by Webmaster -

Sygeplejerske smed sin mavesæk i skraldespanden

Inden sin fedmeoperation vejede Lotte 107 kg – fordelt på blot 162 cm. Siden hun fysisk smed et stort stykke af sin mavesæk i skraldespanden, er hun gået fra størrelse 48 til 38 og har gennemført flere halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. 41-årige Lotte Thomsen Rydahl fra Højbjerg var ikke overvægtig som barn, men da hun i gymnasiet fik job i en pølsevogn, gik det galt. Mors madpakker blev skiftet ud med burgere, pølser og sodavand, og grunden blev lagt til 25 års svær overvægt. – Det er jo ikke raketvidenskab. Hvis du tager på, er du enten forud med at spise eller bagud med at gå på toilettet. Og jeg spiste så meget, at en havnearbejder ville få svært ved at følge med, griner århusianeren, der med egne ord altid har været ’den glade pige’. I årene som overvægtig var hun dog langtfra i så godt humør indvendigt som på facaden. Ikke mindst derfor har Lotte prøvet de fleste slankekure. – Kålkuren, sult-dig-selv-kuren, suppekuren og mange andre. På et tidspunkt tabte jeg faktisk 25 kg, men tog bagefter 50 på, så det turde jeg ikke prøve igen, sukker hun.

– Jeg har altid haft svært ved at styre kalorieindtaget. Og jo større maven blev, jo mere sulten blev jeg. Så selvom jeg var aktiv, sneg kiloene sig bare på. Især under graviditeten. Jeg havde en forkærlighed for chokolade og blev 30 kg tungere. Selvom jeg altid har været en humørbombe udadtil, var jeg ofte ked af det indvendigt på grund af de mange kilo, siger den 41-årige intensivsygeplejerske på Aarhus Universitetshospital, der i dag betegner sig som ’helt igennem glad’.

Skræmt, da vægten passerede 100

Vendepunktet blev den sommer, hvor vægten rundede 100 kg. – Her blev jeg for alvor bekymret for mit helbred. Jeg er kun 1,62 høj, så jeg var efterhånden rigtig langt over min idealvægt. At jeg stort set ikke kunne skrue mig ned i forlystelserne i Djurs Sommerland, gjorde det bestemt ikke bedre. Samtidig begyndte familien at stikke til mig, så nu skulle det være slut, fortæller Lotte, som med et Body Mass Index (BMI) på 40,6 var svært overvægtig. Alligevel kunne hun ikke få en fedmeoperation på det offentliges regning. Her er kravet et BMI på mindst 50, eller at man lider af følgesygdomme. Derfor valgte Lotte selv at betale for en gastric sleeve fedmeoperation på privathospitalet Aleris-Hamlet i Aarhus. Pengene lånte hun af sine forældre.

– Det er min erfaring, at en sleeveoperation ofte er det bedste valg, når overvægten udelukkende skyldes overspisning. I lang tid gik jeg rundt med materiale om de forskellige operationer, som jeg ofte drøftede med kollegerne, siger sygeplejersken, der også har taget initiativ til en Facebookgruppe for sleeveopererede. – Kun et par medlemmer har oplevet alvorlige komplikationer. Den ene er opereret i udlandet, og så er hjælpen desværre langt væk, advarer Lotte, som selv smed den bortopererede del af mavesækken i skraldespanden. – Det var vigtigt, for den har aldrig gjort mig noget godt, forklarer hun.

Væk med konstant sult

Operationen blev startskuddet til et varigt vægttab på 40 kg samt et sundt og slankt liv, hvor Lotte ikke længere behøver købe sit tøj i specialbutikker. Selv skostørrelsen er krympet. – Det mest mærkelige var nok, at den lille stemme bag øret forsvandt. Førhen bildte den mig ind, at jeg var sulten hele tiden. Nu er den væk, og jeg savner den ikke, konstaterer hun. – Det er dog stadig ikke altid lige nemt, for en gang imellem spøger de gamle vaner stadig, og så skal man kæmpe imod. Jeg plejer altid at sige, at man kun bliver opereret i maven og ikke i hovedet. Operationen giver ikke mulighed for at spise, hvad man vil, men er en hjælpende hånd til at lægge livsstilen om og undertrykke den evindelige sult, forklarer Lotte.

Og livsstilen er i høj grad omlagt. Nu dyrker Lotte zumba en håndfuld gange om ugen og har gennemført to halvmaratonløb. Næste mål er en halv ironman. – Jeg giver mig stadig lov til at spise usundt en gang imellem. Men med sund mad til daglig holder jeg gejsten oppe og den gamle livsstil nede, og motionen gør mig glad i låget og giver mentalt overskud til at gøre det rigtige. Det vigtigste er, at jeg nu kan leve et aktivt liv med min datter. Jeg er meget opsat på, at hun skal få nogle gode vaner, så hun ikke ender i samme situation som mig.

Fakta: Gastric sleeve er en kikkertoperation, der muliggør vægttab ved at begrænse fødeindtagelsen og mindske sultfølelsen. Ved operationen fjernes størstedelen af mavesækken, som dermed får form som et langt ærme, der kan rumme mellem 50 og 200 ml. Da mavesækken samtidig beholder sin funktion, kan man indtage mindre føde end tidligere og opnår en hurtig og langvarig mæthedsfornemmelse. Der gribes ikke ind i tarmsystemet, hvilket nedsætter risikoen for bl.a. tarmforsnævring, fejlernæring, afkalkning af knoglerne samt blod-, vitamin- og proteinmangel. De få, der ikke taber sig tilstrækkeligt, kan få operationen omgjort til en gastric bypass. Yderligere information findes på www.aleris-hamlet.dk.

Læs mere her

by Webmaster -

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

by Webmaster -

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

by Webmaster -

Halv million til forskningsprojekt: Blinde kæmper mod sukkersyge

Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev har netop modtaget 523.000 kr. fra Dansk Blindesamfund. Pengene skal bruges til at sikre en bedre forebyggelse af blindhed blandt sukkersygeramte. Bevillingen gives af de midler som Dansk Blindesamfund har fået doneret til forskning

En gruppe forskere på Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev skal undersøge de helt tidlige forandringer i nethinden hos sukkersygepatienter. Målet er at klarlægge de basale molekulære og cellulære årsager til udviklingen af diabetisk øjensygdom for at udvikle nye og mere effektive behandlingsmetoder til den alvorlige sygdom hos sukkersygeramte, som kan medføre blindhed.

Skader på nethinden som følge af sukkersyge er den hyppigste årsag til blindhed hos 20–65–årige i den vestlige verden. Diabetisk øjensygdom rammer 90% af alle diabetikere og er således den hyppigste følgesygdom af sukkersyge. I Danmark skønnes mellem 25–30.000 personer at have insulinkrævende sukkersyge, mens omkring 150.000 lider af aldersdiabetes.

Diabetisk øjensygdom er i en lang periode helt uden symptomer, og derfor er det vigtigt at kunne diagnosticere behandlingskrævende sygdom inden symptomerne viser sig, og skaden er sket. Hidtil har øjenlægerne ikke haft måleudstyr, som kunne opfange forandringerne i øjet før langt inde i forløbet. Med det nyudviklede multifokale ERG–udstyr, der måler nethindens nervecellefunktion i små lokale områder af nethinden, kan man nu lokalisere de allertidligste skader i øjet.

"Med det multifokale ERG–udstyr håber vi, at kunne afklare i hvilket omfang forhøjet blodsukker i sig selv kan være anledning til at nervevævet ødelægges. Udstyret kan måle de tidlige forandringer i øjet, og gør os i stand til at finde dem, inden de er synlige," siger professor Henrik Lund–Andersen, der leder projektet på Amtssygehuset i Herlev.

Han glæder sig over støtten fra Dansk Blindesamfund, som gør det muligt for dansk øjenforskning at være med på et internationalt niveau i forebyggelsen af synslidelser hos sukkersygeramte.

"Arbejdet går godt. Vi har fremgang i projekt og har fået etableret såvel nationale som internationale velfungerende netværk. Vi har netop deltaget ved den elektrofysiologiske kongres i Amsterdam og har tidligere deltaget ved et diabetesmøde i Udine, Italien samt ved et mindre elektrofysiologisk møde i Lund," forklarer professor Henrik Lund–Andersen og fortsætter:

"Det er min vurdering, at det nye udstyr inden for det næste halve til hele år også vil få en stor betydning for forståelsen og dermed også forebyggelsen af andre sygdomme på nethinden såsom aldersrelateret maculadegeneration og grøn stær. Det multifokale ERG–udstyr kan give os en bedre diagnose end tidligere, hvilket er af største betydning, når vi skal finde nye behandlingsmetoder af de alvorligste øjensygdomme, som hvert år koster mange danskere synet."

Støtten til forskningsprojekter er tiltrængt Forskningsenheden på Øjenafdelingen på Amtssygehuset i Herlev fik bevilget 300.000 kr. af Statens Forskningsråd til anskaffelse af et multifokalt udstyr, medens Dansk Blindesamfund bevilgede mere end en halv million.

"For at Dansk Blindesamfund kan videreføre sin virksomhed, herunder støtte til forebyggelse af øjensygdomme, håber vi at årets igangværende Solgavekampagne bliver gennemført med et fint resultat," siger Poul Lüneborg, landsformand i Dansk Blindesamfund.
 

Læs mere her

by Webmaster -

Irenes liv blev 60 kg lettere

50-årige Irene Hansen fra Aabenraa vejede 130 kg og havde det elendigt både fysisk og psykisk. En fedmeoperation fulgt af 60 kg vægttab har imidlertid betydet et vedvarende farvel til dårligt helbred og humør.

Det er ikke længe siden, hverdagen mildest talt var grå for social- og sundhedshjælper Irene Hansen. Aabenraaeren var svært overvægtig, hvilket medførte et yderst skrøbeligt helbred. – Min vægt lå på den forkerte side af 130 kg, og jeg døjede næsten konstant med følgesygdomme og -symptomer: type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, hyppige lungebetændelser og så kraftige astmatiske reaktioner, at vagtlægen ofte måtte komme og give mig en indsprøjtning, fortæller hun. Overvægten endte også med at koste Irene Hansen en fastansættelse i hjemmeplejen. – At blive fastansat var en umulighed, fordi jeg typisk lå syg op mod en uge hver måned. Jeg brændte for mit job, så på den måde fik jeg det spark, der mere end noget andet motiverede mig til at tage et drastisk skridt mod forandring.

Frygten gjort til skamme

Sønderjyden havde flere gange tidligere forsøgt at tabe sig, men uden det store held. – Tre gange var det lykkedes at smide ca. 30 kg, men alle gange tog jeg lige så meget på igen. En veninde, der selv har gennemgået en gastric bypass fedmeoperation, anbefalede mig at gøre det samme; men tanken om at løse problemet på den måde virkede forkert, og jeg turde heller ikke. Efterhånden blev jeg dog klar over, at det for mig var den eneste udvej, forklarer Irene. Hendes frygt for operationen blev heldigvis gjort til skamme. – Siden da er det gået skidegodt. Allerede dagen efter var min sukkersyge forsvundet, og siden blev jeg også af med de andre sygdomme og fysiske problemer. I dag må jeg blot have lidt astmamedicin morgen og aften.

Irene beklager, at medierne ofte tegner et negativt billede af fedmeoperationer. – Jeg har fået et helt nyt liv og kan gøre ting, jeg kun turde drømme om. Det samme har rigtig mange andre. Selvfølgelig ville det være en stor gevinst for samfundet, hvis politikerne gav flere overvægtige mulighed for at blive opereret, siger sønderjyden, der selv er et godt eksempel. – Før kostede alle mine sygedage og indlæggelser statskassen dyrt. Efter operationen fik jeg netop den fastansættelse, jeg i første omgang var gået glip af, og samfundets udgifter blev hurtigt tjent hjem. Desuden er jeg blevet meget mere effektiv i mit arbejde, hvor jeg ofte måtte hvile ud 10 minutter efter at være gået op ad trapper, forklarer hun.

Overvægt bedrøvede

På grund af lange ventelister på de offentlige sygehuse kunne Irene komme i betragtning til fedmeoperation på et privathospital uden selv at skulle have penge op ad lommen. Efter samtale med en patientvejleder blev hun visiteret til Aleris-Hamlet Hospitaler, der igennem en årrække har udført flest fedmeoperationer i Danmark. Ifølge Irene har hospitalets diætister en stor del af æren for succesen med at fastholde vægttabet. – Slik, kager og smør blev lagt på hylden, og som følge af øget mæthedsfornemmelse blev appetitten på alt andet med ét slag halveret. Der blev specielt skåret ned på tingene i kostpyramidens top. Takket være operationen bliver jeg dårlig og må jeg lægge mig et par timer, hvis jeg indtager for meget fedt og sukker. Pommes frites fra en grillbar giver diarré en hel uge, mens ovnbagte, fedtfattige fritter derimod sagtens går an.

– Overvægten bedrøvede mig, og der skulle ikke meget til at udløse det dårlige humør. Det kunne være at se, hvor godt andre havde det, og hvor smart tøj de havde på. Så kunne jeg finde på at købe tre flødekager og trøstespise dem for lukkede døre, hvilket selvfølgelig kun gjorde ondt værre, siger Irene, der er blevet et meget gladere menneske efter at være gået fra tøjstørrelse 52 til 40. – Selv længe efter operationen havde mit hoved ikke omstillet sig til den ’nye’ krop, og i butikkerne kiggede jeg stadig ubevidst efter tøj i store størrelser, erindrer hun. I sommers blev det ultimative tøjindkøb imidlertid en realitet. – Jeg ville ikke holde noget bryllup, så længe jeg ikke kunne komme i en smart brudekjole. Men det kunne jeg, da Klaus-Jørgen og jeg gav hinanden vores ja den 11. august.

Fakta:

Gastric bypass er en kikkertoperation, som kombinerer deling af mavesækken i to lommer med en delvis frakobling af tyndtarmen. Dermed opnås både øget mæthedsfornemmelse og en forringet evne til at optage føden hos den opererede, hvorved vægttab muliggøres over tid. Yderligere information findes på www.aleris.dk/Aleris-Hamlet-Hospitaler/Behandlinger/Overvagt/

Læs mere her

by Webmaster -

Grønt lys i Danmark for Parkinson medicin i ny formulering

Parkinson patienter kan nu nøjes med at tage deres medicin 1 gang dagligt i stedet for 3 gange dagligt samtidig med, at de får den samme, veldokumenterede effekt. Lancering af den nye formulering i Danmark sker i dag den 2. november.

I dag lanceres en ny formulering af medicinen Sifrol® til behandling af Parkinsons sygdom. Den nye depottablet betyder, at patienterne nu kan nøjes med at tage deres medicin 1 gang om dagen i stedet for 3 gange som hidtil.

EU s godkendelse af den nye depottablet er givet på baggrund af kliniske resultater, som viser, at den nye formulering kan tilbyde den samme virknings- og sikkerhedsprofil som den formulering, der skal tages 3 gange dagligt.

Desuden viser data, at den nye formulering af medicinen giver færre fluktuationer i plasmakoncentrationen over 24 timer sammenlignet med dosering 3 gange dagligt. Det er et vigtigt aspekt, når man skal vælge en behandling til patienten, siger Kirsten Kassø, der er medicinsk direktør i virksomheden bag medicinen, Boehringer Ingelheim.

Ud over de kliniske forsøgsresultater, som bekræfter de vigtige behandlingsmæssige fordele ved den nye depottablet, har studier også vist, at patienter, som får Sifrol® i den gamle formulering, fra den ene dag til den anden kan skiftes over til den nye tablet.

Nemmere at huske sin medicin

De fleste mennesker, der lider af Parkinsons sygdom, tager mange forskellige piller hver dag for at kontrollere deres symptomer og andre følgesygdomme. Derfor er den nye formulering et skridt i bestræbelserne på at imødekomme patienternes behov.

Jeg er sikker på, at en reduktion af antallet af tabletter, der skal tages dagligt uden at gå på kompromis med effektiviteten, vil gøre det lettere for patienterne at overholde deres behandlingsplan, siger Kirsten Kassø.

Yderligere informationer kan fås hos:

Ib Magnussen
Overlæge, neurolog
Aalborg Sygehus
Mob.: 2636 9166

Linda Hansen
Marketingdirektør
Boehringer Ingelheim
Mob.: 2272 4890

###

Om Parkinsons sygdom (PS)
Parkinsons sygdom er den næst hyppigste, kroniske, neurologiske lidelse blandt voksne næst efter Alzheimer s. Den verdensomspændende udbredelse anslås at ligge på en til to procent af befolkningen over 65 år.

Skønt Parkinsons sygdom traditionelt forbindes med motoriske symptomer (som rystelser, stivhed, langsomme bevægelser, ubalance, ludende gang, tab af ansigtsmimik), kan de ikke-motoriske symptomer som depression, smerte, tab af kognitive evner og søvnforstyrrelser være alvorlige. Symptomerne kan variere fra patient til patient, men forværres med tiden.

Læs mere her

by Webmaster -

Stadig mange influenzasmittede

Udbruddet af influenza har endnu ikke sluppet sit tag i befolkningen. Regionen fastholder et særligt beredskab, for situationen er usædvanlig , siger ekspert
Mindst 150.000 smittede
Mindst 150.000 borgere har i hovedstadsregionen været smittet med influenza gennem de seneste seks til otte uger.

Fortsat øget influenza-aktivitet
Sådan lyder et groft skøn nu fra Region Hovedstaden, der fortsat kan konstatere en øget influenza-aktivitet i regionen. De sidste 3 uger har regionens hospitaler haft mindst 40 nye influenzatilfælde indlagt om ugen. Men langt de fleste smittede har ikke haft behov for indlæggelse.

Influenzaen vil ikke give slip
– Vi oplever, at influenzaudbruddet fra før jul trækker en hale af nye tilfælde ind i det nye år. Normalt ville denne hale være udbrændt nu, men denne gang vil influenzaen ikke helt give slip.

Fastholder særligt beredskab
Det er usædvanligt, og derfor er det logisk, at regionen fastholder et særligt beredskab på området, siger formand for Region Hovedstadens influenzaudvalg og professor i virussygdomme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet, Jens Lundgren.

Belaster fortsat hospitalerne
Influenza-aktiviteten belaster da også fortsat sundhedssystemet i Region Hovedstaden, og hospitalerne oplever stadig generelt udfordringer med kapaciteten.

Rammer især ældre medborgere
– Belastningen skyldes især ældre medborgere, som tåler influenza dårligere end yngre, ligesom der har været en række andre infektioner i cirkulation, der også har medført alvorlig sygdom blandt de ældre medborgere, forklarer Jens Lundgren. Han understreger, at Region Hovedstaden gennem hele forløbet har fastholdt en særlig overvågning af situationen.

Borgere skal ikke være bekymrede
De fleste klarer det uden problemer
Jens Lundgren mener dog ikke, at borgerne i hovedstadsregionen generelt skal være bekymrede for udbruddet. Skulle man være så uheldig at blive syg med influenza, vil ens immunforsvar nemlig i langt de fleste tilfælde kunne klare virussen, der typisk varer op til en uges tid, før man igen er rask.

Vær opmærksomme på følgesygdomme
– Ældre mennesker og patienter med kroniske sygdomme og svaghedstilstande skal være opmærksomme på, at der kan kræves medicinsk behandling, hvis sygdommen allerede er brudt ud. Og generelt skal alle være opmærksomme på, om de oplever følgesygdomme efter influenzaen er overstået, påpeger Jens Lundgren.

Brug akuttelefonen 1813
I tvivlstilfælde vil det være en god ide at kontakte sin læge eller akuttelefonen 1813, der også kan give råd og vejledning.

Fakta:
Der er typisk, men ikke udelukkende, tale om tilfælde af Influenza-A også kaldt H3N2.
300 af regionens borgere er blevet diagnosticeret med influenza på hospitalerne. Dette antal er de bekræftede antal tilfælde, men et groft skøn er, at mellem 10-20% af regionens borgere har været smittet med influenza siden udbruddets start. Det vil sige mellem 150-300.000 borgere.
Den særlige situation i Region Hovedstaden er med til at påvirke belægningen på hospitalerne.
Influenza opstår typisk akut i modsætning til almindelig virusforkølelse. I løbet af få timer kan influenza medføre ledsmerter, forkølelseslignende symptomer og feber.
Hvis du er usikker på, hvordan du bør forholde dig, og hvornår det er en god ide at kontakte lægen eller lægevagten, kan du få vejledning på Region Hovedstadens akuttelefon 1813.
Yderligere oplysninger:
Region Hovedstadens pressevagt, tlf. 70 20 95 88.

Læs mere her

by Webmaster -

Prøv en anderledes træningsform

Helsebrixen er et motionscenter med træning på eldrevne brixe. Brixene hjælper med til at bevæge personen, der træner på brixen, således at bevægelsen sker i et roligt kontrolleret tempo med lav belastning af leddene. Træningen foregår liggende på 6/8 forskellige brixe (indeholdende mere end en funktion). På brixene træner man muskulært, og muskulaturen masseres og udstrækkes.

Den særlige træning på brixene er skånsom, idet man ved at ligge ned fjerner kroppens tyngde, og derved mindsker belastningen af leddene. Samtidig placeres man på en brix, der kontrollerer kroppens bevægelser, således man ikke kan komme til at overstrække eller overbelaste leddene. (Hvilket vores klient-gruppe ville ha meget stor sandsynlighed for at gøre, hvis de trænede fri træning uden brixe f.eks. fitness, gymnastik eller lign.)

Netop fordi træningen på brixene er skånsom og samtidig effektfuld tæller størstedelen af klientellet mennesker med sygdomme eller andre der oplever fysiske begrænsninger, efter f.eks. skader, operationer eller som er aldersbetingede.
De fleste klienter har før mødet med Helsebrixen ofte måtte opgive andre former for træning fordi deres kroppe ganske enkelt ikke kan holde til det, eller de ikke kan bevæge sig uden hjælp. Andre har f.eks. udtømt de muligheder, der er i de offentlige system for genoptræning, og finder hos Helsebrixen en skånsom og sundhedsfremmende motionsform, der hjælper dem videre efter f.eks. operationer, hjerneblødninger og blodpropper.

Mødet med klienten:
Helt fra første kontakt med klienten, det være sig når de henvender sig på telefonen eller møder op i Helsebrixen, er det personalets vigtigste opgave at spørge ind til klientens fysiske og øvrige tilstand, for nøjagtig at vide, hvordan træningen for den individuelle skal foregå.
Træningen starter altid med en prøvetime, hvor brixene gennemgås og klientens fysiske tilstand vurderes. Herefter aftales et træningsforløb, der i antal af ugentlige gange tilpasses og anbefales ud fra klientens tilstand og reaktion på træningen.
Efterfølgende ledsages og instrueres klienterne hver gang gennem deres træningsprogram, der ydes hjælp til betjening af brixene, til løbende udvidelse af træningsprogrammet og for mange også hjælp med rent fysisk at bevæge sig mellem brixene.
Den personlige kontakt til hver enkelt klient er afgørende, således man hele tiden følger deres fysiske fremskridt og deres øvrige forbedring.

Klienternes fysiske fremskridt er åbenlyse. Klienterne oplever f.eks. hurtigt mindre eller slet ingen smerter, øget fleksibilitet i krop og led, mere styrke og generelt en forbedring af deres fysiske såvel som mentale tilstand og dermed også en væsentlig forbedring af deres livskvalitet. Ved vedblivende træning på brixene oplever mange, at de i første omgang kan mindske eller fjerne deres symptomer og på sigt, at de vedbliver at fastholde forbedringen uden tilbagefald.

Som personale ser vi allerede første gang en stor forskel på klientens ændring i tilstand fra de træder ind af døren til de går efter endt træning. Deres tilstand er allerede ændret til det bedre. De går f.eks. bedre, har færre smerter, er i bedre humør osv.

Der er flere grunde til at Helsebrixen definerer sig som et anderledes motionscenter.
Vi tilbyder en træningsform for mange af de mennesker, der ikke har andre muligheder på grund af sygdom, lammelser, smerter eller andre fysiske begrænsninger. Vi ser tydeligt en fremgang hos alle vores klienter, og oplever uden tvivl træningen på Helsebrixen som sundhedsfremmende, idet mange klienter oplever at vedblive at være symptomfri ved vedvarende træning på brixene. Helsebrixen er også et anderledes motionscenter på grund af den personlige kontakt til hver enkelt klient. Kontakten gør, at vi er i stand til at imødekomme den enkelte klients særlige behov og altid at være til deres rådighed under træningen med hjælp, instruktion og vejledning, og i forlængelse af det – en oprigtig interesse i deres velbefindende.

Beskrivelse af klient-grupper og -/behov:
Størstedelen af Helsebrixens klienter kan kategoriseres i følgende kategorier:

Diskusprolapser (både opererede og ikke opererede) samt svære rygsmerter.
For denne gruppe er det essentielt, at de vejledes i en gradvis optræning af ryggens smidighed og styrke og for dem er de brixe, som er med til at strække rygmusklerne meget gavnlige, idet trykket på rygsøjlen mindskes ved at mindske spændingerne i ryggen.

Hofteopererede (kunstige hofter). Langt de fleste hofteopererede har en meget formindsket mulighed for bevægelse i hofteleddet. Fordi der altid er en risiko for en dislokation af det kunstige led. Træningen er særlig gavnlig for dem, fordi brixen har kontrolleret udsving og bevægelse, der aldrig vil overstige den hofteopereredes bevægelighed.

– Knæproblemer smerter/knæopererede/kunstige knæ. Fælles faktoren for klienter med knæproblemer er at træning med vægt på leddet er svær, smertefuld og for nogen umuligt. Derfor er træningen på brixenen ideel da al vægt fjernes fra leddet og knæleddet altid er i en kontrolleret stilling. På de brixe, hvor der sker bevægelse i leddet sker det skånsomt samtidig med at produktionen af ledvæske i knæleddet stimuleres.

Overvægt. Overvægtige finder på Helsebrixen en måde til at starte med at motionere på, idet, som ovenfor beskrevet, man netop kan træne uden kroppens tyngde belaster leddene. Mange overvægtige har alvorlig følgesygdomme eller -symptomer, der gør deres muligheder for at motionere begrænsede.

Hjerneblødninger/blodpropper. Følgerne af hjerneblødninger er for mange lammelser i højere eller mindre grad, og dermed tab af funktionalitet og bevægelighed. I Helsebrixen har vi en del klienter med halvside-lammelser, og de udgør en gruppe der følges særligt intenst idet de ofte skal hjælpes på brixen, og fra brix til brix. Træningen for dem er optimal fordi brixene bevæger deres kroppe således, at den side med lammelser eller nedsat funktionalitet styrkes. Disse klienter hjælpes desuden med særlige hjælpemidler til at kunne følge brixens bevægelser. Derudover hjælper brixene til at aflaste klientens raske side der ofte er overbelastet og bevæges uhensigtsmæssigt for at kompensere for den side af kroppen med nedsat funktionalitet.

Hjertepatienter. Gavnes af motion i et roligt tempo, der ikke belaster deres hjertekarsystem uhensigtsmæssigt.

Gigt leddegigt/slidgigt. Disse klienter oplever store smerter i krop og led og gavnes igen ved at motionen foregår liggende, uden belastning af deres led.

Hypermobile. Størstedelen af vores helt unge klienter er hypermobile, og i den grad at det f.eks. at gå en tur kan være en svær belastning for ankelled. Og det er udelukket for dem at følge motion, der normalt er rettet mod et yngre publikum, da det enten er umuligt eller medfører en stor risiko for dislokation af led. Den liggende træning på brixene er gavnlig for dem fordi den forgår uden belastning af leddene, og i et kontrolleret bevægelsesudsving.

Sclerose. Er en kronisk sygdom som rammer nerverne i central nervesystemet . Oftest har klienter med MS haft attak der forsager lammelser og følelseshed i benene. Dvs. gangbesvær, svimmelhed og synsbesvær. Helsebrixens motion giver ikke overophedet muskler som ikke er godt til folk med MS.

Parkinson. Er en neurologisk sygdom. Klienterne har muskelstivhed, rysten, langsomme træge bevægelser og balance besvær. Vigtigt at holde muskler og led smidige.

Stressreducerende. En stor del af Helsebrixens fysiske velfungerende klienter bruger bevidst den rolige træning på brixene som stressreducerende efter arbejdsdagen. Flere klienter har brugt det som en vej ud af stressbetingede sygemeldinger.

Læs mere her

by Webmaster -

Slagterpigen der tabte et menneske

Tænk hvis jeg falder om på gaden, og der ikke er nogen, der kan hjælpe mig, fordi jeg er for fed Denne tanke blev startskuddet til Annas vægttab på 55 kilo et helt menneske. Fremgangsmåden var kostomlægning, ikke fedmeoperation som flere og flere ellers vælger.

Anna Frislev Andersen blev født ind i en slagterfamilie, hvor der absolut ikke blev sparet på kartoflerne og den tykke sovs og der var ingen skam i at tage tre gange. Både Anna og hendes søskende har da også haft vægtproblemer siden teenageårene. Hele mit liv har været én lang slankekur med kronisk dårlig samvittighed over ikke at kunne tage mig sammen . Men jeg kunne bare ikke få nok. Det var altid to til tre store portioner til måltiderne, og jeg var næsten overbevist om, at min bil ikke kunne starte, uden at der lå en pose slik ved siden af, fortæller Anna.

Populære operationer
Anna er langt fra den eneste i Danmark, der har problemer med vægten. Op mod 15 procent af den voksne befolkning har en BMI over 30, hvilket betyder, at de kan betegnes som fede. Fedmeoperationer er da også blevet meget mere udbredte inden for de seneste år. Således blev der i 2004 udført 80 fedmeoperationer, mens der i 2008 var 1.830 personer, der fik en fedmeoperation primært finansieret af det offentlige. Det var dog ikke den vej, Anna valgte. Hun overvejede det, men afviste tanken igen med det samme. Jeg syntes ikke, det var et liv mad er simpelt hen for dyrebart. Jeg vil ikke kun spise en deciliter, eller hvor meget man nu kan spise efter sådan en operation.

For tyk til hjælp
Anna har flere gange gennemgået store vægttab, men har hver gang taget det hele på igen og lidt til. I 2008 var hun oppe på 134 kilo, og da hun en dag hørte i radioen, at sygehusene købte større senge og kørestole til de ekstremt overvægtige, fik hun pludselig nok. Det havde jeg absolut ikke lyst til at opleve. Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Hvad nu hvis jeg falder om, og der ikke er nogen, der kan hjælpe mig, fordi jeg er for fed

Flytte maven og binde sko
Anna skrev en liste over de ting, hun gerne ville opnå ved at tabe sig og de ting, hun gerne ville undvære ved at være overvægtig. Blandt andet ville Anna gerne undgå følgesygdomme, som ofte rammer overvægtige, og da både Annas mor og bror har døjet med blodpropper, var dette et stærkt incitament. Hun ville også gerne prøve at gå i noget lækkert undertøj samt kunne købe tøj i en almindelig butik. Anna hængte listen op på køleskabet og meldte sig ind hos De Danske Vægtkonsulenter. Her handler det om at spise meget, men ernæringsrigtig mad, og det passede Anna perfekt. Halvandet år senere er hun nede på 79 kilo, og alle ønskerne på listen er opfyldt. Jeg mangler kun én ting på listen: Jeg skal blive ved med at holde vægten resten af mit liv. Jeg gider ikke igen at skulle flytte min mave for at kunne binde mine sko, siger Anna.

Læs mere her

by Webmaster -

Knap 1 mio. store danskere koster 14 mia.

Udover de individuelle fysiske og psykiske omkostninger er fedme i dag en stor økonomisk byrde for samfundet. Oven i de 14 mia. kroner kommer over 2.000 årlige fedmeoperationer, som koster yderligere 180 mio.

Mange lader tankerne flyve hen over Atlanten, når snakken falder på fedme. Man ser fastfood-slottenes gyldne buer samt tykke amerikanere, der propper sig med burgere og pommes frittes. Men dette billede er ikke længere forbeholdt USA. Næsten 20 pct. af Danmarks befolkning er nemlig svært overvægtige med komplikationer som type 2 diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme til følge. Komplikationer som for mange betyder en tidlig død.

Kræver politiske løsninger
Disse følgesygdomme koster samfundet milliarder af kroner i hospitalsregninger, sygefravær og dødsfald i den erhvervsdygtige alder. Er det op til samfundet at finde løsninger på dette voksende problem, eller vil det være et overgreb på individets ret til at leve sit liv, som vedkommende selv ønsker Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udarbejdet en rapport omkring sundhedsproblemerne i verden og herunder fedmeproblemerne. Rapporten sætter handling på dagsordenen, og her er forståelsen af fedme som et socialt problem første skridt. Den understreger vigtigheden af de politiske beslutningsprocesser og pointerer, at de politiske myndigheder må arbejde sammen på tværs af funktionsområder for at finde løsninger.

Lavere afgifter på frugt og grønt
Det er De Danske Vægtkonsulenter enig i. Slankefirmaet har i 29 år hjulpet danskerne til en sundere livsstil ved hjælp af ernæringsmæssig rigtigt sammensat mad. Direktør Thomas Møberg gør dog opmærksom på, at det først og fremmest er individets ansvar at leve sundt. Men regeringen kan gøre meget for at dæmme op for problemet. Blandt andet kunne lavere afgifter på frugt og grønt hjælpe forbrugerne til at træffe de rigtige valg ude i supermarkederne, siger han. Fødevareøkonomisk Institut har foretaget undersøgelser, der tyder på, at danskernes forbrugsvaner og sammensætning af kost kan påvirkes af ændringer i forholdet mellem priser på forskellige fødevarer. I teorien vil en prisændring på frugt og grønt, der svarer til en halvering af momsen, således kunne stimulere forbruget med op til 10 pct. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen afviste i begyndelsen af 2009 at sænke momsen på sunde fødevarer. Men fra 1. januar 2010 blev afgifterne på blandt andet chokolade hævet.

Kilder:
Teknologi-Rådet, Fedme som samfunds-problem. Høring for Folketingets Sundhedsudvalg WHO (2008), Closing the gap in a generation: Health equity through action on the social determinants of health Fødevareøkonomisk Institut: www.foi.life.ku.dk/Nyheder/Arkiv/Afgifter-der-slanker.aspx

Læs mere her