Dine kostvaner kan give dig stress og depression – eller gøre dig rask igen

Stress og depression er lidelser næsten alle stifter bekendtskab med i løbet af livet. Enten oplever man det selv, eller man har bekendte, der får diagnosen.

Men med den rette kost kan man faktisk i mange tilfælde forebygge og lindre stress og depressioner. Det er utroligt så stor indflydelse kostens kemi spiller ind i kroppens kemi , siger sundhedskonsulent Professionsbachelor (Pb.) i ernæring og sundhed, foredragsholder & underviser, Jeanette Øllgaard Sørensen, og fortsætter:

Vi mennesker er ikke meget anderledes end en bilmotor. Vi skal have benzin, men vores motor ville have rigtig godt af noget Blyfri 100 eller højere i stedet for det billige Blyfri 92. Blyfri 100 er både sundere for vores celler og organer, og i det lange løb renser det vores system. Det gør blyfri 92 altså ikke. Vi kan sagtens leve med blyfri 92 i mange år, men på ét eller andet tidspunkt vil der opstå et problem. Især hvis motoren fra fabrikken har haft en defekt del, der er svækket eller hvis motoren på anden måde har særlige krav til brændstoffet – f.eks. hvis vi altid presser motoren maksimalt på motorvejen. , fortæller Jeanette Øllgaard Sørensen. “At have stress eller depression, er som at køre i en bil, hvor olielampen lyser… og når motoren begynder at larme, skruer man bare op for musikken i stedet for at stoppe og undersøge, hvorfor den røde lampe lyser og motoren larmer”, siger Jeanette.

Jeanette Øllgaard Sørensen afholder d. 10. januar 2010 et 6 timers kursus i Bygningen i Vejle om netop hvad man kan spise og drikke for at reducere risikoen for at udvikle stress og depression, samt hvad man kan gøre for at komme hurtigere igennem lidelserne.

Jeanette Øllgaard Sørensen ønsker med seminaret at sætte mere fokus på kostens indflydelse i vores dagligdag. Det er ikke helt usandt, at du bliver, hvad du optager , smiler Jeanette. Kurset er for alle, der har interesse. Det faglige niveau er lige dér, hvor alle kan være med, og det kræver ikke den store ernæringsmæssige baggrundsviden. Hun fastslår, at hun med kurset vil give tilhørerne redskaber til at kunne tyde deres egne samt de pårørendes advarselslamper, før det er for sent, samt give redskaber til hvordan man kan give kroppen de bedste betingelser for forebyggelse eller helbredelse af stress- og depressionstilstande.
Yderligere information om kurset kan findes på www.piphest.dk eller på www.pegasusmind.dk

Læs mere her

Slank i frokostpausen

Usund kantinemad på arbejdet eller noget fedtet fastfood er mange danskeres eneste valgmuligheder, når det bliver frokosttid. For tanken om en svedende spegepølsemad og et stykke med slatten leverpostej afholder de fleste fra at smøre madpakke men en hjemmelavet frokost er både billigere, sundere og lækrere, hvis den er lavet på den rigtige måde.

Den lokale pølsemand stillede din sult i frokostpausen, men nu er klokken 14 der er stadig længe til fyraften, og du har ingen energi tilbage. Så du lunter ned til slikautomaten og sluger en chokoladebar, som hurtigt bliver efterfulgt af flere søde sager, der kan holde sukkerrusen kørende. Lyder det bekendt Knap 20 pct. af alle voksne danskere har et overvægtsproblem, og hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, er du højst sandsynligt en af dem, eller er ved at blive det.

Mæt på den gode måde
Den nye bog Spis dig slank i frokostpausen giver gode råd og tips samt opskrifter på sunde og lækre frokostretter, som med fordel kan bruges som madpakke. Mad er kroppens brændstof, og vi bør blive bedre til at prioritere madlavningen lidt højere. Det behøver slet ikke være svært at lave en lækker madpakke. Står du f.eks. og damper grønsager til aftensmaden, så lav dobbelt portion, så har du allerede noget af din madpakke klar! , siger Inge Kauffeldt, forfatter til mere end 20 kogebøger med sunde og slankende madopskrifter. Seneste skud på stammen er altså Spis dig slank i frokostpausen , der indeholder opskrifter på bl.a. salater, sandwiches, wraps og bagværk, som med den rigtige emballage og opbevaring holder sig friskt og læk kert indtil frokosttid.

Pas på overspisning
Alle dagens måltider skal give os energi til at holde os aktive, men indtager vi den forkerte føde, er energien kortvarig, og usunde mellemmåltider bliver det næste naturlige skridt. Et godt frokostmåltid skal have rykket rundt på kaloriebalancen, så der er færre hurtige kulhydrater, mindre fedt, mere grønt og mere protein. En sund og nærende frokost hjælper med at undgå den ulvehunger, som de fleste føler om eftermiddagen. Men desværre springer mange frokosten over eller indtager usund fastfood, der let kan lede til overspisning, fortæller overlæge Søren Toubro.

Med Spis dig slank i frokostpausen kan du tage indbydende, frisk og velsmagende mad med i madkassen, og dermed undgå de usunde mellemmåltider. Bogen er 52 sider lang og koster 149 kroner. Den kan købes i Bog & Idé, hos din lokale vægtkonsulent og på www.vaegtkonsulenterne.dk.

Læs mere her