Rift om pladserne til Skagen Vinterbader Festival 2016!

Der bliver rift om pladserne til Skagen Vinterbader Festival 2016. Med ønsket om at bibeholde en hyggelig atmosfære, hvor alle lærer hinanden at kende, begrænses deltagerantallet til 250. Denne melding har givet fuld fart på tilmeldingerne, og der er allerede nu tilmeldt 160 friske vinterbadere.Skagen Vinterbader Festival startede som Danmarks første og eneste vinterbader festival i 2012 på initiativ af den entusiastiske vinterbaderklub Isbryderne i Skagen. Medlemmerne af denne klub er værter og arrangører af Skagen Vinterbader Festival, og det er et stort set-up når glade vinterbadere fra hele Skandinavien valfarter til Skagen i sidste weekend i januar.

For mange vinterbadere er det efterhånden blevet til en fast årlig tradition at deltage i Skagen Vinterbader Festival, så der er mange glædelige gensyn, når alle mødes til det kolde gys på Toppen af Danmark. Sidste år deltog 232 vinterbadere fra 53 forskellige vinterbaderklubber med 10% deltagere fra Norge.

Mette Hust, Formand for Vinterbaderklubben Isbryderne og for Vinterbaderfestivalen udtaler: ”Vinterbadere er et meget socialt folkefærd, der elsker at mødes og være fælles om de fantastiske naturoplevelser vi får. For os er det derfor vigtigt, at alle deltagere i Skagen Vinterbader Festival kan lære hinanden at kende og flere hilser også glade på hinanden, når vi mødes igen. Som arrangører vil vi også gerne være gode værter for deltagerne, når de kommer til Skagen for at opleve vores unikke natur og by”.

I Turisthus Nord glæder Turistdirektør René Zeeberg sig også over den store interesse for Skagen Vinterbader Festival: ”Det betyder rigtigt meget for erhvervet i Skagen, at vi har et event som vinterbader festivalen i januar måned. Vi arbejder målrettet på at udvikle helårsturismen, og her er vinterbader festivalen det gode eksempel på, at man kan skabe unikke oplevelser takket være engagerede ildsjæle”.

Tilmeldingen til Skagen Vinterbader Festival 2016, som åbnede den 4. november, går strygende og der er allerede 160 vinterbadere tilmeldt. Der lukkes senest for tilmeldingen den 15. januar eller når deltagerantallet når 250.

Læs mere her

Afstresning via fladskærm og lydpude

Art Of Nature, er et helt nyt koncept på DVD, der via Lydpude & fladskærm giver dig et afstressende vindue ud mod verden.

Art Of Nature er en dobbelt DVD, der består af 12 film á 15 min. Hvert billede er én indstilling af et smukt panorama eller en udsigt fra et sted i Skandinavien, som alle sammen holdes fast med kameraet i 15 min., uden panoreringer og overtoninger. Du kan vælge at se billederne med musik eller naturens egne lyde, og nyde den af¬slappende atmosfære, som uundgåeligt opstår.

Det er utroligt afstressende at ligge og betragte de smukke billeder og lytte til den afslappende musik, der er komponeret af Jan Glæsel. Musikken klæder billederne på og skaber en sammenhørighed. (Det er desuden muligt at vælge et alternativ lydspor med optagelser af naturens egen underlægningsmusik, som et alternativ). Selve billederne er fra utrolige smukke lokaliteter i hele Skandinavien.

Art Of Nature, kan bruges på arbejdet til en såkaldt, Powernap eller sygehuset, plejehjemmet ja, faktisk lige hvor det passer bedst når man trænger til ny energi.

Citat fra anmeldelse på www.filmnet.dk:
Af anmelder: Thomas Billeskov Poulsen

– Art Of Nature er en flot og ret speciel udgivelse, og selvom dens fem klaptræer dårligt kan sammenlignes med de karakterer der i øvrigt gives til traditionelle spillefilm, så er de velfortjent for en flot og veludført idé.

DVD´en består af følgende 12 naturscenerier optaget i Danmark, Norge og Sverige:

1) Øen: Udsigt over Sognefjorden ved Breivik, Norge.
2) Skæve træer: Eng nær Ljungbyhed i Skåne, Sverige.
3) Bøgegrene: Udsnit af et bøgetræ i Danstrup Hegn, Danmark.
4) Vandspejl: Dybt inde i Veitastrondsvatnet, Luster, Norge.
5) Bølger: Vesterhavet ud for Agger, Thy, Danmark.
6) Tåge: En lille sø i Kronobergs län, Sverige.
7) Bøgeskov: Dronninglund Storskov i Vendsyssel, Danmark.
8) Skærgård: Marstrand på vestkysten. Bohuslän, Sverige.
9) Lupiner: En vejkant nær Liland, Voss, Norge.
10) Landevej: På vej fra Hov ved Lønnerup Fjord, Thy, Danmark.
11) Vandfald: Ved Sunde, Førde, Norge.
12) Robåd: På vej fra Oskarshamn i det sydøstlige Sverige.

Fakta:

Spilletid: 12 x 15 min. (repeat)/180 min. (random)
Lydformat: Dolby Surround 2.0/(Stereo)/Dolby Digital Encoded 5.1
Billedformat: 16:9 PAL
Menuer: Dansk, Svensk, Finsk, Norsk, Engelsk
Instruktør og fotograf: Poul Kofod og Michael Christensen

Vejledende pris for DVD er kr. 199.–

Om Lydpuder

Lydpuder er et danskejet firma, der producerer og sælger hovedpuder af høj kvalitet med indbyggede stereohøjtalere Puderne er specielt velegnede til personer der lider af søvnløshed, f.eks. tinnitusramte, traumer eller børn der har svært ved at falde til ro når de skal sove.
 

Læs mere her

Kurophold i det 21. århundrede

2wellness.dk tilbyder i sommeren 2004 KurOphold på den tidligere kuranstalt Gl. Skovridergaard i Silkeborg. KurOpholdene er af henholdsvis tre eller fire døgns varighed og indeholder fra morgen til aften en bred vifte af sundheds– og velværetilbud, som kurgæsterne kan deltage i efter lyst og behov. Et KurOphold er et pust i hverdagen, en aktiv ferie, der byder på alternative former for morgengymnastik som Tai Chi og Pilates samt temaer omhandlende f.eks. Healing, Feng Shui, Slankekur for sindet, Farvernes betydning for velværet, NLP, Drømmetydning, Kropssprog, Stress og Smertehåndtering. I øvrigt krydres dagen med aktiviteter som stavgang, kroket–spil, skønhedsbehandlinger, foredrag og aftenudflugter. Et pust, der giver Kur–gæsten oplevelser i særklasse. Kuropholdene handler om sundhed men ikke om askese Rammerne rummer historien Den tidligere kuranstalt Gl. Skovridergaard ligger som en oase i udkanten af Silkeborg ikke langt fra søerne, Gudenåen og skoven. Den uhøjtidelige atmosfære giver en klar fornemmelse af den gamle Kurbads–tradition og interiøret understreger den kvalitetsmæssige høje standard overalt i bygningerne. Gl. Skovridergaard har desuden sin egen store samling af moderne kunst, der nok er værd at ofre nogle timer på. Køkkenet på Gl. Skovridergaard lever også i dag fuldt ud op til tidligere tiders ry og herligheder, så kurgæsterne kan også på den front se frem til mange gode oplevelser. Èt mål mange vinkler Silkeborg er kendt for sine kvalificerede undervisere indenfor den moderne tænkegang. Fælles for vore undervisere er, at de alle til dagligt arbejder med sundhed og velvære. Alle har så at sige samme mål med sit arbejde men hver sin egen indgangsvinkel. Det er blandt andet det, der gør arbejdet så interessant, fortæller Bente M. Tromborg, der står bag firmaet 2wellness.dk. Udfra en betragtning om, at vi alle rummer en harmoni inden i os selv, kan KurOpholdet være det redskab, der får harmonien op til overfladen. Kurgæsten kan naturligvis også af ren og skær nysgerrighed deltage i vore mange tilbud. Aftenudflugter De stille aftenstunder byder på muligheder for udflugter til nogle af Silkeborg’s mange attraktioner. Vore ture er alle med guide, så den enkelte får noget for såvel øjne som ører. En sejltur med Hjejlebådene er naturligvis på programmet og det samme er en tur til Silkeborg Bad, som i dag er et anerkendt Kunstmuseum. Badeanstalten i Hostrupsgade er simpelthen et must, når man er på Kur–Ophold i Silkeborg. Badeanstalten fungerer den dag i dag, næsten som den gjorde for 40 år siden. Når man går ind af døren, skrues tiden tilbage til dengang man trak i snoren, for at blive skrubbet på ryggen! Velkommen 2wellness.dk, Gl. Skovridergaard og hele Kur teamet glæder sig til at byde vore kurgæster velkommen til den første runde af KurOphold, som finder sted i ugerne 28–32. Hver uge tilbydes et KurOphold af hhv. 3 eller 4 døgns varighed med overnatning, fuld forplejning og bredt program. Yderligere oplysninger samt tilmelding på: www.2wellness.dk
 

Læs mere her

MUSIK SOM MEDICIN – International anerkendelse af dansk forskning indenfor området musik som medicin.

Forskningsgruppen Musica Humana styrkes nu med deltagelse af førende nordiske forskere og suppleres med omfattende undersøgelser i det øvrige Skandinavien, samt USA og Canada.
Ny CD/bog udgivelse i serien MusiCure offentliggør aktuel dokumentation fra forskningsgruppen
Musica Humana og ny musik af komponisten Niels Eje.

Musica Humana projektet

Den tværfaglige forskningsorganisation Musica Humana (lægevidenskab og musik), har siden 1998 forsket i skabelse og dokumentation af special–komponeret musik til patienter på sygehuse. En ekspertgruppe bestående af læger, sygeplejersker, musikterapeuter, psykologer, i nært samarbejde med komponisten Niels Eje, har med støtte fra Egmont Fonden arbejdet i 5 år med opgaven: at beskrive og videnskabeligt dokumentere et mere helbredende og livsbekræftende lydmiljø på fire af de største danske sygehuse, og herigennem definere og skabe den rigtige type musik til afstresning og positiv mental stimulation.

International anerkendelse af dansk forskning

Med offentliggørelsen af forskningsdokumentation og Niels Ejes specialproducerede musik, har den banebrydende danske forskning på dette område betydet en stigende international fokus på Musica Humanas positive resultater.

Nordens førende forskere indenfor anvendelse af musik i behandling, overlæge Audun Myskja (Norge) og dr.med. Ulrica Nilsson (Sverige) har nu meldt sig som aktive deltagere i Musica Humanas arbejde og vil i Oslo og Örebro forestå en række nye undersøgelser baseret på Musica Humanas forskningsprotokoller.

Sygehuse i Seattle, USA og Toronto, Canada har ligeledes indledt omfattende projekter efter den danske model.

Musik som medicin

Forskning indenfor området musik som medicin har det sidste årti været genstand for meget stor interesse fra mange sider, men Musica Humana har i modsætning til andre projekter formået, at knytte udviklingen af et specialdesignet lydmiljø sammen med en lang række praktiske undersøgelser af lydmiljøets påvirkning af patienter på sygehuse. Musica Humana adskiller sig også fra al anden forskning i anvendelse af musik i behandling ved, at introducere et meget stort antal patienter i undersøgelserne, samt påvise at det ikke er tilstrækkeligt blot, at spille musik for patienterne. Det er den strukturerede brug af musikken og valget af den helt rigtige dokumenterede musik som giver de gode resultater forskningsgruppen har kunnet påvise. Der er således lagt stor vægt på en lang række parametre i de danske undersøgelser, bl.a. hvor og hvornår der benyttes musik, i hvilken styrkegrad musikken skal afspilles og fra hvilke lydkilder. Hertil kommer anvendelsen af blindtests og kontrolgrupper og mange andre parametre, som tilsammen har gjort de danske undersøgelser enestående og værdifulde på verdensplan.

Dansk forskning i internationale fagtidsskrifter og medier

Musica Humanas forskning i lydmiljøet bliver nu også publiceret i anerkendte internationale fagtidsskrifter, hvor bl.a. "European Journal of Cardiovascular Nursing" og "Intensive and Critical Care Nursing" bringer omfattende artikler om Musica Humanas resultater. I løbet af 2001–2004 har den danske forskning desuden været præsenteret ved konferencer, symposier og kongresser i Sydney, Paris, Salzburg, Barcelona, Stockholm, Oslo, Amsterdam, Boston, samt en række sygehuse og institutioner i Danmark.
BBC World har i år bragt flere indslag om Musica Humana og MusiCure, og den internationale engelsksprogede Radio Netherlands’ specielle helsekanal har ligeledes præsenteret omfattende dækning af forskningen.

Musica Humana og MusiCure introduceres i USA

I forbindelse med præsentationen af Musica Humana og MusiCure ved konferencen "IN:FUSION" i Salzburg dette forår, blev forskningsgruppen inviteret til USA af Nordamerikas største organisation for integrering af kunst og musik i sundhedssektoren "The Society for the Arts in Healthcare" i Washington D.C.

Ved organisationens næste årsmøde i foråret 2005 skal den danske forskning præsenteres for mere end 200 sygehusrepræsentanter i USA og Canada.

MusiCure offentliggørelse af musik og dokumentation
"MusiCure" er betegnelsen for det samlede CD/bog produkt, som i lyd, tekst og billeder beskriver de resultater forskningsgruppen og komponist Niels Eje har opnået i forbindelse med skabelse og dokumentation af musik til beroligelse, og inspiration til bedre livskvalitet.
Den 26. maj udkommer den tredje CD/bog publikation i serien: "MusiCure 3. Fairy Tales", som foruden selve musikken der indgår i undersøgelserne, også bringer de seneste forskningsresultater, samt artikler og feedback fra såvel professionelle som private brugere af den specialdesignede musik.

De seneste resultater beskriver en unik ny undersøgelse, hvor den enkelte patient oplevede perioder med, og uden musik, i en række fastsatte tidsintervaller og hermed samtidigt fungerede som kontrolperson for sig selv.

Dele af resultaterne fra denne undersøgelse beskrives af overlæge Per Thorgaard i artiklen "Patienters velbefindende hænger sammen med anvendelse af musik" og kan læses i den medfølgende bog til MusiCure 3.

MusiCure kan kun fås på apoteket
På grund af de mange års videnskabelige forskning som ligger bag offentliggørelsen af MusiCure og den tilhørende dokumentation, som svarer til dokumentationen for ethvert andet lægemiddel, kan MusiCure kun købes på de danske apoteker.

Apotekerne har den rette ekspertise og erfaring til at formidle dette musikprodukt, som netop på grund af den videnskabelige dokumentation som ligger bag, er helt unik i forhold til megen anden musik der ikke har gennemgået en tilsvarende klinisk testning.

Mange anvendelsesområder for MusiCure

MusiCure musikken har vist sig, at indeholde mange helt fundamentale og basale elementer, som giver den et langt bredere spektrum af anvendelsesområder, i en lang række andre sammenhænge end supplerende patientbehandling. Mange behandlere indenfor såvel det etablerede, som det mere alternative behandlermiljø anvender MusiCure i en lang række situationer, ligesom et meget stort antal private, herunder både børn og voksne, bruger MusiCure aktivt i deres hverdag, som terapi til afstresning og oplevelse.

Musik og lyd–atmosfærer inspireret af naturen
Komponist og musiker Niels Eje har igennem fem år arbejdet med udformningen af det konceptet "MusiCure". Musikken er blevet til på baggrund af en lang række analyser og forskningsdata fra undersøgelser af musikkens virkning på kritisk syge patienter, og analyser af musik og lyds generelle virkning på mennesker. Produktionen af MusiCure er sket i flere faser, hvor studier og lydoptagelser i naturen har spillet en afgørende rolle i udformningen af musikken. Produktionen er meget langvarig og omhyggelig og musikken består af mange lag af nøje udvalgte klange og naturoptagelser, som komplementerer hinanden og tilsammen danner et 3–dimentionelt lydunivers.

MusiCure 3 Fairy Tales
På den nye CD "Fairy Tales" er musikken inspireret af de klassiske eventyr temaer og nordiske folkeeventyr, og appellerer i høj grad til lytterens fantasi og evne til at skabe indre billeder og historier. Titlen på CDen refererer ikke til nogen konkrete eventyr, men er snarere en række "rammer", som lytteren selv udfylder med fantasiens hjælp. Naturen og naturens lyde spiller igen en vigtig rolle i produktionen af musikken. Ydermere præsenteres en række enestående billeder af den skandinaviske natur i den medfølgende bog til MusiCure 3 Fairy Tales, billeder taget af fotografen Bjørn Wennerwald, som netop har modtaget den prestigefyldte "PDN Photo Annual Award 2004" i New York, for sine billeder af nordisk natur.

FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT:

Projektkoordinator Inge Mulvad
Tlf: 45 85 49 48
Email: info@musicahumana.dk

DOWNLOAD BILLEDER (MUSICA HUMANA & MUSICURE) DIREKTE:
www.musicahumana.dk/da/MusiCure_fotos.htm
 

Læs mere her

Nyt kursus i stress-styring og forebyggelse

Stressteam er et nyt firma inden for stress bearbejdning.

Vi er et tværfagligt team af erfarne undervisere, rådgivere og behandlere. Vi har sammensat et nyt og spændende kursusforløb til at afhjælpe arbejdsrelateret stress.

Metoden er først og fremmest gruppearbejde og opsamling af erfaringer gennem længere tid. Kurset foregår i en tryg og åben atmosfære.

Vi tilbyder:

– At gøre kursusdeltagerne mere opmærksom på deres personlige ressourcer og muligheder.

– At finde frem til de måder, man bedst kan bearbejde og forebygge stressproblemer.

– At gøre medarbejderne i stand til at beskrive personlige og arbejdsmæssige erfaringer med stress gennem kurset, som består af følgende tre moduler:

· To indledende interviews
· Tre dages internatkursus
· Opfølgning i grupper

I det indledende forløb fokuserer vi på stresserfaringer og personlige forudsætninger. Kursisterne gennemfører to interviews én til to måneder før internatkurset.

På internatkurset arbejder kursisterne både i storgruppe og i mindre grupper. Vi arbejder med forskellige temaer og aktiviteter, som har betydning for styring og forebyggelse af stress.

Efter internatkurset deltager kursisten i fire møder på fire måneder i den gruppe, der er etableret under internatkurset. Møderne har fokus på opsamling af erfaringer og justering i forhold til kursistens sociale og arbejdsmæssige situation.

Det første kursus vil blive afviklet i efteråret. Yderligere informationer kan findes på adressen: www.stressteam.dk.

Folder kan rekvireres på telefon: 22448090

Stressteam består af: Arne Hantho, f.1952, speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i København siden 1986. Forskningsassistent ved Københavns Universitet med fokus på læge–patient kommunikation. Mangeårig erfaring som underviser og kursusarrangør. Bjarni Sørensen, f.1948, sejladsinstruktør og naturvejleder. Arbejder som produktionsskolelærer på Roskilde Naturskoles maritime linie. Undervist i (middelalder–) sang og dans rundt omkring i Norden og arbejdet med historiefortælling. Bo Wacker, f.1965, merkonom & officer i forsvaret. Arbejder i dag som selvstændig med egen virksomhed. Har stor erfaring i udarbejdelse og gennemførelse af teambuilding–kurser, specielt inden for tværfaglig kommunikation og samarbejde. Jens Mølvig, f.1955, overlæge, dr. med., speciallæge i medicinske sygdomme og hormonsygdomme. Specialist i diabetesbehandling, der i høj grad sætter fokus på egenomsorg og livsstil. Mangeårig undervisnings– og kursuserfaring. Steen Dahl Pedersen, f.1950, cand.phil. samf. Er selvstændig konsulent, tidligere personalechef i Roskilde Kommune i 12 år. Speciale i offentlig forvaltning, tværgående samarbejde og organisationsudvikling. Er tillige musiker og har medvirket i en række ungdoms– og kulturprojekter. Torben Moe, f.1949, ph.d., musikterapeut og musiker. Ansat i H:S. Leder af anerkendt efteruddannelse for musikterapeuter og sundhedspersonale. Har særlig fokus på musiks indvirkning og potentiale i relation til stressforebyggelse og behandling. Ulf Søgaard, f.1950, overlæge og speciallæge i psykiatri. Daglig leder af en distriktspsykiatrisk og psykoterapeutisk enhed i Roskilde. Uddannet gruppe–psykoterapeut og supervisor. Aktiv indenfor behandling og forskning vedr. psykosomatik og posttraumatiske stresstilstande.
 

Læs mere her

Kom og vær med til at fejre Samadhi Spas nye og magiske lokaler

image description
Samadhi Spa er flyttet til nye og endnu mere lækre og unikke lokaler. Det skal fejres, og I er naturligvis inviteret. En smuk herskabslejlighed på 375 m2 i Rådhusstræde danner rammen for de nye lokaler. Men de professionelle behandlere og den magiske atmosfære fra Nørregade, der kendetegner Samadhi Spa, har vi selvfølgelig taget med os.

De nye lokaler og faciliteter har gjort det muligt for os at tilbyde et endnu bredere sortiment af velværeoplevelser og kvalitetsbehandlinger.

Samadhi Spa kan nu også tilbyde:

• Nye og lækre boblebade
• Infrarød sauna
• Eventyrlig overnatningssuite
• Detox behandlinger
• Og meget meget mere…

Kom og vær med til at indvie Samadhi Spas nye og unikke lokaler den 7. november fra kl. 16-21 i Rådhusstræde 1, hvor der vil blive serveret champagne, sushi og andre lækre forfriskninger.

Det bliver med garanti en fortryllende og magisk åbningsreception, som I ikke kommer til at gå tomhændet fra. I får nemlig en lækker goodie bag med, som vi har fyldt med et udvalg af Samadhi Spas egne nye produkter, så der er rig mulighed for forkælelse hjemme.

Sæt kryds i kalenderen og kom og oplev en lille oase i Københavns centrum.

Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores nye magiske omgivelser.

Læs mere her

Ole Mogensen modtager Kræftens Bekæmpelses hæderspris

Modtageren af Kræftens Bekæmpelses hæderspris 2011 er professor og overlæge Ole Mogensen. Det var på hans initiativ, at Odense Universitetshospital som de første i landet indførte en omfattende og banebrydende operation af kvinder med fremskreden æggestokkræft. Det har givet længere liv til kvinderne. Ole Mogensen fremhæves samtidig for sin medmenneskelighed og sit nærvær over for patienterne.

Professor og overlæge Ole Mogensen modtager som den første Kræftens Bekæmpelses hæderspris. Prisen overrækkes den 4. februar på World Cancer Day i forbindelse med en gallaforestilling i Det Kongelige Teaters Skuespilhus. Med hædersprisen ønsker Kræftens Bekæmpelse at fremhæve den særlige indsats og det enestående eksempel, som kan inspirere andre til at give kræftpatienter optimal behandling, pleje og omsorg. At valget, blandt mange egnede kandidater, faldt på Ole Mogensen, begrunder formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen således:

-Ole Mogensen står bag indførelsen af en speciel og meget mere omfattende operation af kvinder med æggestokkræft i sene stadier. Det har været banebrydende og har forlænget livet for en gruppe meget syge kvinder. Det har heldigvis inspireret andre til at gøre det samme, så behandlingen af æggestokkræft har fået et tiltrængt løft. Ole Mogensen har også på en række andre områder været et fagligt fyrtårn i sit speciale, og samtidigt har han fastholdt et meget klart mål om god medmenneskelig behandling af patienter.

Det startede i 2007, hvor Ole Mogensen og kolleger fra Odense Universitetshospital drog til USA. En undersøgelse fra Mayo Clinic havde vist, at det kan betale sig at forsøge at fjerne al kræft hos kvinder med æggestokkræft også selv om kræften har spredt sig til andre organer, som tarm, blære, bughinder, milt og lever. Ifølge de amerikanske resultater kunne en sådan ektensiv kirurgi øge overlevelsen hos de mest syge patienter fra 20 til 50 procent. Siden er metoden blevet brugt på Odense Universitetshospital og er efterhånden standardbehandling i hele Danmark. Den meget anvancerede kirurgi har krævet en høj centralisering af behandlingen på få afdelinger, og Ole Mogensen har kompromisløst forfulgt det mål.

Patienternes mand
Ole Mogensen hædres ikke alene for at sikre behandling i verdenklasse. Hans medmenneskelighed og meget nærværende engagement i sine patienter, har også været afgørende for, at han modtager den nyindstiftede pris på 50.000 kr.:

-Ole Mogensen er fokuseret, imødekommende, tilgængelig og giver sig god tid til at tale med patienterne og besvare spørgsmål. Egenskaber, der afspejler atmosfæren på hans afdeling. Han giver patienter og pårørende mod og mobiliserer deres vilje, selv når situationen er meget alvorlig, siger Frede Olesen.

Det er KIU, Patientforeningen for kvinder der har eller har haft kræft i underlivet, der har indstillet Ole Mogensen til prisen. Det glæder ham, at det netop er patienterne, der har peget på ham:

-Jeg forsøger meget bevidst at møde patienterne med et menneskeligt ansigt og omsorg. Det kan være rigtig svært, når det er meget syge mennesker. Derfor er jeg utroligt glad for, at det er KIU, der har indstillet mig, siger Ole Mogensen, professor og overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Anerkendelsen har givet ham ekstra lyst til at fortsætte arbejdet og gøre en forskel:

-Jeg er meget beæret og glad for at have fået Kræftens Bekæmpelses hæderspris. Det er en kæmpe inspiration at få sådan en pris. Samtidig er det vigtigt at sige, at det ikke kun er mig, der har båret det her. Det er teamarbejde, og prisen inspirerer os alle til at arbejde videre.

Billeder fra overrækkelsen kan fås hos Polfoto og Scanpix fredag fra kl. ca. 21.00

Kontaktinformation:
Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse, 40179815
Ole Mogensen, professor og overlæge på Odense Universitetshospital, 24491156

Læs mere her

Palmfitness har ramt plet med sit eksklusive og lækre træningsmiljø

Den første tanke der slår en, når man træder ind af døren til Palmfitness, er ganske enkelt, wauw ! Nørregade i det indre København, så langt fra den stereotype opfattelse at man næsten ikke kan forestille sig, at der ligger et træningscenter. Det er i enhver forstand, A true diamond in the rough .

Det første man bemærker ved Palmfitness er den imponerende stueetage med det nyeste udstyr indenfor styrke- og konditionstræning. Gennem de store vinduer mod henholdsvis Krystalgade og Nørregade, strømmer det ind med naturligt dagslys. Læg hertil en stor flot metal trappe, der giver dig adgang til endnu et workout område i kælderen, og du har nu et virkelig inspirerende træningsmiljø.

Teamet på Palmfitness har kun været sammen i kort tid, men de har allerede formået, at skabe en næsten hjemlig og hyggelig atmosfære. Resultater, ikke tomme løfter, er missionen her, og får man talt med personalet og andre medlemmer, bliver man hurtig klar over, at det er mere end bare et motto.

Denne tankegang er gennemgående for hele konceptet omkring Palmfitness. Al belysning og ventilation i centret er energi besparende, hvilket betyder, at centret kan nøjes med et watt forbrug på 1/3 af et normalt fitnesscenter, og da lyset ikke afgiver varme på samme måde som almindeligt lys kan det sammen med centrets ventilationssensorer nedsætte strømforbruget. Der er desuden sensorer i træningssalene, så lys og ventilation går i dvale, når rummene ikke bruges.

Det er Marc Palm, der står bag det nye center, og han fortæller, at han længe har haft en drøm om at kaste sig ud som selvstændig efter næsten 15 år i fitnessbranchen. De første mange år var han instruktør, receptionist og souschef, men de seneste 3 år som centerchef hos fitnessdk i Adelgade.

Marc Palm s fornemmelse for service og kvalitet, stiller ligeledes store krav til de ansatte. Palmfitness team består af en gruppe fitness-elskere, der arbejder sammen for skabe de optimale resultater for kunden. Om du er til hold eller individuel træning så skal vi nok sørge for at finde den træningsform der passer dig fortæller Marc Palm. Aerobic klasser som Bodytoning, High Puls samt andre mere moderne hold som fx spinning fylder holdplanen, og det nyeste inden for Pilates er bare nogle af de mange muligheder.

Og trænger du til at forkæle dig selv yderligere efter de fysiske udfordringer, kan man med god samvittighed fylde depoterne op efter træning med en stor smoothie eller en af de mange lækre sandwich fra JOE & THE JUICE, som er fast juicebar i Palmfitness.

Gym og tonic, Ja Tak….

Læs mere her