by Webmaster -

Tilfredse børnefamilier i Horsens og Hedensted

Børneafdelingen på hospitalet i Randers modtager hvert år omkring 1100 børn fra Horsens og Hedensted kommuner. Afstanden til trods er 9 ud af 10 af børnefamilierne tilfredse med behandlingen, viser en undersøgelse fra Region Midtjylland.

Godt eller virkelig godt. Sådan lyder det positive svar fra 94% af de børnefamilier fra Horsens og Hedensted, der er blevet spurgt om deres samlede indtryk af behandlingen på Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers.

– Vi tager det som et kæmpe skulderklap til hele afdelingen, at familierne på trods af afstanden er positive og tilfredse med indlæggelsen her hos os i Randers, siger ledende overlæge på Børneafdelingen, Lene Rytter.

Siden 2008 har Regionshospitalet Horsens samarbejdet med Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers om behandlingen af syge børn fra Horsens og Hedensted kommuner.

Indlæggelser sker i Randers, mens ambulant behandling og opfølgning sker i børneambulatoriet på hospitalet i Horsens, som varetages af speciallæger fra Randers. Tidligere blev syge børn henvist til Kolding Sygehus.

Tryghed vigtig
91% af indlagte familier fra Horsens og Hedensted kommuner giver udtryk for, at de har fået en god modtagelse på afdelingen i Randers, og er trygge når barnet udskrives.

– Vi er meget opmærksomme på, at afstanden fra hjemmet i Horsens eller Hedensted til hospitalet her i Randers kan gøre nogen utrygge.

Derfor bestræber vi os på, at begge forældre i vidst mulige omfang kan blive på afdelingen eller på Patienthotellet, siger Lene Rytter.

– Vi kan selvfølgelig stadig forbedre os på nogle områder, som f.eks. at blive bedre til at informere om ventetiden ved modtagelse og mellem undersøgelser. Vi er hele tiden er opmærksomme på at skabe bedst mulige forhold for indlagte børn og deres forældre, siger Lene Rytter.

Undersøgelsen af patienttilfredsheden er udført af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

Yderligere information
– Lene Rytter, ledende overlæge, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers, tlf. 8910 2700 / 2218 9414

– Nina Søndergaard, oversygeplejerske, Børneafdelingen, Regionshospitalet Randers, tlf. 8910 2710 / 2962 7665

– Læs mere om Børneafdelingen på http://www.regionshospitalet-randers.dk

Læs mere her

by Webmaster -

Bent Hansen lukkede Regionshospitalet Kjellerup

Med en symbolsk nedtagning af skiltet over hovedindgangen til dagkirurgien og sårcentret lukkede regionsrådsformand Bent Hansen officielt for al hospitalsaktivitet i Kjellerup.

– Lukningen i dag har intet med jeres indsats at gøre. Det her handler kun om strukturudviklingen, for I har kun gjort det godt!

Sådan understregede både Bent Hansen og hospitalsdirektør Jens Anton Dalgaard over for de rigtig mange tidligere og nuværende ledere og medarbejdere, der var mødt op for at tage afsked med Regionshospitalet Kjellerup som arbejdsplads og behandlingssted, da der i dag var “lukke-slukke-reception” på hospitalet.

– Jeg vil gerne pænt kippe med flaget for 96 års arbejde til gavn for patienter og for hele området, og så vil jeg markere det, som vi vel alle synes er lidt træls, sagde Bent Hansen, inden han besteg malerstigen for at pille skiltet ned over indgangspartiet til det hospital, der har været hårdt ramt af årtiers ændringer i sygehusstrukturen.

Blot en halv time inden regionsrådsformanden holdt lukke-talen, havde den sidste patient forladt hospitalets sårcenter. Den uigenkaldeligt sidste patient, der blev behandlet på hospitalet i Kjellerup. På det dagkirurgiske afsnit blev de sidste operationer udført tirsdag, og i dag var operationsstuerne fyldt med flyttekasser og udstyr, der skal køres til Viborg og lidt af det også til Silkeborg.

Bent Hansen mente, det var bedrøveligt at skulle lukke et velfungerende og effektivt hospital som det i Kjellerup, men understregede samtidig, at aktiviteten skal ned, for at regionen kan styre gennem den økonomiske krise.

– Der er ikke noget, Kjellerup har gjort, der er selvforskyldt. I har lavet 1. klasses kvalitet, og I kan som medarbejdere gå herfra med rank ryg, sagde hospitalsdirektør Jens Anton Dalgaard ved receptionen i den nu sengetomme dagkirurgiske opvågning/modtagelse.

Da den første del af Regionshospitalet Kjellerup åbnede i 1914 som Syge- og Epidemihuset i Kjellerup , var der fokus på, at patienter højst skulle transporteres 1 time i hestevogn. Derfor var der dengang også vedtaget planer om sygehuse i Roslev, Aalestrup og Bjerringbro.

– Jeg er glad for, at de politiske beslutninger ikke blev til noget, for så skulle jeg også bare have været ude og pille skilte ned der. Men det pudsige er, at argumenter som nærhed, specialisering og kvalitet, der lå til grund for beslutningerne dengang, også er de argumenter, vi hører i debatten i dag, fortalte Bent Hansen.

Med lukningen af hospitalet i Kjellerup skifter hele hospitalsenheden fra dags dato navn til Regionshospitalet Viborg, Skive. Tilbygningen ved Regionshospitalet Kjellerup, hvor dagkirurgisk afsnit og sårcentret de seneste år har holdt til, er fortsat ejet af Region Midtjylland.

Fakta kort
– Syge- og Epidemihuset i Kjellerup blev indviet 21. februar 1914.

– Kjellerup Sygehus blev i 1951 inddelt i en medicinsk og en kirurgisk afdeling.

– I 1994 blev Kjellerup Sygehus stedet for Viborg Amts plastikkirurgi og dermatologi.

– Kjellerup Sygehus blev fra 1. januar 2000 fusioneret med Viborg Sygehus.

– Kjellerup Sygehus blev i 2003 en del af fusionen med Skive under navnet Sygehus Viborg.

– Efter strukturreformen fra januar 2007 ændrede de fusionerede hospitaler navn til Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup.

Læs mere her

by Webmaster -

Viborg-patienter får hjælp på privathospital

Region Midtjylland har lavet aftale med privathospitalet Endoskopiklinikken Århus, så patienter fra Regionshospitalet Viborg hurtigt kan blive undersøgt. Det drejer sig om patienter henvist til kikkertundersøgelse af mave og/eller tarm.

Den seneste tid har der været en del berettiget undren fra patienter, der har modtaget en tid til behandling på Regionshospitalet Viborg så langt frem som i 2014. Det drejer sig både om nyhenviste patienter og patienter, der skal til kontrolundersøgelse på organkirurgisk ambulatorium. Men det vækker naturligvis undren, at man som patient får tildelt en tid, der ligger flere år frem, når der for de nyhenviste eksisterer en behandlingsgaranti på en måned.

– Vi ved godt, at 2014 kan virke helt absurd. Men lovgivningen er imidlertid sådan, at vi i indkaldelsesbrevet skal give patienten en præcis undersøgelses- eller behandlingsdato. Havde vi givet en tid engang i 2011, havde nogle måske slet ikke studset over det og søgt et andet sted hen. Vi ville helst bare skrive, at man hurtigst muligt skal kontakte Patientkontoret, så patienterne hurtigt kan blive undersøgt, og så der ikke bliver misforståelser, forklarer Regionshospitalet Viborgs chefsygeplejerske Tove Kristensen.

Patientkontoret i Region Midtjylland hjælper nu patienterne fra Regionshospitalet Viborg til en tid på Endoskopiklinikken i Århus, så de hurtigt kan komme til. Rigtig mange er allerede henvist dertil, og på mandag bliver de første Viborg-patienter undersøgt i Århus. Med den nye særaftale kan Endoskopiklinikken Århus modtage 30-50 patienter om ugen fra Regionshospitalet Viborg, og patienterne, der benytter denne ordning, har også mulighed for befordringsgodtgørelse.

Et ekstra brev til patienter
Men at finde helt derind i papirerne, hvor informationen om Patientkontoret er, har ikke været let for alle patienter. Kuverten indeholder to standardskrivelser, som er skabeloner fra Region Midtjylland. Det er en indkaldelse og et informationsark. Herudover kan der være pjecer og andet i kuverten. I håb om at gøre det mere indlysende for patienterne, hvor vigtigt det er, at de kontakter Patientkontoret, har Regionshospitalet Viborg suppleret med en ekstra skrivelse. Den skal benyttes til nogle patienter, når der er lange udsigter til behandling i Viborg.

– Vi har nu lavet et supplerende brev, så forhåbentlig færre patienter bliver fortvivlede. Det er klart, at mange bliver oprørte over en tid flere år frem, og så læser de måske ikke alle skrivelserne i kuverten til ende. Men med det ekstra brev og med regionens aftale med Endoskopiklinikken, er der gjort mest muligt, for at ingen skal føle sig ladt i stikken, understreger Tove Kristensen.

Når organkirurgisk afdeling i Viborg har skåret drastisk i antallet af kikkertundersøgelser, hænger det sammen med både besparelser og pres på personalet på grund af mange akutte patienter. Derfor har afdelingen været tvunget til at reducere i antallet af ambulante undersøgelser, da de mest syge skal behandles først.

Aftalen med Endoskopiklinikken Århus gælder foreløbig frem til 1. oktober.

Læs mere her

by Webmaster -

Skadestue på skovtur

En gruppe frivillige læger og sygeplejersker har i denne uge travlt med at hjælpe syge og tilskadekomne på Skovskadestuen på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.

De første gæster har allerede nu slået telt op på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, som officielt åbner på torsdag. Samtidig er en gruppe frivillige læger og sygeplejersker rykket ind i en noget anderledes skadestue, nemlig Skovskadestuen ved festivalpladsens indgang.
Skadestuen er døgnbemandet med 13 læger og omkring 40 sygeplejersker. Hertil kommer en stor gruppe førstehjælpere, som enten er erfarne lægestuderende eller yngre læger.

Alle, der arbejder i Skovskadestuen, stiller ganske gratis deres arbejdskraft til rådighed i 20 timer på festivalen.
Indsatsen bliver belønnet med gratis adgang til festivalen, og derfor er der aldrig problemer med at finde frivillige til tjansen, fortæller Skovskadestuens formand, Peter Voss.

– Der er ganske stor søgning, og vi har folk på venteliste, siger han, der selv har været med i 15 år.
Peter Voss er til daglig praktiserende læge i Skanderborg, men når festivalfolket rykker ud i skoven, så rykker han med.

5-600 patienter
Skovskadestuen åbner altid mandag inden festivalstart, og den lukker først igen, når de sidste toner er forstummet og teltene er slået sammen mandag efter festivalen.

– Vi skal være klar, når teltfolket rykker ind, og så er vi på døgnet rundt, fortæller Peter Voss.
Skovskadestuen består af fire afdelinger . En skadestue til behandling af småskavanker, en modtagelse, hvor bevidsthedspåvirkede og syge kan vurderes, et overvågningsafsnit, hvor svært berusede kan observeres og en operationsstue , som er steril, hvor større sår kan behandles.

Patienter, som ikke kan færdigbehandles i Skovskadestuen bliver sendt videre til enten Århus Universitetshospital, Århus Sygehus i Nørrebrogade, eller til Regionshospitalerne i henholdsvis Silkeborg og Horsens.

Skovskadestuen registrerer alle sygdomstilfælde og tilskadekomster. Derfor har Peter Voss på forhånd et godt billede af, hvilke lægelige udfordringer, festivalen kommer til at byde på.

– Statistisk set kommer vi til at behandle 5-600 personer. 45 procent af dem er blevet syge under festivalen. For eksempel ondt i halsen, blærebetændelse eller ondt i maven. Andre 45 procent er kommet til skade. Det kan være forstuvninger eller sår. De sidste 10 procent kommer i Skovskadestuen på grund af beruselse, fortæller Peter Voss.

Region Midtjylland stiller genoplivningsudstyr og medicin til rådighed for beredskabet på Danmarks Smukkeste Festival.

Yderligere information:
Vagthavende læge på Skovskadestuen. Tlf. 8793 7243 eller 6161 4159.

Læs mere her

by Webmaster -

Rekordmange organdonationer i Nord- og Midtjylland

Region Nordjylland og Midtjylland er tilsammen nordisk mester i organdonation.
I 1. halvår af 2010 var Nordjylland og Midtjylland det sted i hele Norden, hvor der blev foretaget flest organdonationer fra afdøde donorer. De to regioner har overhalet Norge og Finland, som i mange år har ligget forrest, når det gælder organdonationer i f.t. indbyggertal.

De seneste år har antallet af organdonationer ligget højt i Nord- og Midtjylland, og det ser ud til, at det er resultatet af mange års arbejde med at opbygge et system med donationsansvarlige nøglepersoner på intensivafdelingerne i regionerne.

– Der er i de seneste par år ydet en målrettet og bred indsats for at øge donationsraten i vores region. Ikke blot er nøglepersonsordningen blevet styrket, men der er også gjort en stor indsats for at kvalificere hele personalet på de intensive afdelinger til bedre at få øje på mulige donorer, tale med pårørende og håndtere de etiske dilemmaer, der altid følger med organdonation. Dertil kommer at der er etableret hold af eksperter, der er klar til at rykke ud til intensivafdelingerne og yde hjælp til donationsprocessen, siger overlæge Preben Sørensen, Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus.

I alt er der det seneste halve år doneret organer fra 18 afdøde donorer på intensivafdelingerne i Nord- og Midtjylland. Det svarer til 10,79 pr. mio. indbyggere, og det er det højeste niveau i Norden.

Organdonationerne betød, at 33 patienter fik en ny nyre, og at 6 fik et nyt hjerte. Hertil kommer 14 transplantationer fra levende donorer, hvor et familiemedlem har doneret en nyre. I alt blev der i 1. halvdel af 2010 foretaget 47 nyretransplantationer på Skejby, og meget tyder på, at sidste års rekord på 85 nyretransplantationer bliver slået i år.

Intensivafdelingerne i de to regioner og transplantationscentret i Skejby har i mange år arbejdet med at opbygge og uddanne et korps af donationsansvarlige læger og sygeplejersker på intensivafdelingerne. Dansk Center for Organdonation har siden slutningen af 2007 stået for organisering og uddannelse af de donationsansvarlige nøglepersoner, og ordningen er i dag udbredt til alle intensivafdelinger i Danmark.

– Nøglepersonerne laver et fantastisk godt og engageret arbejde for at finde mulige organdonorer, og for at organdonationerne bliver gennemført, siger transplantationskirurg Øyvind Østraat, Århus Universitetshospital, Skejby.

For nyrepatienterne betyder de mange transplantationer, at ventelisten til nyretransplantationer i Skejby faldet fra 157 i 2007 til 93 i dag.

– Ventelisten er blevet betragteligt kortere, og den gennemsnitlige ventetid er faldet så meget, at patienter på ventelisten i dag har en reel udsigt til at deres situation bliver forbedret inden for en overskuelig fremtid, siger ledende overlæge Stinne Kvist ved Nyremedicinsk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby.

For patienter med kronisk nyresvigt betyder en nyretransplantation, at de kan kvitte dialysen og vende tilbage til en normal tilværelse.

– At være i dialyse kan i tidsforbrug sammenlignes med et halvdagsjob. Enten tilbringer patienterne tre dage om ugen på hospitalet, eller også kører de posedialyse hver eneste nat. Der er rigtigt mange restriktioner på, hvad de må spise, de må stort set ikke drikke noget, og de kan ikke lige tage ud og rejse, siger Stinne Kvist.

– Når man er transplanteret er der ingen restriktioner. Bare man tager sin medicin og kommer til kontrollerne på hospitalet, så man spise, drikke, få børn og rejse, så meget man vil.

Se Scandiatransplants opgørelse af transplantationer og ventelister i 1. halvår af 2010.

Yderligere informationer
Organdonation i Danmark er opdelt i regionale områder. Organdonationerne på hospitalerne i Region Midtjylland og Region Nordjylland koordineres fra transplantationscentret Århus Universitetshospital, Skejby.

Kontaktperson:
Overlæge ved Neurokirurgisk Afdeling Preben Sørensen, Tlf. 99 32 27 41

Læs mere her

by Webmaster -

Rejserådgivning til patienter med nedsat immunforsvar

Nyt center på Århus Universitetshospital, Skejby rådgiver og vaccinerer patienter med immundefekter inden udlandsrejser

For at give patienter med immundefekter optimal rejserådgivning og vaccination har Århus Universitetshospital, Skejby åbnet et tilbud om, at praktiserende læger i en forsøgsperiode kan henvise patienter med immundefekter, der skal rejse til områder, hvor der anbefales vaccination eller malaria-forebyggelse.

Kræver særlig viden
Der er i Danmark et stigende antal patienter med medfødte eller erhvervede immundefekter, ikke mindst som følge af en mere intensiv behandling af visse sygdomme med immunhæmmende og biologisk behandling.

De fleste immundefekte patienter kan leve et næsten normalt liv, hvilket også omfatter rejser til udlandet i forbindelse med ferie, at besøge venner og familie, arbejde, studier m.m.

Disse patienter har en øget risiko for at pådrage sig infektioner i forbindelse med udlandsophold og samtidig har de ofte et utilstrækkeligt immunrespons på vaccinationer.

Endelig kan man i de fleste tilfælde ikke give levende vacciner, fx gul feber vaccine, til immundefekte. Derfor kræver rejserådgivning og vaccination af immundefekte særlig viden.

Projektet
På Infektionsmedicinsk Afdeling, Skejby, har man ekspertise indenfor udredning og behandling af hiv-smittede, primære immundefekter samt behandling af infektioner hos immundefekte patienter.

Ligesom man har erfaring med tropesygdomme, profylakse i forbindelse med udlandsophold samt vaccinationer.

Tilsvarende findes på Klinisk Immunologisk Afdeling, Skejby, den nødvendige viden til at udføre og tolke immunologiske analyser. Der er allerede etableret et tæt samarbejde mellem Infektionsmedicinsk Afdeling og Klinisk Immunologisk Afdeling omkring udredning og behandling af patienter med primære immundefekter.

For at opnå tilstrækkelig erfaring til at sikre optimal vaccination og rejserådgivning af immundefekte, er det besluttet at starte et projekt hvor at patienter med immundefekter i en periode på foreløbig to år fra 1. august 2010, kan henvises til Infektionsmedicinsk Ambulatorium Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby til dette.

Hvem kan henvises
Alle patienter i Region Midtjylland med medfødte eller erhvervede immundefekter, inklusive patienter i immunhæmmende eller biologisk behandling, og som planlægger at rejse til områder hvor der i henhold til nationale retningslinjer (EPINYT uge 26a+b, 2009) anbefales vaccinationer og/eller malariaprofylakse, kan henvises til rejserådgivning og vaccination via egen læge eller speciallæge.

Dette gælder patienter med:
– Primære immundefekter
– HIV-infektion
– Organtransplanterede (nyre-, lever, lunge- og/eller hjertetransplanterede)
– Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (morbus Crohn, colitis ulcerosa)*
– Non-infektiøse inflammatoriske sygdomme (rheumatiske sygdomme)*
– Dermatologiske sygdomme
– Hæmatologiske sygdomme med ledsagende immundefekt og knoglemarvstransplanterede
– Patienter i immunsuppressiv eller biologisk behandling (prednisolon > 20 mg/dg, azathioprin, methotrexat, cyclophosphamid, ciclosporin, tacrolimus, etanercept, adalimumab, infliximab, anakinra, rituximab o.l.)

Patientforløb
I første omgang vil patienten blive indkaldt til at få taget en blodprøve, for at vurdere immunforsvaret (immunologisk status) samt undersøgelser for antistoffer (serologisk undersøgelse).

Herefter kommer patienten til rejserådgivning, herunder vurdering af behov for forbebyggende behandling med antibiotika og vaccination.

En måned efter vaccination laves fornyet serologisk undersøgelse for at undersøge, om patienten har dannet antistoffer (serokonverteret) og dermed er beskyttet.

For at kunne gennemføre dette program er det vigtigt at patienterne planlægger deres rejse og henvises i god tid, gerne mindst tre måneder før afrejse.

Patienterne vil blive bedt om at melde tilbage, om de har haft helbredsproblemer under rejsen.

Det skal understreges at patienterne selv skal betale for vaccinerne svarende til indkøbspris, mens blodprøver og rejserådgivningen er gratis.

Yderligere information
Århus Universitetshospital, Skejby, Overlæge Carsten Schade Larsen, tlf. 8949 8308

Læs mere her

by Webmaster -

Viborgs hjertelæger konfererer via video

Med et nyt videokonference-system kan hjertelægerne i Viborg via kamera og storskærme holde konference med hjertekirurger og andre specialister i bl.a. Aalborg og Skejby.

Torsdag den 26. august forventer lægerne at holde den første hjerteklapkonference med Aalborg, og det sparer tid for både patienter og læger.

Det er allerede en succes. Sådan siger specialeansvarlig overlæge Per Dahl Christensen fra Regionshospitalet Viborg om den nye videokonference-løsning, som i morgen skal forbinde ham med hjertespecialister på Aalborg Sygehus.

Lægerne testede videoløsningen i sidste uge med prøvekonference, og da fungerede teknikken og de to skærme til formidling. På den ene skærm kan lægerne se hinanden og på den anden vise de forskellige undersøgelser af den pågældende patientens hjerte.

Via skærmene kan specialisterne i f.eks. Aalborg og Skejby også læse med på patientens journal, og hvad der ellers er relevant for at stille den rigtige diagnose og finde den bedste behandling.

– Det bliver en kæmpe succes. Vi kan tale med vores vigtigste sparringspartnere, videoudstyret er simpelt at betjene, og konferencerne kan holdes inden for arbejdstiden.

– Det betyder også, at sekretærerne kan få konferencebeslutningerne samme dag, og så får patienterne brev med den kommende behandlingsmulighed hurtigere end ellers, forklarer Per Dahl Christensen, der også er medlem af Region Midtjyllands hjertestyregruppe og selvsagt har glædet sig til video-løsningen.

Løsningen er tidsbesparende for de hjertemedicinske overlæger, der tidligere var nødt til at tage bilen og bruge kostbar tid på landevejene.

Herudover betyder videokonferencen, at mange flere læger har mulighed for at være med og lære. Og i Viborg er det nemt, for modsat nogle af de andre hospitaler er konferenceanlægget sat op lige i hjertekulen af ambulatoriet og ikke i et afsides konferencelokale. Det betyder også, at systemet lettere kan bruges i akutte situationer.

– Det er helt perfekt. Vi kan i princippet have patienten liggende lige inde ved siden af, mens vi drøfter billederne med en hjertelæge fra et andet hospital. Det kræver blot, at man laver en aftale med en læge i den anden ende, som tænder for videokonferencen der, forklarer Per Dahl Christensen.

I Viborg kan man holde telemedicinske konferencer via regionens datanet med Skejby, Randers, Horsens og Silkeborg, og inden længe kommer Herning også med. Aalborg er via internettet også koblet på systemet som samarbejdspartner og et af landets fire hjertecentre.

Yderligere oplysninger:
– Per Dahl Christensen, specialeansvarlig overlæge, hjertemedicinsk afsnit, Regionshospitalet Viborg, Skive, tlf. 8927 2625

– Hans Henriksen, business manager og ansvarlig for videokonferenceløsningen, Atea, tlf. 3078 0478

– Lene Christensen, kommunikationschef, Regionshospitalet Viborg, Skive, tlf. 8927 3345 / 5183 6020

Læs mere her

by Webmaster -

Hvalhjerte i super-skanner

Den strandende hval fra Vejle Fjord har nu fået sit hjerte skannet med noget af det mest avancerede udstyr til hjerteskanninger. Det skete onsdag på det helt nye Hjertemedicinsk Billedcenter på Skejby. Her undersøgte forskerne hjertets strukturer og opbygning med den allernyeste teknologi inden for skannere.

Hjertemedicinsk Billedcenter, der først åbner officielt til september er bygget op om det der er Rolls Roycen indenfor skannere. Skanneren er ekstremt hurtig og røntgenstrålingen for patienterne er minimal.

“Med skanneren kan vi tage fantastiske billeder af hvordan hjertet fungerer uden at udsætte patienterne for væsentlig røntgenbelastning”, fortæller overlæge Morten Bøttcher fra Hjertemedcinsk Afdeling, som centeret hører under. “Det åbner helt nye muligheder, fordi vi nu kan lave en grundigere udredning af patienterne på en skånsom måde inden de skal opereres. Ved hjælp af skanningerne kan vi på forhånd finde frem til præcist hvad patienterne fejler inden operationen. Det sikrer den bedst mulige behandling”.

Hjertemedicinsk Billedcenter er enestående i Nordeuropa. Det er et af de ganske få centre dedikeret til hjertemedicinske undersøgelser. Det betyder at al den hjertemedicinske ekspertise er samlet omkring hjertepatienterne, der på den måde bliver sikret den bedst mulige behandling i deres stamafdeling. Centeret samarbejder med de øvrige hjertemedicinske afdelinger i Region Midtjylland som også råder over avancerede hjertescannere.

“Skanningsbilleder kan flyttes elektronisk mellem hospitalerne så vi får nogle gode patientforløb for de patienter der kommer til Skejby til udredning”, siger Morten Bøttcher.

Hvalhjertet blev undersøgt for at forskerne kan undersøge hvordan det er skruet sammen. “Hvalens hjerte fungerer under ekstreme forhold fordi det bliver udsat for stort pres og skal klare sig med ganske lidt ilt, når hvalen dykker. Ved at studere hvordan det påvirker dens hjerte, kan vi lære noget, der formodentligt kan sige noget om mennesket hjerte”, siger Morten Bøttcher, der undersøgte hjertet sammen med hjertekirurg Morten Smerup.

Selvom Hjertemedicinsk Billedcenter først officielt åbner til september modtages der allerede patienter. Hjertet fra den hidtil tungeste patient blev undersøgt på en dag, hvor skanneren blev serviceret og derfor ikke kunne bruges til almindelige patienter.

Fakta:
Hvalens hjerte vejer omkring 200 kg
Det er så stort, at det har måttet deles i to, for at komme igennem skanneren.

Læs mere her

by Webmaster -

Unødvendig centralisering af ortopædkirurgien

Centraliseringsskruen har fået en tak for meget i Sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgien. Det mener Region Midtjylland, som giver udtryk for sin bekymring i et høringsbrev.

– Ingen tvivl om, at vi går ind for centralisering og samling af specialerne, når det er til gavn for patienterne. Det er det, vi selv har gjort. Men i deres udspil til specialeplan for ortopædkirurgien, har Sundhedsstyrelsen strammet centraliseringsskruen en tak for meget, så ulemperne ved centraliseringen overstiger fordelene, siger formand for Regionsrådet for Region Midtjylland, Bent Hansen (S).

Forventer Sundhedsstyrelsen lytter
Hvis Sundhedsstyrelsen ikke ændrer sin specialeplan, betyder det blandt andet risiko for tab af lægelig ekspertise og svækkelse af patientbehandlingen på akuthospitalerne indenfor de forskellige hovedområder indenfor ortopædkirurgien.

Centraliseringen udfordrer dermed Region Midtjyllands organisation med fem akuthospitaler og Regionshospitalet Silkeborg som særligt elektivt hospital med fokus på lidelser i bevægeapparatet.

For nogle patienter vil det betyde længere til hospitalet uden at patienterne efter Region Midtjyllands mening vil få en bedre behandling.

– Vores administration har udformet et et høringssvar til Sundhedsstyrelsen i samråd med regionens lægelige eksperter, og de er enige i, at nogle af de forslag til centralisering, Sundhedsstyrelsen kommer med, ikke vil forbedre behandlingen, siger Bent Hansen.

Han sætter sin lid til, at Sundhedsstyrelsen nu vil lytte til Region Midtjyllands fagligt begrundede indsigelser, og ændre specialeplanen.

Fakta
Region Midtjylland har blandt andet følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens specialeplan for ortopædkirurgien:

Rygkirurgi
Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at der kommer en fornyet ansøgningsrunde. I den forbindelse har Region Midtjylland gjort opmærksom på, at blandt andet Silkeborg har en meget dygtig afdeling indenfor rygkirurgi

Skulderområdet
Region Midtjylland er uenig i Sundhedsstyrelsens opdeling af området i regionsspecialer og hovedspecialer. Med Sundhedsstyrelsens udmelding ville Holstebro, Silkeborg og Randers miste funktionen. Men Region Midtjyllands lægelige specialister vurderer, at der er et stort nok og endda voksende volumen til, at alle afdelinger kan varetage opgaven, og samtidig opretholde en høj standard. Selvfølgelig forudsat, at det sker i et tæt samarbejde mellem afdelingerne.

Konsekvensen ved at flytte funktionen kan være, at det går ud over den brede faglighed på afdelingen. Dermed kan der ske en svækkelse i kvaliteten af patientbehandlingen på akuthospitalet.

Højt specialiseret håndkirurgi på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Region Midtjylland er uenig i Sundhedsstyrelsens udmelding om, at hospitalet ikke længere skal varetage den højtspecialiserede håndkirurgi. Hospitalet har flere højtspecialiserede læger til at varetage områderne, afdelingen har et tæt samarbejde med Rigshospitalet og er dybt involveret i forskning og internationalt samarbejde. Samtidig vurderer de faglige eksperter, at patientunderlaget er tilstrækkeligt til, at de højt specialiserede funktioner inden for håndkirurgi kan opretholdes.

I forhold til behandlingen af traumepatienter, forekommer det i øvrigt uhensigtsmæssigt, hvis hospitalet bliver frataget muligheden for at behandle patienterne færdigt, men må standse den operative behandling og sende patienten til Odense.

Fakta om specialeplanlægning

Sundhedsstyrelsen kan bestemme, hvilke hospitaler, der kan have hvilke specialer på regionsniveau og højt specialiseret niveau.

Efter en længere proces fastlagde Sundhedsstyrelsen i løbet af foråret rammerne for placeringen af næsten alle specialer undtagen inden for ortopædkirurgien. Region Midtjylland arbejder nu på at indrette sig efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Specialeplanen for ortopædkirurgien har nu været til kommentering hos blandt andet regionerne. Fredag den 27. august sendte Region Midtjylland sit svar til Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen endelige udmelding om planlægningen af specialerne inden for ortopædkirurgien forventes ultimo oktober 2010.

Efter Sundhedsstyrelsens endelige udmelding går administrationen i Region Midtjylland i gang med at planlægge de eventuelle justeringer, specialeplanen giver anledning til at foretage. Det sker i samarbejde med hospitalerne og specialerådene.

Ændringer der får konsekvens for regionens hospitalsplan skal vedtages af regionsrådet.

Læs mere på Region Midtjyllands hjemmeside

Læs Region Midtjyllands svar til Sundhedsstyrelsens udmelding om ortopædkirurgien

Flere oplysninger
Formand for Regionsrådet for Region Midtjylland, Bent Hansen (S): 8728 5010 / 2944 5783
Afdelingschef Christian Boel: 8728 4430 / 2374 9162

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer

Læs mere her

by Webmaster -

Børn og unges sundhed – nyt temanummer af mi(d)t Liv

Hos børnene ligger nøglen til vores samfunds fremtid.

Sådan indledes dette temanummer af mi(d)t Liv, der har fokus på børn og unges sundhed og trivsel og afspejler mangfoldigheden af aktiviteter i de midtjyske kommuner og regionen.

Bladet sætter tal på trivsel, sundhed og sygdom og fortæller om kommunale initiativer, der skal hjælpe børn og unge til en mere sund adfærd. Det giver eksempler på, hvordan kommuner arbejder på at virkeliggøre deres sundhedspolitik ved at uddanne medarbejdere til sundhedsambassadører, og det præsenterer flere indsatser, fx Sundhedsplejersketelefonen. Ifølge en ny årsrapport er den en gavnlig støtte til forældre, der er bekymrede for deres børns helbred og gøres derfor nu permanent. Læs mere side 23-24.

Familieambulatorium på vej
Børns trivsel er tæt forbundet med familiens trivsel. Derfor er det nødvendigt at have tilbud til de sårbare familier. Ét nyt initiativ er regionens kommende familieambulatorium, som etableres i løbet af 2010. Ambulatoriet skal forebygge skader og sygdomme hos nyfødte, hvor moderen har et misbrug af alkohol, stoffer, medicin el.lign., samt støtte børn og familier indtil barnets 7. leveår.

Ifølge Joan Dürr, chefjordemoder på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, er det vigtigt at identificere de gravide i tide, så forebyggelse og behandling kan iværksættes tidligt og intensivt i forhold til familiens samlede situation.

Der er en formodning om, at langt flere gravide i Region Midtjylland har et risikoforbrug af rusmidler, end det antal, vi har kendskab til i dag, siger hun. Planen er derfor at udsende spørgeskema til alle gravide, for at identificere dem, som har brug for hjælp, og som ikke ville komme i kontakt med familieambulatoriet ad andre veje. Læs mere side 26-27.

Insulinpumper giver forbedret livskvalitet til børn med diabetes
Også børn med kroniske sygdomme, som fx diabetes, er udsatte. Sygeplejerske Henriette Qvist, Børnediabetesteamet på Regionshospitalet Randers, fortæller, at behandling med insulinpumpe i stedet for injektioner i huden giver børnene og deres familier mere overskud i hverdagen.

Friheden til selv at kunne bestemme over sin diabetes og ikke være styret af sin sygdom har givet familien og barnet med diabetes et nyt perspektiv på den kroniske sygdom og overskud til selv at tage ansvar, fortæller hun, og giver eksempler på, hvordan insulinpumpen har ændret hverdagen for tre af de små patienter. Der er Børnediabetesteams i Viborg, Herning, Randers og Århus. Læs mere side 32-34

Flere børn og unge med psykiske lidelser
Ifølge Per Hove Thomsen, overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, tyder undersøgelser på, at omkring 15% af skolebørn opfylder kriterierne for en psykiatrisk lidelse. Han understreger, at en indsats over for disse børn skal være tredelt. Den skal ikke kun rumme forebyggende elementer og en effektiv helhedsorienteret behandling, men også en tæt opfølgning.

Børne- og ungdomspsykiatrien bruger ganske mange ressourcer på at følge diagnosticerede patienter, men dette er en nødvendig investering, hvis de unge ikke skal tabes på gulvet, siger Per Hove Thomsen. Læs side 30-32.

Niels Callesø, formand for Region Midtjyllands Rådgivende Udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet, peger på, at der bør sættes mere ind i forhold til det stigende omfang af stress, angst og psykiske lidelser blandt børn og unge. Han siger, at det er vanskeligt at præcisere klare årsager til stigningen, og at:
Vi må nøjes med at konstatere, at problemet eksisterer og indstille os på at bruge ressourcer på at undersøge og forstå årsagerne hertil. Det vil vi i Region Midtjylland i samarbejde med både kommunerne og børnene selv.

Nyt nummer af mi(d)t Liv hent bladet her

Læs mere her