by Webmaster -

Lægesekretærer sikrer sammenhæng og kvalitet

Invitation til pressemøde

Tirsdag 03. januar 2006 kl. 15–16 , Dansk Lægesekretærforening, HK Huset, Weidekampsgade 8, 0900 Kbh. C

Kvaliteten er i fare, hvis lægesekretærer forsvinder fra sygehusene

Ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet dokumenterer lægesekretærernes mange opgaver og væsentlige betydning for bl.a. samarbejde og det gode patientforløb i sundhedssektoren. Værdier, som kan gå tabt, hvis sygehusene som varslet nedskærer antallet af lægesekretærer de kommende år.

På pressemødet præsenteres undersøgelsens resultater, og du kan møde forskerne og nogle af de lægesekretærer, der har medvirket i arbejdet med undersøgelsen. På mødet udleveres rapport og video. Rapporten uploades samtidig på www.dl–hk.dk.

HISTORIEN ER KLAUSULERET TIL 3. JANUAR 2006 KL. 15.

Rapporten, Hvad laver lægesekretærerne, når de ikke er sekretærer for lægerne , og den tilhørende video, Den røde tråd i den hvide verden, er resultatet af et nyt forskningsarbejde udført af lektor Pernille Bertelsen og Ph.D.–studerende Lars Botin, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet. Forskningsarbejdet er delvist finansieret af Dansk Lægesekretærforening, som organiserer mere end 10.000 lægesekretærer.

Materialet dokumenterer, hvordan lægesekretærerne på landets sygehuse fungerer som nøglepersoner for patienter, andre faggrupper og i samarbejdet med resten af sundheds¬sektoren og at kun en del af deres arbejde knytter sig til journalerne. At spare penge ved at skære markant i gruppen af lægesekretærer, som mange sygehusledelser har varslet i kølvandet på indførelsen af den elektroniske patientjournal, virker derfor helt uovervejet.

– Det er vigtigt, at man på sygehusene aktivt tager stilling til, hvordan arbejdet organiseres fremover, påpeger forskeren bag undersøgelsen, lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet. Materialet viser, at en stor og vigtig del af lægesekretærernes opgaver er uformelle. Derfor må syge¬husenes ledelser og faggrupper i fællesskab definere og formalisere, hvilke opgaver der fremover skal løses og af hvem når den elektroniske journal rulles fuldt ud. Det har stor betydning for sammenhængen og kvaliteten i arbejdet og dermed for den behandling, patienterne får, fastslår hun.

Derfor ønsker Dansk Lægesekretærforening også at rejse diskussionen om læge¬sekre¬tær¬ernes arbejde og fremtid, forklarer sekretariatsleder i foreningen, Ole Gregersen:
– Vi kan frygte, at sygehusene smider barnet ud med badevandet, hvis de overser de mange væsentlige opgaver, som lægesekretærerne løser allerede i dag, siger han. Når den elektroniske patientjournal er fuldt implementeret, bortfalder nogle journalopgaver. Men behovet for f.eks. kommunikation, koordination og kvalitetssikring vokser. Og dér har lægesekretærerne allerede i dag klare spidskompetencer, understreger Ole Gregersen.

Hvis du vil vide mere kan du kontakte:
Sekretariatsleder Ole Gregersen, Dansk Lægesekretærforening, tlf. 45 82 47 81,
mail 44og@hk.dk
Lektor Pernille Bertelsen, Aalborg Universitet, tlf. 95 35 84 31, mobil 29 61 81 26,
mail pernille@plan.aau.dk

Dansk Lægesekretærforenings medlemmer i styregruppen bag undersøgelsen:
Birgitte Ussing, Aalborg Sygehus, mobil 22 35 14 70, mail hks44bu@hk.dk
Susanne Hansen, Odense Universitetshospital, tlf. 65 41 18 18, mail hks44sh@hk.dk
Vivian Nørgård, Glostrup Amtssygehus, mobil 29 60 99 39, mail hks44vn@hk.dk
 

by Webmaster -

Tillykke til sundhedskartellets medlemmer

Godt gået og tillykke med resultatet! Sådan lyder reaktionen fra lægesekretærerne i HK ovenpå overenskomstforliget mellem sundhedskartellet og Danske Regioner.

– Sundhedskartellet har bevist, at det kan betale sig at strejke, og det er klart motiverende for os andre, siger Birgitte Ussing, formand for lægesekretærerne i HK, som nu ser frem til, at alle faggrupper sammen kan indgå et samarbejde om en ligelønskommission med det formål, at få kigget nærmere på ulige–løn.

– Samtidig glæder vi os også over, at de andre faggrupper vender tilbage til arbejdet. For det har været en svær periode for os, og selvfølgelig ikke mindst for patienterne, siger Birgitte Ussing.

I de otte uger konflikten har varet, har lægesekretærerne haft rigtigt meget at se til. Opgaven har været at sikre, at patienterne fik én loyal og entydig information samtidig med, at der skulle gives en "svær" besked:

– Lægesekretærerne har gjort en kæmpe indsats for at aflyse, informere og så videre, velvidende at patienterne blot "parkeres" et sted uden for rækkevidde og vender tilbage med dobbelt kraft, siger Birgitte Ussing.

Derfor har mange lægesekretærer også haft ganske svært ved at koble fra i tankerne, når de kom hjem efter en hektisk dag med mange følelsesudbrud fra de berørte patienter.

– Mange er blevet vrede over, at netop deres undersøgelse/behandling er omfattet af konflikten. Endnu flere er blevet kede af det og græder i telefonen det har været svært altid at skulle forholde sig professionelt, når man føler med den enkelte patient, der i flere uger har gået og ventet på behandling og/eller undersøgelse, fortæller Birgitte Ussing.

Nu hvor konflikten er ovre, er gruppen af lægesekretærer parate til, sammen med de andre faggrupper, at køre merarbejdsprojekter for at nedbringe ventetiden for de mange patienter til et acceptabelt niveau.

– Her vil lægesekretærerne bidrage på samme professionelle måde, som vi har gjort det indtil nu. Men det er vigtigt, at vi får opbakning for vores indsats fra vores ledelser, for det vil være en stor belastning på de i forvejen hårdt slidte medarbejdere, udtaler Birgitte Ussing, formand for lægesekretærerne i HK.

Lægesekretærgruppen i HK har i forbindelse med konfliktens ophør samtidig truffet beslutning om en række vejledende minimumstakster for ekstra arbejde i forbindelse med oprydningen efter konflikten. Taksterne går fra kr. 400,– til kr. 540,– alt efter på hvilket tidspunkt af døgnet det ekstra arbejde skal udføres.

Yderligere oplysninger:
Mobiltelefon: 30 91 47 16 til Birgitte Ussing, formand for DL Patient | Administration | Kommunikation (12.000 lægesekretærer under HK)
Mobiltelefon: 40 20 43 53 til Ole Gregersen, sekretariatsleder DL
 

Læs mere her

by Webmaster -

Lægesekretærerne hilser effektivisering velkommen

Den netop indgåede økonomiaftale mellem Regeringen og Danske Regioner sætter spot på øget effektivisering og bedre ressourceudnyttelse. Det imødekommer lægesekretærernes længe påpegede behov for at give DRG–systemet et serviceeftersyn.

Endnu engang resulterer økonomiaftalen i endnu strammere økonomi for regionerne. Trods øget forbrug af sundhedsydelser, må regionerne igen sande, at regeringen ikke ønsker at betale omkostningerne. Der er derfor mere end nogen sinde behov for at gøre sundhedsvæsenet mere effektivt.

– Èn af de mest oplagte veje til øget effektivitet er at se på den opgavefordeling, der er i sundhedsvæsenet. Hospitalerne bruger i dag enorme unødige ressourcer og begrænser antallet af patientforløb betydeligt ved, at både højtuddannede læger og sygeplejerskerne sidder bag computeren, siger Birgitte Ussing, formand for DL Patient | Administration | Kommunikation.

Nu hvor konflikten er slut og økonomiaftalen i hus, forventer DL, at regeringen langt om længe får sat gang i "Task–forcen om opgaveglidning i sundhedsvæsenet". Der er brug for at få lavet mere effektive arbejdsgange og arbejdsfordelinger.

– Mottoet i task–forcen må blandt andet være: "Giv læger og sygeplejersker tid til deres kerneopgaver og lad lægesekretærerne tage sig af administrationen", foreslår Birgitte Ussing.

Parterne har med økonomiaftalen aftalt at nedsætte en arbejdsgruppe, der specifikt skal se på DRG–systemet til effektiv styring af sygehusområdet. DL ser frem til at få en invitation til at sidde med ved bordet.

– Lægesekretærerne sikrer dagligt kvaliteten i DRG–systemet og sidder ofte med ansvaret for udvikling af og undervisning i god registreringspraksis. Vi vil meget gerne bidrage med vores viden i udarbejdelsen af en model, der kan understøtte sygehusene i at foretage flere undersøgelser og behandlinger med kortere ventetid, siger Birgitte Ussing.

I økonomiaftalen er der ydermere aftalt, at der skal gennemføres en analyse, der skal belyse muligheder for at effektivisere regionernes administration. DL anbefaler, at man i analysen ikke kun forholder sig til de overordnede linjer.

– Der bør samtidig sættes fokus på de gode erfaringer, der er med til at samle de administrative opgaver i den daglige praksis på sygehusene. Der er også gode erfaringer med at samle ledelsesansvaret for lægesekretærerne i én fælles Lægesekretærafdeling. Det giver langt bedre mulighed for ressourceudnyttelse og opgavefordeling, siger Birgitte Ussing, formand for DL – Patient | Administration | Kommunikation.

Yderligere oplysninger:
Mobiltelefon 30 91 47 16 til Birgitte Ussing, Formand for DL – Patient | Administration | Kommunikation (12.000 lægesekretærer under HK)
Mobiltelefon: 40 20 43 53 til Ole Gregersen, sekretariatsleder DL
 

Læs mere her

by Webmaster -

Stribevis af syge kommer i klemme

Tusindvis af langtidssyge kommer stadig i klemme, fordi de får frataget sygedagpengene. HK har samlet 22 aktuelle sager, hvor over halvdelen nu helt står uden indkomst, fordi de stadig er syge og ikke ved, hvornår de kan arbejde. Nu må beskæftigelsesministeren tage sig sammen, mener HK.

Ingen afklaring på sygdom eller arbejdsevne. Ingen sygedagpenge. Ingen kontanthjælp. Det er den situation en række af HK s medlemmer står i på grund af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge.
HK henvender sig derfor nu igen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for at gøre opmærksom på problemet og forsøge at få ændret loven. Selv om Folketinget har vedtaget flere muligheder for at få forlænget sygedagpenge, er der stadig mange, der kommer i klemme.

HK har samlet 22 aktuelle sager fra 2009 og 2010, og får hele tiden nye sager ind. De 22 medlemmer er alle sygemeldte, under behandling og ved ikke, om de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, og alle har de fået frataget sygedagpengene. 13 af dem står uden indkomst, fordi de er gift eller bor i hus og dermed ikke må få kontanthjælp. Syv af dem er på kontanthjælp. Og to arbejder på nedsat tid.

– Det er på tide, beskæftigelsesministeren kommer i arbejdstøjet og får gjort noget ved det. Vi har tidligere påpeget problemstillingen, og forlængelsesmulighederne blev forbedret en smule. Men vi kan nu konstatere, at det ikke er godt nok. Vores medlemmer kommer stadig i klemme i systemet, og vi må simpelthen af med den varighedsbegrænsning. Det lader til, at der er bred enighed i Folketinget om, at der skal gøres noget, så nu venter vi altså bare på ministeren, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

HK oplever, at kommunerne giver op over for de langtidssyge og ikke gør meget for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet gennem for eksempel at tilbyde revalidering eller andre tilbud fra lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Til gengæld tager de altså indkomsten fra de syge.
– Man bør kun kunne stoppe udbetalingen af sygedagpenge, når den enkelte borgers muligheder for at kunne forsørge sig selv, er helt afklaret. Altså når man ved, om de kan vende tilbage til job, eller for eksempel komme i fleksjob eller på førtidspension, siger Mette Kindberg.
På landsplan er det omkring 6.000 om året, der bliver ramt af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Og omkring 700 af dem står uden indtægt.

Fakta:
Man kan få sygedagpenge i 52 uger.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen på 52 uger, når:

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger (det var før 26 uger),

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4)den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til fleksjob eller førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

5) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

7) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Læs mere her

by Webmaster -

Øjenklinik flytter fra Købmagergade til Søborg

EuroEyes klinik på Strøget følger nu Aleris-Hamlet Hospitaler til den tidligere tv-by i Gyngemosen hvor privathospitalet sidste år samlede sine storkøbenhavnske afdelinger.

Sidste efterår flyttede Aleris-Hamlet Hospitaler alle medarbejdere fra Frederiksberg til afdelingen i Søborg, der blev udvidet til Nordens største privatejede hospital med over 400 ansatte og et areal på 9.000 m2. Ny flytter EuroEyes med alt sit højteknologiske apparatur fra øjenklinikkerne på Købmagergade og Frederiksberg til samme adresse i den tidligere tv-by på Gyngemose Parkvej.

Oplagte synergimuligheder

Samarbejdet giver en lang række oplagte synergimuligheder. Aleris-Hamlet og EuroEyes er stærke brands, som passer godt sammen, og eksponeringen over for hinandens patienter samt mulighederne for fælles markedsføring er oplagte. Vi passer ideelt ind på et stort privathospital med topmoderne faciliteter, siger øjenlæge Jannik Boberg-Ans, direktør og partner i EuroEyes, der bl.a. afhjælper nær- og langsynethed, bygningsfejl samt brug af læsebriller.

Gyngemose Parkvej er nemt tilgængelig, og med en afstand på blot ni kilometer til den gamle adresse er vi fortsat lige i nærheden af patienterne i København. Alle, der kommer i bil, kan glæde sig over gode parkeringsmuligheder samt beliggenheden tæt ved motorvej, fortsætter øjenlægen, der også lægger vægt på naboernes mulighed for at henvise patienter til hinanden.

Nogle af vores patienter efterspørger kosmetiske ydelser som fx øjenlågskorrektioner, og her vil det være oplagt at henvise til vores naboer i Aleris-Hamlets kosmetiske center. På samme måde vil hospitalet til os kunne henvise patienter, der forespørger omkring synskirurgi, siger Jannik Boberg-Ans.

Han afslører desuden, at EuroEyes nu vil stile mod akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel. Dermed får vi papir på vores høje kvalitet. Det ventes også at øge tilgangen af patienter, der får udført øjenoperationer gennem deres sundhedsforsikring. Aleris-Hamlet Hospitaler følger allerede Den Danske Kvalitetsmodel, og vi vil kunne sparre med deres kvalitetsafdeling i akkrediteringsprocessen, fortæller han.

Fælles initiativer

Også Aleris-Hamlet ser de to virksomheder som et godt match. Samarbejdet afspejler den aktuelle tendens med at samle flere specialer på de enkelte behandlingssteder. Vi er Danmarks største privathospital, mens EuroEyes har en førende position inden for synskirurgi og en bred palet af behandlinger. Det gør det oplagt at lave fælles initiativer og arrangementer. Eksempelvis kunne man forestille sig informationsaftener for ældre, hvor øjenlæger fra EuroEyes fortæller om grå stær og alderssyn, mens specialister fra vores høreklinik fortæller om de nye tilskudsregler for høreapparater, og vores tandlæger oplyser om proteser, siger Trine Mottlau, der for nylig overtog posten som chef for det udvidede hospital i Søborg.

Trine Mottlau oplever desuden Aleris-Hamlets og EuroEyes værdier som sammenfaldende. Ud over at prioritere høj patienttilfredshed og kvalitet bidrager begge virksomheder til alment sundhedsfremme på non-profit-plan. Eksempelvis samarbejder Aleris-Hamlet med Røde Kors om udbredelse af førstehjælp, mens EuroEyes bruger store ressourcer på at afhjælpe synshandicaps i den tredje verden, slutter hospitalschefen.

Fakta

EuroEyes driver 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes har eksisteret siden 1993 og ejes af syv øjenlæger med grundlægger Jørn S. Jørgensen som hovedaktionær. www.euroeyes.dk

Aleris-Hamlet Hospitaler med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus er Danmarks største og bredest dækkende privathospital. Virksomheden tilbyder undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialeområder. www.aleris-hamlet.dk

Billedmateriale

– Foto 1: Efter tre år på Købmagergade (billedet) følger EuroEyes nu Aleris-Hamlet til Gyngemosen, hvor hospitalet samlede sine storkøbenhavnske aktiviteter i efteråret. Foto: EuroEyes. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHK1.JPG

– Foto 2: Vores klinik passer ideelt ind på et stort privathospital med topmoderne faciliteter, siger Jannik Boberg-Ans, direktør og partner i EuroEyes (tv.). Her ses han med øjenkirurg Johan Lønsmann Poulsen. Foto: Kaj Bonne. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHF2.JPG

– Foto 3: Allerede nu kan man møde EuroEyes hos Aleris-Hamlet på Gyngemose Parkvej, der med over 400 ansatte og et areal på 9.000 m2 er Nordens største privatejede hospital. Foto: Aleris-Hamlet. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHF3.JPG

– Foto 4: EuroEyes behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl, alderssyn og grå stær. Foto: EuroEyes. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/ERY/ERY-AHF4.JPG

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her