Hjerteforeningen vil redde flere liv med hjertestartere

Chancen for at overleve et hjertestop falder med omkring 10 % for hvert minut, der går, før en livreddende indsats sættes i gang. Mange tøver med at hjælpe, for hvordan er det nu lige, man gør Med en hjertestarter i hånden bliver hjælperne både guidet gennem processen og får mulighed for at give livgivende stød. Derfor har Hjerteforeningen indledt et samarbejde med Cardia Scandinavia i en fælles mission om at få udbredt kendskabet til hjertestartere endnu mere.

Cirka 3.500 ikke-hospitals-indlagte danskere bliver hvert år ramt af pludseligt hjertestop. Kun omkring 175 af dem overlever. Det er de barske kendsgerninger bag den nye aftale.

– Hvis de ramte med det samme modtog livreddende førstehjælp kombineret med hjertestart anslås det, at antallet af overlevende ville stige til cirka 300, fortæller projektleder Tim Boye Jensen fra Hjerteforeningen.

– Vi ved, at det at have en hjertestarter ved hånden gør den livsvigtige førstehjælp både nemmere at gå til og mere effektiv. Hjertestartere er allerede udbredt i store dele af landet, men vi arbejder på at udbrede kendskabet til dette hjælpemiddel endnu mere, så flere menneskeliv kan blive reddet. Samarbejdet med Cardia Scandinavia giver mulighed for at få flere hjertestartere ud i hele Danmark.

Salget støtter bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme

Hver gang, der bliver solgt 1 eksemplar af CardiAid-hjertestarteren, får Hjerteforeningen et tilskud til deres oplysnings- og forskningsarbejde. Og for Cardia Scandinavia handler samarbejdsaftalen primært om at kunne yde en endnu bedre service til deres kunder.

– Vi er rigtig glade for at kunne bidrage til Hjerteforeningens arbejde på denne måde, fortæller firmaets direktør Jonas Markou.

– Vi ser os selv som en ansvarlig virksomhed, som ikke bare vil sælge nogle hjertestartere. Derfor gør vi meget ud af at informere om hjerteanfald, og hvordan de kan undgås, ligesom vi i samarbejde med Hjerteforeningen giver vores kunder tilbud om motion og god kost, så de forhåbentlig aldrig får brug for den hjertestarter, de har hængende. Og hver gang, vi sælger en hjertestarter, gør vi kunden opmærksom på de førstehjælpskurser og kurser i brugen af hjertestartere, som Hjerteforeningen afholder.

Cardia Scandinavias hjemmeside www.cardiascandinavia.com linker til et kort over alle hjertestartere i Danmark. Jonas Markou håber, at samarbejdet med Hjerteforeningen vil bidrage til, at endnu flere virksomheder, supermarkeder, sportsklubber og private får øjnene op for fordelene ved at have en hjertestarter hængende. For en sikkerheds skyld.

Læs mere her

Hjertestarteren på Tønder Rådhus er flyttet udenfor, så den kan bruges altid

En hjertestarter kan betyde forskellen mellem liv og død. Men selvfølgelig kun hvis den er tilgængelig.

På Tønder Rådhus har der længe været en hjertestarter i forhallen. Men når Rådhuset er lukket, gør en hjertestarter bag lukkede døre ikke megen gavn. Derfor er Rådhusets hjertestarter nu flyttet udenfor, så den kan bruges af alle hele døgnet – 365 dage om året.

– Det siger sig selv, at der også kan blive brug for hjertestarteren om aftenen eller i weekenden, og så nytter det ikke meget, at den er låst inde på Rådhuset. Derfor har vi besluttet at gøre den mere tilgængelig ved at placere den udenfor i et skab, som alle kan åbne, oplyser daglig leder af sikkerhed og arbejdsmiljø på Tønder Rådhus, afdelingsleder Thomas Dam.

Med flytningen bliver hjertestarteren mere tilgængelig og dermed mere anvendelig. Risikoen er imidlertid misbrug og hærværk. Thomas Dam tror og håber dog på, at man kan undgå den slags.

– Det handler trods alt om liv og død. Det vil være katastrofalt, hvis vi pludselig står i en situation, hvor livreddende udstyr ikke kan bruges på grund af hærværk. Det tror jeg, alle har forståelse og respekt for, siger han.

Hjertestarteren er placeret ved brandtrappen på vestgavlen af Rådhuset ud til vejen mellem Rådhuset og Museum Sønderjylland.

Hvad er en hjertestarter
En hjertestarter er et apparat, der kan “genstarte” hjertet efter hjertestop ved at give ét eller flere elektriske stød gennem brystkassen.

Hjertestarteren består af selve maskinen og to elektroder. Gennem elektroderne kan hjertestarteren aflæse hjertets elektriske rytme og vurdere, om der skal afgives stød.

Når hjertestarteren tages i brug, fortæller hjertestarteren selv, hvordan den skal betjenes hele vejen gennem processen, f.eks. hvordan man sætter elektroderne rigtigt på, hvornår den tilskadekomne må berøres, og om man skal trykke på den knap, der udløser stødet.

Når man åbner skabet til hjertestarteren, går en alarm i gang for at indikere, at der er sket en ulykke, og at nogen tager sig af det.

De første minutter er livsvigtige
Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis manudnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får fat i en hjertestarter.

Ved et hjertestop begynder hjertet som regel at flimre, fordi de elektriske signaler i hjertet løber løbsk. Det bevirker, at hjertet ikke længene kan pumpe blod og ilt rundt i kroppen.

Et elektrisk stød med en hjertestarter vil ofte kunne få hjertet til at slå igen. Og jo tidligere i forløbet stødet gives, jo større er chancen for, at personen overlever.

Chancen for succesfuld hjertestart falder med ca. 10 procent pr. minut, så det vigtigste er, at man gør noget. Uden hjælp overlever den tilskadekomne ikke.

Hjertestarteren ved Tønder Rådhus er med i TrygFondens register på hjemmesiden hjertestarter.dk, hvor man kan se placeringen af hjertestartere over hele landet.

Billedtekst:

Hjertestarteren på Tønder Rådhus er flyttet udenfor, så den kan bruges altid. Serviceleder Danny Jensen viser placeringen i et skab på muren ud til vejen mellem Rådhuset og Museum Sønderjylland.

Læs mere her

Hjertestarter syvdobler overlevelseschancen ved hjertestop

Hvert år får 3.500 danskere pludselig hjertestop. Chancen for at overleve er markant størst, hvis der er en person til stede, som kan førstehjælp, og der er adgang til en hjertestarter. Men mindre end hver femte dansker kan udføre korrekt hjerte-lungeredning, og der er stadig mange private og offentlige arbejdspladser, som ikke har en hjertestarter hængende.

Omkring 3.500 danskere får hvert år hjertestop uden for landets hospitaler. Et hjertestop kommer ofte uden forvarsel, og hvad der sker umiddelbart efter hjertestoppet, er helt afgørende for, om personen overlever.

Hvor mange minutter der præcis er at gøre med, er individuelt og afhænger af årsagen til hjertestoppet. Men vi ved, at jo hurtigere der bliver anvendt en hjertestarter og påbegyndes en korrekt hjerte-lungeredning, desto større er chancerne for at overleve. Hvis en person i nærheden kan give hjerte-lungeredning ligger overlevelsesprocenten på 6-10 pct., og hvis der også er en hjertestarter til rådighed, kommer vi helt op i 60-70 pct. chance for at overleve et hjertestop, forklarer Linda Sachmann fra Helpan & HelpanSafety.

Overarbejde øger risiko for hjertestop
Det er en skrøne, at det kun er ældre mennesker, der får hjertestop også unge og midaldrende udsættes for det. Folk, der arbejder mange timer dagligt og ikke spiser ordentligt, udgør en stor risikogruppe, og i det hele taget er mennesker, der ikke lytter til kroppens signaler og tager for hårdt fat, i risikozonen.
Det kan være folk, der overmotionerer med fx rigtig megen spinning, eller 50-årige mænd, som pludselig begynder at løbe maraton. Men det er selvfølgelig også folk i den modsatte grøft, som ikke bevæger sig nok, spiser forkert og er overvægtige, der risikerer at få hjertestop, fastslår Linda Sachmann.

Hjertestarter redder liv
Under de rette betingelser kan mange reddes. Det er imidlertid kun cirka 20 procent af den danske befolkning, der har stiftet bekendtskab med førstehjælp og heraf er mange rustne i disciplinen. Dertil kommer, at der ofte er langt til den meget vigtige hjertestarter.
Der er blevet længere til sygehusene, og der kan snildt kan gå 20 minutter, før ambulancen når frem til den hjertestopsramte. Derfor bør der være en hjertestarter på fx offentlige institutioner, plejehjem, større virksomheder, byggepladser etc., men også fx i bybusser, der jo typisk kører i tætbefolkede områder, siger Linda Sachmann og understreger samtidig, at hjertestarteren ikke kan stå alene. Der er klart størst overlevelseschance, hvis personen med hjertestop får hjælp af én, der er opdateret i sin hjerte-lunge-redning.

Lær førstehjælp på 4 timer
Helpan uddanner hvert år 4000-4500 personer i førstehjælp. På blot 4 timer kan man lære at anvende en hjertestarter og indøve korrekt hjerte-lungeredning. Anskaffer man sig en hjertestarter gennem HelpanSafety medfølger et gratis kursus i brugen af den, så alle på arbejdspladsen ved, hvordan den virker. HelpanSafety kommer også og gennemgår bygningen og hjælper med at få hjertestarteren ophængt det strategisk rigtige sted. En række danske kommuner samt virksomheder som SKAT, DSB og Arriva tog har allerede været på kursus hos Helpan & HelpanSafety.

Pressefoto af: Laerdal

Læs mere her

Hjertestarter på F24 i Fredensborg

Succesrigt sponsorsamarbejde med Røde Kors får Q8 til at installere hjertestartere på udvalgte tankstationer og andre anlæg. F24 i Fredensborg er det første ubemandede anlæg, der nu får en hjertestarter.

4.000 danskere får hvert år hjertestop. Det kan ske alle vegne, og det er meget vigtigt, at den pågældende person så hurtigt som muligt får førstehjælp, genoplivning via kunstigt åndedræt og assistance fra en moderne hjertestarter. Q8 har allerede installeret hjertestartere på en række bemandede servicestationer landet over og tester nu også muligheden for at have hjertestartere på selskabets ubemandede anlæg i F24-kæden.

Tilmeldt hjertestarter-registret
“Vi sigter i første omgang på de anlæg, hvor der ikke er placeret andre offentligt tilgængelige hjertestartere i nærheden , forklarer Klaus Peiner Thomsen fra Q8s driftsafdeling, der også har ansvar for driften af F24. “Det kan også være på benzinstationer, hvor der enten er langt til behandlingsmuligheder for hjertepatienter, eller hvor der bor så mange mennesker i nærheden, at der statistisk set må ske en del hjertestop .

F24-hjertestarterne er tilmeldt hjertestarter.dk , der er et register over alle hjertestartere i Danmark, som er tilmeldt netværket. Registeret er tilkoblet alarmcentralen, som ved præcis hvor i landet hjertestarterne befinder sig. Det er også ved at ringe 112, at man får koden til hjertestarteren på F24 i Fredensborg, så man kan tage den i brug samtidig med at man tilkalder en ambulance. Hjertestarteren er akuthjælp til de første afgørende minutter, indtil den professionelle hjælp kan nå frem, og den kan betyde forskellen mellem liv og død.

Adgang døgnet rundt
Mange hjertestartere er placeret på institutioner og arbejdspladser, hvor der ikke er adgang uden for normal arbejdstid , afslutter Klaus Peiner Thomsen. Vi ønsker at placere hjertestarterne på F24, for at der kan være adgang til dem døgnet rundt. Nu tester vi konceptet i Fredensborg, og herefter vil vi vurdere, hvilke af vores F24 der ligger på placeringer, hvor det af hensyn til befolkningsgrundlag og beliggenhed kan være relevant at installere en hjertestarter .

Læs mere her

Hjertestarteren øger overlevelseschancen med 60-70 %

Mange virksomheder tøver med at investere 15.000,00 20.000,00 kr. for en hjertestarter. Men som ansvarlig arbejdsplads bør man se på det som en livsforsikring. Ikke kun for ledelsen og medarbejderne, men også for andre, der fysisk er i firmaets varetægt, eksempelvis kunder eller samarbejdspartnere.

En ting skal man vide før man investerer i en hjertestarter er, at hjertestarteren ikke kan stå alene. En genoplivning er et samspil mellem hjerte-lunge-redning og hjertestarteren.

En genoplivning er et samspil mellem hjerte-lunge-redning og hjertestarteren. Når man laver hjerte-lunge-redning, sørger man for med sine indblæsninger at give ilt ned i lungerne. Mange tror ikke, at vi har noget ilt tilbage ved(/efter ) udånding. Men ved en indånding fra atmosfærisk luft får vi 21 % ilt, og når vi udånder, er der 17 % tilbage. Da vi dermed kun bruger 4 %, er der rigeligt at give af.

Når vi trykker på hjertet ved at lave brystkompressioner, sørger vi for, at pumpe det iltede blod rundt i kroppen. Dette vil sige, at vi prøver at efterligne kroppens naturlige rytme, så vi holder folk kunstigt i live.

Så snart det er muligt tilkalder man hjælp og en hjertestarter.

Hvis man påbegynder sin hjerte-lunge-redning med det samme en person falder om og anvender en hjertestarter inden for 10 minutter, øger man overlevelseschancen med 60-70 %.

Hjertestarteren går ind og nulstiller hjertet, så det forhåbentlig kan genfinde sin normale hjerterytme. Inden hjertestarteren giver mulighed for stød, går den ind og analyserer om der er en stødbar eller en ikke-stødbar hjerterytme. Hvis der er en stødbar hjerterytme (hjerteflimmer), er der en mulighed for, at hjertestarteren kan gøre en stor forskel.

Der har været en del skriverier omkring ambulancer der, på grund af besparelser, kommer længe efter de er tilkaldt og desværre nogle gange for sent. Det er blot endnu en grund til at investere i en hjertestarter, men ikke mindst fordi at den kan blive forskellen mellem liv og død.

Forestil dig, at du falder om hvor ingen kan førstehjælp og der ingen hjertestarter er…..
Ingen kender dagen, før solen går ned.

Læs mere her