Myter om Kolesterol

Foredrag af Uffe Ravnskov docent dr med

Med sit provokerende, revolutionerende og samtidig yderst saglige foredrag gør Uffe Ravnskov op med de mange myter og fordomme om kolesterol, som lægevidenskaben i årtier har fået os til at opfatte som den store, ufravigelige sandhed.

Udstyret med en knivskarp hjerne og et fantastisk fortælle–gen slagter Ravnskov moderne medicins hellige ko og medicinalindustriens cash–cow. Ingen bliver skånet når Ravnskov ét for ét piller fedthypotesens argumenter fra hinanden og tilbageviser læger og sundhedsmyndigheders fejlagtige anbefalinger om fedtfattig kost og kolesterolsænkende medicin.

På veldokumenteret vis og i et spændende og lettilgængeligt sprog gør Ravnskov op med de anbefalinger, generationerne siden 50erne er flasket op med. Vi lærer således, at animalsk føde ikke er farligt for hjertet, at der ikke er nogen sammenhæng mellem åreforkalkning og hjertinfarkt og et højt kolesteroltal, at kolesterolsænkende medicin i bedste fald er ineffektivt, i værste fald forårsager kræft, og sidst men ikke mindst lærer vi, hvorfor kolesterol er så vigtigt for vores krop og helbred.

Det er tilladt at være skeptisk, men kom til dette spændende foredrag og tag stilling!
 

Læs mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *