I Targetings nyhedsbrev for oktober 2014 rejser Kim Juhlin spørgsmålet: Er stress i virkeligheden et velfærdsymptom Er stress i virkeligheden et velfærdsymptom Netop det spørgsmål kom Kim Juhlin frem til, da han læste i Den Nationale Sundhedsprofil 2013. Grunden til spørgsmålet var forbløffelsen over, hvor bredt stress rammer .
Jeg kunne konstatere, at mere end halvdelen (50,4 %) af førtidspensionister oplever et højt stressniveau, mens tallet for personer i beskæftigelse er 15,8%.
Traditionelt ser og taler vi om stress som en arbejdsbetinget lidelse, men personer med beskæftigelse ligger nærmest i bunden af skalaen, og det må da kalde på nytænkning fortsætter Kim Juhlin
Hos alderspensionister er tallet 19.8 % og hos arbejdsløse 28,1 %.
Det er i høj grad nødvendigt med nytænkning og nok også en national kampagne. Skyldes vores stress for en stor dels vedkommende, at vores basale krav til livet er opfyldt, så er det helt andre faktorer, vi skal have i spil. Det er jo nærmest grotesk, såfremt det forhold, at vi har sikret vores basale fornødenheder, har medført, at vi mangler et formål med livet.
Måske skal vi indse, at vi har ret til ikke at lave noget, vi bliver ikke dårligere mennesker, fordi vi lader os passivt underholde eller tager en middagslur. Er vi i den barokke situation, at arbejdspladsens karriereræs er flyttet over i den private sektor, og vi nu bliver stressede, ikke af at forsørge familien, men af at demonstrere hvor gode, udadvendte og aktive vores familier er spørger Kim Juhlin
