andre skribenter, en redaktionschef samt en art director. Træningsmagasinet udgives kvartalsvist af Bodybuilding.dk, der er Danmarks største online træningsportal.

Træningsmagasinet kan læses gratis på: http://www.bodybuilding.dk/traeningsmagasinet/

For yderligere information kontakt venligst:

Træningsmagasinet v. Chefredaktør Morten Svane
Traeningsmagasinet@bodybuilding.dk
Bodybuilding.dk
Plastvænget 3 D
9560 Hadsund
Danmark
22 91 36 11

Læs mere her

I FORM leverer nu sund mad helt til døren

I FORM og RetNemt.dk har indgået et unikt samarbejde. Nu kan alle, der gerne vil leve ekstra sundt i en travl hverdag, få I FORMs lækre opskrifter leveret direkte til døren med de tilhørende ingredienser, så aftensmaden kan stå klar på 30 minutter.

Nu bliver det muligt at få opskrifter fra I FORM med de tilhørende ingredienser leveret direkte til døren. I samarbejde med RetNemt.dk, som allerede tilbyder flere forskellige måltidsløsninger til hjemme-levering, lancerer magasinet nu I FORM Ret, baseret på opskrifter, der er udviklet til bladet af madskribent Helle Brønnum Carlsen, der også er kendt for at uddele kokkehuer i Politiken, og ernæringsekspert Martin Kreutzer.

Alle opskrifterne lever op til I FORMs nyeste anbefalinger om sund ernæring. De indeholder masser grøntsager, fjerkræ, fisk og andre sunde proteinkilder, sunde fedtstoffer, masser af kostfibre og minimum 70% af råvarerne er økologiske. Kassen med opskrift og ingredienser leveres hjem til kunderne hver uge og kan bestilles til 2 eller 4 personer. Læs mere om I FORM Ret på http://iform.dk/iformret.

Vi ved, hvor svært det kan være at få tid til både at træne, købe ind og lave sund mad fra bunden i en travl hverdag med job og familie. Det er altid et brændende ønske hos os at kunne tilbyde vores læsere endnu flere smarte og nemme metoder til at leve sundt. Med I FORM-ret kan man både slippe for en indkøbstur og for at vride sin hjerne med, hvad man skal finde på til middag, som også er tilpas sundt. Man skal bare afse en halv times tid på at lave retten efter den nemme opskrift – og så er der mad! Det er rigtig mad, sund og naturlig mad – som også smager vidunderligt. Med et minimum af besvær. Vi meget stolte over at kunne give vores madopskrifter denne ekstra dimension – og bringe dem endnu tættere på læserens middagsbord”, udtaler chefredaktør Karen Lyager Horve.

RetNemt.dk har gennem de sidste 4 år leveret nemme og lækre måltidsløsninger til tusindvis af danskere og er konstant på udkig efter nye ideer til inspirerende opskrifter og spændende kategorier. Samarbejdet med I FORM er supergodt, fordi vi og I FORM har det samme oprigtige ønske om at bidrage til en sund levevis. Og samtidig deler vi en seriøs tilgang til tingene og troen på at glæden ved den gode, hjemmelavede mad skal fastholdes , udtaler Klaus Toft Nørgaard, medstifter af RetNemt.dk.

For yderligere oplysninger om I FORM Ret Kontakt:
Chefredaktør Karen Lyager Horve, tlf. 39 17 21 16,
eller
Klaus Toft Nørgaard, 20 85 25 76

For oplysninger omkring annoncering på iform.dk kontakt:
Salgschef Christian Clausen, tlf. 27 88 09 08

Læs mere her

Op af sofaen, mand!

Der er flere end 1 million løberuter, der venter på dig på nyt dansk træningssite til mænd, der også har Danmarks største og grundigste test af sportsudstyr og beklædning.

Så er det slut med undskyldningerne for ikke at komme op af sofaen og ud af døren. Klik ind på www.aktivtraening.dk og find den perfekte løberute i dit område. Med flere end 1 million løberuter i databasen er der alt fra spændende storbyruter til seje bakker og små skovture. Ligesom de store maratonruter også er med.

Og ikke nok med det. Du kan også finde de perfekte løbesko og den bedste løbe-T-shirt, når der skal trænes på den nyfundne rute. For på det nyåbnede site finder du blandt meget andet Danmarks største og mest grundige test af udstyr og beklædning til sport og træning.

Vi har længe arbejdet på at skabe det perfekte site, der kan supplere magasinudgaven af Aktiv Træning. Det har vi fået nu, siger Claus Cancel, chefredaktør på Aktiv Træning.

Magasinudgaven af Aktiv Træning kom første gang i januar 2008 og det blev hurtigt Danmarks suverænt største træningsblad for mænd. Bladet læses i dag af 100.000 mennesker hver måned. Sitet bygger på materiale fra bladet og samler blandt andet de mange anmeldelser og stortest i hvad der er Danmarks største udstyrsguide for træningsinteresserede. Her er alt fra anmeldelser af løbesko og løbetøj, over test af cykelcomputere og cykeludstyr til pulsure og energi-drikke.

Der er ingen andre, der laver så grundige og omfattende test, som vi gør. Så når der skal investeres i nyt træningsudstyr, er aktivtraening.dk det absolut bedste sted at starte og få rådgivning , siger Claus Cancel.

Vi har lagt stor vægt på, at magasinet afspejles i det nye site, fortæller onlinechef Bo Mikael. Det indebærer bl.a. at redaktionerne har haft et tæt samarbejde om at udvikle indhold, der er stærkt både i magasinets glittede og lækre format og den mere lavpraktiske online-version.

Det giver sig bl.a. udslag i en lang række træningsøvelser på video, som viser øvelser, der både styrker specifikke muskelgrupper, samtidig med at de gør rigtig meget godt resten af kroppen.

www.aktivtraening.dk kan man også finde træningsprogrammer for både løb, cykling og styrketræning. Der er en lang række tests, hvor man bl.a. kan finde sin favorit-sportsgren, finde ud af hvor tyk man bliver om 2 måneder og hvor meget ens sport egentlig forbrænder.

Aktiv Træning udgives af Bonnier Publications.

Læs mere her

Bodybuilding.dk lancerer nyt træningsmagasin

Danmarks største online træningsportal, Bodybuilding.dk, lancerer nyt gratis online træningsmagasin. Det nye magasin, Træningsmagasinet, appellerer bredt uden at gå på kompromis med kvaliteten af indholdet.

De kommercielle træningsmagasiner i Danmark er ofte rettede mod en bred gruppe mennesker, men af samme grund går mange af dem på kompromis med indholdet, der tit er udvandede variationer af få populære emner. Derfor lancerer Bodybuilding.dk et nyt online magasin, der præsenterer seriøst og videnskabeligt indhold, som også er underholdende.
Jeg synes i høj grad, at der mangler et seriøst træningsmagasin, der appellerede bredt, men samtidig ikke taler til laveste fællesnævner , fortæller Morten Svane, chefredaktør for det nye magasin.

Navnet er en udfordring

Selvom det nye magasin appelerer bredt, kan navnet bag vise sig at være en hindring. Ordet bodybuilding er nemlig meget specifikt.
Vores problem med et navn som bodybuilding.dk er, at rigtige mange lukker af, før de overhovedet har oplevet, hvad vi har at byde på. Den mur håber jeg at slå igennem med Træningsmagasinet, ved hjælp af intelligent og underholdende indhold, der viser, hvor facetteret træningsmiljøet kan være , fortæller Morten Svane.

Træningsmagasinet er udarbejdet af seriøse og dedikerede frivillige. Magasinet udkom første gang d. 1. oktober – 2012 og er foreløbigt sat til at udkomme hvert kvartal.

Læs mere her